L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2019-20
L 108 Bilag 1
Offentligt

Notat

5. februar 2020

Høring over udkast til lov om ændring af lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed og lov om film (Gennemførelse af

direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.)

Kulturministeriet sendte den 5. november 2019 et udkast til lovforslag om ændring

af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film (Gennemførelse af

direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.) i offentlig høring.

Ministerrådet vedtog den 6. november 2018 en ændring af EU-direktivet om

audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). Ændringsdirektivet skal

gennemføres i medlemslandene senest den 19. september 2020.

Lovforslaget har til hovedformål at gennemføre dele af ændringsdirektivet i lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film.

Med lovforslaget foreslås det bl.a.:



at indføre en regulering af videodelingsplatformstjenester for så vidt angår

skadeligt eller ulovligt indhold og audiovisuel kommunikation (reklamer,

sponsorering, produktplacering mv.),



at etablere et system for aldersmærkning af programindhold på fjernsyn og

on demand-audiovisuelle medietjenester med henblik på beskyttelse af

mindreårige mod skadeligt indhold,

at indføre krav til udbydere af fjernsyn og on demand-audiovisuelle

medietjenester om at gøre programindhold tilgængeligt for personer med

handicap, og

at indføre pligt for udbydere af on demand-audiovisuelle medietjenester til

at lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet.



Høringsfristen var den 3. december 2019.

Ved fristens udløb var der indkommet 17 høringssvar. Efter fristens udløb har 2

fremsendt høringssvar den 4. december 2019. Der henvises til vedlagte bilag med

oversigt over indkomne høringssvar.

I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og

Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige forbedringer eller

lignende er ikke medtaget. Som udgangspunkt er forslag til indholdet af

kommende bekendtgørelser mv. eller forslag, der ikke vedrører gennemførelse af

AVMS-direktivet, ikke kommenteret.

Der henvises herudover til vedlagte høringssvar.

****

Jour. nr. 18/02123-179

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:

A. Regulering af videodelingsplatformstjenester

B. Beskyttelse af mindreårige på fjernsyn og on demand-audiovisuelle

medietjenester

C. Tilgængelighed af indhold for personer med handicap på fjernsyn og on

demand-audiovisuelle medietjenester

D. Registrering af udbydere af on demand-audiovisuelle medietjenester

E. Regulering af reklamer og produktplacering

F. Øvrigt.

Ad. A. Regulering af videodelingsplatformstjenester

Radio- og tv-nævnet bemærker, at Radio- og tv-nævnets opgave med registrering af

og tilsyn med udbydere af videodelingsplatformstjenester under dansk myndighed

potentielt kan vokse sig større som følge af ændringer i mediebilledet.

Medierådet for Børn og Unge ønsker at blive aktivt involveret i udformningen af de

detaljerede bestemmelser om regulering af videodelingsplatforme samt

spørgsmålet om behov for yderligere beskyttelsestiltag i forhold til børn og unges

brug af videodelingsplatforme og sociale medier generelt.

Dansk Annoncørforening finder, at videobloggeres markedsføring i tråd med

hensigten i direktivet bør reguleres på lige fod med reguleringen for øvrige

audiovisuelle medietjenesters markedsføring, dvs. i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed med Radio- og tv-nævnet som regulerende myndighed.

Danske Medier finder ikke, at det er ganske klart, hvilke udgivere af audiovisuelt

indhold på videodelingstjenester, der vil blive berørt af lovændringen, og at det for

så vidt angår reguleringen af kommerciel kommunikation bør være klart, hvorvidt

det er markedsføringsloven eller radio- og fjernsynsloven, der finder anvendelse.

Forbrugerrådet Tænk støtter, at der i bekendtgørelsesform kan fastsættes særlige

regler om, at mindreåriges personoplysninger, som indsamles eller genereres af

udbydere af videodelingsplatforme, ikke må behandles med henblik på

kommercielle formål.

Digitalt ansvar, Center for Digital Pædagogik og Børns Vilkår finder, at direktivets

regulering af videodelingsplatformstjenester generelt er tiltrængt og støtter

lovforslagets bemyndigelse til kulturministeren om at fastsætte regler om

brugerbeskyttelse. Digitalt ansvar, Center for Digital Pædagogik og Børns Vilkår

anbefaler, at den foreslåede bemyndigelse for kulturministeren til at fastsætte

regler om, at udbydere af videodelingsplatforme skal træffe passende

foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold mv. og

offentligheden mod ulovligt indhold

ændres fra en ”kan”-bestemmelse til en ”skal”-

bestemmelse, som klart beskriver de krav mv., som

Side 2

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

videodelingsplatformstjenesterne skal leve op til. Desuden anbefaler Digitalt

ansvar, Center for Digital Pædagogik og Børns Vilkår, at der gøres en særlig

indsats for at formidle de kommende regler, herunder i forhold til, hvilke udbydere

af videodelingsplatformstjenester, der hører under dansk myndighed.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i lovforslagets bemærkninger af

hensyn til ytrings- og informationsfriheden stilles visse krav til den kommende

bekendtgørelse vedrørende regulering af indhold på videodelingsplatforme, der er

skadeligt for børn eller indhold, der tilskynder til vold, had eller visse strafbare

handlinger. Overordnet finder Instituttet, at det skal anføres i bemærkningerne, at

bekendtgørelsen i videst muligt omfang tager højde for ytrings- og

forsamlingsfriheden, og at der konkret tages højde for resultaterne af

Ytringsfrihedskommissionens arbejde.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at direktivets krav om ”passende

foranstaltninger” indebærer en vis uddelegering

til platformene af, hvad der skal

anses for ”skadeligt indhold” eller ”indhold, der tilskynder til vold eller had eller

hvis udbredelse udgør en strafbar handling”. Uddelegeringen af ansvaret kan føre

til overregulering af indhold, idet platformene ud fra et forsigtighedsprincip kan

vælge at begrænse indhold i højere grad end, hvad der er nødvendigt. IT-Politisk

Forening giver udtryk for tilsvarende betragtninger. Foreningen finder det

afgørende, at direktivets bestemmelser gennemføres på en sådan måde, at risikoen

for utilsigtede konsekvenser for borgernes ytrings- og informationsfrihed

minimeres.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i lovforslagets bemærkninger

tilføjes, at der i bekendtgørelsen stilles krav om transparens og tilsyn med

platformenes gennemførelse af

”passende foranstaltninger”,

så risikoen for en

negativ påvirkning af ytrings- og informationsfriheden minimeres. Desuden

anbefaler Instituttet, at det i bemærkningerne tilføjes, at bekendtgørelsen som

minimum stiller krav til platformene om, at brugerne bliver informeret, når de har

fået indhold fjernet eller blokeret, at de oplyses om grundlaget for beslutningen, og

at de har mulighed for at gøre indsigelser inden for en rimelig tidsfrist.

Herudover finder Instituttet, at brugen af automatiset indholdsregulering skal

begrænses. I den forbindelse anbefaler Instituttet, at det tilføjes i lovforslagets

bemærkninger, at brugen af uploadfiltre til at gennemføre

”passende

foranstaltninger” forbydes, medmindre indholdet tidligere er blevet vurderet som

ulovligt, og at bekendtgørelsen skal stille krav om, at brug af andre typer af

indholdsfiltre er betinget af en reel og kontinuerlig menneskelig kontrol med

udviklingen og brugen af filtrene.

IT-Politisk Forening anbefaler, at en kommende bekendtgørelse fokuserer på

forhold, som tjenesten har en aktiv indflydelse på, og som kan medføre, at

brugerne af tjenesten møder indhold, som de ikke selv har bedt om, såsom

algoritmer, som viser anbefalet eller relateret indhold for platformens brugere.

Desuden finder IT-Politisk Forening, at en videodelingstjeneste i tilfælde af

Side 3

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

indberetning af ulovligt eller skadeligt indhold bør kunne overholde de foreslåede

krav ved moderate foranstaltninger såsom at forsyne indholdet med en passende

advarselsmarkering, og at det i videst muligt omfang skal undgås at regulere

videodelingsplatformstjenesternes betingelser og vilkår. Herudover anbefaler IT-

Politisk Forening, at der etableres en udenretlig klagemekanisme, som er

uafhængig af Radio- og tv-nævnet, og som med bindende virkning for parterne kan

tage stilling til alle relevante tvister mellem brugere og udbydere af

videodelingsplatforme, som direkte eller indirekte kan henføres til anvendelsen af

direktivets artikel 28b, stk. 1 og 3, herunder i forhold til tjenesteudbyderes sletning

af konkret indhold. Foreningen finder, at lovforslagets forslag om, at grove eller

gentagne overtrædelser af de foreslåede regler kan medføre indstilling af en

udbyders virksomhed, er en meget vidtgående sanktion, som vil være et indgreb i

borgernes ytringsfrihed efter EMRK artikel 10. IT-Politisk Forening anbefaler i

stedet, at udbyderes overtrædelser af den foreslåede lovgivning kan sanktioneres

med bøder på eksempelvis op til 4% af videodelingsplatformstjenestens globale

omsætning.

Datatilsynet forudsætter, at enhver eventuel behandling af personoplysninger

foranlediget af lovudkastet sker under iagttagelse af reglerne i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at det følger af direktivets betragtninger, at det alene

er videobloggere mv., der udgør selvstændige on demand-audiovisuelle

medietjenester på videodelingsplatforme, som vil skulle overholde reglerne for on

demand-audiovisuelle medietjenester.

Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til lovforslaget, at direktivets

kriterier for, hvornår en tjeneste udgør en on demand-audiovisuel medietjeneste, vil

skulle være opfyldt for at en videoblogger eller anden tjeneste på en

videodelingsplatform kan anses for en on demand-audiovisuel medietjeneste i

direktivets forstand og dermed blive reguleret efter reglerne for sådanne tjenester i

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og tilhørende bekendtgørelser, herunder

reglerne om reklamer, sponsorering mv. Det er desuden angivet i bemærkningerne,

at det er Kulturministeriets vurdering

–

jf. omtalen i bemærkningerne af direktivets

kriterier for, hvornår en tjeneste udgør en on demand-audiovisuel medietjeneste,

–

at kun ganske få kanaler eller andre audiovisuelle tjenester under en

tjenesteudbyders redaktionelle ansvar, der udbydes på en videodelingsplatform, i

det aktuelle mediebillede vil omfattes af afgrænsningen af en on demand-

audiovisuel medietjeneste i direktivets forstand.

Kulturministeriet bemærker desuden, at det er hensigten inden direktivets

implementeringsfrist den 19. september 2020 i bekendtgørelsesform at fastætte de

krav om beskyttelsesforanstaltninger mv., som udbydere af videodelingsplatforme

efter direktivet skal leve op til, og som Radio- og tv-nævnet foreslås at føre tilsyn

med, jf. omtalen heraf i lovforslagets bemærkninger. Det betyder, at

Kulturministeriet inden den 19. september 2020 skal udstede en bekendtgørelse

Side 4

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

indeholdende de nævnte krav. Kulturministeriet har i den forbindelse lagt op til, at

de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser til i en bekendtgørelse at fastsætte de

nævnte krav justeres så det fremgår, at

ministeren ”fastsætter” regler om kravene.

Det fremgår af bemærkningerne, at det er hensigten i bekendtgørelsen at

implementere direktivets komplette liste over de foranstaltninger, som udbyderne

skal træffe alt efter hvad der er relevant. De pågældende foranstaltninger for at

beskytte mindreårige og offentligheden vedrører tilrettelæggelsen af indholdet og

ikke selve indholdets art, jf. direktivets betragtninger. Direktivets krav i den

henseende gælder med forbehold af artikel 12-14 i e-handelsdirektivet, som rummer

fritagelse for ansvar for ulovlige oplysninger, der transmitteres eller oplagres

automatisk, mellemliggende og midlertidigt, eller oplagres af visse udbydere af

informationssamfundstjenester.

Ved implementering af direktivets komplette liste over foranstaltninger vil der ske

implementering af direktivets minimumsregler på området. Kulturministeriet

forudsætter i den forbindelse, at der i direktivet er foretaget en afvejning, der tager

hensyn til ytrings- og informationsfriheden. I direktivets præambelbetragtninger nr.

51 og 60 er det bl.a. anført, at direktivet respekterer de grundlæggende rettigheder

og overholder de principper, som navnlig anerkendes i chartret, og at der ved

foranstaltninger efter direktivet bør foretages en omhyggelig afvejning af de

gældende grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i chartret.

Foranstaltningerne vedrører bl.a. brugerværktøjer til anmeldelse af skadeligt

indhold og systemer, hvorigennem udbydere af videodelingsplatforme over for deres

brugere redegør for, hvordan der er fulgt op på indberetninger om skadeligt

indhold. Foranstaltningerne vedrører også adgang for brugeren til at klage til

platformsudbyderen.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med

registrering af en udbyder af en videodelingsplatform konkret vil kunne tage stilling

til, hvilke foranstaltninger, der er passende for den enkelte udbyder inden for

direktivets rammer, herunder om udbyderen skal træffe alle de i direktivet

opregnede foranstaltninger. Nævnet vil desuden

–

i overensstemmelse med

tilkendegivelser fra Kommissionen om tolkningen af direktivets krav om en

udenretlig klagemekanisme - kunne behandle klager og tvister mellem brugere og

udbydere i forhold til de foranstaltninger, som udbyderne er forpligtede til at træffe,

men ikke om selve indholdet på platformen. Det fremgår endvidere af

bemærkningerne, at Radio- og tv-nævnets afgørelser ved tjenesteudbyderes grove

eller gentagne overtrædelser af loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven

beror på en konkret vurdering af overtrædelsens karakter. I tilfælde af afgørelser om

indstilling af virksomheden på videodelingsplatformstjenester lægges der i

lovforslaget op til særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelser, hvis afgørelsen

Side 5

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

er begrundet i foranstaltninger vedrørende indholdet af programmer og

brugergenererede videoer.

Kulturministeriet konstaterer, at Ytringsfrihedskommissionen, der skal kortlægge

de aktuelle rammer og vilkår for ytringsfriheden i Danmark, forventes at afslutte sit

arbejde primo 2020. Det fremgår af kommissoriet, at Ytringsfrihedskommissionens

arbejde skal danne grundlag for en politisk debat om ytringsfrihedens udfoldelse i

Danmark.

Kulturministeriet vil sende udkast til bekendtgørelse med forslag til de nærmere

regler om videodelingsplatformstjenester i høring.

Kulturministeriet bemærker desuden, at ministeriet har lagt op til, at det i

lovforslagets bemærkninger tilføjes, at Kulturministeriet de kommende år vil følge

Radio- og tv-nævnets tilsynspraksis i forhold til den foreslåede nye regulering af

videodelingsplatformstjenester med henblik på at vurdere om der er behov for

justeringer af det foreslåede regelgrundlag.

Ad. B. Beskyttelse af mindreårige på fjernsyn og on demand-

audiovisuelle medietjenester

Radio- og tv-nævnet bemærker, at det er afgørende, at kompetence- og

arbejdsdelingen mellem Radio- og tv-nævnet og Medierådet for Børn og Unge for så

vidt angår aldersmærkning af programindhold for fjernsyn og on demand-

audiovisuelle medietjenester fremstår klart.

Medierådet for Børn og Unge tilslutter sig den foreslåede model for

aldersmærkning, hvor der skabes vurderingsfaglig sammenhæng mellem

aldersmærkning af biograffilm og indhold på tjenesterne. Medierådet ser frem til

aktivt at deltage i udformningen af det detaljerede regelsæt på feltet.

Forbrugerrådet Tænk tilslutter sig det foreslåede system for aldersmærkning.

Medierådet bemærker, at lovforslaget forventes at have økonomiske konsekvenser

for Medierådet, og at man ønsker en snarlig afklaring af de økonomiske forhold for

Medierådet på klassifikationsområdet.

DR er enig i at det foreslåede nye system for aldersmærkning bør fastsættes i

samarbejde med branchen, Medierådet for Børn og Unge og Radio- og tv-nævnet,

og at aldersmærkningen bør samtænkes. DR

påpeger, at DR’s undersøgelser af

børn og unges medievaner viser, at de nuværende aldersopdelinger på film med 7,

11 og 15 år ikke i alle tilfælde passer til børns kognitive udvikling og mediebrug i

øvrigt, og at der derfor bør ses på hele børneudbuddet, når alderskategoriseringen

drøftes. DR finder, at aldersvurderinger i udgangspunktet bør være baseret på et

dansk børnesyn og dansk børnekultur. Desuden opfordrer DR til, at den kommende

ordning bliver fleksibel, så den kan administreres i praksis og uden væsentlige

meromkostninger, herunder at kravene til, hvor og hvordan aldersmærkningen af

programmerne skal ske, bør være fleksible.

Side 6

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

TV 2 DANMARK A/S forudsætter, at en kommende bekendtgørelse, hvori de

nærmere regler for beskyttelse af mindreårige fastsættes, sendes i høring inden

den udstedes. TV 2 DANMARK A/S foreslår, at programmer, der er egnet for alle,

ikke nødvendigvis skal mærkes, og at der i hvert fald ikke stilles krav om

mærkning, når sådanne programmer udsendes på tv. Herudover finder TV 2

DANMARK A/S, at der i en fremtidig ordning foretages en graduering af, på hvilke

tidspunkter indhold kan udsendes på TV.

Kulturministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de foreslåede tilsynsopgaver for

Radio- og tv-nævnet vedr. tilgængeliggørelse af programmer for personer med

handicap, videodelingsplatformstjenester og registrering af udbydere af on demand-

audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatformstjenester samt forslaget om, at

Medierådet for Børn og Unge skal vejlede om programmers egnethed for

mindreårige, umiddelbart skønnes samlet at ville medføre et ressourceforbrug i

størrelsesordenen ca. 1,5 - 2 årsværk. Kulturministeriet bemærker, at finansieringen

af ressourceforbruget vil ske inden for Kulturministeriets og Det Danske

Filminstituts egen ramme.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vil der blive fastsat nærmere regler i

bekendtgørelsesform om såvel beskyttelsesforanstaltninger for fjernsyn og on

demand-audiovisuelle medietjenester (såsom valg af sendetidspunkt, værktøjer til

alderskontrol mv.) samt det nye system for aldersmærkning. Kulturministeriet vil i

den forbindelse sende udkast til bekendtgørelsesreguleringen i høring.

Kulturministeriet bemærker, at det med udgangspunkt i lovforslaget er hensigten at

etablere en enkel og fleksibel ordning på området.

Ad. C. Tilgængelighed af indhold for personer med handicap på

fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester

Radio- og tv-nævnet bemærker, at der med den foreslåede opgave for nævnet med

at føre tilsyn med, at udbydere af tv og on demand audiovisuelle-medietjenester

løbende og gradvis gør deres tjenester mere tilgængelige for personer med

handicap ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, er tale om en potentielt

meget omfangsrig opgave, som vil få betydning for en lang række aktører.

DR er enig i, at forpligtelsen til gradvist at gøre indhold mere tilgængeligt for

personer med handicap mest hensigtsmæssigt løses ved som hidtil at fastsætte de

nærmere

forpligtelser om tilgængelighed i DR’s public service-kontrakt.

DR lægger

vægt på, at der i den kommende bekendtgørelse om beredskabsmeddelelser alene

fastlægges et overordnet krav om at sikre tilgængelighed ifm. udsendelse af

beredskabsmeddelelser, dvs. at den konkrete løsning af opgaven, herunder hvilke

platforme, der benyttes i den henseende, ikke reguleres.

Danske Medier er enig i, at der i spørgsmålet om øget tilgængelighed bør skelnes

mellem reguleringen af public service-udbyderne og de øvrige udbydere af

audiovisuelle medietjenester. Danske medier finder, at de foreslåede tiltag mhp.

Side 7

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

øget tilgængelighed af indhold på on demand-audiovisuelle medietjenester må

indebære en vis proportionalitet, og at formålet med at tilstræbe en gradvis

tilgængelighed således bør kunne opnås uden at pålægge disse medietjenester en

decideret pligt til at udarbejde ressourcekrævende handlingsplaner. En evt.

oplysningspligt må ifølge Danske Medier kunne gennemføres fx i forbindelse med

et tilsyn eller løbende undersøgelser af området.

Høreforeningen finder, at det skal præciseres, at krav om tilgængelighed til

nationale programmer

–

uanset hvor disse bliver sendt fra

–

skal være baseret på

nationalsproget. I den forbindelse finder Høreforeningen, at Kulturministeriet skal

stille krav om andel af undertekster hos de kommercielle tv-kanaler alene fordi

disse sendes i Danmark.

Danske Døves Landsforbund opfordrer til, at direktivets tiltag om,

medietjenesteudbyderne løbende og gradvis skal gøre deres tjenester mere

tilgængelige for personer med handicap,

2) udbyderne i den forbindelse skal

tilskyndes til at udvikle handlingsplaner for tilgængelighed og

3) oplysninger i

forbindelse med nødsituationer gives på en tilgængelig måde, inddrages i det

videre lovarbejde. Danske Døves Landsforbund opfordrer i den forbindelse til, at

dansk tegnsprog indtænkes i arbejdet.

Høreforeningen og Danske Døves Landsforbund støtter i øvrigt det høringssvar,

som Danske Handicaporganisationer har afgivet.

Danske Handicaporganisationer finder, at den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse til, at der i bekendtgørelsesform fastsættes

bestemmelser om, at programvirksomheden ved hjælp af forholdsmæssige

foranstaltninger løbende og gradvis gøres mere tilgængelig for personer med

handicap,

skal ændres fra en ”kan”-bestemmelse til en ”skal”-bestemmelse.

Desuden finder Danske Handicaporganisationer, at loven skal indeholde de

nærmere bestemmelser om, hvorledes udbyderne løbende og gradvis skal gøre

deres tjenester tilgængelige for personer med handicap.

Herudover finder Danske Handicaporganisationer, at det i lovforslagets

bemærkninger skal anføres, at lovens bemyndigelsesbestemmelse om

beredskabsmeddelelser

skal

anvendes til at fastætte krav om tilgængelighed i

forbindelse med udsendelse af beredskabsmeddelelser. Desuden skal det tilføjes,

hvilke krav, der skal være tale om.

Danske Handicaporganisationer finder det positivt, at Radio- og tv-nævnet skal

føre tilsyn på området. Dog mener Danske Handicaporganisationer, at det skal

specificeres yderligere, hvordan nævnet skal påse overholdelsen af forpligtelserne

og med hvilket interval.

Desuden finder Danske Handicaporganisationer, at der i lovgivningen skal stilles

krav om, at udbydernes handlingsplaner skal indeholde mere specifikke krav til

Side 8

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

medieudbyderen for at sikre en løbende udvikling, og at der skal stilles

vejledningsmateriale til rådighed for udbyderne.

Herudover mener Danske Handicaporganisationer, at det vil være en fordel, hvis

Radio- og tv-nævnet etablerer et advisory board, hvor mennesker med handicap

kan rådgive medietjenesteudbydere og Radio- og tv-nævnet. Desuden finder

Danske Handicaporganisationer, at det vil være en fordel at inddrage

DR’s og TV

2’s erfaringer

på området og handicaporganisationerne i forhold til udvælgelse af,

hvilke foranstaltninger/tjenester, der skal tilbydes.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at det er hensigten inden direktivets

implementeringsfrist den 19. september 2020 i bekendtgørelsesform at fastætte de

krav om tilgængelighed, som udbydere af fjernsyn og on demand-audiovisuelle

medietjenester efter direktivet skal leve op til, og som Radio- og tv-nævnet foreslås at

føre tilsyn med. Det betyder, at Kulturministeriet inden den 19. september 2020 skal

udstede en bekendtgørelse indeholdende de nævnte krav. Kulturministeriet har i

den forbindelse lagt op til, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til i en

bekendtgørelse at fastsætte de nævnte krav justeres så det fremgår, at ministeren

”fastsætter” regler om kravene.

Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for elementerne i den foreslåede

ordning i bekendtgørelsesreguleringen, herunder i forhold til tilsyn, brug af

handlingsplaner, rapportering, klageadgang mv. Kulturministeriet kan alene

fastsætte regler om tilgængelighed for udbydere under dansk jurisdiktion.

Den foreslåede ordning skal ses i lyset af, at Kulturministeriet med udgangspunkt i

direktivet finder, at omfanget og typen af tilgængelighedsforanstaltninger bør

afhænge af hvilke udbydere, der er tale om set i forhold til udbydernes finansielle

forudsætninger mv., og den teknologiske udvikling. I forhold til prioritering af

tjenester vil det være hensigtsmæssigt at inddrage erfaringer og viden fra

handicaporganisationerne og DR’s og TV 2’s brugerråd.

Desuden skal ordningen ses

i lyset af principperne for agil, erhvervsrettet lovgivning, herunder særligt

principperne om mere enkel og formålsbestemt regulering og teknologineutralitet.

Forslaget om, at de nærmere bestemmelser om tilgængelighed fastsættes i

bekendtgørelsesform, flugter med reguleringsformen i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed i forhold til øvrige krav til programvirksomheden.

Kulturministeriet vil sende udkast til bekendtgørelsesreguleringen i høring.

Kulturministeriet bemærker desuden, at da der er tale om ny regulering har

ministeriet lagt op til, at det i lovforslagets bemærkninger tilføjes, at

Kulturministeriet de kommende år vil følge anvendelsen af den foreslåede nye

regulering af tilgængelighed med henblik på at vurdere om ordningen fungerer efter

hensigten.

Side 9

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ad. D. Registrering af udbydere af on demand-audiovisuelle

medietjenester

Radio- og tv-nævnet hilser den foreslåede registreringsordning for udbydere af on

demand-audiovisuelle medietjenester under dansk myndighed velkommen, idet

ordningen kan bidrage til at give et overblik over aktørerne på markedet, som

nævnet for nuværende ikke har.

Danske Medier finder, at det nye registreringskrav i praksis vil få begrænset

betydning for foreningens medlemmer. For så vidt angår selve kravene til

registreringen, herunder hvilke kriterier, der skal opfyldes for, at en registrering

kan henholdsvis godkendes eller afvises, finder Danske Medier det væsentligt, at

reglerne herom er enkle og forudsigelige.

Kulturministeriets bemærkninger:

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det hensigten i bekendtgørelsesform

at fastsætte regler om, hvilke oplysninger, der skal meddeles i forbindelse med

registrering, hvornår der kan ske afvisning af registrering, ændringer af forhold,

der er oplyst i forbindelse med registreringen mv. Kulturministeriet vil i den

forbindelse sende udkast til bekendtgørelsesreguleringen i høring.

Ad. E. Regulering af reklamer og produktplacering

TV 2 DANMARK A/S opfordrer kraftigt til, at ændringerne af direktivets artikel 23

om større frihed for tv-stationer til at vælge, hvornår reklamer vises i løbet af

dagen, implementeres i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. TV 2 DANMARK

A/S bemærker, at TV 2 DANMARK A/S i forvejen er underlagt en mere byrdefuld

reklameregulering end virksomhedens kommercielle konkurrenter, da reklamer

efter dansk lovgivning som udgangspunkt kun må placeres i blokke mellem

programmerne. Hvis muligheden for en mere fleksibel placering af

reklameblokkene ikke implementeres i dansk ret øges denne forskel yderligere. TV

2 DANMARK A/S skønner, at lempelsen kunne have indbragt TV 2 DANMARK

A/S øgede reklameindtægter på mellem kr. 50 mio. og kr. 75 mio. årligt.

TV 2 DANMARK A/S foreslår, at der med udgangspunkt i direktivets artikel 19 og

–

af hensyn til tilfælde, hvor der udsendes programmer af over en times

varighed, og hvor der derved tabes reklametid som følge af den nuværende

regulering i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed om, at reklamer på tv højst må

udgøre 12 minutter pr. time,

–

sker en ændring af loven. TV 2 DANMARK A/S

foreslår, at loven ændres så man muliggør placering af reklameblokke i længere

programmer, hvor programmerne dramaturgisk er opdelt i flere dele.

Dansk Annoncørforening finder, at direktivets minimumsregler om den tilladte

reklametid bør implementeres i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Dansk

Annoncørforening henviser til, at den større frihed i planlægningen af

reklameblokke vil give danske kommercielle tv-stationer et stærkere økonomisk

Side 10

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

fundament ved at maksimere efterspørgslen hos annoncørerne, og at det vil

optimere flowet for seerne.

Herudover mener Dansk Annoncørforening, at produktplacering med de

undtagelser, der nævnes i direktivet, bør være tilladt i alle audiovisuelle

medietjenester og videodelingsplatformstjenester. Dette vil leve op til hensigten i

direktivet samt skabe lige konkurrencevilkår. Da den foreslåede regulering af

produktplacering og reklametid går videre end minimumskravene i EU-

reguleringen er Dansk Annoncørforening ikke enig i Kulturministeriets vurdering

af, at de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering samlet

set er overholdt.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslagets forbud mod produktplacering og opfordrer

til, at der i bekendtgørelsesform udarbejdes konkrete regler om produktplacering

og om identifikation og indhold af reklamer.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at den foreslåede regulering af produktplacering og

reklametid er begrundet i forbrugerbeskyttelseshensyn. Dette hensyn ligger også til

grund for den nuværende regulering om forbud mod afbrydelse af tv-programmer

med reklamer, som ønskes opretholdt. Forslaget til implementering af det samlede

direktiv går som udgangspunkt ikke

videre end minimumskravene i EU-

reguleringen, og det forventes

–

med undtagelse af den foreslåede regulering af

produktplacering og reklametid -, at danske virksomheder ikke stilles dårligere i

den internationale konkurrence. Det er fortsat hensigten, at der i bekendtgørelse om

reklamer og sponsorering mv. af programmer i radio, fjernsyn og on demand-

audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber

(reklamebekendtgørelsen) fastsættes nærmere regler om

reklamers identifikation,

placering, omfang og indhold samt om sponsorering af programmer og

produktplacering.

Ad. F. Øvrigt

Radio- og tv-nævnet bemærker generelt, at nævnet med lovforslaget pålægges

mange nye opgaver, herunder navnlig i forhold til børnebeskyttelse og

tilgængelighed, og at dette vil betyde et yderligere træk på nævnets ressourcer.

Radio- og tv-nævnet bemærker desuden, at der generelt er tale om regulering, hvor

det påhviler nævnet og andre aktører at afgrænse kompetenceområdet, og at

afgrænsningen for så vidt angår on demand-audiovisuelle medietjenester kan have

relativt store konsekvenser for den aktørgruppe, som nævnet har

tilsynsforpligtelse over for.

Medierådet for Børn og Unge ser gerne, at den foreslåede tilføjelse til filmloven om

Medierådets opgaver vedrørende børn og unges digitale dannelse formuleres i

nutid, således at Medierådets ”kommissorium” fremstår så klart som

muligt i

forhold til brugere, interessenter og den bredere offentlighed.

Side 11

L 108 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DR finder, at den foreslåede beskyttelse mod tredjemands anvendelse af såkaldte

overliggende indslag til kommercielle formål i programvirksomheden allerede er

implementeret i ophavsretsloven. DR stiller desuden spørgsmål ved, hvordan den

foreslåede mulighed for at undtage herfra, så der i visse situationer kan anvendes

overliggende indslag, kan harmonere med den ophavsretlige eneret.

TV 2 DANMARK A/S finder, at den foreslåede regulering af overliggende indslag

skal ses i sammenhæng med den beskyttelse, der er indeholdt i ophavsretsloven.

TV 2 DANMARK A/S

finder, at Kommissionens betragtninger om ”uberettiget

fremhævelse” i forhold til den fællesskabsretlige regulering af skjult reklame i

audiovisuelle medietjenester i Kommissionens fortolkningsmeddelelse 2004/C

102/02 om visse aspekter ved bestemmelserne i direktivet om

»fjernsyn uden grænser« i forbindelse med tv-reklamer ikke længere kan tillægges

betydning, og at det i bemærkningerne til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

præciseres, at fortolkningsmeddelelsen ikke længere er gældende.

Dansk Annoncørforening finder, at sammensætningen af Radio- og tv-nævnet bør

ændres, så der er repræsentation fra en relevant forbrugerorganisation, fra danske

medier, fra reklamebranchen og fra annoncørsiden.

Copydan Verdens TV opfordrer regeringen til at benytte hjemlen i direktivets

artikel 13(2) til at indføre en ordning, hvor også udenlandske streamingtjenester og

andre medietjenesteudbydere skal bidrage økonomisk til danske film og tv-serier i

form af bidrag til en national fond. Desuden opfordrer Copydan Verdens TV til, at

der i lovforslagets bemærkninger redegøres mere udførligt for de udvidede krav i

direktivets artikel 13(1) om kvoter mv. for europæisk indhold på on-demand

audiovisuelle medietjenester og for, hvordan de påtænkes gennemført i dansk ret.

Copydan Verdens TV foreslår, at det i lovforslagets bemærkninger i forbindelse

med omtalen af direktivets forpligtelse til at sikre modtagefrihed/gensidig

anerkendelse for udenlandske fjernsynsudsendelser præciseres, at dette ikke

berører spørgsmål om ophavsrettigheder.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser

for erhvervslivet, som vurderes at være under 4 mio. kr. årligt.