Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt
13-02-2019
FM 2019/206
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut.
Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af
forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af
Retten i Grønland m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Begrundelse
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet har modtaget forslag til Lov om
ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, revision af
reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland m.v.) fra Justitsministeriet.
Lovforslaget er et led i arbejdet med at styrke standarden på justitsområdet, så det svarer til
danske standarder.
Lovforslaget består af fire hovedelementer.
For det første har lovforslaget til formål, at der gives mulighed for lydoptagelse i retten. Herved
skabes der bedre forudsætninger for retsledelse og retsmøders forløb, og der sker en lettelse af
processen og arbejdet med efterbehandling af retsbøger mv. i de kriminalsager, hvor
forklaringer efter ordningen ikke skal gengives i retsbogen. Desuden sikrer ordningen en
autentisk, entydig og sikker metode til at registrere forklaringer.
Lovforslaget har for det andet til formål at indføre mere tidssvarende regler for at udtage dna-
prøver fra sigtede personer med henblik på senere identifikation for at forbedre politiets
efterforskningsmuligheder, og skal derfor ses i sammenhæng med bl.a. Naalakkersuisuts
strategi mod seksuelle overgreb (2018-2022) ved navn Killiliisa.
For det tredje har lovforslaget til formål at sikre, at der kan udnævnes en yderligere dommer
ved Retten i Grønland, så det i endnu højere grad er muligt at fokusere på kortere
sagsbehandlingstider, ligesom Retten i Grønland vil kunne øge indsatsen for at
kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater. Derudover styrkes
mulighederne for midlertidig beskikkelse af dommere ved Grønlands Landsret og Retten i
Grønland.
Lovforslaget har endeligt til formål at revidere sammensætningen af en række råd og nævn,
herunder Råd for Grønlands Retsvæsen, bl.a. for at styrke den samlede opgavevaretagelse og
som følge af, at KANUKOKA (De Grønlandske Kommuners Landsforening) blev nedlagt pr.
31. juli 2018.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til lovforslaget
Det er centralt, at vi i Grønland har et solidt og velfungerende justitsvæsen. Det er derfor meget
positivt, at vi disse år arbejder sikkert frem mod en højere standard for justitsområdet.
______________________
FM 2019/206
IIAN
Sags nr.: 2018 - 11315
1
L 11 - 2019-20 - Bilag 2: Materiale vedr. lovforslaget
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget. Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet har sendt udkastet i
supplerende høring hos grønlandske interessenter. Den supplerende høring har haft en kort
høringsfrist, da Justitsministeriets hørings først sluttede 14. december.
Bilag
-
-
-
Resumé
Lovforslag
Kommenteret høringsoversigt
2