Grønlandsudvalget 2019-20
L 11
Offentligt
2114639_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2019
Nordatlantkontoret
Maria Carlsson
2019-0037-0069
1287507
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af forklaringer i krimi-
nalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten
i Grønland m.v.) (L 11), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til ju-
stitsministeren den 1. november 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 11 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan og i hvilket omfang Politiet i Grønland gør brug af dna-registre, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov
for Grønland (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, revision af
reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland m.v.)
(L 11) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan og i hvilket omfang
Politiet i Grønland gør brug af DNA-registre?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Grønlands Politi, der har oplyst følgende:
”Lov om det centrale DNA-profilregister er sat i kraft for
Grønland ved anordning nr. 1465 af 11. december 2018.
Anordningen trådte i kraft for Grønland den 1. januar
2019.
Udtagning af biologisk materiale sker i henhold til den
grønlandske retsplejelovs §§ 401-408 om legemsindgreb.
Reglerne i den grønlandske retsplejelov om den praktiske
håndtering af DNA-prøver flugter i det væsentligste med
bestemmelserne i den danske retsplejelov, dog med den
forskel, at der ikke i den grønlandske retsplejelov er hjem-
mel til, at politiet kan udtage DNA-materiale til brug for
udarbejdelse af referenceprøve i form af udtagelse af spyt-
prøver. I Grønland må prøver med henblik på udarbejdelse
af en DNA-profil således alene udtages af sundhedsperso-
nale.
Grønlands Politi kan oplyse, at brugen af DNA-registre
umiddelbart foregår på samme måde som i politikredsene
i Danmark.
For så vidt angår DNA-undersøgelse af fundne effekter in-
debærer dette, at Grønlands Politi sender effekten til Rigs-
politiet, alternativt aftørrer effekten for DNA og sender
aftørringen til Rigspolitiet. Herefter visiterer, og eventuelt
aftørrer, Rigspolitiet effekten og sender den videre til
Retsgenetisk Afdeling, som forsøger at udtrække en
DNA-profil.
For så vidt angår udtagelse af referenceprøver indebærer
dette, at Grønlands Politi sikrer sig, at betingelserne i med-
før af den grønlandske retsplejelov for udtagelse af refe-
renceprøve er opfyldt. Herefter bliver der udtaget en refe-
2
 L 11 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan og i hvilket omfang Politiet i Grønland gør brug af dna-registre, til justitsministeren
renceprøve, som bliver sendt til Retsgenetisk Afdeling,
som udtrækker en DNA-profil.
Efterfølgende bliver spor og referenceprøver sammenlig-
net, og Retsgenetisk Afdeling udfærdiger en rapport
herom.
I forlængelse af ovenstående bemærker Grønlands Politi,
at det i medfør af ikraftsættelse af lov om det centrale
DNA-profilregister nu er muligt at indlægge DNA-profi-
ler i et register og dermed sammenligne med de profiler,
der er optaget i registeret. Tidligere var det alene muligt at
sammenligne DNA-spor og referenceprøve i en konkret
sag, hvorfor brugen af DNA som spor var mere snæver.
For så vidt angår i hvilket omfang Politiet i Grønland gør
brug af DNA-registre, kan Grønlands Politi oplyse, at der
i 2018 blev fremsendt 253 effekter til analyse, og at der
pr. 11. november er indsendt 130 effekter for kalenderåret
2019. Det har været muligt at udtrække DNA i henholds-
vis 62 % af sagerne i 2018 og 70 % af sagerne i 2019.
DNA-registret udbygges derfor løbende med grønlandske
profiler, hvorfor registeret forventes at være et stigende
operativt aktiv.””
2.
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at der med forslaget til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland (L 11) foreslås indført mere tidssva-
rende regler for at udtage DNA-prøver fra sigtede personer med henblik på
senere identifikation for at forbedre politiets efterforskningsmuligheder.
Reglerne om legemsundersøgelse i retsplejeloven foreslås ændret, således
at afgørelser om udtagelse af spytprøver fra en sigtet træffes af politiet, og
at udtagelse af bl.a. spyt- og blodprøver kan ske med henblik på senere iden-
tifikation.
Hvis lovændringen vedtages, vil reglerne om legemsundersøgelse i den
grønlandske retsplejelov svare til reglerne i den danske retsplejelov med de
fravigelser, der kan begrundes i de grønlandske forhold.
3