Kulturudvalget 2019-20
L 108
Offentligt
2185590_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
4. maj 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 28. april 2020, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 9, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren garantere Folketinget, at der intet er i dette lovforslag, som på nogen
måde kan komme i karambolage med grundlovens § 77, hvor det hedder:
”Enhver
er berettiget til på tryk, i skrift og tale, at offentliggøre sine tanker, dog under
ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan
ingensinde på ny indføres”? Fremhævelsen er spørgerens.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet. Justitsministeriet oplyser følgende:
”1.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens
§ 77, som har følgende ordlyd:
”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker,
dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende
forholdsregler
kan ingensinde på ny indføres.”
Det er almindeligt antaget, at grundlovens § 77 angår alle typer af meddelelser til
andre, jf. herved bl.a. Michael Hansen Jensen, Danmarks Riges Grundlov med
kommentarer, redigeret af Henrik Zahle, 2. udgave (2006), side 528, hvor det anføres, at
bestemmelsen ikke blot omfatter meddelelser af intellektuel karakter, men alle typer af
meddelelser til andre, herunder gengivelse af faktiske forhold, fiktive meddelelser og
praktiske anvisninger.
Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden § 77 indebærer,
foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis den formelle og den materielle
ytringsfrihed.
Dok. nr. 20/01763-12
L 108 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om ministeren vil garantere Folketinget, at der intet er i dette lovforslag, som på nogen måde kan komme i karambolage med grundlovens § 77, til kulturministeren
Grundlovens § 77 beskytter den
formelle
ytringsfrihed. Det indebærer, at bestemmelsen
beskytter mod foranstaltninger, der forhindrer selve offentliggørelsen af ytringer.
Begrebet
”censur” omfatter enhver forudgående godkendelse fra en offentlig
myndighed
af en ytrings indhold, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med
Kommentarer (2015), side 500, Michael Hansen Jensen, a.st., side 536, og Peter
Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 378
f. ”Andre forebyggende
forholdsregler” omfatter
censurlignende foranstaltninger, der kan hindre eller forsinke
offentliggørelsen af ytringer, jf. bl.a. Peter Germer, a.st., side 379, og Jens Peter
Christensen, a.st., side 500, og Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter
Germer (1973), side 377.
Materiel
ytringsfrihed er udtryk for, at der for ytringer af et vist indhold eller en vis
karakter ikke kan fastsættes efterfølgende sanktioner i form af f.eks. straf.
I den statsretlige litteratur er det den overvejende opfattelse
som Justitsministeriet
kan tilslutte sig
at grundlovens § 77 ikke beskytter den materielle ytringsfrihed, jf.
bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 716 og 724, Max
Sørensen, a.st., side 374, og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 503 ff.
2.
Kulturministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet foretaget en vurdering af
lovforslagets overensstemmelse med grundlovens § 77. Det er på den baggrund
vurderingen, at lovforslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 77.
Særligt for så vidt angår den foreslåede affattelse af § 9 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
5, og § 51 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, hvorefter
Radio- og tv-nævnet gives adgang til at træffe foranstaltninger, der midlertidigt
begrænser adgangen til at levere en audiovisuel medietjeneste eller efter
omstændighederne træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af
virksomheden på en videodelingsplatformstjeneste, bemærkes det, at Radio- og tv-
nævnet efter de gældende regler har hjemmel til at træffe lignende afgørelser for så vidt
angår fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester. Der er således efter den
gældende § 50 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed adgang for Radio- og tv-nævnet til
bl.a. at inddrage et radio- eller tv-foretagendes tilladelse i visse nærmere angivne
tilfælde.”
Jeg skal henholde mig til Justitsministeriets oplysninger.
Joy Mogensen
Side 2