L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 102 Bilag 1
Offentligt

Advokatrådet

ApvoKATm

SAMFUNDET

Justitsministeriet

KRONPRINSESSEGADE 28

Slotsholmsgade 10

1216 København K

1306 KØBENHAVN K

TLF-

33 95 97 98

DATO: 9. januar 2020

SAGSNR.: 2019 - 3415

ID NR.: 638127

[email protected] + [email protected]

Høring over udkast til lovforslag 0m ændring af 10v 0m tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden 0g sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-

overvågning mv.)

Ved e-mail af ll. december 2019 har Justitsministeriet anmodet 0m Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet anerkender, at det kan være legitimt at give offentlige myndigheder,

herunder kommuner, og private borgere adgang til at foretage tv-overvågning særligt

med det formål at bekæmpe alvorlig kriminalitet.

Ved at tillade en række myndigheder og borgere at foretage overvågning,

indskrænker man imidlertid andre borgeres frihed og retssikkerhed ved at tilsidesætte

deres mulighed for at kunne færdes i det offentlige rum, uden at denne færden bliver

registreret, og der eventuelt videregives oplysninger herom.

Det er Advokatrådets opfattelse, at der alene bør ske indskrænkninger i borgernes

retssikkerhed og ret til privatliv efter en nøje afvejning af fordelene og betydningen

for borgerne ved at foretage indskrænkningen. Indskrænkningen bør således alene

ske ske på grundlag af en grundig redegørelse for formålet, på et klart lovgrundlag,

og alene når der er proportionalitet mellem det formål, man ønsker at opnå, og de

deraf følgende konsekvenser for den almindelige borger.

Med det fremsendte lovforslag ændres tv-overvågningsloven, således at der sker en

udvidelse både af den personkreds, som kan foretage overvågning, og i forhold til de

områder, hvor overvågningen må foretages. Der er dermed tale om en betydelig

udvidelse af muligheden for at foretage tv-overvågning af områder, der benyttes til

almindelig færdsel.

Som følge af reglerne i lovforslaget vil der endvidere skulle ske behandling af store

mængder af personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger skal leve op

til de generelle principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 om bl.a. at

samfund@advokatsamfundetdk

www. advokatsamfundet. dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

ADVOKATE

SAMFUNDET

behandlingen af personoplysninger skal være tilstrækkelig, relevant og begrænset til,

hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering).

Der skal således også i denne forbindelse være proportionalitet mellem det formål,

som man ønsker at opnå, og de personoplysninger der behandles for at opnå

formålet.

Advokatrådet finder det bekymrende, at der foretages en så betydelig udvidelse af

muligheden for at foretage overvågning af den almindelige borger med henvisning til

opklaringen af en række grupperingers grove kriminalitet. Der ses heroverfor ikke at

foreligge dokumentation eller anden begrundelse for, at grov kriminalitet vil blive

opklaret som følge af forslaget. Advokatrådet foreslår derfor, at det genovervejes, om

formålet kan opnås ved foranstaltninger, som er mindre indgribende for den enkelte

borger.

Med lovforslaget indføres desuden i § 2, stk. 6, en bemyndigelse til justitsministeren

til at fastsætte regler om adgang til tv-overvågning efter § l, stk. 5. Bestemmelsen

giver justitsministeren mulighed for at udvide kredsen af aktører, der kan foretage tv-

overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig

færdsel. Efter lovforslaget vil det således være muligt administrativt at udvide tv-

overvågningen.

Advokatrådet finder, at en sådan udvidelse af muligheden for at foretage tv-

overvågning bør ske med parlamentarisk kontrol ved ændring af lov om tv-

overvågning og ikke i bekendtgørelsesform.

samfund@advokatsamfundetdk

wwwadvokatsamfundetdk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

HØRINGSNOTAT

København, den 8. januar 2020

Bemærkninger til forslag til lov om

ændring af lov om tv-overvågning

Ved e-mail af 11. december 2019 har

Justitsministeriet anmodet om Amnesty

Internationals eventuelle bemærkninger til

udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-

overvågning (Styrkelse af trygheden og

sikkerheden, herunder udvidelse af

adgangen til tv-overvågning for private og

offentlige myndigheder samt obligatorisk

registrering af tv-overvågning).

Amnesty anbefaler, at der løbende

indsamles statistik om, hvorvidt man med

lovens udvidede adgang til privates som

kommunal tv-overvågning opnår det

tilsigtede formål. Ligeledes bør individer

berørt af loven sikres en tydelig og effektiv

mulighed for at klage over en tilladelse til at

foretage tv-overvågning med hjemmel i tv-

overvågningsloven.

Konkrete bemærkninger

Udvidet adgang til privat overvågning

Generelle bemærkninger

Med trygheds- og sikkerhedspakken, som

dette udkast til lov er en del af, vil regeringen

bl.a. indføre en massivt øget tv-overvågning

af det danske samfund. Lovforslaget

indeholder meget betydelige udvidelser i tv-

overvågningsbeføjelserne med det

medfølgende markante indhug i borgernes

retssikkerhed og frihedsrettigheder, uden at

størstedelen af disse indgreb gøres til

genstand for nærmere overvejelser om

nødvendighed og proportionalitet.

Som lovforslaget er formuleret, efterlader

det et billede af, at man med øget tv-

overvågning vil kunne forbygge og bekæmpe

kriminalitet og dermed skabe mere tryghed

og sikkerhed i det danske samfund. Amnesty

savner en reel undersøgelse af, hvorvidt man

ved brug af øget tv-overvågning kan opnå

denne tilsigtede effekt og en konkret

stillingtagen til de menneskeretlige

problemer og retssikkerhedsudfordringer,

der følger af en massiv tv-overvågning af den

danske befolkning.

Udkast til

forslag til lov om ændring af lov om

tv-overvågning, s.48

Efter hovedreglen i tv-overvågningslovens §

1, stk.1, må private ikke foretage tv-

overvågning af offentlig gade, vej, plads eller

lignende område, som benyttes til almindelig

færdsel. Tv-overvågningslovens § 2

indeholder en række undtagelser til dette

forbud, hvorefter visse private aktører af

politiet kan få tilladelse til tv-overvågning af

det areal, der ligger indenfor kort afstand fra

forretningsstedets indgange og facader, når

overvågningen er klart nødvendig af hensyn

til kriminalitetsbekæmpelse.

Med lovudkastet lempes kravet til at tv-

overvåge, sådan at det fremover kun skal

være

” ødve digt” af he sy til kri i alitets

bekæmpelse, men ikke behøves at være

”klart ødve digt”.

Det vil således

”fre over være

uligt at foretage

tv-

overvågning blot der er en vis sandsynlighed

for, at der kan blive begået kriminalitet

relateret til den erhvervsdrivendes

virkso hed”

—

BAGGRUNDSNOTAT

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Med lovudkastet udvides samtidig det areal,

der kan tv-overvåges. Lovudkastet gør op

med gældende praksis på området, hvorefter

der kun må ske overvågning af det areal, der

ligger indenfor kort afstand fra

forretningsstedets indgange og facader. Med

den foreslåede lovændring vil man udvide

det tilladte overvågningsareal fra en grænse

på op til ca. 10-15 meter fra

forretningsstedets indgange og facader til at

der i princippet vil være tale om flere

hundrede meter.

”Det

afgørende for

afgrænsningen af, i hvilket omfang der må

overvåges, er således, at den pågældende

erhvervsdrivende har sikret sig, at der ikke

overvåges ind i private hjem eller andre

private områder.”

Hvis man sammenholder antallet af private

erhvervsdrivende i et gadebillede med det

brede areal, der kan overvåges, medfører

denne udvidelse, at der reelt indføres en

masse tv-overvågning af borgere i det

offentlige rum. Begrundelsen der gives for at

give så markant vide muligheder for tv-

overvågning af det offentlige rum er, at

”tv-

overvågning som redskab kan være meget

effektivt i forbindelse med opklaring af

kri i alitet”

Amnesty henviser til, at den foreslåede vide

mulighed for tv-overvågning af private kan

udgøre et indgreb i retten til respekt for

privatliv efter artikel 8, stk.1 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) og Den Europæiske Unions Charter

om Grundlæggende Rettigheder (Charteret),

artikel 7 og 8. Efter EMRK artikel 8 stk.2 og

Charterets artikel 52, vil et indgreb eller

begrænsning til retten til respekt for

privatlivet kunne foretages, såfremt, at

indgrebet er fastlagt i lovgivningen, at

indgrebet er begrundet i et lovligt hensyn og

er nødvendigt, herunder proportionalt, idet

indgrebets intensitet skal stå i et rimeligt

forhold til det angivne mål.

Amnesty stiller sig derfor stærkt kritisk

overfor, at man vil fjerne et krav om

”klart

nødvendigt”, og i stedet stille et krav on

” ødve dighed”,

som der knyttes en meget

bredt favnende forståelse af i forhold til at

der blot skal være en

”vis sa dsy lighed”

for

kriminalitet. Dermed udvandes kriteriet for

adgangen til at overvåge i en sådan grad, at

det er tvivlsomt, om der vil blive foretaget en

meningsfuld afvejning af, hvorvidt der er et

kriminalitetsbekæmpelseshensyn, der

konkret retfærdiggør overvågningen som

nødvendig og proportional overfor hensynet

til privatlivets fred, herunder borgernes

adgang til at kunne færdes i det offentlige

rum uden at blive overvåget.

Udvidet adgang til kommunal overvågning

Tv-overvågningslovens generelle forbud mod

tv-overvågning af områder, som benyttes til

almindelig færdsel, omfatter ikke offentlige

myndigheders tv-overvågning.

Kommuner kan efter tv-overvågningslovens

§ 2 a med henblik på at fremme trygheden

foretage tv-overvågning af offentlig gade,

vej, plads eller lignende område, som

benyttes til almindelig færdsel såfremt det

ligger i nær tilknytning til et område, der

lovligt tv-overvåges af en boligorganisation i

medfør af lovens § 2, stk.2.

Med lovudkastet udvides adgangen for

kommunal tv-overvågning yderligere,

hvorefter en kommunal bestyrelse efter

drøftelse

på at fre

ed politidirektøre ” ed he blik

e tryghede ” ka foretage

tv-

overvågning af offentlige områder, som

benyttes til almindelig færdsel, såfremt at

det ligger i tilknytning til, eller i forlængelse

Udkast til

forslag til lov om ændring af lov om

tv-overvågning, s.47

Udkast til

forslag til lov om ændring af lov om

tv-overvågning, s.48

—

BAGGRUNDSNOTAT

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

af en restaurationsvirksomhed.

Kommuner

får således mulighed for at overvåge

offentlige områder op til flere hundrede

meter fra restaurantvirksomheden. Adgang

til tv-overvågning

er beti get af, at det ”efter

kommunens nærmere vurdering vil fremme

trygheden og sikkerheden for borgere, som

færdes i det pågælde de o råde”.

Politiet

kan afvise, at en kommunalbestyrelse

fortager tv-overvågning i medfør af tv-

overvågningslovens § 2 c, stk.2 jf. stk.1. Dog

fremgår det af lovforslaget, at denne

mulighed kun

forudsættes a ve dt ”i helt

særlige tilfælde, hvor der er tale om varige

beskyttelseshensyn af politiets virksomhed

på et ko kret o råde”.

Kommunale tv-overvågning, som beskrevet i

lovforslaget vil kunne udgøre et indgreb i

retten til privatliv efter EMRK artikel 8 og

Charterets artikel 7 og 8. Efter EMRK artikel 8

og Charterets artikel 52, kræves det at

indgreb i privatlivets fred er fastlagt i

lovgivningen. Under iagttagelse af kravet om

nødvendighed og proportionalitetsprincippet

skal der ske en afvejning af hensynet til

privatlivets fred, herunder borgernes adgang

til at kunne færdes i det offentlige rum uden

at blive overvåget, overfor hensynet til at

skabe tryghed og kriminalitetsbekæmpelse.

Amnesty stiller sig stærkt kritisk overfor, at

der ikke i tv-overvågningsloven redegøres

nærmere for hvilke kriterier, som skal danne

grundlag for en beslutning om tv-

overvågning. Et så vidtgående og vagt

angivet kriterie for kommuners adgang til at

foretage tv-overvågning, som at denne

foretages ”hvor der

efter kommunens

opfattelse er behov for tryghedsskabende og

sikkerheds æssige tiltag i attelivet”

uden

hertil opstilles mere præcise kriterier,

opfylder efter Amnestys opfattelse ikke

hjemmelskravet, således som det er fastlagt

efter menneskeretten.

Justitsministeriets leverer ikke en holdbar

argumentation for, hvordan den foreslåede

udvidelse af adgangen til tv-overvågning kan

retfærdiggøres. Amnesty savner at der bliver

gjort konkrete overvejelser om indgrebets

proportionalitet, og om der kan bruges

mindre indgribende midler end tv-

overvågning, som måske også kan være

mere effektive- som redskab til at opnå det

bredt defineret formål om

”at fre

tryghede ”.

Amnesty International

Udkast til

forslag til lov om ændring af lov om

tv-overvågning, s.

Udkast til

forslag til lov om ændring af lov om

tv-overvågning, s. 56

Udkast til

forslag til lov om ændring af lov om

tv-overvågning, s 55

—

BAGGRUNDSNOTAT

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, e-mail [email protected]

den 6. januar 2020

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning

BL har modtaget Justitsministeriets høring om lovforslag om ændring af tv-overvågning. BL tak-

ker for muligheden for at afgive bemærkninger til de foreslåede lovændringer.

Lovforslaget giver anledning til følgende bemærkninger:

Præcisering af lovlig tv-overvågning

BL er enig i, at der er et behov for at præcisere, hvornår private lovligt kan foretage tv-overvåg-

ning af egne indgange og facader. BL forudsætter i lovændringen, at vurderingen er den samme

i hhv. § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, der begge regulerer indgange og facader, selvom de foreslåede

præciseringer alene knytter sig til § 2, stk. 1, nr. 3.

Udvidet adgang til overvågning ved sikkerhedstrusler

Den foreslåede udvidelse af adgangen til tv-overvågning i særlige tilfælde, hvor det er nødven-

digt for at imødegå en sikkerhedstrussel, forudsætter, at en ansøgning til politiet herom be-

handles meget hurtigt hos politiet, da bestemmelsen er tænkt anvendt i situationer, hvor der

opstår en pludselig sikkerhedstrussel. Dette fremgår også af lovforslagets bemærkninger, men

det kræver en særlig opmærksomhed hos politiet, som skal sikres i praksis, således at der sker

en hensigtsmæssig behandling hos politiet.

Registrering af overvågningskameraer i POLCAM

Justitsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke får administrative eller økonomiske konsekven-

ser af betydning.

BL deler ikke umiddelbart ministeriets vurdering af dette.

Det bemærkes, at det af lovforslaget til retsplejelovens § 791 e, stk. 7 fremgår, at politiet kan

overtage tv-overvågning med magt, herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvåg-

ningen kan overtages.

Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb kan i henhold til bestemmelsens stk. 8 ske

efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen skal gives til den, der har rådighed over

den tv-overvågning, der har været overtaget.

Hvis ovenstående indgreb skal kunne lade sig gøre, vil det forudsætte, at politiet er bekendt

med, hvor de pågældende optagelser lagres, ligesom det vil være nødvendigt med adgangsop-

lysninger til den pågældende computer/server. Det er derfor usandsynligt, at et sådan indgreb

kan ske i praksis uden forudgående kontakt med adgangsgivne kontaktpersoner fra en boligfor-

ening. I praksis er det kun få personer pr. boligafdeling under en boligorganisation, som har ad-

gang til videoovervågningen.

Det kræver derfor en større administrativ indsats i de almene boligorganisationer, hvis lovforsla-

get bliver vedtaget. Foruden de nuværende GDPR-relaterede registreringer og orientering til

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

side 2

beboere samt indhentning af tilladelser fra politiet vil det betyde, at boligorganisationernes med-

arbejdere nu også manuelt skal registrere de mange kameraer i politiets register (POLCAM).

Herudover skal der som hidtil ansøges om tilladelse til opsætning af tv-overvågning hvert 5. år.

For de store boligafdelinger

–

f.eks. i belastede områder med over 170 opsatte kameraer - vil

det medføre et større administrativt arbejde, da registreringen af kameraerne skal være sket

inden den 15. juli 2020. Hertil kommer, at POLCAM-registret løbende skal holdes ajourført, både

hvad angår kameraerne og deres placering, men også ved udskiftning af personale, idet der skal

være tilknyttet kontaktpersoner til registret.

Det er derfor

BL’s

opfattelse, at lovændringen vil have både økonomiske og administrative kon-

sekvenser af betydning for de almene boligorganisationer, som har boligafdelinger, hvor der er

opsat tv-overvågning.

Udvidet slettefrist

BL finder det hensigtsmæssigt, at det foreslås at udvide muligheden for at opbevare visse opta-

gelser med personoplysninger i et længere tidsrum end nævnt i lovens § 4 c, stk. 4 (30 dage), i

tilfælde hvor det er nødvendigt at hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Der

kan være et tidsmæssigt behov for at opbevare oplysningerne i længere tid i forbindelse med en

anmeldelse til politiet, hvor det ikke er lykkedes at overdrage oplysningerne til politiet indenfor

fristen på 30 dage.

I juli 2019 blev nye retningslinjer om tv-overvågning fra EDPB (European Data Protection

Board) sendt i høring. Heri fremgår det, at der efter databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, litra g ved behandling af personoplysninger ved tv-overvågning er en slettefrist på 72 ti-

mer, og at en tidsperiode, der går ud over denne, kræver en særlig begrundelse.

Det bemærkes dog, at disse retningslinjer endnu ikke er endeligt vedtaget, og at disse derfor

kan modificeres i den endelige vejledning fra EDPB.

BL forstår Justitsministeriets fremlæggelse af gældende ret og den foreslåede ordning således,

at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra g ikke finder anvendelse på tv-overvåg-

ning, der opsættes til kriminalitetsforebyggende formål, og at retningslinjerne fra EDPB således

kan fraviges, hvis de skulle blive vedtaget i den form, der var i høring.

Opdatering af pjece

BL bemærker, at det i lovforslagets bemærkninger fremgår, at Justitsministeriet i samarbejde

med Datatilsynet vil opdatere den gældende pjece fra marts 2008.

Det fremgår imidlertid ikke, hvad der er påtænkt i forhold til Datatilsynets vejledning om tv-

overvågning i boligorganisationer mv. fra november 2012, der supplerede pjecen fra marts

2008. Det skal tilføjes i forlængelse heraf, at hverken pjecen eller vejledningen længere er til-

gængelig på Datatilsynets hjemmeside.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

side 3

BL opfordrer derfor Justitsministeriet til at opdatere og offentliggøre vejledningen for de almene

boligorganisationers tv-overvågning , da den har været et rigtig godt og brugbart værktøj for de

almene boligorganisationer.

BL har ikke yderligere bemærkninger til ændringen af lov om tv-overvågning.

BL står naturligvis til rådighed, hvis der ønskes en uddybning af ovennævnte.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Databeskyttelseskontoret

Sagsbeh: Cathrine Engsig Sørensen

Sagsnr.: 2019-7910-0026

Dok.: 1284358

Nærum den 8. januar 2020

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af

trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og

offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)

Brancheforeningen Danske Byggecentre har på eget initiativ udfærdiget et høringssvar til

regeringens udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og

sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige

myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).

Vi har taget initiativet til at indgive det høringssvar, da vi i efteråret 2019 har igangsat et projekt,

der har til formål at reducere kriminaliteten i vores branche for danske byggecentre. Vi stiller os

naturligvis til rådighed for at uddybe dette projekt. Brancheforeningen repræsenterer ca. 365

byggecentre og trælaster i Danmark.

Brancheforeningen Danske Byggecentre glæder sig over, at der igen tages initiativ til at justere

lovgivningen på dette område, da vi ofte oplever, at overvågningsmateriale er omdrejningspunkt

for opklaring af kriminalitet hos vores medlemskæder, og at der jævnligt opstår udfordringer med

at få det praktisk til at hænge sammen, særligt når man tager politiets nødvendige prioriteringer

og sagsbehandlingstid i betragtning. Vores branche oplever oftest, at straffesager, der typisk

omhandler tyveri og bedrageri, har en sagsbehandlingstid på 2-3 år.

Vedr. punkt 3: Udvidet adgang til privat tv-overvågning:

Vi støtter initiativet om at gøre op med de nuværende krav om at detailbutikker alene må

overvåge arealet, der ligger få meter fra indgangspartier mv.

Illegale aktiviteter hos vores medlemmer sker ofte i området udenfor og omkring vores butikker,

da vi sælger varer, der har en ikke ubetydelig fysisk størrelse. Formuleringsændringen, der har

fokus på at man ikke tv-overvåger ind i private hjem, virker naturlig og har også vores støtte.

Hvad angår det fjerde punkt om lagringstid, anser vi det som en praktisk nødvendighed, at man

kan gemme overvågningsoptagelser i længere tid end 30 dage, når der er indgivet en

politianmeldelse.

Igen understreges det, at politiet har svært ved at nå at indhente det nødvendige

overvågningsmateriale inden for 30 dage.

Oplevelsen fra hverdagen er

meget

ofte, at politiet også ved endt overdragelse af

overvågningsmateriale formår at have en beklagelig omgang med overvågningsmaterialet, og

derfor henvender sig igen efter denne periode for at få genudleveret materialet.

Der ligger derfor en klar nødvendighed i at kigge nærmere ind i dette aspekt om udvidet

lagringstid ved politianmeldte forhold.

Når det kommer til lagringstid, er betalingspræmisserne for professionel handel i byggebranchen

BRANCHEFORENINGEN DANSKE BYGGECENTRE · EGEBÆKVEJ 98 · 2850 NÆRUM · TLF. 45 80 78 77

EMAIL: [email protected] · WWW.BDB.DK · CVR. 84870714 · DANSKE BANK REG. 1471 KONTO 3325 00 88 14

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

(kontokorts-ordninger) således, at der gives kredit i løbende måned+30 dage. Derfor ønsker vi at

tale for, at man lovgivningsmæssigt kigger mere nuanceret på dette punkt. Vi vil opfordre til at

udvide begrebet således, at man taler om mere individuel og proportionel lagring af

overvågningsmateriale, med en maksimal angivelse på fx 90 eller 60 dage.

Vi har en klar oplevelse af, at der spekuleres i 30-dages lagring både ved kunde- og

personalerelateret kriminalitet ved eksempelvis omfattende tyveri/bedrageriforhold.

Altså at butikkerne kort efter 30-dages udløb modtager en benægtelse af de konkrete køb. Dermed

er købets indhold ikke længere i vores varetægt, og vi har ualmindeligt svært ved at dokumentere

de faktiske forhold, da overvågningsoptagelser er slettet.

Vi vil derfor opfordre til at udvide mulighederne for generel lagringstid for overvågningsmateriale.

Vedr. punkt 5: Obligatorisk registrering af tv-overvågning

Brancheforeningen Danske Byggecentre støtter initiativet til at gøre registrering i POLCAM

obligatorisk. Der ligger nogle praktiske forhold omkring at få det gjort, hvilket vi mener, skal tages

i betragtning.

Vi forestiller os, at manglende registrering højst sandsynligt først vil blive opdaget, når politiet

rent faktisk har en konkret straffesag, og ved en tilfældighed opdager ikke-registrerede kameraer i

f.eks. en trælast.

Der kan opstå gnidninger, hvis man med den ene hånd ønsker at gøre brug af optagelser fra

pågældende trælast, og på den anden side potentielt gør det strafbart ikke at lade sig registrere i

første omgang.

Vi vil opfordre til og støtte op om kampagner, der har til hensigt at få ikke-registrerede private og

virksomheder til at lade sig POLCAM-registrere.

Vi opfordrer samtidig til, at myndighederne fortsat yder særdeles god service, således at store

kæder med 50-10 butikker f.eks kan indsende en samlet butiksoversigt med overvågningskameraer

i drift til indregistrering i POLCAM.

Med venlig hilsen

Danske Byggecentre

Palle Thomsen

Adm. direktør

BRANCHEFORENINGEN DANSKE BYGGECENTRE · EGEBÆKVEJ 98 · 2850 NÆRUM · TLF. 45 80 78 77

EMAIL: [email protected] · WWW.BDB.DK · CVR. 84870714 · DANSKE BANK REG. 1471 KONTO 3325 00 88 14

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet - Databeskyttelseskontoret/Strafferetskon-

toret

Høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af lov

om tv-overvågning og retsplejeloven

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 18. december 2019 modtaget

høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen

til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligato-

risk registrering af tv-overvågning) og udkast til lov om ændring af rets-

plejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning)

Generelt

DA har ikke generelle bemærkninger til lovforslagene, hvorved regerin-

gen søger at øge trygheden i samfundet via udvidelse af adgangen til tv-

overvågning, som i det væsentlige ikke berører forholdet mellem arbejds-

givere og ansatte. DA har alene forholdt sig til de elementer i lovforsla-

gene, der er relevante for virksomheder som arbejdsgivere.

DA har valgt at afgive høringssvar om begge lovudkast i et samlet svar.

Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning

DA oplever en juridisk usikkerhed om adgangen til at optage lyd i forbin-

delse med tv-overvågning. Optagning af lyd reguleres således af straffe-

loven, databeskyttelsesreglerne, ligesom tv-overvågningslovens § 4c om-

handler mulighed for videregivelse af både billed- og lydoptagelser.

Efter DA’s vurdering bør

regeringen ved en ændring af tv-overvågnings-

loven samtidig tydeliggøre retstilstanden om tv-overvågning med lydop-

tagelse. En lydoptagelse kan f.eks. medvirke til identifikation af gernings-

manden eller godtgøre karakteren af en trussel, der bliver fremsat mod

personalet.

Efter lovforslagets § 2e skal private og offentlige myndigheder, der fore-

tager tv-overvågning af gade, plads eller lignende område, som benyttes

til almindelig færdsel, registrere overvågningen i politiets register

(POLCAM).

8. januar 2020

FLD

Dok ID: 153547

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Området for registreringspligten efter den nye foreslåede § 2e svarer ord-

mæssigt til den gældende tv-overvågningslovs § 1. Det

kan efter DA’s op-

fattelse med fordel præciseres nærmere, hvilken tv-overvågning, der ud-

løser pligt til anmeldelse efter den nye § 2e. Præciseringen kan eksempel-

vis ske via indsættelse af en henvisning til de relevante bestemmelser i

loven (lovens §§ 2

–

2d) og redegørelse for om tv-overvågning, der ikke af

omfattes af tv-overvågningsloven, også omfattes af registreringspligten.

Der er et meget komplekst sammenspil mellem den danske lovgivning i

tv-overvågningsloven og datareguleringen i databeskyttelsesloven og

EU-lovgivningen. jf. også lovudkastets almindelige bemærkninger 2.1.1.6

og 3. DA skal opfordre til, at der i forbindelse med lovforslaget tages stil-

ling til om f.eks. EU-Domstolen afgørelse om tv-overvågning fra den 11.

december 2019 i sagen C-708/18 har betydning for de dataretlige betragt-

ninger i lovforslaget.

I lovforslaget nævnes det, at justitsministeriet i samarbejde med Datatil-

synet vil opdatere den gældende pjece om tv-overvågning, som er helt

tilbage fra 2008, hvorunder bl.a. om tv-overvågning af arbejdspladser. DA

opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter deltager heri på samme vis som

arbejdsmarkedets parter deltog ved udarbejdelse af Datatilsynets vejled-

ning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold.

Udkast til lov om ændring af retsplejeloven

Efter dette lovforslag gives politiet hjemmel til i ekstraordinære situatio-

ner at overtage og benytte relevant tv-overvågning, der er opstillet af of-

fentlige myndigheder og private.

Efter DA’s

opfattelse

fremstår betydningen ikke entydigt i lovforslaget af,

at politiet ”overtager” optagelserne efter den foreslåede bestemmelse.

Lovforslaget kan bl.a. forstås således, at der er risiko for, at en arbejdsgiver

for den periode, hvor politiet har overtaget tv-overvågningen, endegyl-

digt mister sin adgang til optagelserne. DA finder, at det bør præciseres,

at en arbejdsgiver efter omstændighederne fortsat skal have adgang til

nødvendige optagelser fra denne periode til fortsat at kunne opfylde det

oprindelige formål med arbejdsgiverens tv-overvågningen.

Side 2/2

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Flemming Dreesen

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att.: Databeskyttelseskontoret

Cathrine Engsig Sørensen og Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

8. januar 2020

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af

trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for pri-

vate og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)

Justitsministeriet har den 11. december 2019 udsendt forslag om ændring af lov om tv-overvåg-

ning. Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Det fremsatte forslag ligner i det væsentligste det forslag, der blev fremsat i december 2018, hvorfor

Dansk Erhvervs kommentarer i det væsentligste vil være identiske med de kommentarer vi frem-

kom med i januar 2019.

Formålet med lovforslaget er at skabe tryghed og sikkerhed i det offentlige rum. Formålet er således

ikke at skabe tryghed og sikkerhed for butiksejere. Ikke desto mindre, giver en række af de foreslå-

ede lovændringerne også nogle øgede muligheder for, at erhvervsdrivende i højere grad kan an-

vende tv-overvågningen til at forebygge og opklare kriminalitet rettet mod erhvervsdrivende.

Imidlertid kommer en række af disse nye muligheder med en betragtelig omkostning, som for en

række virksomheder og boligforeninger mv. ikke vil stå mål med at opretholde eller etablere tv-

overvågningen af områder, der anvendes til almindelig færdsel. Kravet om, at kameraer der over-

våger områder med almindelig færdsel skal registreres og vedligeholdes i POLCAM vil kræve be-

tragtelige administrative og økonomiske ressourcer for erhvervslivet, såvel som for boligforeninger

mv.

–

ressourcer der ikke nødvendigvis står mål med at bibeholde eller etablere overvågningen af

disse områder. Dermed bliver de øgede muligheder, som der gives i dele af loven, illusoriske, som

følge af andre dele af loven, hvilket nok ikke har været hensigten.

POLCAM har en yderst begrænset værdi for detailhandlen ift. forebyggelse og opklaring af krimi-

nalitet mod detailhandelen. Registrering og vedligehold i og af POLCAM er derfor i det væsentligste

alene en byrde uden nogen form for gevinst for erhvervslivet.

Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at kravet om pligtmæssig registrering og vedligeholdelse af

kameraer i POLCAM ændres til en frivillig registrering i POLCAM.

Deres ref.:

2019-7910-0026

De�½

[email protected]

HLS

Side 1/6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Med det fremsatte forslag til ændring i lov om tv-overvågning får erhvervsdrivende, der driver en-

groshandel, mulighed for at foretage tv-overvågning på lige fod med detailhandlen. Det giver na-

turligvis god mening at sidestille de to typer salgssteder, og det er en ændring, som Dansk Erhverv

har efterlyst, og som vi derfor støtter.

Endvidere bliver der i lov om tv-overvågning skabt en udvidet adgang til at foretage tv-overvågning,

og i den forbindelse bliver det også præciseret - og dermed skabt klarere rammer for - hvor private

lovligt kan foretage tv-overvågning. Det er positivt og har også været efterlyst af detailhandlen.

Dansk Erhverv ser samtidig frem til en opdatering af Datatilsynets pjece fra 2008 om tv-overvåg-

ning. Vi deltager meget gerne i arbejdet med udarbejdelsen af pjecen.

Vi skal i øvrigt bemærke, at detailhandlen oplever en udfordring i forhold til at videregive optagel-

ser til vagter, når der fx er sket et tyveri eller røveri i en butik. I den nuværende lov om tv-overvåg-

ning er muligheden for videregivelse af optagelser begrænset til fire tilfælde jf. lovens § 4 c stk. 1 og

2. I disse fire tilfælde indgår eksterne vagter ikke, hvilket begrænser anvendelsen af overvågningen

i forebyggende øjemed meget. Vi ved fra såvel butikkerne som politiet, at de fleste butikstyverier

sker på gågader og i butikscentre, hvor butikkerne ligger tæt, og hvor tyvene går fra butik til butik.

De samme steder er der typisk strøgvagter eller centervagter, der arbejder på tværs af butikkerne.

Her vil muligheden for at videregive optagelserne til vagterne være et uvurderligt værktøj til at fo-

rebygge yderligere kriminalitet. Der er derfor behov for, at Justitsministeriet afklarer, om dette kan

ske inden for den eksisterende lovgivning, og hvis dette ikke er tilfældet, sikre at der foretages en

lovændring.

Vi skal afslutte vores indledende og generelle bemærkninger med at bemærke, at der i den nuvæ-

rende lov om tv-overvågning er mulighed for at videregive billede- og lydoptagelser under nærmere

beskrevne vilkår. Vi savner dog, at det bliver klart præciseret

–

fx i en vejledning

–

hvordan og

hvornår det er tilladt at foretage lydoptagelser, idet der umiddelbart kun er ganske begrænsede

muligheder for at foretage lydoptagelser jf. straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3. Muligheden for at fore-

bygge verbale trusler og senere dokumentere disse trusler kræver, at der er mulighed for at foretage

lydoptagelser

Specifikke bemærkninger

§1, nr. 1

Ændring i §2 i lov om tv-overvågning

Ingen bemærkninger

§1, nr. 2

Ændring i §2 stk. 1, nr. 3 i lov om tv-overvågning

Med ændringen tilsigtes en ligestilling af detail- og engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg

og udlevering af varer, hvilket er godt og rigtigt. For at lave en fuldstændig ensretning af tv-over-

vågningsmulighederne for de to virksomhedstyper, som ligner hinanden til forveksling, idet der

Side 2/6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

alene er forskel i kundegruppen, men ikke i varesortimentet, så foreslår Dansk Erhverv, at det tillige

sikres, at også detailhandlen kan foretage overvågning af områder (fx en parkeringsplads), hvor der

ikke direkte foregår salg, men alene vareudlevering

–

fx i det tilfælde at vareudleveringen foregår

fra et lager, der ikke ligger i direkte tilknytning til salgsstedet.

§1, nr. 3 og 4

Ændring i §2 stk. 1, nr. 3, litra a i lov om tv-overvågning

Der er tale om en præcisering af lovteksten og ikke en ændring af retstilstanden. Præciseringen gør

det mere klart, hvor der må foretages overvågning, hvilket er positivt.

§1, nr. 5

Ændring i §2 stk. 1, nr. 3, litra b i lov om tv-overvågning

Fjernelsen af afstandskravet, når private foretager tv-overvågning af området ved egne indgange

og facader er positivt. Afgræsningen overfor, at der ikke må overvåges ind i private hjem eller andre

private områder, er klar og fornuftig.

§1, nr. 6 og 9

Ændring i §2 stk. 1 i lov om tv-overvågning

Med bestemmelsen etableres en mulighed for administrativt at udvide adgangen for hvilke aktører,

der må foretage overvågning af områder, der benyttes til almindelig færdsel. Det er positivt og giver

en større fleksibilitet ift. et aktuelt trusselsbillede.

§1, nr. 7

Ændring i §2 i lov om tv-overvågning

Med bestemmelsen etableres en mulighed for at politiet administrativt

–

efter ansøgning

–

kan give

private mulighed for at foretage overvågning af områder der benyttes til almindelig færdsel. Det er

positivt og giver en større fleksibilitet ift. et aktuelt trusselsbillede.

§1, nr. 8

Ændring i §2 i lov om tv-overvågning

Ingen bemærkninger

§1, nr. 10

Ændring i §2

–

ny §2e

–

i lov om tv-overvågning

Lovforslagets nye §2e indfører en pligt til at foretage registrering i POLCAM, hvis man har et ka-

mera, der overvåger områder, der benyttes til almindelig færdsel. Der skal ligeledes foretages regi-

streringer, hvis der foretages væsentlige ændringer af tv-overvågningen

–

hvilket alene kan forstås,

som når overvågningen fjernes helt.

Som nævnt ovenfor under de generelle bemærkninger er der her tale om en ikke ubetydelig admi-

nistrativ og økonomisk byrde for såvel private erhvervsdrivende, som boligorganisationer og of-

fentlige myndigheder mfl. Når der i bemærkninger til lovforslaget fremgår, at loven ikke har øko-

nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv., er dette således ikke korrekt.

Side 3/6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

For det første skal alle butikker mfl. gennemgå samtlige af deres lokationer for at afdække, om de

har kameraer opsat udendørs, hvis ikke det allerede er noget, de har registreret andet steds. Der-

næst skal det undersøges, om kameraet er i funktion og om det overvåger områder, der benyttes til

almindelig færdsel. For så vidt angår den sidste del, så har en del virksomheder opsat kameraer,

som i princippet kan overvåge områder der benyttes til almindelig færdsel, men som ikke gør det,

da området er sløret i kamera/optagelses-indstillingerne.

Hvis ikke der er opsat kameraer udendørs, der overvåger områder hvor der er almindelig færdsel,

skal det undersøges, om der er kameraer indendørs, der overvåger områder hvor der almindelig

færdsel, fx gennem en dør eller en rude. Først derefter er det afklaret, om der er kameraer, som er

relevante eller ikke er relevant at registrere. Men så opstår spørgsmålet: Hvis kameraet 95% over-

våger privat område og 5% overvåger område hvor der er almindelig færdsel

–

skal det så registre-

res? Butikken vil i et sådant tilfælde vælge at dreje kameraet, så der ikke skal anvendes ressourcer

på at registrere og vedligeholde en registrering i POLCAM. Dermed går politiet potentielt glip af

god og brugbar overvågning, som vi fx så ifm. terrorangrebet på Krudttønden, hvor det i mange

tilfælde netop var brug af optagelser fra kameraer inde i butikken, der tilfældigvis fik lidt af gaden

med på optagelsen, som blev anvendt ved efterforskningen. Sådanne optagelser må vi formode, at

der i fremtiden ikke vil være adgang til, da butikken i sådanne tilfælde ikke har noget incitament til

at overvåge udendørsområdet og dermed være forpligtet til at foretage registrering i POLCAM. Og

skulle en butik utilsigtet have overvåget et område, hvor der er almindelig færdsel, vil butikken

være tilbageholdende med at oplyse om optagelserne til politiet, når konsekvensen vil være, at bu-

tikken får en bøde for ikke at have registreret kameraet i POLCAM.

Dansk Erhverv har stor forståelse for politiets behov for nemt at få adgang til, hvilke steder der er

overvågning, Derfor deltog vi også via Crimestat aktivt i Rigspolitiets arbejde med pilotprojektet

vedrørende kameraregisteret i København. Men da det økonomiske og administrative besvær der

er for private i at indberette til POLCAM og vedligeholde POLCAM ikke nødvendigvis i alle tilfælde

står mål med effekten af at have opsat kameraer, der foretager overvågning af områder, hvor der er

almindelig færdsel, så skal Dansk Erhverv derfor opfordre til, at det fastholdes, at private ikke pligt-

mæssigt skal foretage registrering i POLCAM, men at der fortsat er mulighed for at foretage en

frivillig

registrering.

Hvis Folketinget mod forventning fastholder den tunge administrative pligt for private og offentlige

myndigheder til at foretage registrering og vedligeholdelse i POLCAM, skal Dansk Erhverv opfordre

til:

at der som minimum oprettes en markant nemmere adgang til at foretage registreringer,

end der i dag er tilgængeligt i POLCAM, hvor der skal logges ind med NEM-ID og der alene

kan registreres ét kamera/én lokation ad gangen. Der skal være en nem adgang, til at fore-

tage upload at samtlige lokationer fx via et excelark.

at virksomheder der anvender Dansk Erhvervs kriminalitetsstatistiksystem Crimestat, skal

kunne nøjes med at foretage registreringer i Crimestat, hvor politiet så enten selv kan

trække en excelfil med alle registreringerne eller kan få tilsendt en fil fra Dansk Erhverv.

Dette svarer til den metode Dansk Erhverv i dag anvender i samarbejdet med Rigspolitiet

om brug af data om kameraer. Dansk Erhverv har løbende sendt excel-filer til Rigspolitiet

Side 4/6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

med butikkernes registreringer af kameraer og har også leveret den primære data til brug

for politiets pilotprojekt omkring kameraregistret. Der er derfor fin evidens for, at den me-

tode fungerer for såvel butikkerne, som politiet.

§1, nr. 11

Ændring i §3, stk. 2 i lov om tv-overvågning

Ingen bemærkninger

§1, nr. 12

Ændring i § 4 c, stk. 5, 1. pkt. i lov om tv-overvågning

Med ændringen udvides de situationer, hvor en erhvervsdrivende må opbevare optagelserne i mere

end 30 dage, til at omfatte den situation, hvor der er indgivet anmeldelse til politiet for et strafbart

forhold. Selvom det er positivt, at erhvervsdrivende med forslaget får en udvidet mulighed for at

opbevare optagelser længere end de 30 dage, ser vi hellere, at politiet hurtigst muligt får udviklet

et it-system, hvortil erhvervsdrivende kan uploade optagelser, således at optagelserne hurtigst mu-

ligt kommer i politiets besiddelse, og således at bevissikringen ikke beror på den enkelte erhvervs-

drivendes forhold. Det er i øvrigt uklart, om der skal være tale om en strafbar handling rettet mod

butikken eller der også kan være tale om strafbar handling fx mellem to kunder, eller fx i form af

pinkodeafluring. Der er derudover uklart, hvem der skal foretage anmeldelsen. Er det afgørende,

at det er butikken der har foretaget anmeldelsen? Det skal i øvrigt bemærkes, at en udvidet adgang

til at opbevare optagelserne ikke nødvendigvis gør, at optagelserne reelt bliver opbevaret i længere

tid, da det er omkostningstungt at opbevare så store mængder data, hvilket derfor endnu engang

leder os til at opfordre til, at der hurtigst muligt bliver etableret en mulighed for, at erhvervsdri-

vende mfl. kan overdrage videooptagelser mv til politiet via en upload-mulighed til server e.l.

§1, nr. 13

Ændring i § 4d, stk. 1 i lov om tv-overvågning

Ingen bemærkninger

§1, nr. 14

Ændring i § 5, stk. 1 i lov om tv-overvågning

Det står fortsat erhvervsdrivende frit for at montere tv-overvågning. Etablering og vedligeholdelse

er dog omkostningstungt og butikken skal derfor løbende vurdere om opsætningen af overvågnin-

gen står mål med de omkostninger, der er ved overvågningen. Et tvangsmæssigt krav om registre-

ring af kameraer og løbende vedligeholdelse af et kameraregister, sammenholdt med en bødestraf

for ikke at foretage registreringen og vedligeholdelsen vil få en række erhvervsdrivende til at

genoverveje opsætningen af kameraer, der overvåger områder med almindelig færdsel. Incitamen-

tet til at informere politiet om brugbart videomateriale er stærkt reduceret, når politiet samtidig

med at få overleveret materialet også udsteder en bøde til butikken for at have glemt at registrere

kameraet. Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at bestemmelsen udgår.

§2, stk. 1 og 2

Ikrafttrædelsestidspunktet virker fornuftigt, men en frist på 14 dage efter ikrafttrædelsen til at få

samtlige relevante kameraer registreret er urealistisk, jf. også vores bemærkninger ovenfor om kra-

vene til registeret. Vi skal derfor gentage vores opfordring om at gøre registreringen i registret

Side 5/6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

frivilligt, og hvis ikke dette imødekommes, så som minimum at sikre, at der laves en indgang til

registret, hvor det er nemt og hurtigt at foretage registreringerne, fx via Crimestat, for dem der

benytter dette. Uanset om der laves en nemmere løsning til registreringen, så er en frist på 14 dage

utilstrækkelig til afklaring af, hvilke kameraer der skal registreres og til dernæst at foretage regi-

streringen, jf. også her vores bemærkninger ovenfor. Vi skal derfor anbefale, at fristen

–

hvis kravet

fastholdes

–

sættes til 31. december 2020.

Dansk Erhverv står til rådighed for spørgsmål og uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Henrik Lundgaard Sedenmark

Chefkonsulent

Side 6/6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

8. januar 2020

Att:

Justitsministeriet

–

Databeskyttelseskontoret/Strafferetskontoret

Høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-

overvågning og retsplejeloven

Dansk Industri (DI) modtog d. 18. december 2019 høring over udkast til lovforslag om

ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder

udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt

obligatorisk registrering af tv-overvågning) og udkast til lov om ændring af retsplejeloven

(Politiets overtagelse af tv-overvågning).

DI vælger at afgive høringssvar til begge lovudkast i ét samlet svar.

Generelt

DI har forholdt sig til de elementer i lovforslaget, som er relevante for virksomheder, og

DI noterer sig, at lovforslagene, som skal øge trygheden i samfundet via udvidelse af

adgangen til tv-overvågning, i det væsentligste gør det muligt for flere private

virksomheder at foretage tv-overvågning.

Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning

Efter DI’s vurdering

bør en ændring af tv-overvågningsloven præcisere i hvilket omfang

private virksomheder skal stille ressourcer til rådighed for politiet ved opklaring af

kriminalitet i forbindelse med gennemgang af optagelser, som det henføres til i

lovforslaget. Private bærer foruden også omkostningen ved opsættelse af kameraet, og

det vil yderligere være en omkostning at skulle afsætte ressourcer til hjælp for politiet.

Baggrunden her er, at der er et behov for at præcisere reglerne for tv-overvågning, som

vil skabe klare rammer for, hvornår private virksomheder lovligt kan foretage

overvågning, hvilket DI støtter. Herunder støtter DI, at anvendelsesområdet for

kriminalitetsbekæmpelse ligeledes dækker engrosvirksomheders mulighed for at

foretage tv-overvågning af egne indgange og facader samt arealer i tilknytning hertil. Det

bør i den forbindelse præciseres, hvad der forstås ved egne indgange og facader, og

eventuelt rækkeviden af denne eller en konkret vejledning til vurderingen af rækkeviden,

jf. tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a.

DI opfordre til, at Justitsministeriet tager stilling til, hvorvidt EU-domstolens dom af 11.

december 2019 i sag C-708/18 kan have betydning for lovforslags databeskyttelsesretlige

konklusioner.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Herudover er det efter DI’s opfattelse vigtigt at

en ændring af tv-overvågningsloven

samtidig præciserer, hvilke muligheder der gør det muligt at foretage tv-overvågning

med lydoptagelse. En lydoptagelse kan være med til at statuere karakteren af en evt.

trussel, der bliver fremsat overfor personalet eller andre kunder, samt den kan lægge flere

beviser til grund i efterforskningen. Hvorvidt der kan foretages lydoptagelse i forbindelse

med tv-overvågning har været en problemstilling for private, som DI gerne ser bliver

præciseret f.eks. henset til tv-overvågningslovens § 4c, der henviser til

videregivelsesadgang af både billed- og lydoptagelser.

DI ser positivt på, at det af lovforslaget fremgår, at Justitsministeriet i samarbejde med

Datatilsynet vil opdatere den nugældende pjece om tv-overvågning, fra 2008, og således

fra før databeskyttelsesforordningens ikrafttræden i 2018. DI opfordrer, at

arbejdsmarkeds parter deltager i udarbejdelsen af denne vejledning.

DI står uforstående overfor lovforslagets pkt. 4 og 5 på s. 40, hvor det angives at have

udgifter for det offentlige, men ikke for erhvervslivets aktører. DI anfører, at udgiften for

offentlige og private i højere grad må være de samme ift. opsætning og administration.

For så vidt angår pkt. 6 på s. 40, så DI det gerne præciseret i hvilket omfang både det

offentlige og det private skal løfte deres oplysningspligt over for den registrerede, og i

hvilke tilfælde tv-overvågning af en registreret vil være anset som en direkte (artikel 13)

eller indirekte (artikel 14) indsamling af personoplysninger. Hertil bør det præciseres

hvorledes aktørerne i praksis løfter deres oplysningspligt over for den registrerede, også

set i relation til at lovforslaget åbner op for muligheden for at overvåge brede arealer.

DI ønsker således præciseret, hvorledes dataansvarlige overholder denne pligt i åbne

offentlige områder.

Udkast til lov om ændring af retsplejeloven

DI opfordrer

til, at der foretages en præcisering af, hvad der forstås ved, at politiet

overtager optagelser.

Det bør præciseres, at virksomheden efter omstændighederne, alt

andet lige, beholder adgang til optagelserne, for fortsat at kunne opfylde de eventuelle

eksterne formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet.

Det bør præciseres, i hvilket omfang private skal stille ressourcer til rådighed for politiet

ved opklaring af kriminalitet i forbindelse med gennemgang af optagelser, som det

henføres til i lovforslaget. Private bærer foruden også omkostningen ved opsættelse af

kameraet, og det vil yderligere være en omkostning at skulle afsætte ressourcer til hjælp

til politiet.

Det bør endeligt præciseres, at Politiet i forbindelse med overtagelse af videooptagelser

vil blive anset som dataansvarlig, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 4, stk. 7.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Med venlig hilsen

Dansk Industri

Malene Dall Sørensen

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att.

Anders Lotterup

Vedr. Sags nr. 2019-7910-0026

[email protected]

Dansk Told & Skatteforbund

TOLDUDVALGET

7. januar 2020

Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-

overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering

af tv-overvågning)

Dansk Told & Skatteforbunds Toldudvalg er ikke på høringslisten til ovennævnte æn-

dring af lovforslag, men ønsker alligevel at komme med kommentarer hertil, idet udval-

get som udgangspunkt støtter op om forslaget.

Det fremgår af udkastet til ændring af lov om tv-overvågning § 3 a. (vist nedenfor), at

skiltningen med tv-overvågning ikke gælder for

”politiet

eller kriminalforsorgen, eller

med henblik på beskyttelse af militære anlæg.”

Toldudvalget skal i den forbindelse gøre Justitsministeriet opmærksom på, at der fore-

går et arbejde (ønske) om at give Toldstyrelsen mulighed for at tv-overvåge i havne,

togstationer, lufthavne, og hvor det ellers giver mening for en optimal løsning af Told-

opgaven, og vi henstiller derfor til at man også får skrevet Toldstyrelsen (Skatteforvalt-

ningen) ind i lovteksten.

Tv-overvågning er et værktøj, som kan benyttes ved bekæmpelse af narkobekæmpelse

m.v.

Lov om ændring af lov om tv-overvågning er som følger:

”

§ 3 a.

Offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler,

hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på an-

den tydelig måde give oplysning herom.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke tv-overvågning, som forestås af

politiet eller kriminalfor-

sorgen, eller med henblik på beskyttelse af militære anlæg.”

DANSK TOLD & SKATTEFORBUND

JERNBANEGADE 4, 2.TH. - 1608 KØBENHAVN K

TELEFON 35 26 34 60 . TELEFAX 35 26 34 66 . [email protected] . WWW.DTS.DK

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Har I spørgsmål mv. kan I kontakte formand for Dansk Told & Skatteforbunds Toldud-

valg, Kim Andersen, på telefon 25 42 03 28 eller mail

[email protected].

Med venlig hilsen

Jan Nørner

Faglig sekretær

-2-

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

8. januar 2020

J.nr. 2019-11-0326

Dok.nr. 162821

Sagsbehandler

Andreas Droob

Kristensen

Høring over udkast til forslag om ændring af lov om tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af

adgang til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt

obligatorisk registrering af tv-overvågning)

Ved brev af 11. december 2019 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle

bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag senest den 8. januar 2020.

Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:

Generelle bemærkninger

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1.1.

Af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at lovforslagets for-

mål er at følge op på de initiativer i trygheds- og sikkerhedspakken, der omhandler øget mu-

lighed for overvågning. Lovforslaget indeholder således forslag om, at private, kommuner og

andre offentlige myndigheder skal have udvidede muligheder for at foretage tv-overvågning.

Derudover indfører lovforslaget en pligt til registrering af tv-overvågning (POLCAM).

1.2.

Datatilsynet har tidligere afgivet bemærkninger til udkast til lovforslag i forbindelse med

de lovændringer, der i årenes løb har været fremsat, behandlet og senere vedtaget i Folketin-

get, og som indtil nu har udgjort grundlaget for de regler om tv-overvågning der har været gæl-

dende i Danmark.

Endvidere har Datatilsynet i forskellige sammenhænge haft mulighed for at udtale sig om ud-

kast til lovforslag og bekendtgørelser mv., hvor øget overvågning af et betydeligt antal fysiske

personer har stået over for hensynet til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge kri-

minalitet og terrorhandlinger. Det gælder f.eks. udkastet til lovforslaget om indsamling, anven-

delse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven) og bekendtgørelsen om po-

litiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG).

1.3.

Selv om Datatilsynet naturligvis anerkender de saglige formål, der ligger til grund for det

foreliggende udkastet til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning, så er det et kende-

tegn ved alle Datatilsynets udtalelser på dette område – og nærværende udtalelse er ingen

undtagelse – at tilsynet finder, at de forskellige udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv.

alle rejser væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Dette hænger sammen med, at der allerede under de nuværende tv-overvågningsregler sker

– en ikke ubetydelig – indsamling, behandling og opbevaring af store mængder oplysninger

om fysiske personer. De videre rammer for behandlinger af personoplysninger der foreslås i

det foreliggende udkast til lovforslag, vil markant øge antallet af registrerede og antallet af re-

gistreringer, hvilket afspejles i de risici der er for de fysiske personers rettigheder.

Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at en så omfattende indsamling og efterfølgende be-

handling af personoplysninger øger risikoen for konkrete og ikke-proportionelle indgreb i pri-

vatlivets fred, f.eks. i form af en nærmere kortlægning af enkeltpersoners færden. Herudover

ser Datatilsynet en forøget risikoprofil for yderligere behandling af oplysningerne uden hjem-

mel, samt for hændelig og ulovlig videregivelse af, adgang til eller tab af disse. Der er således

ved det foreliggende udkast til lovforslag en betydelig risiko for, at de registreredes mulighe-

der for at varetage deres rettigheder vanskeliggøres ved krydsende registreringer hos en fler-

hed af dataansvarlige, særligt der hvor de overvågede arealer dækkes af tv-overvågning fore-

taget af flere dataansvarlige.

Sammenfattende er det Datatilsynets vurdering, at dette lovforslag kun bør gennemføres, hvis

vægtige samfundsmæssige hensyn taler derfor. Det er således – i sidste ende – en politisk

vurdering, om de samfundsmæssige hensyn, som forslaget tilsigter at varetage, har en sådan

helt særlig karakter, at lovforslaget skal gennemføres i sin nuværende form.

Konkrete bemærkninger

Side 2 af 6

2.1. Udvidet adgang til tv-overvågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel

Det fremgår af § 1, nr. 5, i udkastet til lovforslag, at tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, li-

tra b, om visse erhvervsdrivendes adgang til at foretage tv-overvågning, foreslås ændret såle-

des, at forbuddet i tv-overvågningslovens § 1 ikke gælder

arealer, som ligger i tilknytning til el-

ler i forlængelse af

egne indgange og facader, når tv-overvågningen er nødvendig af hensyn

til kriminalitetsbekæmpelse.

For kommunale myndigheder foreslås det i udkastets § 1, nr. 10, at der indsættes en ny be-

stemmelse i tv-overvågningsloven, hvorefter en kommunalbestyrelse efter drøftelse med po-

litidirektøren med henblik på at fremme trygheden kan foretage tv-overvågning af gade, vej,

plads eller lignende områder, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i tilknytning til

eller i forlængelse af en restaurationsvirksomhed. Endvidere forslås der indsat en bestem-

melse, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage tv-overvågning af arealer, som

ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne bygningers indgange og facader, når tv-over-

vågning er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5 og nr. 10, i udkastet til lovforslag, at be-

stemmelserne giver mulighed for, at der kan foretages tv-overvågning ned ad en gade, vej,

plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, selvom der i princippet vil

være tale om flere hundrede meter. Endvidere følger det, at dette primært begrænses af, at

der ikke tv-overvåges ind i private hjem eller andre private områder.

Datatilsynet finder det generelt betænkeligt, at lovforslaget giver mulighed for at øge den af-

stand, som en dataansvarlig kan foretage tv-overvågning på, jf. også pkt. 1 ovenfor. En udvi-

delse af de overvågede arealer og over afstande på op til flere hundrede meter, er en markant

forøgelse i forhold til de gældende regler. Dette vil medføre overvågning af endnu flere almin-

delige borgere, der færdes på frit tilgængelige områder med almindelig færdsel. Dette gælder

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

især på steder, hvor flere nærtliggende dataansvarlige – f.eks. i og omkring en gågade – fore-

tager tv-overvågning af samme arealer.

Generelt er det Datatilsynets vurdering, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne i udkastet

til lovforslag, hvilke proportionalitetsbetragtninger forslaget generelt bygger på, ligesom tilsy-

net skal anbefale, at det tydeliggøres i de specielle bemærkninger til bestemmelserne, at den

dataansvarlige i hvert enkelt tilfælde konkret skal vurdere, om tv-overvågningen kan ske inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder særligt artikel 5, stk. 1, li-

tra c.

I det omfang, at de foreslåede bestemmelser, eller dele heraf, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 23, skal betragtes som lovgivningsmæssige foranstaltninger, der begrænser ræk-

kevidden af forpligtelser i artikel 5, skal Datatilsynet endvidere opfordre til, at lovforslaget – en-

ten direkte i lovteksten eller i bemærkningerne – berører de hensyn, der følger af artikel 23,

stk. 2, litra a – h.

2.2. Nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse

Som nævnet ovenfor under pkt. 2.1., foreslås tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b,

ændret, således at visse erhvervsdrivende kan foretage tv-overvågning af arealer, som ligger

i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og facader, når tv-overvågningen er

nød-

vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det foreslås tillige, at kommunale myndigheder

efter den nye § 2 d ligeledes kan foretage tv-overvågning af arealer, som ligger i tilknytning til

eller i forlængelse af egne indgange og facader, når tv-overvågningen er

nødvendig af hen-

syn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, at:

”Der gøres med den foreslåede ændring af bestemmelsen op med det tidligere

krav om, at tv-overvågningen skal være klart nødvendig af hensyn til krimina-

litetsbekæmpelse. Det indebærer, at den erhvervsdrivende må foretage en

konkret vurdering af, hvorvidt et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet

gør det nødvendigt (og således ikke klart nødvendigt) at foretage tv-overvåg-

ning af de arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne ind-

gange og facader. Det er således fremover muligt at foretage tv-overvågning

blot der er en vis sandsynlighed for, at der kan blive begået kriminalitet rela-

teret til den erhvervsdrivendes virksomhed. Hensigten er således at give vide

muligheder for at foretage tv-overvågning af det offentlige rum, da tv-overvåg-

ning som redskab kan være meget effektivt i forbindelse med opklaring af kri-

minalitet.”

Efter Datatilsynet opfattelse vil det hjælpe de dataansvarlige, når de skal vurdere, hvorvidt tv-

overvågningen er i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige principper i databeskyt-

telsesforordningens artikel 5, stk. 1, hvis det i bemærkningerne til lovforslaget nærmere præ-

ciseres, hvad der udgør en ”vis sandsynlighed” og ”kriminalitet relateret til den erhvervsdriven-

des virksomhed”.

2.3. Skiltningskrav mv.

Datatilsynet bemærker, at det kan indebære visse udfordringer for dataansvarlige, der iværk-

sætter tv-overvågning efter de foreslåede bestemmelser, at iagttage kravet om skiltning i tv-

overvågningslovens § 3 og § 3 a, f.eks. hvis den dataansvarlige tv-overvåger flere hundrede

meter ned ad en vej, gade eller plads.

Side 3 af 6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Den dataansvarlige vil i sådanne tilfælde skulle skilte tydeligt ved det sted, hvor den data-

ansvarliges tv-overvågning begynder, hvilket kan være flere hundrede meter fra den data-

ansvarliges ejendom eller forretningssted, ligesom det område, som den dataansvarlige tv-

overvåger, kan være sammenfaldende med steder med områder, der tv-overvåges af en an-

den dataansvarlig.

Det kan endvidere have som konsekvens, at det bliver utydeligt for den registrerede, hvor,

hvornår og af hvem vedkommende tv-overvåges på et givent sted. Denne manglende gen-

nemsigtighed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, kan indebære, at den

registrerede vanskeligt kan gennemskue behandlingen, herunder besværliggøre hvordan den

pågældende kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen.

2.4. Udvidet adgang til opbevaring af tv-optagelser

Datatilsynet har noteret, at det i § 1, nr. 12, i udkastet til lovforslag foreslås at udvide området

i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, således, at der gives mulighed for, at billed- og lydopta-

gelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitets-

forebyggende øjemed, også kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i lovens § 4c, stk.

4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold.

Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at der også med den nugældende udformning af

reglerne kan opbevares optagelser i en længere periode end 30 dage, hvis det er nødvendigt

af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold.

Datatilsynet skal således alene opfordre til, at det i forarbejderne præciseres, at optagelserne

skal slettes, når overdragelsen af optagelserne til politiet har fundet sted.

2.5. Udnyttelse af det nationale råderum

I pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag om forholdet til databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven anføres det, at der med lovforslaget indføres natio-

nale særregler for behandling af ikke-følsomme oplysninger og personoplysninger om straf-

bare forhold.

Justitsministeriet har i den forbindelse henvist til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

2 og 3, om muligheden for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at til-

passe anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på

baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Det fremgår i den forbindelse af udkastet til lovforslag bl.a. at:

”I den forbindelse bemærkes det, at for så vidt angår lovforslagets bestem-

melser og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger i medfør heraf,

er det vurderingen, at der med lovforslaget er hjemmel hertil i databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandling af personoplysnin-

ger efter lovforslaget vil være nødvendig af hensyn til opgaver i samfundets

interesse, jf. betænkning nr. 1565, del I – bind 1, side 169. I sådanne tilfælde

vil det således alene være relevant at vurdere, om den nationale bestem-

melse i tv-overvågningsloven er opfyldt.

For så vidt angår lovforslagets bestemmelser og behandlingen af særlige ka-

tegori er af personoplysninger, er det vurderingen, at der med lovforslaget er

hjemmel hertil, idet behandling af personoplysninger efter lovforslaget vil

være nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 9, stk. 1, litra g. Lovforslaget vurderes endvidere

at sikre passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den regi-

Side 4 af 6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

streredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf. betænkning nr. 1565,

del I – bind 1, side 218. I sådanne tilfælde vil det således alene være rele-

vant at vurdere, om den nationale bestemmelse i tv-overvågningsloven er

opfyldt.

For så vidt angår lovforslaget og behandlingen af personoplysninger om

strafbare forhold i medfør heraf og overensstemmelse med databeskyttel-

sesforordningens artikel 10, er det vurderingen, at loven efter vedtagelse af

lovforslaget vil udgøre hjemmel i national ret til behandling af personoplys-

ningerne. Med lovforslaget vil der endvidere gives passende garantier for re-

gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder. I sådanne tilfælde vil det såle-

des alene være relevant at vurdere, om den nationale bestemmelse i tv-over-

vågningsloven er opfyldt.”

Datatilsynet bemærker hertil, at det kunne synes som om, at bemærkningerne til lovforslaget

– ikke til fulde – har implementeret den ændring, som Datatilsynets nyhed af 7. november 2019

omhandler. Tilsynet skal opfordre til, at lovbemærkningerne dette sted i udkastet til lovforsla-

get tilrettes i overensstemmelse med sondringen mellem behandlingshjemmel og undtagelse

til et behandlingsforbud.

Datatilsynet kan i øvrigt tilslutte sig de konkrete henvisninger til betænkning 1565/2017. Det

skal dog bemærkes, at den pågældende vurdering efter den nationale lovgivnings regel kræ-

ver, at databeskyttelsesforordningens øvrige regler overholdes.

Datatilsynet bemærker, at hvis der sker en begrænsning i de registreredes rettigheder jf. da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, skal der som minimum i loven tages stilling til de

områder, der beskrives i artikel 23, stk. 2, litra a-h.

2.6. Forudgående kontrol

Udkastet til lovforslaget indeholder i § 1, nr. 7, et forslag om at indsætte en bestemmelse, hvor-

efter private efter ansøgning til politiet i særlige tilfælde kan gives tilladelse til i nærmere be-

stemt omfang at foretage tv-overvågning. Endvidere foreslås det i bestemmelsen, at tilladelse

gives for højst 5 år ad gangen, og at tilladelsen kan være underlagt vilkår.

Det fremgår af de specielle bemærkninger, at bestemmelsen skal have et snævert anvendel-

sesområde og kun vil kunne bringes i anvendelse, når tv-overvågningen er nødvendig for at

imødegå en sikkerhedstrussel. Det fremgår yderligere, at politiet i forbindelse med en tilladelse

vil skulle angive, hvilke områder der lovligt kan tv-overvåges, og at tilladelsen skal sikre, at det

databeskyttelsesretlige proportionalitetsprincip overholdes, således at der ikke tv-overvåges i

videre omfang end nødvendigt.

For så vidt angår fastsættelse af nærmere vilkår for tv-overvågning efter den foreslåede be-

stemmelse, angives det i bemærkningerne til bestemmelsen, at der kan fastsættes vilkår om

slettefrist, fysisk adgang til lokaler, hvor overvågningen kan tilgås mv., når politiet skønner det

relevant.

Det står ikke Datatilsynet klart, om der med tilladelsesordningen er tiltænkt en forudgående

kontrol af den behandling af personoplysninger, som vil finde sted i forbindelse med tv-over-

vågningen, jf. i den forbindelse databeskyttelsesforordningens artikel 36, stk. 5.

2.7. Datatilsynets kompetence mv.

Datatilsynet skal bemærke, at tilsynet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-

gens kapitel VI og VII fører tilsyn med enhver behandling, der omfattes af databeskyttelseslo-

Side 5 af 6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ven, databeskyttelsesforordningen og

anden lovgivning, som ligger inden for rammerne for

særregler om behandling af personoplysninger,

jf. databeskyttelseslovens § 27.

Datatilsynet henstiller, at tilsynets kompetence – i forhold til den godkendelseskompetence der

med udkastet til lovforslag placeres hos politiet – præciseres og tydeliggøres i tv-overvåg-

ningsloven eller i bemærkningerne til lovforslaget.

Konsekvensanalyse

Side 6 af 6

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 1, har den dataansvarlige pligt til at fore-

tage en konsekvensanalyse i tilfælde, hvor en type behandling, navnlig ved brug af nye tekno-

logier og i medfør af sin karakter, sit omfang, sin sammenhæng og sit formål, sandsynligvis vil

indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder.

Det fremgår endvidere af forordningens artikel 35, stk. 3, litra c, at konsekvensanalyse navn-

lig er påkrævet ved systematisk overvågning af et offentligt tilgængeligt område i stort omfang.

Formålet med en konsekvensanalyse er at identificere og begrænse de påviste risici ved en

given behandling. Resultatet af konsekvensanalysen bør således tages i betragtning, når der

skal træffes passende foranstaltninger med henblik på at påvise, at behandlingen af perso-

noplysninger overholder de databeskyttelsesretlige regler. Konsekvensanalyser er et centralt

element i overholdelsen af databeskyttelsesforordningen, når der planlægges eller foretages

databehandling med høj risiko.

Det er tilsynets vurdering, at den foreslåede ordning om indsamling, behandling og opbeva-

ring af personoplysninger ved tv-overvågning, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysi-

ske personers rettigheder, der medfører, at den dataansvarlige skal udarbejde en konsekvens-

analyse. Der henvises i den forbindelse samtidig til databeskyttelsesforordningens artikel 35,

stk. 10 om generelle konsekvensanalyser.

Der kan i den forbindelse også henvises til Datatilsynets og Justitsministeriets vejledning om

konsekvensanalyse fra marts 2018, hvor der under pkt. 4.3. bl.a. er anført følgende:

”Som eksempel på systematisk overvågning af et offentligt tilgængeligt område kan

nævens en kommune eller privat virksomheds opsætning af et antal tv-overvåg-

ningskameraer der – inden for rammerne af lov om tv-overvågning – indebærer en

løbende overvågning af publikumsområder og lignende.”

Med venlig hilsen

Cristina A. Gulisano

Direktør

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

8. januar 2020

Ændring af lov om tv-overvågning

Høringssvar

–

Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af

trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private

og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)

Ved en mail af den 11. december 2019 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om

eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge

kriminalitet.

Fra forskningen ved vi, at tv-overvågning kun har en dokumenteret forebyggende effekt med henblik på at

afholde potentielle gerningsmænd fra overhovedet at begå kriminalitet i nogle helt bestemte situationer

–

fx hærværk og indbrud i biler på offentlige parkeringspladser og i parkeringshuse. Der foreligger altså ikke

et forskningsbaseret grundlag for en generel udvidelse af brugen af tv-overvågning med henblik på at

forebygge voldsomme hændelser. Det fremgår imidlertid af lovforslaget, at politiet har givet udtryk for, at

tv-overvågningen er et godt efterforskningsmiddel.

DKR savner en beskrivelse af rationalet bag ønsket om den massive forøgelse af tv-overvågning. I

indledningen til lovforslaget nævnes eksplosionerne i hovedstadsområdet, herunder eksplosionen rettet

mod Skattestyrelsen og en lokalpolitistation på Nørrebro i København, som baggrunden for den øgede

mulighed for overvågning. Det er imidlertid ikke klart, hvilken sammenhæng svenske bandemedlemmers

bombesprængninger i København har med en generel udvidelse af tv-overvågning i det offentlige rum.

Lovforslaget søger at ændre tv-overvågningsloven, så offentlige myndigheder, herunder kommuner, og

private får udvidede muligheder for at foretage tv-overvågning samt opbevare optagelserne i længere tid.

Efter lovforslaget skal private kunne søge om tilladelse hos politiet til at foretage tv-overvågning, hvis

politiet vurderer, at det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. Samtidig beskrives det, at

kommunalbestyrelser, i drøftelse med politidirektøren, kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller

lignende med henblik på at fremme trygheden. Efter DKR’s

opfattelse bør

kriterierne for politiets vurdering

af nødvendigheden af tv-overvågning fastlægges og fremlægges.

Øget tv-overvågning giver alt andet lige mere data. Der er altid en risiko for illegitim adgang til data, og

dermed er der etableret en risiko for at anvende data til kriminalitet, som eventuelt kan være mindst lige så

farlig, som den lovforslaget søger at bekæmpe. Derudover er der også altid en risiko for brug i strid med

reglerne.

I indledningen til lovforslaget adresseres den frygt og utryghed, som eksplosioner og skyderier i det

offentlige rum skaber. En del af baggrunden for lovforslaget er dermed at skabe tryghed. I den forbindelse

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

skal DKR henvise til, at den objektive utryghed, altså den enkeltes reelle udsathed, må antages at være

meget lav.

Uanset den reelle udsathed kan man imidlertid godt

opleve

utryghed (subjektiv utryghed). Indsatser, der

iværksættes i det nære miljø, kan dels have en positiv kriminalpræventiv effekt og en positiv effekt på

trygheden. DKR kan således fx henlede opmærksomheden på den indsats, der i 2019 vandt Den Europæiske

Kriminalpræventive Pris, en områdebaseret indsats i Sofielund. Derudover er der i Urbanplanen i

København fysiske forandringer af et udsat boligområde i gang, og det understøttes af et partnerskab, der

udfører den sociale del af arbejdet med forny området og støtte beboernes netværk. De arbejder bl.a. med

tryghed, trivsel og forebyggelse.

Af disse grunde er DKR betænkelig ved den omfattende udvidelse af adgangen til tv-overvågning.

Den 8. januar 2020.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jonas Reinel

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Domstolsstyrelsen (CJUK) <[email protected]>

7. januar 2020 11:13

£Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -

journalnummer 2019-7910-0026

Til Databeskyttelseskontoret

Domstolsstyrelsen har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Michala Boesen

Fuldmægtig

Direkte: +45 99 68 43 54

[email protected]

Domstolsstyrelsen

Jura og Forretning

St. Kongensgade 1-3

1264 København K

Tlf. (hovednr.): +45 70 10 33 22

www.domstol.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

11. december 2019 11:57

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Se venligst vedhæftet filer

Med venlig hilsen

Datbeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

Pr. e-mail:

[email protected]

Forslag til ændring af reglerne om tv-

overvågning

Justitsministeriet sendte den 11. december 2019 et forslag til lov om ændring af

tv-overvågningsloven (styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse

af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obli-

gatorisk registrering af tv-overvågning) i høring med frist den 8. januar 2020 for af-

givelse af bemærkninger.

8. januar 2020

Dok: FIDA-1826564804-688190-v1

Høringssvar

Finans Danmark takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov-

udkastet. Vi vil især gerne kvittere for, at Justitsministeriet har lyttet til vores be-

tragtninger vedrørende samspillet mellem tv-overvågningslovens § 4c, stk. 4, og

indgivne anmeldelser om strafbare forhold, og at ministeriet på den baggrund

har foreslået en justering af 30-dages-reglen.

Finans Danmark har i øvrigt følgende specifikke bemærkninger til lovudkastet:

A. Udvidet adgang til privat tv-overvågning

Tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, som indeholder en række undtagelser til

lovens generelle forbud mod privates tv-overvågning af gader, veje, pladser eller

lignende områder, som benyttes til almindelig færdsel, foreslås i lovudkastet præ-

ciseret og udvidet på følgende måde:

”Bestemmelsen

i § 1,

stk. 1,

gælder ikke:

Tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og

lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed, såfremt

overvågningen foretages af den, der har rådighed over området.

Tv-overvågning af automater, hvor penge kan hæves (pengeautomater) eller

kan veksles til en anden valuta (vekselautomater), eller af køretøjer, der

udelukkende anvendes til transport af penge (pengetransportbiler), såfremt

overvågningen foretages af den, der har rådighed over automaten eller

køretøjet, og såfremt tv-overvågningen er indrettet således, at den alene er rettet

mod personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten eller

køretøjet.

Tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel-

og restaurationsvirksomheder,

engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og

udlevering af varer,

samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg,

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

egne indgange,

hvorved forstås ind- og udgangspartier, bagindgange eller

lignende,

og facader,

hvorved forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer

eller lignende,

samt

arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og

facader, når tv-overvågningen er nødvendig af hensyn til

kriminalitetsbekæmpelse.

Tv-overvågning, der ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd,

film eller lignende, når den foretages som led i overvågning af egne indgange,

facader, indhegninger eller lignende.”

Finans Danmark hilser både præciseringen af, hvad der skal forstås ved egne

indgange og facader i § 2, stk. 1, nr. 3 litra a, og nyaffattelsen af § 2, stk. 1, nr. 3,

litra b, særdeles velkommen.

Høringssvar

B. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser

Det fremgår af lovudkastet, at tv-overvågningslovens § 4c, stk. 5, 1. pkt., foreslås

ændret med følgende tilføjelse:

”Stk.

Optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4 [30 dage],

hvis det er nødvendigt af hensyn til

en indgivet anmeldelse om strafbart forhold,

den

dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i

kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2 [deling i lukket system mellem

erhvervsdrivende]”

8. januar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-688190-v1

Der er efter de nugældende regler ikke mulighed for at opbevare optagelser i et

længere tidsrum end 30 dage, selvom optagelserne dokumenterer et formodet

strafbart forhold, som er anmeldt til politiet i overensstemmelse med retsplejelo-

vens § 742. Dette er uhensigtsmæssigt i de situationer, hvor politiet ikke har mulig-

hed for, eller ressourcer til, at hente optagelserne inden for 30 dage.

Som Finans Danmark har redegjort for på møder med Justitsministeriets embeds-

mænd både i 2018 og 2019, har vi adskillige eksempler på, at vore medlemmer i

sådanne situationer har måttet slette de optagelser, som dokumenterer det for-

modede strafbare forhold.

Vi er således helt enige med Justitsministeriet i, at retstilstanden har medført en

række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis, hvor private på den ene side

skal slette optagelser af begåede strafbare forhold inden 30 dage, og hvor de

på den anden side ønsker at bistå politiet i forbindelse med opklaring af straf-

bare forhold ved at bidrage med bevismateriale i form af optagelser, der er op-

taget i forbindelse med tv-overvågning.

Vi vil gerne kvittere for, at Justitsministeriet har lyttet og foretaget en fornyet afvej-

ning af hensynet til privatlivets fred over for ønsket om at kunne forebygge og

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

opklare mest mulig kriminalitet. Denne afvejning har udmøntet sig i en justering af

30-dages reglen, som vi hilser velkommen.

C. Obligatorisk registrering af tv-overvågning (POLCAM)

Finans Danmark har ingen særlige bemærkninger til det forhold, at private frem-

adrettet skal registrere tv-overvågningen

–

og væsentlige ændringer i tv-over-

vågningen

–

i POLCAM.

Registreringen af kameraer hos Finans Danmarks medlemmer blev således afslut-

tet allerede i juni 2019 i samarbejde med Rigspolitiet/Nationalt Efterforskningscen-

ter (NEC).

Høringssvar

--oo0oo--

8. januar 2020

Dok. nr.:

FIDA-1826564804-688190-v1

Hvis høringssvaret i øvrigt giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står vi

naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Tom S. Jensen

Direkte: 3370 1095

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jonas Reinel

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sandager, Tina <[email protected]>

6. januar 2020 11:22

£Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning -

journalnummer 2019-7910-0026

Justitsministeriets høring af 11. december 2019 over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning mv.

(journalnummer 2019-7910-0026) giver ikke Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN) anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Tina Sandager

Bestyrelsesmedlem

Foreningen af Offentlige Anklagere

c/o

Rigsadvokaten

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Tlf. 3032 4543

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

HØJESTERET

Den 12. december2019

Jnr. HR-20 19-01-69

[nit tlia

Justitsnünisteriet

databeskytteise(?4jm.dk

cesgi)jm.dk

Deres

j.nr.: 2019-7910-0026

Højesteret har modtaget mail af

11.

december

2019

vedrørende boring

over

udkast

til lovforslag

ændring af lov om tv-oven’ågning.

I den anledning skal jeg oplyse, at Højesteret ikke som led i boring afgiver udtalelser om betænk

ninger, lovudkast eller lovforslag, som ikke angår Højesterets egne forhold.

Højesteret går ud fra, at vi fremover alene høres i overensstemmelse hermed.

Med venLig hilsen

Prins Jørgens Gård 13 1218 København K Tlf.: 33 63 27 50 wwwHoejesteret.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jonas Reinel

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Lizette Ramlyng <[email protected]>

16. december 2019 09:15

Cathrine Engsig Sørensen; #951dep-Databeskyttelseskontoret

VS: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -

journalnummer 2019-7910-0026

Høringsbrev (andre).PDF; Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-

overvågning.PDF; Høringsliste.PDF

2019-7910-0026

1339173

Høje-Taastrup Kommune har ingen bemærkninger til vedhæftede.

Venlig hilsen

Lizette Ramlyng

Direktør- og Udvalgssekretær

Byrådscenter

Sekretariat

Bygaden 2

2630 Taastrup

Telefon: 4359 1000

Direkte: 4359 1303

www.htk.dk

[email protected]

Fra:

Byraadscenter <[email protected]>

Sendt:

12. december 2019 10:28

Til:

René Hasly <[email protected]>

Cc:

Jane Eichenwald Henriksen <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Og denne…

Venlig hilsen

Lizette Ramlyng

Direktør- og Udvalgssekretær

Byrådscenter

Sekretariat

Bygaden 2

2630 Taastrup

Telefon: 4359 1000

Direkte: 4359 1303

www.htk.dk

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Kommune <[email protected]>

Sendt:

12. december 2019 09:41

Til:

Byraadscenter <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Med venlig hilsen

Høje-Taastrup Kommune

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

11. december 2019 11:47

Emne:

Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Se venligst vedhæftet filer

Med venlig hilsen

Databeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att:

[email protected]

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

ida.dk

Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov

om tv-overvågning

Justitsministeriet har udsendt Høring over udkast til lov om ændring af

lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden,

herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og

offentlige myndigheder, samt obligatorisk registrering af tv-

overvågning). Hermed Ingeniørforeningen, IDAs høringssvar.

Forslaget til lov om ændring af lov om tv-overvågning er kommet på

baggrund af et politisk ønske om at skabe mere tryghed og sikkerhed i

det offentlige rum primært med fokus på ”kriminelle grupper, der

placerer bomber i det offentlige rum eller skyder løs på offentlige

gader”. Det må altså antages, at fokus er på kriminelle bander og mere

eller mindre organiseret kriminalitet.

Overordnet

Det er vigtigt at skelne mellem, hvilke muligheder tv-overvågning giver.

Ifølge udtalelser fra Det Kriminalpræventive Råd er kameraovervågning

ikke egnet til at

forebygge

gadevold, men kun planlagt kriminalitet,

som f.eks. indbrud i biler på parkeringspladser. Det fremgår da også af

høringsmaterialet, afsnit 2.1.2.1., at billeder fra tv-overvågning er af værdi

for politiets mulighed for at

efterforske

skete hændelser.

IDA mener, at det er vigtigt, at der med den nye lovgivning gøres klart

og åbent opmærksom på, at flere kameraer i det offentlige rum IKKE

kan forventes at have en forebyggende effekt, men at der kan være tale

om forbedrede opklaringsmuligheder.

Loven bør evalueres indenfor 3 år med det sigte, at den øgede mulighed

for kameraovervågning frafaldes igen, hvis det ikke har vist sig, at have

den ønskede effekt.

2.1. Udvidet adgang til privat tv-overvågning

Det fremgår af afsnit 2.1.2.3. at Justitsministeriet ønsker, at

justitsministeren får mulighed for at give yderligere aktører end de

IDA er en forening for viden, netværk og interessevaretagelse. Vores 125.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-

uddannelser arbejder for at skabe vækst og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.

6. januar 2020

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

nuværende virksomheder, f.eks. engrosvirksomheder, mulighed for at

sætte tv-overvågning op på områder, der benyttes til almindelig

færdsel. På den måde ønsker Justitsministeriet, at der hurtigt kan

foretages justeringer af hvilke virksomhedstyper, der lovligt må foretage

tv-overvågning.

IDA mener, at muligvis kan give mening at udvide mængden af

virksomheder, men at det må være en obligatorisk del af en evaluering

af om loven har haft virkning, at justitsministeren gør rede for, hvilke

typer virksomheder, der er blevet tilføjet eller taget af listen og hvorfor

og hvilken effekt, det har haft.

I afsnit 2.1.3.4. foreslås det, at private efter ansøgning til politiet i særlige

tilfælde kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere

bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en

sikkerhedstrussel. At det skal være for højst 5 år ad gangen og hvor det

er relevant, være underlagt vilkår som slettefrister etc. Det skal

yderligere udtrykkeligt fastsættes, at sådanne optagelser, alene må

videregives til politiet.

IDA mener, at hvis det skal være muligt for private aktører at søge om

tilladelse til at foretage tv-overvågning for at imødegå en

sikkerhedstrussel, så bør det specificeres, hvilke typer sikkerhedstrusler

og på hvilket sikkerhedsniveau, der kan være tale om. Det er ikke i

samfundets interesse, at tilladelser til tv-overvågning af det offentlige

rum kan variere fra landsdel til landsdel. Der bør også fastlægges

eksempler på, hvad der er rimelige slettefrister og at de skal være så

korte, som det kan være meningsfuldt. Derudover bør der ligeledes

være stramme krav til politiets slettefrister, hvis materialet videregives

til politiet.

Dertil kommer, at 5 år er lang tid for en sikkerhedstrussel mod en

virksomhed. Både verdenspolitisk og i forhold til organiseret kriminalitet

kan meget ændres i løbet af 5 år. IDA mener derfor, at tilladelserne bør

gives for en kortere årrække. Det kan være 2-3 år, hvis et enkelt år i

praksis er for bureaukratisk.

2.2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning

I afsnit 2.2. om udvidet udgang til kommunal tv-overvågning påpeges

det i Justitsministeriets overvejelser, afsnit 2.2.2., at det er tvivlsomt, om

kommuner kan foretage tv-overvågning af frit tilgængelige områder

alene med det formål at øge befolkningens tryghed.

Side 2 af 4

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

IDA er enig i denne bekymring. Det er f.eks. forsøgt i Jomfru Ane Gade i

Aalborg, men uden at antallet af voldsepisoder er gået ned:

”Det har man gjort i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det har dog ikke haft

den store effekt på antallet af voldssager, fortæller Henrik Skals,

vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi. - Det er klart, at det giver en

forbedret mulighed for at opklare de her sager, der sker på åben gade,

men i og med at vi har nogenlunde samme antal voldssager over den

her lange periode efterhånden, må vi nok sige, at det ikke har den helt

store effekt på hverken gerningsmanden eller andre.”

IDA anbefaler på den baggrund, at når det ikke kan vises, at

kameraovervågning faktisk skaber mere tryghed, her forstået som

mindre risiko for voldelige episoder, så må det afvises, at kommuner får

tilladelse til at foretage øget kameraovervågning i det offentlige rum.

Ressourcer tiltænkt øger overvågning vil kunne bruges mere effektivt

på f.eks. mere politi på gaden i de kritiske områder.

2.5. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser

Vedr. udvidet adgang til opbevaring af optagelser skal optagelser jf. tv-

overvågningslovens § 4 c, stk. 4 slettes efter 30 dage, dog med

undtagelse, jf. § 4 c, stk. 5, af situationer, hvor det er nødvendigt at

bevare optagelserne længere af hensyn til behandling af en konkret

tvist eller i kriminalitetsforebyggende øjemed. Justitsministeriet

påpeger i afsnit 2.5.2. at det kan medføre uhensigtsmæssige

konsekvenser, hvis der opstår en situation, hvor optagelserne

dokumenterer et formodet strafbart forhold og et sådant forhold er

anmeldt til politiet, men hvor det ikke har været muligt at overdrage

optagelserne til politiet indenfor 30 dage.

IDA mener, at hvis det skal forsvares at øge brug af tv-overvågning af

det offentlige rum, så skal det foregå efter en model, hvor det gøres

med stor respekt for privatlivets fred og muligheden for, at vi som

almindelige borgere i et frit land kan bevæge os frit i det offentlige rum.

En af de vigtige elementer i at kunne forsvare øget overvågning med

flere kameraer er, at kameraoptagelserne kun bruges til nødvendige

formål, som i denne sammenhæng må være opklaringsarbejde i

tilfælde af ”kriminelle grupper, der placerer bomber i det offentlige rum

eller skyder løs på offentlige gader” og at optagelserne i øvrigt slettes

Kilde:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-kriminalpraeventive-raad-kameraer-

stopper-naeppe-voldsmaend

Side 3 af 4

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

hurtigst muligt. Det forekommer at være et lige lovlig teoretisk tænkt

eksempel, at en virksomhed eller offentlig myndighed ikke indenfor 30

dage er i stand til at overdrage relevante optagelser af en i øvrigt kendt

og politianmeldt kriminel handling til politiet. IDA må derfor forholde

sig undrende overfor dette forslag og kan ikke støtte forslaget om at

forlænge opbevaring af optagelser ud over de nuværende 30 dage.

Baggrund for IDAs høringssvar

IDA ønsker at bidrage aktivt og konstruktivt til den it-politiske

dagsorden i Danmark. Af samme årsag beder vi med jævne mellemrum

vores it-professionelle medlemmer om deres holdning til og viden om

forskellige it-politiske temaer. IDAs it-professionelle medlemmer er med

deres ingeniør- og naturvidenskabelige tilgang generelt teknologi- og

digitaliseringsbegejstrede, og mener, at teknologi og digitalisering

fortsat har et uforløst potentiale, som vil være til gavn for hele

samfundet. Samtidig er de via deres faglighed vidende om faldgruber

og utilsigtede konsekvenser.

Vi har i september 2019 bl.a. spurgt om deres holdning til tv-

overvågning. Som det ses af tabellen er der generelt opbakning til brug

af videoovervågning, hvis det bliver som et værktøj, der bruges rigtigt.

Video-

overvågning

Det er en god model, som vi burde bruge mere

Det er en potentiel god model, men den skal bruges rigtigt

Det er hverken en god eller dårlig model

Det er ikke en model, som vi bør benytte os af

Det er en model, der er alt for vidtrækkende, og som ikke bør

bruges i Danmark

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

I alt

15 %

47 %

11 %

14 %

12 %

100 %

Med venlig hilsen

Grit

Grit Munk

Chefkonsulent, IDA

Side 4 af 4

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 91325761

MA AK@HU MANRIGH TS .DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 19/03267 -2

8. J ANUAR 2020

HØRING OM FORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM TV-

OVERVÅGNING (STYRELSE AF TRYGHEDEN OG

SIKKERHEDEN)

Justitsministeriet har ved e-mail af 11. december 2019 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast

til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af

trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen

til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt

obligatorisk registrering af tv-overvågning).

Udkastet er en del af regeringens udspil af 10. oktober 2019 om tryghed

og sikkerhed,

som Institut for Menneskerettigheder tidligere har udtalt

sig om.

Formålet med nærværende udkast er at følge op på de

initiativer i udspillet, der handler om øget mulighed for overvågning.

Udkastet indeholder forslag om at ændre tv-overvågningsloven på

følgende områder: 1. udvidet adgang til privat tv-overvågning, 2.

udvidet adgang til kommunal tv-overvågning, 3. tv-overvågning ved

offentlige bygninger, 4. obligatorisk registrering af tv-overvågning i

politiets register (POLCAM) samt, 5. udvidet adgang til opbevaring af

optagelser.

Regeringens udspil af 10. oktober 2019 er tilgængeligt her:

https://www.regeringen.dk/media/7435/tryghed-og-sikkerhed-i-det-

offentlige-rum.pdf

Se instituttets nyhed af 10. oktober 2019 her:

https://menneskeret.dk/nyheder/regeringens-sikkerhedsudspil-

begraenser-borgernes-frihedsrettigheder

samt instituttets foreløbige

overvejelser af 12. oktober 2019 her:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumente

r/nyheder/Notat%20om%20udspil%20fra%20regeringen%20om%20sik

kerhed%20og%20tryghed%2C%20oktober%202019.pdf

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder har en række generelle bemærkninger

til udkastet. Herudover vedrører instituttets bemærkninger forslaget

om udvidelse af privat tv-overvågning og politiets register (POLCAM).

1. SAMMENFATNING

Med udkastet sker der markante udvidelser i offentlige og privates

adgang til at foretage tv-overvågning. Samtidig bliver adgangen til at

opbevare optagelser udvidet. Formålene med udvidelserne er både

”kri i alitetsbekæ pelse”, i ødegåelse af ”sikkerhedstrussel” og ”at

fremme

tryghede ”.

Udvidelserne i udkastet kommer i forlængelse af en gradvis voksende

adgang til tv-overvågning over de seneste år, selvom det klare

udgangspunkt i loven er, at private aktører

ikke

må foretage tv-

overvågning. Med udkastet ændres der i de eksisterende undtagelser til

dette udgangspunkt med en bred bemyndigelse for justitsministeren til

at give tilladelse til privat tv-overvågning

uden

at betingelserne herfor

følger af loven.

Instituttet savner i udkastet overvejelser om, at tv-overvågning skal

gennemføres, så det virker mindst muligt indgribende for den enkelte

borger. Det gælder bl.a. princippet om, at tv-overvågning normalt bør

begrænses mest muligt, så der f.eks. ikke sker overvågning hele døgnet,

hvis det ikke er nødvendigt af hensyn til formålet.

Det foreslås med udkastet, at det gøres obligatorisk for private og

offentlige myndigheder at registrere sig i politiets register over tv-

overvågningskameraer (POLCAM). Formålet med den bestemmelse er

at gøre det lettere for politiet at få adgang til overvågningsmateriale i

forbindelse med en efterforskning.

Efter instituttets opfattelse er det vigtigt, at registreringen ikke står

alene, men at der gennemføres et effektivt tilsyn med privates og det

offentliges overvågning for at sikre, at kameraer kun optager i det

omfang, som loven tillader. Hvis politiet skal have adgang til et register,

bør politiet sikre sig, at de registrerede kameraer er lovlige.

Instituttet bemærker, at selvom der er fordele ved et obligatorisk

sikkerhedsbrud, som gør det nødvendigt at regulere, hvem der har

adgang til registeret og under hvilke betingelser.

2/9

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

På baggrund af dette anbefaler Institut for Menneskerettigheder:

•

at der efter en nærmere angiven periode foretages en evaluering af

loven med henblik på at vurdere, om den praktiske udmøntning

giver anledning til at revidere reglerne.

at borgere sikres en effektiv mulighed for at klage over adgangen til

at foretage tv-overvågning med hjemmel i tv-overvågningsloven.

at det tilføjes til bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 6, at

ministeren fastsætter regler om tv-overvågning, når det er

nødvendigt og/eller væsentligt af hensyn til

kriminalitetsbekæmpelse.

at der i bemærkningerne redegøres for, hvorfor der ikke kan

foretages en afgrænsning af personkreds eller område eller sættes

øvrige kvalificerende betingelser for den vide bemyndigelse til

ministeren til at tillade tv-overvågning.

at ministeriet med etableringen af den obligatoriske ordning

gennemgår registeret for ulovligt opsatte overvågningskameraer og

fremadrettet sørger for løbende gennemsyn.

at der i bemærkningerne redegøres for, hvilke retsgarantier der skal

sikre mod misbrug eller uberettiget adgang til registeret.

2. GENERELLE BEMÆ RKNING ER

Med udkastet sker der markante udvidelser i såvel offentlige som

privates adgang til at foretage tv-overvågning på områder, som

benyttes til almindelig færdsel, ligesom adgangen til at opbevare

optagelser udvides.

For åle e ed udvidelser e er dels ”kri i alitetsbekæ pelse”, dels

i ødegåelse af ”sikkerhedstrussel” sa t dels ”at fre

e tryghede ”.

Dele af den foreslåede udvidelse fremgik af et lovforslag, fremsat i

Folketinget den 27. februar 2019, som bortfaldt på grund af valget.

•

Lovforslag som fremsat er tilgængeligt her:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l171/20181_l171_so

m_fremsat.pdf

3/9

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Instituttet finder indledningsvist anledning til at gentage sin anbefaling

til lovforslaget fra foråret 2019

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at borgere sikres en

effektiv mulighed for at klage over adgangen til tv-overvågning med

hjemmel i tv-overvågningsloven.

Herudover bemærker instituttet, at udvidelserne i nærværende udkast

kommer i forlængelse af en gradvis voksende adgang til tv-overvågning

og dermed en fravigelse af det klare udgangspunkt i loven om, at

private aktører

ikke

må foretage tv-overvågning.

Instituttet har i forbindelse med tidligere udvidelser af loven anført, at

enhver udvidelse af privates adgang til tv-overvågning også indebærer

en øget risiko for misbrug, ligesom instituttet tidligere har efterlyst en

nærmere begrundelse for, at tv-overvågning anses som et nødvendigt

og proportionalt redskab til at opnå et formål, som helt generelt er

a ført so ”at fre

e tryghede ”.

Navnlig i forhold til den øgede adgang til kommunal overvågning for at

fremme trygheden, har instituttet tidligere anført, at der bør være en

klar kompetencefordeling mellem politiet og kommunerne, således, at

det er politiet, der giver tilladelser og samtidig er klagemyndighed for

kommunernes etablering af tv-overvågning.

Ministeriet fremhæver

også selv punkt 2.2.2., at der som udgangspunkt er tale om en

politimæssig opgave, som varetages af kommunerne.

Herudover bemærker instituttet, at der ikke i udkastet findes

overvejelser om, at tv-overvågning skal gennemføres, så den virker

mindst muligt indgribende for den enkelte borger, herunder at tv-

overvågning normalt bør begrænses mest muligt, så der f.eks. ikke sker

overvågning hele døgnet, hvis det ikke er nødvendigt af hensyn til

formålet.

Instituttets høringssvar er tilgængeligt her:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/01_januar_19/18-

01-

2019hoeringssvar_vedr._udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_re

tsplejeloven.pdf

Instituttets høringssvar af 8. april 2010 (udvidelse af afgangen til tv-

overvågning for boligforeninger) samt høringssvar af 11. februar 2011

(udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner).

Se således instituttets høringssvar af 11. februar 2011 (udvidelse af

adgangen til tv-overvågning for kommuner).

4/9

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Efter instituttets vurdering indebærer de betydelige udvidelser i

adgangen til overvågning

–

og dermed indgrebet i retten til respekt for

privatliv

–

at Folketinget bør have mulighed for at tage stilling til

behovet for eller justering af reglerne, såfremt de vedtages.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der efter en

nærmere angiven periode foretages en evaluering af loven med

henblik på at vurdere, om den praktiske udmøntning giver

anledning til at revidere reglerne.

3. UDVIDET ADGANG TIL PR IVAT TV-OVERVÅGNING

Det helt klare udgangspunkt i tv-overvågningsloven er, at private ikke

må foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig

færdsel jf. lovens § 1.

Der findes imidlertid en række udtrykkeligt opregnede undtagelser til

udgangspunktet i § 2, stk. 1, og af § 2, stk. 3 og 4, følger, at politiet efter

ansøgning kan give visse private aktører tilladelse til tv-overvågning

” år overvåg i ge er væsentlig

af hensyn til

kri i alitetsbekæ pelse”.

Med udkastet ændres der i den udtømmende opregning af

undtagelserne ved tilføjelsen af en bred bemyndigelsesbestemmelse for

justitsministeren til at give tilladelse til privat tv-overvågning,

uden

betingelserne herfor følger af loven.

Af be y digelsesbeste

else følger, at ”justits i istere fastsætter

regler om adgang til tv-overvåg

i g”.

Formålet med bemyndigelsen er

ifølge udkastet, at der hurtigt kan foretages justeringer af den

udtømmende opregning efter behov (punkt 2.1.2.3).

I de generelle bemærkninger til udkastet (punkt 2.1.2.3 og 2.1.3.3)

fremhæver ministeriet, at bemyndigelsesbestemmelsen vil indebære,

at ” arka t flere private” får ulighed for at foretage tv-overvågning,

end hvad der gælder i dag.

Der er efter menneskeretten en vid adgang til at fastsætte regler om tv-

overvågning i det offentlige rum, hvis det sikres, at reglerne beskytter

borgernes retssikkerhed. En markant udvidelse af adgangen til tv-

overvågning berører borgernes frihedsrettigheder i mærkbar grad.

Reglerne bør derfor efter instituttets vurdering overvejes særligt nøje af

Folketinget.

5/9

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Da den nærmere regulering af adgangen til tv-overvågning vil ske i en

bekendtgørelse og dermed ikke vil blive fremsat i Folketinget, anbefaler

instituttet, at der i bemærkningerne til lovudkastet stilles krav til

bekendtgørelsens udformning.

I modsætning til de gældende regler i tv-overvågningsloven, er der i

bemyndigelsesbestemmelsen hverken en opregning af kredsen af

private, området/områderne, som kan overvåges, eller de hensyn, som

overvågningen skal varetage.

Der er derfor ingen kvalificering eller præcisering af, hvem der må

overvåge hvor og hvor længe og til hvilket formål i ordlyden af

bestemmelsen.

Hvis ministeriet ikke anser det for muligt at afgrænse for eksempel

personkredsen eller området omfattet af bemyndigelsen, må det efter

instituttets vurdering i bemærkningerne beskrives, hvordan den

konkrete afvejning mellem hensynet til privatlivets fred, herunder

borgernes adgang til at kunne færdes frit i det offentlige rum uden at

blive overvåget, og hensynet til det angivne formål

(kriminalitetsbekæmpelse), nærmere skal foretages.

Tv-overvågningsudvalget har i betænkning 1483/2006 behandlet

spørgsmålet om udvidelse af privates adgang til tv-overvågning.

Udvalget har fremhævet, at det er væsentligt, at der i reglerne dels er

en afgrænsning af det område, som overvåges, således at

konsekvensen ikke bliver, at meget store dele af det frit tilgængelige

område overvåges, dels at afgrænsningen er baseret på et hensyn

(konkret, hensynet til kriminalitetsbekæmpelse), samt at blandt andet

disse momenter også har betydning for afgrænsningen af, hvem der

kan foretage overvågning.

I bemærkningerne i udkastet (punkt 2.1.2.3 og 2.1.3.3) er det

fremhævet, at ministeren kan bestemme, at yderligere aktører end de,

der udtrykkeligt er opregnede i loven, skal have mulighed for tv-

overvågning af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Betingelsen om, at

overvågning foretages af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse fremgår

imidlertid ikke af den foreslåede bestemmelses ordlyd eller af de

særlige bemærkninger til bestemmelsen.

Betænkning 1483/2006 s. 138, tilgængelig her:

https://www.elov.dk/media/betaenkninger/Betaenkning_om_tv_overv

aagning.pdf

6/9

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

I tv-overvågningslovens øvrige undtagelser fremgår det udtrykkeligt,

når undtagelsen er betinget af kriminalitetsbekæmpelse jf. således § 2,

stk. , r. litra b ” ødve digt af he sy til kri i alitetsbekæ pelse”

sa t særu dtagelser e i § stk. og ”væse tlig af he sy til

kri i alitetsbekæ pelse” .

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at det tilføjes til

bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 6, at ministeren fastsætter

regler om tv-overvågning når det er nødvendigt og/eller væsentligt

af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i

bemærkningerne redegøres for, hvorfor der ikke kan foretages en

afgrænsning af personkreds eller område eller sættes øvrige

kvalificerende betingelser for den vide bemyndigelse til ministeren

til at tillade tv-overvågning.

4. OBLIGATO RISK REGISTR

ERING AF TV‐OV ERVÅGNING

(POLCAM)

I udkastet foreslås, at det gøres obligatorisk for private og offentlige

myndigheder, der foretager tv-overvågning af områder, som benyttes

til almindelig færdsel, at registrere sig i politiets register over tv-

overvågningskameraer (POLCAM).

Det foreslås desuden, at private og offentlige myndigheder, der har

registreret sig i POLCAM, skal registrere væsentlige ændringer i

registeret.

Endelig foreslås det, at der gives mulighed for bødestraf, hvis man ikke

foretager registrering af tv-overvågning i overensstemmelse med den

foreslåede bestemmelse.

Formålet med bestemmelserne er at gøre det lettere for politiet at få

adgang til overvågningsmateriale i forbindelse med en efterforskning.

Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen følger, at Rigspolitiet vil

være dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i POLCAM og

vil skulle tilrettelægge behandlingen i overensstemmelse med

retshåndhævelsesloven.

Samme sted fremhæves det dog, at det ikke er et krav, at Rigspolitiet

løbende gennemgår samtlige registreringer i POLCAM med henblik på

at sikre, at der ikke opbevares konkrete personoplysninger i strid med

•

7/9

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

bestemmelsen, så længe myndigheden har procedurer, som sikrer, at

der sker sletning i overensstemmelse med de fastsatte frister.

Instituttet har forståelse for, at privates og offentlige myndigheders

overvågningskameraer fremover skal registreres.

Det skyldes dels, at det

–

som anført i udkastet

–

kan være en stor

hjælp for politiet at få hurtigere adgang til optagelser i en

krisesituation. Men det skyldes også, at det fremgår af oplysninger fra

politiet, at mange private overvågningskameraer filmer ulovligt.

Efter instituttets opfattelse er det vigtigt, at registreringen ikke står

alene, men at der gennemføres et effektivt tilsyn med privates og det

offentliges overvågning for at sikre, at kameraer kun optager i det

omfang, som loven tillader. Hvis politiet skal have adgang til et register,

bør politiet sikre sig, at de registrerede kameraer er lovlige.

Instituttet bemærker i øvrigt, at ministeren også selv har givet udtryk

for, at mere overvågning indebærer, at man er nødt til at føre kontrol

med dem, som foretager overvågningen.

Herudover skal der være retsgarantier forbundet med selve politiets

anvendelse af kameraerne, som findes i registeret.

Efter instituttets vurdering bør der tillige være behørige garantier mod

sikkerhedsbrud og uberettiget adgang til registeret såvel inden for

politiets organisation som uden for, ligesom det skal sikres, at data i

registeret er korrekte og opdaterede.

Instituttet bemærker, at selvom der er klare fordele ved et centraliseret

sikkerhedsbrud, der skal beskyttes imod, ikke blot ved teknologiske

foranstaltninger, men også ved blandt andet en nærmere regulering af,

hvem der har adgang til registeret og under hvilke betingelser.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet med

etableringen af den obligatoriske ordning gennemgår registeret for

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/REU/spm/420/index.htm

Det fremgår af talepapirets side 6, at Rigspolitiet på baggrund af

erfaringerne fra konkrete efterforsk

i ger a tager, at ”et betydeligt

a tal private tv‐overvåg i gska eraer overvåger o råder, so ikke

efter tv‐overvåg i gslove

å overvåges”.

Se således justitsministerens udtalelse i Berlingskes artikel af 18.

december 2019 tilgængelig her:

https://www.berlingske.dk/politik/topjurister-med-alvorligt-opraab-

dansk-politik-er-paa-afveje-og-traeder

8/9

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ulovligt opsatte overvågningskameraer og fremadrettet sørger for

løbende gennemsyn.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i

bemærkningerne redegøres for, hvilke retsgarantier, der skal sikre

mod misbrug eller uberettiget adgang til registeret.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2019-7910-0026.

Med venlig hilsen

Louise Holck

VICE DIREK TØR

9/9

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt per email til

[email protected]

IT-Politisk Forening

c/o Jesper Lund

Carl Bernhards Vej 15, 2.tv

1817 Frederiksberg C

E-mail : [email protected]

Web : http://www.itpol.dk

Dato

: 8. januar 2020

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov

om ændring af lov om tv-overvågning

(J.nr. 2019-7910-0026)

Sikkerhedsbranchen anslår at der i Danmark er 1,5

millioner TV-overvågningskameraer. Det gør Danmark til et

af de lande i verden, som har mest TV-overvågning i det

offentlige rum. Uagtet lovforslagets antydninger af

”tryghed” er der ingen dokumentation for at TV-

overvågning har en kriminalitetsforebyggende effekt,

bortset fra nogle ret snævert afgrænsede situationer.

Ikke desto mindre ønsker regeringen med dette lovforslag

at skabe mere lempelige rammer for TV-overvågning i det

offentlige rum, især for områder med almindelig færdsel,

hvor udgangspunktet i TV-overvågningsloven (TVO-loven)

siden lovens ikrafttræden den 1. juli 1982 har været et

forbud for private virksomheder. Fremover forestiller

regeringen sig, at den primære begrænsning for privat TV-

overvågning skal være, at der ikke TV-overvåges ind i

private hjem.

Det giver mulighed for en massiv overvågning af

borgernes færden og adfærd, når de forlader deres private

hjem og begiver sig ud i det offentlige rum. Denne

konsekvens synes at være tilsigtet fra regeringens side,

fordi lovforslaget fremhæver at politiet via mere TV-

overvågning får ”yderligere redskaber, der vil kunne lede

til en hurtigere og mere effektiv opklaring af kriminalitet,

hvilket samlet set skaber mere tryghed og sikkerhed i

vores samfund.”

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Kombinationen af flere private TV-overvågningskameraer

rettet mod områder med almindelig færdsel, den

obligatoriske registrering i POLCAM-registeret og

lovforslaget om politiets overtagelse af TV-overvågning

kan inden for ganske få år give staten (politiet) adgang til

en nærmest fuldstændig kortlægning af borgernes færden

i det offentlige rum. Denne registrering vil være generel og

udifferentieret, dvs. den vil omfatte alle borgere, selv

personer for hvis vedkommende der ikke findes noget som

helst indicium for, at deres adfærd kan have – selv en

indirekte eller fjern – forbindelse til

straffelovsovertrædelser.

Formelt er det ikke staten som forestår denne

masseovervågning af borgernes færden. Opgaven er

meget bekvemt ”udliciteret” til primært private

virksomheder og sekundært kommunerne, men politiet har

meget let adgang til denne overvågning. Flere steder i

lovforslagets bemærkninger synes det med de generelle

henvisninger til ”kriminalitetsbekæmpelse” at være

underforstået, at de dataansvarlige fremover ikke alene

skal basere TV-overvågning på deres egne specifikke

interesser og begrænse TV-overvågningen til det som er

strengt nødvendigt for at varetage disse interesser (som

databeskyttelsesforordningen forudsætter), men også tage

hensyn til statens mere generelle interesse i at have

adgang til ”loggede” oplysninger om borgernes færden i

det offentlige rum.

Den massive TV-overvågning i det offentlige rum, som

lovforslaget giver mulighed for, udgør efter IT-Politisk

Forenings vurdering et særdeles alvorlig indgreb i

borgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til

privatliv og databeskyttelse, retten til at bevæge sig frit,

forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, som sikret af

grundloven, Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) med tillægsprotokoller og EU's Charter

om Grundlæggende Rettigheder. Disse konsekvenser bliver

end ikke nævnt i lovforslaget.

L mp lea fru mo pia T -v rå nn a

e es fob d d r t Vo ev g ig f

o å e me amid l f d e

mrd r d l n ei ærs l

TVO-lovens primære rolle er at fastsætte et forbud mod at

private udfører TV-overvågning af gade, vej, plads eller

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.

Loven har endvidere en række undtagelser fra dette

forbud, og antallet af undtagelser er vokset løbende siden

1982.

Virksomheder i bestemte brancher (TVO-lovens § 2, stk. 1,

nr. 3) kan foretage TV-overvågning af egne indgange og

facader, selv om dette overlapper med områder der

benyttes til almindelig færdsel, og i særlige situationer kan

der foretages TV-overvågning af områder i direkte

tilknytning til egne indgange og facader, hvis disse arealer

naturligt kan anvendes som adgangs- eller flugtvej og hvis

denne overvågning er klart nødvendig af hensyn til

kriminalitetsbekæmpelse.

Med § 1, nr. 5 i lovforslaget ændres dette, således at

forbuddet mod TV-overvågning af områder med

almindelige færdsel nærmest ophæves for de brancher der

er omfattet af TVO-lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Hvor der

tidligere har været et afstandskrav på 10-15 meter fra den

erhvervsdrivendes facader og indgange, kan TV-

overvågningen fremover omfatte et område som er flere

hundrede meter væk fra den erhvervsdrivendes facader og

indgange. Kravet om at TV-overvågning skal være ”klart

nødvendig” erstattes af et mere løseligt krav om, at der

”blot er en vis sandsynlighed for, at der kan blive begået

kriminalitet relateret til den erhvervsdrivendes

virksomhed.” Med disse meget generelle formuleringer er

den eneste reelle begrænsning for brancher omfattet af

TVO-lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at der ikke må ske TV-

overvågning ind i private hjem eller foran ejendomme der

benyttes til beboelse.

Endvidere tilføjes engrosvirksomheder, hvorfra der foregår

salg eller udlevering af varer, til listen af brancher i TVO-

lovens § 2, stk, 1, nr. 3. Oven i dette får Justitsministeren

beføjelser til at undtage endnu flere brancher fra TVO-

lovens § 1, stk. 1. Den næste lempelse af TVO-lovens

forbud mod overvågning af områder med almindelig

færdsel vil således kunne ske diskret med en

bekendtgørelse uden at involvere Folketinget, og uden den

offentlige debat som typisk kommer i kølvandet på

lovforslag men langt sjældnere for bekendtgørelsesforslag.

Denne del af lovforslaget (§ 1, nr. 6 og 9) er yderst

betænkeligt ud fra et almindeligt demokratisk perspektiv,

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

fordi den lovgivningsmæssige kompetence overføres fra

Folketinget til regeringen. IT-Politisk Forening vil anbefale

at den udgår af lovforslaget inden fremsættelse i

Folketinget.

Ifølge de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1 ønsker

Justitsministeriet med disse lovændringer at skabe klarere

rammer for hvornår private lovligt kan foretage TV-

overvågning omkring egne indgange og facader.

IT-Politisk Forening vil imidlertid stille sig tvivlende over for,

om dette reelt vil blive konsekvensen af lovforslaget. De

erhvervsdrivendes problemer med at vurdere hvor der må

foretages TV-overvågning vil for brancher omfattet af TVO-

lovens § 2, stk. 1, nr. 3 (eller andre undtagelser fra

forbuddet mod overvågning af områder med almindelig

færdsel) blot flytte fra TVO-loven til databeskyttelses-

forordningen, som også gælder for privat TV-overvågning.

F rod t l m T O lv no

oh le mel

e V - e g

d tb s ytle frrnn e

aa e k t s sood ig n

Hvis Folketinget helt ophævede § 1, stk. 1 i TVO-loven, ville

private virksomheder have de samme muligheder for TV-

overvågning som offentlige myndigheder (udover

retshåndhævende myndigheder som politiet og

kriminalforsorgen). Databeskyttelsesforordningen,

suppleret af databeskyttelsesloven, vil sætte rammerne for

hvor der kan foretages TV-overvågning. De begrænsninger

for offentlige myndigheders TV-overvågning som nævnes

på side 161 i betænkning nr. 1483/2006 om tv-

overvågning svarer til artikel 5, stk. 1 i databeskyttelses-

forordningen (bl.a. bestemmelserne om ”lovlighed,

rimelighed og gennemsigtighed”, ”formålsbegrænsning”

og ”dataminimering”).

Offentlige myndigheder kan således ikke frit foretage TV-

overvågning af områder med almindelig færdsel, selv om

TVO-lovens forbud ikke gælder for dem. Offentlige

myndigheder kan primært foretage TV-overvågning af

egne indgange og facader, og muligheden for at foretage

TV-overvågning af frit tilgængelige områder er begrænset

til helt særlige situationer som beskyttelse af en meget

værdifuld genstand, jf. omtalen af Datatilsynets praksis på

side 22-23 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Hvad enten der er tale om private virksomheder eller

offentlige institutioner, må spørgsmålet om hvorvidt TV-

overvågning er lovlig efter databeskyttelsesforordningen

skulle afgøres ud fra en konkret afvejning mellem de

modstående rettigheder og interesser for hhv. den

dataansvarlige, som ønsker at foretage TV-overvågning, og

de borgere (registrerede) som udsættes for denne

overvågning (behandling af personoplysninger).

Muligheden for at de registrerede kan gøre indsigelse mod

TV-overvågningen efter databeskyttelsesforordningens

artikel 21, stk. 1 indgår som et element i denne

interesseafvejning.

Nødvendigheden af en interesseafvejning i det konkrete

tilfælde gælder også, når der som i Danmark er national

lovgivning vedrørende TV-overvågning. Ifølge EU-

Domstolens dom i sag C-708/18 (Asociaţia de Proprietari

bloc M5A-ScaraA) er EU-retten ikke til hinder for nationale

bestemmelser, som giver mulighed for TV-overvågning

uden de registreredes samtykke, hvis behandlingen

opfylder kravene for legitim interesse (herunder

interesseafvejningen), hvilket skal efterprøves i det

konkrete tilfælde. EU-Domstolen fremhæver imidlertid i

dommens præmis 53, at den nationale lovgivning ikke på

forhånd kan foreskrive resultatet af denne afvejning af de

modstående rettigheder og interesser.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har den 10.

juli 2019 offentliggjort et udkast til en vejledning (”EDPB

Opinion 3/19”) om behandling af personoplysninger i

forbindelse med TV-overvågning. Kravene om

nødvendighed og dataminimering indebærer eksempelvis,

at den dataansvarlige altid skal foretage en konkret

overvejelse om, hvorvidt der er andre, mindre indgribende

foranstaltninger end TV-overvågning til at varetage den

dataansvarliges interesser, for eksempel bedre belysning

eller fysisk sikring af ejendommen.

Databeskyttelsesforordningen opererer ikke med et forbud

mod TV-overvågning af områder med almindelig færdsel,

men EDPB Opinion 3/19 fremhæver i pkt. 27 at

nødvendigheden af TV-overvågning som udgangspunkt

stopper ved grænserne for den dataansvarliges egen

ejendom. Det udelukker ikke, at der i særlige situationer

kan være en legitim interesse for at overvåge et større

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

område. Det må imidlertid bero på den konkrete afvejning

af rettigheder og interesser i dette særlige tilfælde,

herunder formentlig en grundig undersøgelse af hvordan

området med almindelig færdsel benyttes af de

registrerede. Det kunne eksempelvis være om området

primært benyttes til kortvarig gennemgang eller egentligt

ophold som en plads med bænke og borde, hvor det sidste

antageligt vil medføre et større indgreb i de registreredes

rettigheder og frihedsrettigheder. Den type spørgsmål vil

bedst kunne belyses i den konsekvensanalyse, som den

dataansvarlige i mange tilfælde vil være forpligtet til at

udarbejde når der foretages TV-overvågning, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 3, litra c.

Umiddelbart synes betragtningerne i EDPB Opinion 3/19 at

svare til Datatilsynets praksis vedrørende offentlige

myndigheders TV-overvågning. På den baggrund vil IT-

Politisk Forening stille sig tvivlende over for, om private

erhvervsdrivende med lovforslagets § 1, nr. 5 reelt får

større muligheder for at foretage TV-overvågning af

områder med almindelig færdsel i tilknytning til egne

indgange og facader end det er tilfældet i dag.

Med lovforslagets § 1, nr. 5 vil der for de erhvervsdrivende

ganske vist blive færre fortolkningsproblemer i forhold til

TVO-loven, og på det mere praktiske plan vil der for

brancher omfattet af TVO-lovens § 2, stk. 1, nr. 3 være

langt mindre af den eksisterende private TV-overvågning

som overtræder TVO-lovens forbud mod overvågning af

områder med almindelige færdsel. Til gengæld vil de

erhvervsdrivende få en større opgave med at vurdere, om

deres TV-overvågning overholder kravene i

databeskyttelsesforordningen.

Denne opgave bliver bestemt ikke mindre, hvis de

erhvervsdrivendes TV-overvågning i højere grad skal rettes

mod områder med almindelig færdsel, som regeringen

tydeligvis forestiller sig med dette lovforslag. Den type

overvågning vil i mange tilfælde skabe en temmelig

åbenlys konflikt med det generelle princip i

databeskyttelsesforordningens artikel 5 om, at TV-

overvågningen under alle omstændigheder skal

begrænses til det som er nødvendigt for formålet

(dataminimering).

Generelle henvisninger til muligheden for kriminalitet i et

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

område kan ikke med nogen rimelighed begrunde, at en

erhvervsdrivende foretager TV-overvågning af et større frit

tilgængeligt område i tilknytning til virksomheden, uanset

hvor nyttigt sådanne optagelser eventuelt måtte være for

politiet i andre sammenhænge (ikke knyttet til den

erhvervsdrivendes egen konkrete situation).

U vd t l h dfr o

d ie mui e o k mmu a T -v rå nn

n l Vo ev g ig

I lovforslagets § 1, nr. 10 foreslås to udvidelser af

mulighederne for offentlige myndigheders TV-overvågning.

Den foreslåede § 2 c i TVO-loven giver en

kommunalbestyrelse mulighed for at foretage TV-

overvågning af områder, som benyttes til almindelig

færdsel i tilknytning til eller i forlængelse af

restaurationsvirksomhed. Den foreslåede § 2 d giver

offentlige myndigheder adgang til at foretage TV-

overvågning af områder i tilknytning til egne bygninger.

Ligesom for private erhvervsdrivende (lovforslagets § 1, nr.

5) kan dette område ifølge de specifikke bemærkninger til

bestemmelsen være op til flere hundrede meter væk fra

egne bygninger. Konkret nævnes muligheden for at

overvåge en hel gågade ved at opsætte TV-

overvågningskameraer i begge ender af en bygnings

facader.

Hensigten med både § 2 c og § 2 d er at udvide

mulighederne for offentlige myndigheders TV-overvågning

i forhold til gældende ret. Efter gældende ret begrænses

de pågældende offentlige myndigheders muligheder for

TV-overvågning imidlertid alene af databeskyttelses-

forordningens principper i artikel 5 (især kravene om

nødvendighed og dataminimering), idet TVO-loven ikke

sætter nogle begrænsninger for offentlige myndigheder. IT-

Politisk Forening har meget vanskeligt ved at se hvordan

national lovgivning, der vel at mærke skal ligge inden for

databeskyttelsesforordningens rammer herunder ikke

mindst principperne i artikel 5, kan skabe større

muligheder end dette.

Den type TV-overvågning, som falder ind under § 2 c og § 2

d, vil reelt have et formål om at opretholde den offentlige

orden, hvilket ikke er en opgave som hører under

eksempelvis en kommunalbestyrelse (men derimod under

politiet). Med de foreslåede § 2 c og § 2 d i TVO-loven vil

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

den offentlige dataansvarlige således komme til at

behandle personoplysninger til formål, som ligger uden for

den pågældende offentlige myndigheds eget

myndighedsområde. Det kan i sig selv næppe være

foreneligt med databeskyttelsesforordningens principper.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jacob Mchangama

–

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

Høringssvar til:



Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og

sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og

offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning) og



Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-

overvågning).

Justitia har i dette høringssvar behandlet både forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning

og forslag til lov om ændring af retsplejeloven vedrørende politiets overtagelse af tv-overvågning,

da disse tilsammen udgør en central del af grundlaget for den øgede overvågning, som er forudsat

i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke. Justitia har grundet den forkortede høringsfrist som

følge af jul og nytår valgt at fokusere mere overordnet på udvalgte retssikkerhedsmæssige

betragtninger og anbefalinger. Det bemærkes således, at høringssvaret ikke indeholder en egentlig

juridisk analyse af lovforslagenes forenelighed med databeskyttelsesreglerne, de forvaltningsretlige

regler eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det overordnede formål med de to lovforslag er at følge op på de initiativer i regeringens trygheds-

og sikkerhedspakke, der omhandler øget mulighed for overvågning. Lovforslagenes formål er at sikre

politiets muligheder for at forebygge og opklare organiseret kriminalitet.

Det bemærkes indledningsvis, at regeringens ønske om at forebygge og opklare kriminalitet hurtigt

og effektivt må anses for et helt legitimt formål. Det følger dog af blandt andet

Databeskyttelsesforordningen (GDPR) artikel 5 og forvaltningsretlige principper, at udvidelsen af

adgangen til overvågning skal være proportional i forhold til formålet. Og der kan stilles

spørgsmålstegn ved, om den markante udvidelse af adgangen til tv-overvågning er et effektivt og

egnet redskab til at opnå det ønskede formål, og om indgrebet i borgernes frihedsrettigheder står

rimeligt forhold til det, der opnås.

I høringssvaret vil først udvalgte dele af forslaget til lov om ændring af lov om tv-overvågning blive

behandlet (del 1). Herefter fremsættes bemærkninger til forslaget til lov om ændring af

retsplejeloven vedrørende politiets overtagelse af tv-overvågning (punkt 2).

Regeringen:

www.regeringen.dk/nyheder/tryghed-og-sikkerhed-i-danmark/

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jacob Mchangama

–

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

Del 1:

Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden,

herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder

samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)

1.1 Lovforslagets indhold

Lovforslaget lægger blandt andet op til at:

1. Indføre en bemyndigelsesbestemmelse hvorefter justitsministeren kan fastsætte, hvilke

private aktører der kan foretage tv-overvågning, samt hvilke områder der kan overvåges (ud

over de aktører og områder, der er oplistet i den gældende lov).

2. Fjerne afstandskravet for, hvor private aktører kan foretage tv-overvågning og i stedet

fokusere på, at private områder ikke må overvåges.

3. Kommunerne får adgang til tv-overvågning ved restaurationer uden afstandskrav for

overvågningen.

4. Offentlige myndigheder ikke skal være begrænset af afstandskrav ved tv-overvågning af

offentlige bygninger, og politiet kan give pålæg til offentlige myndigheder om at foretage

tv-overvågning ved offentlige bygninger.

5. Private kan ansøge om at foretage tv-overvågning for at imødekomme en sikkerhedstrussel.

6. Der skal ske obligatorisk registrering af overvågningskameraer i it-systemet POLCAM.

7. Udvide adgangen til at opbevare tv-optagelser i mere end 30 dage ved kriminelle forhold,

der er anmeldt til politiet.

Såfremt lovforslaget vedtages som fremsat, vil det samlet set medføre en markant øget adgang til

overvågning for både private aktører og offentlige myndigheder. Bemærkningerne nedenfor

vedrører alene punkt 1-4.

1.2 Bemyndigelsesbestemmelse til at fastlægge privates overvågning

I den gældende lov om tv-overvågning § 1 er det bestemt, at private ikke må foretage tv-overvågning

af offentlige områder, som benyttes til almindelig færdsel. I lovens § 2 er der fastsat en udtømmende

opremsning af undtagelser til forbuddet i § 1, som eksempelvis butikscentres overvågning af egne

indgange og facader.

Det fremgår af lovforslaget, at

”det er Justitsministeriets opfattelse, at markant flere private end de i

dag opregnede aktører i tv-overvågningsloven skal have mulighed for at foretage tv-overvågning af

områder, som benyttes til almindelig færdsel.”

På den baggrund indeholder lovforslaget en

bemyndigelsesbestemmelse, der giver justitsministeren mulighed for ved bekendtgørelse at

fastsætte yderligere regler om adgang til tv-overvågning. Justitsministeren vil således kunne

bestemme, at yderligere aktører end de i loven nævnte skal have mulighed for at foretage tv-

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jacob Mchangama

–

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

overvågning af gade, vej, plads eller lignende områder til almindelig færdsel, f.eks. private

beskæftiget med kritisk infrastruktur og medicinalfirmaer. Ifølge lovforslagets bemærkninger, vil

Justitsministeriet desuden overveje, om der for andre områder end de i loven nævnte skal være en

tilsvarende mulighed for at foretage tv-overvågning, f.eks. ved lagerhaller og byggepladser.

Regeringen lægger med indførelsen af bemyndigelsesbestemmelsen op til, at Justitsministeriet skal

have en meget vid adgang til at tillade private at foretage tv-overvågning. Overvågning i det

offentlige rum udgør imidlertid et indgreb i borgernes frihedsrettigheder, herunder særligt

borgernes ret til privatliv, som samtidig udgør fundamentet for udøvelsen af en række andre

frihedsrettigheder. Derfor bør en udvidelse af adgangen til overvågning efter Justitias opfattelse

undergives parlamentarisk kontrol. En bemyndigelse for justitsministeren til administrativt at

fastlægge, hvilke private aktører der kan overvåge i hvilke områder, vil ikke have den samme

demokratiske legitimitet. Dette må anses for problematisk, når der er tale om adgang til at foretage

indgreb i borgernes frihedsrettigheder.

1.3 Privates tv-overvågning

Det følger af den nugældende lov om tv-overvågning, at pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og

restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg kan foretage

tv-overvågning af egne indgange og facader. Herudover kan de nævnte private forretningssteder

foretage tv-overvågning af arealer, der ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og

som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange,

hvis det er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Efter gældende praksis kan dette

område højst strække sig til ca. 10-15 meter fra forretningsstedets indgang og facader.

Lovforslaget indebærer, at private ikke længere umiddelbart skal være begrænset af et afstandskrav,

når

foretager

tv-overvågning

omkring

egne

indgange

facader.

Den

eneste

afstandsbegrænsning vil være, at der ikke må overvåges ind i private hjem eller områder, der ligger

foran naboejendomme, som anvendes til beboelse, af hensyn til naboernes privatliv. Det fremgår af

de specielle bemærkninger, at dette kan betyde, at forretningssteder kan overvåge op til flere

hundrede meter væk, herunder på modsatte fortov mv., så længe området ligger i tilknytning til

forretningsstedet og benyttes til almindelig færdsel.

Derudover lægges der op til en lempelse af betingelsen om, at forretningssteder kun kan foretage

tv-overvågning

efter en konkret vurdering, hvor det er ”

klart nødvendigt”

af hensyn til at forebygge

og opklare kriminalitet,

da det fremover alene skal være ”

nødvendigt”

. Tv-overvågning skal dermed

kunne foretages, når der blot er en vis sandsynlighed for, at der kan blive begået kriminalitet, der er

relateret til den erhvervsdrivendes virksomhed.

Lovforslaget lægger således op til meget vide udvidelser af forretningssteders adgang til at foretage

overvågning i det offentlige rum. Formålet er at forebygge og opklare kriminalitet, hvilket

grundlæggende er et legitimt og sagligt hensyn. Der kan dog rejses tvivl ved, om den øgede adgang

til overvågning overhovedet er et effektivt redskab til at opnå det ønskede formål, og om det er

proportionalt.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jacob Mchangama

–

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

For så vidt angår formålet om at forebygge kriminalitet fremgår det af en ny stor metaundersøgelse,

at tv-overvågning ikke har en målbar effekt på vold og uorden, og at effekten af overvågning i det

hele er begrænset i bycentre.

Det bemærkes i den forbindelse, at den manglende præventive effekt

af kameraovervågning ligeledes var årsagen til, at Københavns Politi i 2012 valgte at aflyse en

planlagt udvidelse af videoovervågning, der heller ikke stod mål med de store omkostninger ved at

indsamle og opbevare data.

Justitsminister Nick Hækkerup har ligeledes erkendt, at der ikke er

evidens for, at øget overvågning har en præventiv effekt på den type voldelig kriminalitet, som

bander og terrorister begår.

Den nævnte undersøgelse viste også, at tv-overvågning potentielt kan have betydning for politiets

efterforskning og opklaring af kriminalitet. Det følger dog af sagens natur, at tv-overvågning af

ressourcemæssige årsager fortrinsvis vil blive anvendt til efterforskning af strafbare forhold, som

bliver anmeldt eller på anden måde kommer til politiets kendskab. Hertil kommer, at gerningsmænd

ved planlagt alvorlig kriminalitet ofte maskerer sig, hvilke formindsker brugbarheden af tv-

overvågning.

Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om adgangen til øget overvågning, som der lægges op

til i lovforslaget, er et egnet og effektivt redskab til at opnå det ønskede formål, og om det står mål

med det indgreb i borgernes frihedsrettigheder, som overvågningen medfører. Herudover

bemærkes, at den øgede overvågning i det offentlige rum kan være med til at skabe en

mistænkeliggørelse af borgere og dermed risiko for skævvridning af forholdet mellem myndigheder

og borgere.

1.4 Offentlige myndigheders tv-overvågning

Ifølge lovforslagets bemærkninger skal offentlige myndigheders overvågning af offentlige bygninger

ikke længere umiddelbart være begrænset af et afstandskrav. Betingelserne for offentlige

myndigheders overvågning af offentlige bygninger skal ifølge lovforslaget svare til betingelserne for

private aktørers overvågning, herunder at tv-overvågningen

alene skal være ”

nødvendig”

og ikke

”klart nødvendig”

af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det følger af endvidere af lovforslaget, at kommuner skal have en adgang til at foretage tv-

overvågning af offentligt tilgængelige områder med almindelig færdsel, som ligger i forlængelse af

restaurationsvirksomhed. Kommunen skal dog drøfte behovet for tv-overvågning med politiet inden

iværksættelsen. Afstandskravet vil være det samme som for private aktørers overvågning, hvorefter

Piza, Eric L. m.fl.: CCTV surveillance for crime prevention: A 40-year systematic review with meta-analysis, Criminology & Public Policy,

Tv2 Lorry:

www.tv2lorry.dk/lorryland/kobenhavn-dropper-videoovervagning?fbclid=IwAR2AKKM42j_i30aE0DMM-

https://www.berlingske.dk/politik/justitsministeren-afviser-bekymring-om-at-mere-overvaagning-skaber-falsk

Volume 18, Issue 1, 2019:

https://www.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/1745-9133.12419

UXUEI3a8ugISEwQcKzzff2SsKTAjGOsDt9LNSk

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jacob Mchangama

–

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

tv-overvågning kan foretages af områder, der ligger op til flere hundrede meter væk fra

restaurationsvirksomheden.

Også for offentlige myndigheder er der med lovforslaget tale om en væsentlig udvidelse af

adgangen til at foretage overvågning. Der gælder således med disse dele af lovforslaget de samme

betænkeligheder som for privates overvågning, der er beskrevet i pkt. 1.3 ovenfor.

1.5 Samlede betragtninger vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om tv-overvågning

samt anbefalinger

Med lovforslaget lægges der generelt op til, at markant flere private skal kunne foretage

overvågning, at overvågningen skal kunne foretages af private og offentlige myndigheder på et

markant større område, og at overvågningen skal kunne foretages, selvom det alene er nødvendigt

(og ikke

klart

nødvendigt) af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Der må som beskrevet ovenfor rejses tvivl om, hvorvidt en så markant udvidelse af afgangen til tv-

overvågning er et effektivt og egnet redskab til at opnå det ønskede formål, og om det er et

proportionelt indgreb i borgernes frihedsrettigheder. Dette må særligt ses i lyset af, at det ikke ses

dokumenteret, at øget overvågning har en præventiv virkning ved voldsforbrydelser. Der er ligeledes

en risiko for, at lovinitiativer som dette kan bane vejen for, at overvågning også indføres på andre

områder og kriminalitetstyper end dem, der nu er tilsigtet med lovforslagene.

Forslaget om øget adgang til tv-overvågning problematiseres yderligere af, at der fra politikere og

politi er udtrykt ønske om, at overvågningen med tiden skal kunne sammenkobles med teknologi til

ansigtsgenkendelse. En sådan sammenkobling vil øge intensiteten og omfanget af overvågning

betydeligt og medføre endnu større betænkeligheder både i forhold til borgernes grundlæggende

rettigheder og spørgsmål af mere etisk karakter.

Betænkelighederne intensiveres desuden af, at der i 2019 er kastet lys over mangelfuld håndtering

af både teledata og DNA-bevismateriale hos politiet. Særligt teledatasagen viser politiets

udfordringer med at håndtere store mængder af data samt at føre kontrol med de it-systemer, hvori

data behandles. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om politiet har de nødvendige

forudsætninger for at håndtere en øget mængde af data i form af bl.a. POLCAM it-systemet, som er

en del af lovforslaget om ændring af lov om tv-overvågning, samt om der vil blive ført tilstrækkelig

kontrol med it-systemet.

Under alle omstændigheder bør indførelsen af øget overvågning i den udstrækning, som regeringen

har foreslået, ledsages af styrkede retsgarantier for borgerne, herunder:



En reel og smidig adgang for borgerne til at klage over uberettiget overvågning, eksempelvis

overvågning der omfatter deres bolig mv.

En sikring af, at overvågning ikke anvendes til bekæmpelse af mildere former for kriminalitet

og/eller til helt andre formål som f.eks. kontrol med udbetaling af sociale ydelser.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jacob Mchangama

–

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar



En ekstern kontrol af politiets anvendelse af tv-overvågningsmateriale samt regler om

logning af politiets anvendelse mv., da kontrol forudsætter viden om, hvilke politiansatte, der

anvender tv-overvågningen.



Indførelse af øget overvågning bør desuden ledsages af en evaluering af reglerne efter en vis

tidsperiode, f.eks. to år, for at sikre, at overvågning til stadighed er et effektivt middel til at

opnå det ønskede formål og anvendes korrekt. En sådan evaluering bør ikke alene baseres

på politiets egen vurdering, men også på data og empiri.

Del 2:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning)

Lovforslaget lægger op til at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse (§ 791 e), som giver

hjemmel til, at politiet kan overtage tv-overvågning i realtid, hvis der er afgørende grunde til det

med henblik på at forebygge eller efterforske en lovovertrædelse af den karakter, der er angivet i

bestemmelsen. Hensynet bag bestemmelsen er særligt afværgelse og efterforskning af terrorangreb

og forebyggelse af anden alvorlig kriminalitet, hvilket selvfølgelig må anses for legitime hensyn.

Den ovenfor nævnte metaundersøgelse af effekten af tv-overvågning viste, at mens der ikke kunne

ses nogen målbar effekt på vold og uorden ved øget overvågning, kunne overvågning derimod have

en særlig præventiv effekt, hvis overvågningskameraerne var bemandede. I disse tilfælde har politiet

mulighed for at gribe ind, før situationen eskalerer.

En mulighed for politiet til at overtage tv-overvågning i realtid vil dog udgøre et vidtgående indgreb

i borgernes frihedsrettigheder, der skal begrænses til det mest nødvendige, ligesom der bør

fastsættes effektive retsgarantier for borgerne.

Det bemærkes indledningvis, at det efter Justitias opfattelse må anses for formålstjenligt, at der i

lovforslaget er indsat en

begrænset

hjemmel til

i helt ekstraordinære situationer

at overtage tv-

overvågning, da dette kan have en reel effekt på at hindre og opklare eksempelvis terrorangreb,

bombesprængninger eller grov bandekriminalitet.

Justitia har noteret sig, at der er foretaget en væsentlig begrænsning af kriminalitetstyperne, da

lovforslaget kun vil finde anvendelse ved



Lovovertrædelser der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør en

forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og

som kan medføre eller har medført fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige

samfundsværdier.

Piza, Eric L. m.fl.: CCTV surveillance for crime prevention: A 40-year systematic review with meta-analysis, Criminology & Public Policy,

Volume 18, Issue 1, 2019:

www.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/1745-9133.12419.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jacob Mchangama

–

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

Adgangen til at overtage tv-overvågning i realtid er således afgrænset til kriminalitetstyper af særlig

grov og intensiv karakter.

Justitia har endvidere noteret sig, at indgreb ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål,

sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de

ramte personer, vil være et uforholdsmæssigt indgreb. Der gælder således også efter bestemmelsen

et direkte krav om proportionalitet.

Indgreb kræver desuden som udgangspunkt retskendelse, hvori det skal angives, i hvilket område

og tidsrum, overtagelsen af tv-overvågning må foretages. Bestemmelsen indeholder også hjemmel

til, at politiet selv kan træffe beslutning om at overtage tv-overvågning, hvis indgrebets øjemed ellers

ville forspildes. Det er dog et krav, at politiet snarest muligt og senest inden 24 timer indbringer

spørgsmålet om iværksættelse af overtagelse af tv-overvågning for retten.

Det er på denne baggrund Justitias opfattelse, at lovforslaget må anses for at indeholde en egnet

sikring af borgernes retsgarantier. Lovforslaget giver derfor ikke Justitia anledning til yderligere

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jacob Mchangama, direktør i Justitia

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

[email protected]

8. januar 2020 - Sagsnr. 19/37465 - Løbenr. 4689/20

Kommentar til udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-

overvågning

Jeres journalnummer 2019-7910-0026

Hermed følger Kolding Kommunes kommentar til udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-

overvågning.

Kolding Kommune opfordrede ved brev af 11. juli 2017 justitsministeren til at fremsætte et lovforslag, der

giver kommunerne hjemmel til selv at træffe beslutning om opsætning af tv-overvågning og til at sætte tv-

overvågning op i større omfang end hidtil.

Vi bifalder, at der nu er fremsat et lovforslag herom, men vi finder det ærgerligt, at lovforslaget kun i meget

begrænset omfang udvider kommunernes mulighed for at opsætte tv-overvågning.

Den konkrete anledning til kommunens opfordring i 2017 var, at Kolding Kommune ønskede at sætte tv-

overvågning op på udvalgte steder i Kolding midtby efter et stærkt ønske herom gennem flere år fra

lokalmiljøet, bl.a. på grund af episoder med vold. Kommunen ønskede også at sætte tv-overvågning op på

udvalgte parkeringsarealer, hvor der havde været problemer med hærværk på bilerne. Hvis bilisterne

fravælger parkeringsarealer pga. hærværk og utryghed, vil det medføre et stærkt forøget pres på de

resterende parkeringsmuligheder i byen og en øget risiko for, at der parkeres ulovligt eller

uhensigtsmæssigt.

Det nuværende lovforslag efterkommer kun delvis det første ønske og slet ikke det andet ønske. Vi finder

det ulogisk, at lovforslaget kun giver mulighed for at etablere tryghedsskabende tv-overvågning i

nærheden af restaurationsvirksomheder, ud over at kommunerne allerede i dag kan etablere tv-

overvågning i nærheden af bestemte boligområder. Det er kommunens erfaring, at personer, der udviser

kriminel og utryghedsskabende adfærd, langt fra altid udøver adfærden i de pågældende områder. Vi

frygter, at begrænsningen kan skabe risiko for, at adfærden spreder sig til områder, hvor kommunen netop

ikke har hjemmel til at etablere tv-overvågning.

—

By- og Udviklingsforvaltningen

Trafik og Mobilitet

Nytorv 11

6000 Kolding

kolding.dk

Thomas Uhlemann

79 79 13 72

51 14 30 45

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Vi er enige i, at det som udgangspunkt er en politimæssig opgave at øge befolkningens tryghed, herunder

gennem tv-overvågning. Kommunen har af samme grund forhandlet med politiet om opsætning af tv-

overvågning, men politiet har tilkendegivet, at der bl.a. på grund af ressourceforhold skal være et særligt

dokumenteret grundlag, hvis politiet skal medvirke til opsætning af tv-overvågning i Kolding. Vi finder det

ærgerligt, hvis kommunen er afskåret fra selv at skabe øget tryghed gennem tv-overvågning på steder,

hvor der er et sagligt behov, men hvor politiet har prioriteret anderledes, alene på grund af

ressourceforhold.

Vi understreger, at kommunen ikke har nogen interesse i en løbende, aktiv tv-overvågning men kun

ønsker en datalagring. Vi finder, at datalagring, kombineret med skiltning om tv-overvågning, vil være en

enkel og effektiv måde til at skabe øget tryghed, som ikke kan opnås med mindre indgribende

foranstaltninger, og at en sådan foranstaltning ikke er særligt indgribende, da en eventuel brug af

optagelserne stadig vil være underlagt de almindelige krav om saglighed og proportionalitet. Alternativet

vil være øget overvågning ved fysisk personale eller kraftigere belysning af f.eks. parkeringsarealer. Øget

brug af fysisk personale vil være væsentligt mere omkostningskrævende og reelt have samme karakter af

overvågning, blot ikke i digital form, mens kraftigere belysning bl.a. vil give gener for de omkringboende.

Vi opfordrer derfor til, at sidste led i forslag til ny § 2c, stk. 1 i lov om tv-overvågning (”og som ligger i

tilknytning til eller i forlængelse af restaurationsvirksomhed”) udgår af lovforslaget, så kommunerne får

mulighed for efter drøftelse med politiet at etablere tv-overvågning alle steder, hvor det har et sagligt,

tryghedsskabende formål.

Venlig hilsen

Thomas Uhlemann

Jurist

—

Side 2

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

[email protected]

KL´s svar på Justitsministeriets høring vedrørende Udkast til

lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning af 11. december

2019

Justitsministeriet har den 11. december 2019 fremsendt høring vedrø-

rende udkast til forslag om ændring af lov om tv-overvågning. I den for-

bindelse skal KL bemærke følgende:

1. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10 vedrørende en ny § 2 c i lov

om tv-overvågning, at der foreslås indsat en bestemmelse i tv-over-

vågningsloven, hvorefter kommunerne med henblik på at fremme

trygheden, kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lig-

nende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i til-

knytning til eller i forlængelse af en restaurationsvirksomhed.

Det fremgår videre af forslaget, at dette sker efter drøftelse med

politiet, og at politiet kan afvise at en kommune kan opsætte tv-over-

vågning på et konkret område, hvis det er klart nødvendigt af politi-

mæssige hensyn.

Af de specielle bemærkninger til § 1 punkt 10 fremgår det, at denne

drøftelse med fordel kan foregå i regi af politikredsenes kredsråd.

I den forbindelse skal KL bemærke, at såfremt der ønskes opsat tv -

overvågning af tryghedshensyn, er det ikke hensigtsmæssigt, hvis

kommunerne skal afvente at dialogen med politiet kan foregå i regi af

kredsrådene, idet der således kan gå lang tid fra ønsket om tv-over-

vågning opstår, til kommunen ved, om der kan opsættes tv-overvåg-

ning.

Det er kommunernes erfaring, at behovet for tryghedsskabende for-

anstaltninger eksempelvis i forbindelse med voldsepisoder eller lig-

nende kriminalitet kan opstå pludseligt og uden forvarsel.

En sådan ordning kan således betyde, at ønsket om at sikre borger-

nes tryghed ved at opsætte tv-overvågning ikke imødekommes med

forslaget.

KL foreslår derfor, at kravet om kommunernes drøftelse med politiet

kan ske ved direkte kontakt mellem den enkelte kommune og ved-

kommende politikreds, og at det anføres i bemærkningerne til lov-

forslaget, at politiet har en forpligtigelse til at prioritere henvendelser

Dato: 18. december 2019

Sags ID: SAG-2017-03703

Dok. ID: 2853068

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3322

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

fra kommunerne, når henvendelserne vedrører en drøftelse jf. forslag

til tv-overvågningslovens § 2 c om opsættelse af tv-overvågning af

hensyn til trygheden.

2. Det fremgår af lovforslaget § 1 nr. 10 vedrørende en ny § 2 e i lov

om tv-overvågning, at private og offentlige myndigheder, der foreta-

ger tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-

nyttes til almindelig færdsel, skal registrere sig i politiets register over

tv-overvågnings-kameraer (POLCAM).

I den forbindelse finder KL, at det bør sikres, at denne registrering

kan ske let og ved brug af meget få ressourcer, så der ikke skal an-

vendes unødige administrative ressourcer herpå.

3. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10 vedrørende en ny § 2 d, at

politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at foretage tv -

overvågning af arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af

myndighedernes egne bygningers indgange og facader.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at et så-

dan pålæg fra politiet vil være bindende for myndigheden.

Det fremgår ikke nærmere af forslaget, hvem der i forbindelse med et

sådan pålæg skal afholde udgifterne til opsætning af tv-overvågning.

KL forudsætter, at forslaget kommer i økonomisk høring med henblik

på at kompensere kommunerne for eventuelle kommunale merudgif-

ter, som er forbundet med lovforslaget, jf. DUT-princippet.

Dato: 18. december 2019

Sags ID: SAG-2017-03703

Dok. ID: 2853068

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3322

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

Juridisk chef

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Databeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR2I 659509

adrninistration.kbh(a dornstol.dk

J.nr.

9099.2019.68

Den

17.

december2019

Ved en mail af 11. december 2019 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin

ger til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af tryg

heden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offent

lige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om udkastet.

Der henvises til Deres j.nr. 201 9-791 0-0026.

Med

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jonas Reinel

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Jan Hempel <[email protected]>

12. december 2019 09:36

£Databeskyttelseskontoret (951s26)

Cathrine Engsig Sørensen

VS: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -

journalnummer 2019-7910-0026

Høringsbrev (andre).PDF; Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-

overvågning.PDF; Høringsliste.PDF

2019-7910-0026

1336302

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2019-01351.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-

databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved

en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende

fra sikkermail.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

11. december 2019 11:48

Emne:

Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Se venligst vedhæftet filer

Med venlig hilsen

Databeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jonas Reinel

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Brian Stenskrog Hansen <[email protected]>

3. januar 2020 08:14

£Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen

SV: Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -

journalnummer 2019-7910-0026

Region Nordjylland har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse

af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige

myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).

Med venlig hilsen

Brian Stenskrog Hansen

Databeskyttelsesmanager

Direkte 23 61 90 02

Direkte

[email protected]

DPO-funktion 61 55 55 55

DPO-funktion

[email protected]

REGION NORDJYLLAND

Informationssikkerhed, DPO-funktionen

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Øst

www.rn.dk

Her

kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om dig.

Fra:

Justitsministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt:

11. december 2019 11:48

Emne:

Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Se venligst vedhæftet filer

Med venlig hilsen

Databeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jonas Reinel

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Mia Bekker Leimand <[email protected]>

8. januar 2020 11:45

£Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen

Troels Hjortebjerg Pedersen

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning -

journalnummer 2019-7910-0026

Hermed fremsendes Region Syddanmarks afdeling for Informationssikkerhed og databeskyttelsesrådgiverens

bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning.

Vi kan tilslutte sig forslagets ambition om at forebygge og opklare kriminalitet, men mener samtidig, at der altid skal

være en konkret afvejning af privatlivets fred og graden af tv-overvågning med henblik på kriminalitetsforebyggelse

og opklaring. I den sammenhæng vil det kunne argumenteres, at der er flere elementer af lovforslaget, som virker

meget vidtgående. Dette er også fremhævet i de nedenfor anførte bemærkninger.

Ad forslagets punkt 2.1.3.1, 2. afsnit:

- Det står her anført, at ”private ikke længere umiddelbart skal være begrænset af et afstandskrav, når de

foretager tv-overvågning af arealer området omkring egne indgange og facader. I stedet skal der først og

fremmest fokuseres på, at man som privat ikke må tv-overvåge ind i private hjem”.

Det kan dog skabe ligeledes skabe utryghed for den enkelte borger at blive overvåget på åben gade.

Endvidere bør der uanset dette tages højde for databeskyttelsesforordningens principper, herunder

princippet om dataminimering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Ad forslagets punkt 2.1.3.3, 1. afsnit:

- Det foreslås, ”at markant flere private skal have mulighed for at foretage tv-overvågning af områder, som

benyttes til almindelige færdsel”.

Målet bør dog ikke være, at der er markant flere, som skal have mulighed for foretage tv-overvågning, men

at de private som har et konkret og sagligt behov kan få mulighed for det.

Ad forslagets punkt 2.3.3:

- Det foreslås, ”at der sker en udvidelse af offentlige myndigheders adgang til at foretage tv-overvågning i

forbindelse med myndighedernes bygninger, og at politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om

at foretage tv-overvågning ved bestemte bygninger”.

Det bedes uddybes, hvad udvidelsen af den nuværende ordning indebærer. Der er i forvejen i dag mulighed

for, at offentlige myndigheder kan foretage tv-overvågning af områder, der ikke benyttes til almindelig

færdsel, og af områder, der benyttes til almindelig færdsel, i form af f.eks. bygningernes indgange og facader

med henblik på at beskytte bygningen og de ansatte mod kriminalitet.

Dette vurderes umiddelbart at være tilstrækkeligt og sagligt, men det anses dog som værende tvivlsomt,

hvorvidt en udvidelse af tv-overvågningen vil kunne betragtes som proportionelt.

Endvidere vil det næppe være sagligt, at politiet kan give et pålæg, om at der skal foretages tv-overvågning.

Dette må være de offentlige myndigheder, som dataansvarlig, der skal foretage en sådan vurdering ud fra et

konkret behov.

Venlig hilsen

Mia Bekker Leimand

Databeskyttelsesrådgiver

Råds- og direktionssekretariatet

E-mail: [email protected]

Direkte:

Mobil: 29649918

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Hovednummer:7663 1000

www.rsyd.dk

Fra:

Justitsministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt:

11. december 2019 11:48

Emne:

Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Se venligst vedhæftet filer

Med venlig hilsen

Databeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til: Justitsministeriet

RETSPOLITISK FORENINGS HØRINGSSVAR AD

1. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Politiets overtagelse af tv-overvågning),

J.nr.: 2019-731-0055. Frist 08.01.2020

2. Forslag til Lov om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og

sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige

myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).

J.nr.: 2019-7910-0026. Frist 08.01.2020

3. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for

efterforskning af kriminalitet på internettet).

J.nr.: 2019-731-0058. Frist 08.01.2020

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Forstærket indsats mod eksplosivstoffer).

J.nr.: 2019-7910-0026. Frist 08.01.2020.

Svar til:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

samt

[email protected]

med

kopi til

[email protected]

Retspolitisk Forening har valgt at besvare disse høringsanmodninger under ét, da de alle, bortset fra

nr. 4, har som erklæret formål at styrke politiets efterforskningsmuligheder gennem overvågning og

for så vidt angår nr. 3 er en udvidelse af mulighederne for indsættelse af politiagenter ved

internetbaseret kriminalitet. Alle lovforslag, bortset fra nr. 3 er en konkretisering af regeringens

udspil af 10. oktober 2019 om tryghed og sikkerhed i det offentlige rum.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retspolitisk Forening skal bemærke, at med 2 af disse lovforslag (nr. 1 og 2) føjes endnu en endda

særdeles bred udvidelse af offentlige myndigheders adgang til overvågning af borgernes færden

ikke kun i det offentlige rum, men tillige i private områder. Den logik, der tilsiger den slags indgreb,

hviler på den antagelse at, alle der færdes udenfor eget hjem,

kan

være mulige lovovertrædere.

Eller udtrykt på en anden måde: Man kan aldrig vide, hvornår en tilfældig oplysning kan være til

nytte i politiets efterforskning. Dette er efter foreningens opfattelse en ubestridelig kendsgerning.

Konsekvensen

denne

logik

sammenholdt

med

allerede

vedtagne

igangsatte

overvågningsinitiativer eksempelvis ANPG-bekendtgørelsen og det retsstridige krav om opbevaring

af oplysninger fra mobiltelefonnettets transmissionssystem, er en betragtelig indskrænkning i

retten til privatliv samt borgernes ret til frit at bevæge sig i det offentlige rum.

Denne logik, hviler efter foreningens opfattelse på et yderst spinkelt grundlag, der er fremkaldt af

en ikke nærmere begrundet frygt for

”… særligt

alvorlige forbrydelser, eksempelvis terrorangreb,

bandeopgør, bombesprængninger mv., hvor menneskeliv eller betydelige samfundsværdier kan

bringes eller er blevet bragt i fare”,

som det anføres i bemærkningerne (s.4) til forslaget om politiets

overtagelse af TV-overvågning.

For så vidt angår faren for bombesprængninger har en gennemgang af lovforslagene kun med

sikkerhed kunnet dokumentere to tilfælde. I begge tilfælde var gerningsstedet i øvrigt allerede

dækket af overvågningskameraer. For så vidt angår terrorangreb er er der ét klart tilfælde, angrebet

på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i februar 2015.

Det forekommer dog lidet sandsynligt, at de foreslåede regler kunne have forhindret

terrorangrebet på Krudttønden. Angrebet på Synagogen og den efterfølgende uskadeliggørelse af

gerningsmanden til begge attentater, skete ved brug af optagelser fra private

overvågningskameraer. Optagelser der blev stillet til politiets rådighed efter de almindelige regler i

retsplejeloven. Det forekommer også i denne situation tvivlsomt, om en hurtigere adgang til

oplysninger fra private overvågningskameraer ville have afværget angrebet. En grundforudsætning

herfor må logisk set være kendskab til eller en mistanke om, at gerningsmanden ville fortsætte

sine forbrydelser ved at bevæge sig fra et sted til et andet.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

I øvrigt virker det bestemt ikke betryggende eller tilrådeligt på denne måde at øge så markant den

mængde af observations- og andet materiale, politiet skal håndtere i forbindelse med

efterforskningen af straffesager, når man erindrer de voldsomme problemer, politiet har vist sig i

den sidste halve snes år at have haft med hensyn til behandlingen af teleoplysninger.

Sammenfattende skal foreningen fsv. angående nr. 1-3 henstille, at der i bemærkningerne i det

mindste tilføjes et afsnit om lovforslagenes forenelighed med bestemmelserne i EMRK og andre

menneskeretlige forpligtelser. Om dette spørgsmål henvises til Lene Wacher Lentz artikel i Nordisk

Tidsskrift for Kriminalvidenskab nr. 2 2019 (Politiets

infiltration på digitale platforme

–

set i et

menneskeretligt perspektiv).

Særligt om nr. 2 bemærkes, at foreningen ikke har bemærkninger til pligtmæssig registrering af

privat TV-overvågning.

Særligt om pkt. 3. bemærkes: Retspolitisk Forening ser generelt med bekymring på anvendelsen af

politiagenter, da deltagelse af agenter objektivt set er medvirken til begåelsen af en forbrydelse

samt, at den i dag gældende øvre grænse for provokationsforbuddet (forøgelse af

lovovertrædelsens omfang eller grovhed, jf. RPL § 754 stk. 1) forekommer vanskelig at administrere

sammenholdt med adgangen efter RPL § 754 a stk. 2, til at tilskynde til udførelse eller fortsættelse

af forbrydelsen.

Ved lovforslaget fraviges kravet om, at efterforskningen skal angå en lovovertrædelse, som efter

loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Begrundelsen er, at politiet i dag er afskåret fra

at anvende agentreglerne på visse former for kriminalitet på internettet vedrørende udbredelse og

besiddelse mv. af børnepornografi, hæleri samt salg af narkotika, våben og eksplosivstoffer.

Foreningen skal ikke kritisere politiets efterforskning af forbrydelser af den anførte slags, men det

skal påpeges, at der i dag allerede er adgang til at efterforske den type forbrydelser ved at undersøge

opslag på nettet og efterforske ud fra disse oplysninger.

Hensigten med indsættelse af agenter er ifølge bemærkningerne at få gerningspersonen(-erne) til

at afsløre deres identitet.

Hvorvidt dette ka ske, foreko

er ikke i dlyse de, da ”bag æ de e”

næppe fralægger sig anonymiteten ved kontakten med den hemmelige agent samt, at levering af

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

det udbudte materiale næppe finder sted ved deres personlige indsats, men ved brug af et eller

flere mellemled, der ikke er bekendt med gerningspersonens(personernes) identitet.

Særligt om nr. 4 bemærkes, at strafferammerne allerede er særdeles rummelige samt, at der også i

gældende ret er adgang til at forhøje med det halve, jf. straffelovens § 81b. Foreningen finder de

foreslåede bestemmelser overflødige og næppe kan antages at have yderligere afskrækkende eller

forebyggende virkning i forhold til den gældende retstilstand.

Foreningen har herudover ikke yderligere bemærkninger.

København, d. 8. januar 2020

Leif Herman

Bestyrelsesmedlem

Bjørn Elmquist

Formand

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

December 2019

Side 1

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Rådet for Digital Sikkerheds høringssvar over udkast til lovforslag om

ændring af lov om tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning

for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)

Rådet for Digital Sikkerhed er grundlæggende af den opfattelse, at overvågning stiller store krav til

overvågeren. Der er behov for en kritisk stillingtagen og offentlig debat omkring de

samfundsmæssige konsekvenser overvågning kan have. Overvågning kan være et nødvendigt

værktøj for politiet i kriminalitetsbekæmpelse og kan bidrage til et mere trygt og sikkert samfund.

Derfor må hensynet til retten til privatliv nogle gange vige for hensynet til fx bekæmpelse af

kriminalitet, terror, statens og den enkeltes sikkerhed. Men der er en bagside når almindelige

mennesker overvåges i deres almindelige gøremål, der kan have privat karakter. Proportionaliteten

når der overvåges skal vurderes. Hensynet til privatlivsfred skal stilles over for og balanceres med

hensynet til statens og borgernes sikkerhed, når der installeres overvågning i det offentlige rum.

Rådet mener, at overvågning skal minimeres, og det skal klart beskrives hvorfor der overvåges, og

hvilke alternativer til fx kriminalitetsbekæmpelse, der er overvejet.

Rådet for Digital Sikkerhed takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til udkast

til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning.

Om lovudspillet

Med forslaget lægges der videre op til at:



politiet ka give ”private tilladelse til at foretage tv-overvågning

i nærmere bestemt

omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel”.

De ær ere

omstændigheder herfor fastsættes af Justitsministeren ved bekendtgørelse.

kommunalbestyrelser efter drøftelse med politidirektøren kan iværksætte tv-overvågning

af offentligt område i tilknytning til restaurantvirksomhed.

offentlige myndigheder kan foretage overvågning af arealer i tilknytning til deres

bygninger. Politiet kan meddele pålæg til myndighederne. Reglerne uddybes i

bekendtgørelse.

Rådet for Digital Sikkerhed

Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V

Telefon: +45 2041 4685 mail:

[email protected]

web:

www.digitalsikkerhed.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

December 2019

Side 2

Endelig skal private og offentlige myndigheder, der foretager overvågning af offentlige

områder registrere sig i POLCAM.

De vil betyde en udvidelse af overvågningen i det offentlige rum. Rådet er overordnet af den

holdning, at der er tale om fornuftige justeringer. Rådet skal dog gøre opmærksom på, at TV-

overvågning er en form for masseovervågning og at en masse uskyldige med forslaget må tåle at

blive overvåget, for at man kan finde de få kriminelle. Derfor er det vigtigt, at man farer frem med

lempe og laver

proportionalitetsovervejelser,

hvor man afbalancerer hensynet til privatlivsfred

over for hensynet til statens og borgernes sikkerhed, når der installeres overvågning i det

offentlige rum.

Privatliv versus overvågning - regler og dilemmaer

Privatlivets fred er fastslået i en række erklæringer, konventioner og love både internationalt og

nationalt1. At have et privatliv er konstituerende for det at være menneske. Det er vigtigt, at vi

selv kan bestemme, hvem vi vil dele hvad med hvornår. På den måde kan vi fremstille os selv, som

vi ønsker i forskellige situationer: Når vi søger job, når vi optager lån, når vi skal på date og når vi

skal møde svigermor første gang. Vi kan også teste synspunkter og tilhørsforhold uden at blive

draget til ansvar i offentligheden og på den måde udvikle os som mennesker. Overvågning kan

have konsekvenser for vores privatliv og adfærd, både i det private og i det offentlige rum ligesom

akkumuleret viden fra overvågning i det offentlige rum kan være med til at profilere os.

Det er væsentligt at præcisere forskellen på privat og offentligt rum, når der overvåges. Hvornår er

vi som borgere hhv. i det offentlige og i det private rum

–

fx er man privat når man går ind i sin bil

og offentlig når man går på gaden. Det er vigtigt, da akkumuleret viden om vores færden i det

offentlige rum, giver viden om dit private liv.

Krav til overvågning:

Alle indgreb i retten til privatliv og persondatabeskyttelse skal opfylde tre betingelser:

1. Indgrebet skal have et klar og præcis lovhjemmel,

2. Indgrebet skal forfølge et eller flere legitime formål, og

3. Indgrebet skal være proportionalt.

Da overvågning som regel har til formål at bekæmpe kriminalitet, er det typisk let at påvise, at

indgrebet forfølger et legitimt formål. Det samme gælder som udgangspunkt kravet om

lovhjemmel. Det er dog afgørende, at hjemlen er så klar og præcis, at det er muligt for borgeren at

Grundlovens § 72 (beskyttelse af boligen og kommunikationshemmeligheden), EMRK art. 8 (ret til privatliv, herunder

persondatabeskyttelse), EU-charteret art. 7 (privatliv) og 8 (persondatabeskyttelse), Straffelovens §§ 263-264 d (omfatter nogle få

fredskrænkelser), Retsplejelovens kap. 71 (politiets ret til at foretage tvangsindgreb ifm. efterforskning, herunder overvågning af

telefon, e-mail mv., adgang til telelogning), GDPR/databeskyttelsesloven

Rådet for Digital Sikkerhed

Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V

Telefon: +45 2041 4685 mail:

[email protected]

web:

www.digitalsikkerhed.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

December 2019

Side 3

forudse sin retsstilling og undgå indgreb. Og kravet hertil skærpes i takt med indgrebets intensitet.

Det skal altså være tydeligt, hvorfor man overvåger, samt hvordan og i hvilket omfang. Det er ofte

proportionalitetsvurderingen, som ligesom hjemmelskravet skærpes i takt med indgrebets

intensitet, der bliver afgørende for den samlede vurdering.

Det er svært at opstille klare kriterier eller retningslinjer for, hvordan proportionalitetsvurderingen

skal foretages. Vurderingen skal dog altid være konkret og leve op til følgende generelle krav:



Hvad er formålet med og hjemmel til overvågning

Hvordan og hvornår overvåges

Kunne et mindre indgribende middel anvendes i stedet

–

er der alternativer til

overvågning?

Er borgeren tilstrækkeligt informeret om indgrebet og muligheden for at få slettet eller

korrigeret forkerte data?

Hvor længe opbevares dataene, før de bliver slettet igen?

Er datasikkerheden i orden, opbevares data, så dataene ikke misbruges?

Hvem fører kontrol med den myndighed, der overvåger?

Alternativer til overvågning:

Rådet skal bemærke, at det er en ensidige udlægning, at TV-

overvågning udelukkende giver tryghed. Der er givet vis personer, der vil føle sig mindre trygge

ved at politiet og andre nu kan se, at de går til møde i fagforeningen, til psykolog, på bar for

seksuelle minoriteter m.v. Ligeledes mener Rådet, at det er problematisk, at TV-overvågning

tillægges meget stor effekt i forhold til at løse problemer med kriminalitet. Undersøgelser viser, at

TV-overvågning har en udmærket effekt i forhold til at begrænse hærværk, men i mindre grad har

en effekt i forhold til mere alvorlig kriminalitet. Flere kameraer i det offentlige rum kan IKKE

forventes at have en forebyggende effekt, men der vil være tale om forbedrede

opklaringsmuligheder. Det er vigtigt, at der med den nye lovgivning gøres klart og åbent

opmærksom på dette forhold.

I det lys kunne det være ønskværdigt med en evaluering af overvågningens virkning på

kriminalitetsbekæmpelse.

Det skal beskrives, hvilke alternative muligheder der er til kriminalitetsbekæmpelse end

overvågning. Det kan eksempelvis overvejes om videoovervågning i togene er den rette måde at

bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed

–

eller om det bedre alternativ, er at der er politi i togene.

Målrettet overvågning:

Der kan være en legitim ret til målrettet overvågning fx aflytning er typisk

mere indgribende, men den er synlig og der stilles oftere større krav ti mistanke, kriminalitet mv.,

ligesom den, der er offer for sådan målrettet overvågning, er i besiddelse af stærkere

retssikkerhedsmæssige garantier.

Ikke målrettet overvågning

(masseovervågning) er overvågning,

hvor der ikke er nogen mistanke, men hvor formålet er måske at finde en kriminel, hvorefter man

aktivt anvender data. I sådanne tilfælde er det vigtigt at beskrive, hvornår og hvordan der

overvåges.

Rådet for Digital Sikkerhed

Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V

Telefon: +45 2041 4685 mail:

[email protected]

web:

www.digitalsikkerhed.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

December 2019

Side 4

Rådets holdning:



overvågningen i det offentlige rum skal begrænses (måske så vidt at overvågningen kun må

tilgås og anvendes, når der har været en hændelse),

der skal foretages logning af anvendelsen,

det udstyr, der anvendes, skal sikres fornuftigt (så der ikke kommer databrud)

der skal være korte slettefrister.

Rådet står naturligvis til rådighed for en uddybelse af ovenstående synspunkter.

På bestyrelsens vegne

Henning Mortensen

Formand, Rådet for Digital Sikkerhed

Rådet for Digital Sikkerhed

Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V

Telefon: +45 2041 4685 mail:

[email protected]

web:

www.digitalsikkerhed.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

SikkerhedsBranchen, 8. januar 2020

Justitsministeriet, Databeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected] og [email protected]

SikkerhedsBranchens høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen

til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk

registrering af tv-overvågning)

SikkerhedsBranchen takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte.

I det følgende oplister vi alle lovforslagets bestemmelser selvom vi i nogle tilfælde ikke har bemærkninger.

Indledningsvist, inden kommentarerne til indholdet af lovforslaget, vil vi pege på et væsentligt element i

forhold til udvidelsen af adgangen til at tv-overvåge for private og offentlige myndigheder.

Der er med trygheds- og sikkerhedspakken sket et paradigmeskifte fra fokus på privatlivsbeskyttelse til

fokus på tryghed og sikkerhed. Det falder flere partier, organisationer og private for brystet, idet de føler at

borgernes grundlæggende rettigheder er under pres, ikke mindst med nærværende lovforslag.

Man vil kunne imødekomme en del af kritikken ved ikke blot at stille krav til ejere og brugere af tv-

overvågning, men også stille krav til installatørerne af tv-overvågning. Disse krav skulle både gælde

overholdelse af lovgivningen, hvilket faktisk kun påhviler anlægsejeren, og tekniske krav, således at

billederne er af en sådan kvalitet at de faktisk kan bruges i påkommende tilfælde.

SikkerhedsBranchen har udviklet en ISO 9001-certificering for installatører af tv-overvågning, der sikrer at

installatørerne dokumenterer, at de overholder loven og lever op til en række kvalitetskrav, der skal sikre

kvaliteten af anlæggene og dermed de billeder, der kommer ud af dem. De auditeres to gange om året og

afholder selv alle udgifter ved at være certificeret.

På et andet af justitsministeriets ansvarsområder har vi foreslået, at den nugældende vagtlov revideres og

udvides til at omfatte autorisationskrav til installatører af elektronisk sikring, herunder tv-overvågning. Der

er således flere muligheder for at stille krav til tv-overvågningsinstallatørerne, som vil sikre lovlighed og

kvalitet af anlæggene. Samtidig ville man have en mulighed for at pålægge installatørerne at medvirke til at

sikre indberetning til POLCAM, hvilket er noget vi forudser, kan blive et problem i praksis.

Vi stiller gerne vores ISO 9001 ordning og vores tanker om en autorisationsordning til rådighed for

justitsministeriet.

Ad § 1:

1. Ingen bemærkninger, idet forslaget er af teknisk karakter og en præcisering af gældende ret.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2. Udvidelsen af § 2 stk. 1 nr. 3 til også at omfatte engrosvirksomheder ser vi som helt naturlig.

Præ iseri ge af egre et ”eg e i dga ge” i § stk. r. litra a er et ø ske fra

SikkerhedsBranchen, og vi hilser præciseringen velkommen.

Præ iseri ge af egre et ”facader”

i § 2 stk. 1 nr. 3 litra a er et ønske fra SikkerhedsBranchen, og

vi hilser præciseringen velkommen.

5. Ændringen af § 2 stk. 1 nr. 3 litra b, der i praksis betyder, at man forlader det hidtidige afstandskrav

og derved udvider adgangen for de nævnte virksomheder til at tv-overvåge, mener vi vil gavne

politiets efterforskningsmuligheder væsentligt. Desuden vil det fjerne den usikkerhed om den

lovlige udstrækning af tv-overvågning, som afstandskravet ofte har ført til.

Vi noterer os endvidere med tilfredshed, at man lemper kravet fra at tv-overvågningen skal være

”klart ødve dig” af he sy til kri i alitets ekæ pelse til ” ødve dig.” Det etyder i he hold til

bemærkningerne til bestemmelsen, at det fremover vil være muligt at foretage tv-overvågning blot

der er en vis sandsynlighed for at der kan blive begået kriminalitet relateret til den

erhvervsdrivendes virksomhed. Bestemmelsens affærdigelse vil gøre det lettere for den ansvarlige

at fortolke reglerne.

6. Vi støtter indførelse af en ny § 2 stk. 1 nr. 5, der skal læses i sammenhæng med en ny § 2 stk. 6,

hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om at yderligere aktører kan

bemyndiges til at tv-overvåge de steder omfattet af § 1 stk. 1, der benyttes til almindelig færdsel.

7. Vi forstår hensynet bag indførelsen af en ny § 2 stk. 4 om at private efter ansøgning til politiet i

særlige tilfælde kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang for at

imødegå en sikkerhedstrussel. Vi noterer os, at bestemmelsen har et forholdsvis snævert

anvendelsesområde, og den ikke kan hjemle etablering af tv-overvågning af mere generel

kriminalitetsbekæmpelseskarakter. Endelig finder vi det fint i tråd med formålet med

bestemmelsen, at den henvender sig til private, der som udgangspunkt er omfattet af forbuddet i §

1 stk. 1, og at det er politiet, der angiver hvilke områder, der lovligt kan overvåges, så der ikke

overvåges mere end nødvendigt.

8. Vi har ingen bemærkninger, idet der er tale om en ændring af teknisk karakter, der alene er møntet

på at give justitsministerens mulighed for ved bekendtgørelse at beslutte, at en anden myndighed

indenfor politiet end den relevante politikreds kan give tilladelse til tv-overvågning efter den nye §

2 stk. 4 (sikkerhedstrussel).

9. Vi støtter indførelse af en ny § 2 stk. 6, hvorefter ministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at

give flere aktører end dem der er opregnet i § 2, adgang til at tv-overvåge steder, der er omfattet af

§ 1 stk. 1. Vi ser det som ministerens mulighed for at rette op på bestemmelsen i den nuværende i

§ 2 stk. 1 nr. 4, hvorefter ikke nærmere beskrevne private må tv-overvåge egne indgange, facader

og indhegninger. Vi så dog helst, at man udvidede bestemmelsen, så private omfattet af denne

bestemmelse fremover må optage billederne. Meget lidt overvågning monitoreres online, og et tv-

overvågningsanlæg vil derfor have begrænset værdi for de fleste hvis ikke man må optage

billederne. Vi finder endvidere, at bestemmelsen er i modstrid med det overordnede hensyn i

trygheds- og sikkerhedspakken, som blandt andet er at give politiet bedre

efterforskningsmuligheder. Her får de ikke muligheden for at tilgå optagelser fra anlæg omfattet af

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

§ 2 stk. 4. Den mulighed bør indgå i nærværende lovforslag.

10. Vi støtter indførelse af en ny § 2 c, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tv-overvåge

områder, der benyttes til almindelig færdsel med henblik på at fremme trygheden. Vi undrer os

imidlertid over at disse arealer skal ligge i tilknytning eller forlængelse af restaurationsvirksomhed.

Der er konkrete eksempler på, at der er opstået utryghed i områder af en kommune, der ikke er

knyttet til en restaurationsvirksomhed. Behovet for tv-overvågning skal drøftes med politiet, der i

henhold til stk. 2 efter en politifaglig vurdering både kan afvise og udskyde en ønsket tv-

overvågning. Det mener vi er tilstrækkelig garanti for at tv-overvågningen ikke får et uproportionalt

omfang, hvorfor bestemmelsen kan udvides til at omfatte andre utrygge områder end de, der ligger

i tilknytning til eller i forlængelse af restaurationsvirksomhed.

Vi støtter indførelse af en ny § 2 d, der giver offentlige myndigheder samme beføjelser til at tv-

overvåge som private efter § 2 stk. 1 nr. 3. Så vidt vi kan se, er det ikke eksplicit nævnt i

bemærkningerne, men for god ordens skyld bør det slås fast, at begrebet offentlige myndigheder

omfatter kommunerne.

Vi har ingen bemærkninger til § 2 d stk. 2, hvorefter politiet kan meddele offentlige myndigheder

pålæg om at tv-overvåge efter stk. 1.

Vi støtter helhjertet indførelsen af obligatorisk indberetning til POLCAM som bestemt ved en ny § 2

e. Det har været et ønske fra SikkerhedsBranchen siden projektets start. Vi noterer os, at det kun er

tv-overvågning af arealer omfattet af § 1 stk. 1, der skal indberettes. Vi anser det endvidere for

logisk, at væsentlige ændringer i tv-overvågningen skal indberettes som bestemt i stk. 2.

11. Vi har ingen bemærkninger, idet der er tale om en præcisering af gældende ret, hvorefter

skiltningskravet ikke gælder pengetransporter og de i § 2 stk. 1 nr. 4 nævnte tilfælde.

12. Vi støtter udvidelsen af § 4 c stk. 5, så anlægsejeren kan gemme optagelser længere end 30 dage,

hvis der er indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Vi forstår det sådan, at det både gælder i

tilfælde, hvor det er anlægsejeren, der har indgivet anmeldelsen, og tilfælde, hvor det er en anden

forurettet, f.eks. en person, som er blevet overfaldet udenfor anlægsejerens butik. Dette bør

præciseres. Den triste baggrund for bestemmelsen er, at politiet ikke altid når ud til anlægsejeren

inden slettefristen. Risikoen er til stede for, at anlægsejeren sletter optagelserne fordi han ikke får

kendskab til at en forurettet, f.eks. i weekenden, har indgivet anmeldelse om et strafbart forhold.

13. Vi har ingen bemærkninger, idet en udvidelse af § 4 d stk. 1 til også at gælde en ny § 2 c giver god

mening.

14. Vi støtter udvidelsen af § 5 stk. 1, således at der kan straffes med bøde, hvis private eller offentlige

myndigheder ikke registrerer deres tv-overvågning eller væsentlige ændringer i POLCAM.

Ad § 2

Vi har ingen bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelserne, herunder fristen for registrering af

eksisterende anlæg i POLCAM. Vi vil dog henvise til vores indledende bemærkninger om at det vil være

fornuftigt at stille krav til installatørerne af tv-overvågning i forhold til lovlighed og kvalitet af anlæggene

samt at pålægge dem at medvirke til indberetning i POLCAM.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Ad § 3

Ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Kasper Skov-Mikkelsen

Direktør

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jonas Reinel

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Henriette Bang (40200) <[email protected]>

8. januar 2020 17:44

£Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen

Bemærkninger til høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-

overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Høringsbrev (andre).PDF; Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-

overvågning.PDF; Høringsliste.PDF

2019-7910-0026

1355752

Til Justitsministeriet, Databeskyttelseskontoret

Hermed bemærkninger til Justitsministeriet udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private

og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning).

Bemærkning nr. 1:

Jf. § 2 stk. 3 i den nuværende Tv-overvågningslov fremgår der følgende:

Politiet kan uanset

bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-

overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger m.v. og af arealer, som ligger i direkte

tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse

kan gives for højst 5 år ad gangen.

Silkeborg kommune forslås:

At forpagter/lejer selv skal ansøge politiet om TV-overvågning af

idrætsanlæg. At de selv får tilladelsen samt skal registrer overvågningskameraerne i POLCAM.

Problemstilling:

Mange kommuner ejer et stadion som enten bortforpagtes/lejes ud til fx et

superligahold, hvorved en kommune ikke nødvendigvis har behov for opsætning af TV-overvågning for

at ”passe på” kommunens ejendom, da det kan nås med mindre indgribende midler.

Konkret i Silkeborg kommune har vi en bortforpagtesaftale, hvor det alene er klubben Silkeborg IF

(SIF), der står for bygningerne m.m. SIF har et behov for TV-overvågning idet, de er forpligtede til at

opsætte tv-overvågning, jf. Krav til danske fodboldstadioner, edition 2018, 3. Sikkerhedsforhold, pkt.

39 (kontrolrum med udsyn over stadion samt videoovervågning). (Kan findes via dette link:

https://www.dbu.dk/media/10249/stadionkrav-ed-2018.pdf).

Det følger endvidere af ”Fælles ordensreglement

for Superligaen” (tiltrådt af alle klubber i Superligaen), at der kan forekomme videoovervågning på

stadion af sikkerhedshensyn (bilag A til cirkulære nr. 6 af 2019 – Sikkerhed og orden på stadions –

udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse).

SIF fik afslag fra politiet på opsætning af TV-overvågning idet, de ikke var idrætsanlægsejer.

Jeg kan ikke tolke i databeskyttelsesordning at ovenstående krav til danske fodboldstadioner skulle

være et Kommunalt formål i forhold til opsætning af TV-overvågning.

Den nuværende løsning på ovenstående problemstilling i Silkeborg kommune er en aftale om fælles

dataansvar, hvor vi som parter i fællesskab bestemmer, hvorfor der skal behandles personoplysninger

(formål), og hvordan der skal behandles personoplysninger (hjælpemidlerne).

Der er i gang med at blive udarbejdet et yderligere tillæg vedr. det fælles dataansvar i

forpagtningsaftalen. Ligesom Silkeborg Kommune skal have udarbejdet dokumentation for

proportionalitetsvurderingen vedr. iværksættelse af tv-overvågningen (og efterfølgende have

informeret de personer, som bliver omfattet af den).

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DOG ville Silkeborg kommune gerne havde været foruden det yderlige tillæg eftersom, der ikke er tale

om vores behov/formål, men alene et krav til Silkeborg IF.

Bemærkning nr. 2:

Justitsministeriet forslå at politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at foretage tv-

overvågning ved bestemte bygninger samt at det er kommunen der skal bekoste det.

Silkeborg kommune forslås:

At det præciseres hvad der menes ved bestemte bygninger og i hvilket

omfang. At det alene må være politiet selv, der skal afholde udgiften herfor eftersom der er talt om

deres behov/formål.

Udfordringer:

Hvem skal definere kvaliteten af TV-overvågningsudstyret?

Kommuner har mange bygninger – i Silkeborg har vi alene 450 adresser med bygninger.

Opsætning af TV-overvågning er meget bekosteligt, både i forhold til opsætningen, driften samt den

løbende vedligeholdelse heraf. Herudover de administrative omkostninger.

Desuden skal man huske på, at der også sker ufattelig hurtig udvikling indenfor denne teknologi.

Afslutningsvis vil jeg gerne gøre Justitsministeriet opmærksom på, at jeg gerne stille mig til rådighed

for uddybning af ovenstående.

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Henriette Bang

Teamkoordinator, Team Forsikring & Risikostyring

Ejendomsstaben

Silkeborg Kommune

Østergade 1, 8600 Silkeborg

Telefon: 29 13 60 49

[email protected]

www.silkeborg.dk

Følg os på

www.facebook.com/silkeborgkom

Find parkering, mødelokaler og afdelinger på Rådhuset

Silkeborg Kommune behandler dine data iht.

GDPR,

læs mere

her

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

11. december 2019 11:57

Emne:

Høring over udkast til ,lovforslag om ændring af lov om TV-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Se venligst vedhæftet filer

Med venlig hilsen

Databeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jonas Reinel

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sag:

Sagsdokument:

Ina Iwersen <[email protected]>

19. december 2019 21:59

£Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen

VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning -

journalnummer 2019-7910-0026

Høringsbrev (samtlige retter).PDF; Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-

overvågning.PDF; Høringsliste.PDF

2019-7910-0026

1354777

Til rette vedkommende

Høringen giver ikke Sø- og Handelsretten anledning til at komme med bemærkninger.

Med venlig hilsen

Ina Darby Iwersen

Kst. Retsassessor

Direkte: + 45 99 68 47 06

[email protected]

Sø- og Handelsretten

Amaliegade 35, 2. sal

1256 København K.

Tlf.: 99 68 46 20

www.shret.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

11. december 2019 11:54

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning - journalnummer 2019-7910-0026

Se venligst vedhæftet filer

Med venlig hilsen

Databeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Jonas Reinel

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Birgitte Storberg <[email protected]>

8. januar 2020 09:52

£Databeskyttelseskontoret (951s26); Cathrine Engsig Sørensen

Vordingborg Kommunes bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om tv-

overvågning

Til Justitsministeriet

Med henvisning til Justitsministeriets henvendelse af 11. december 2019 vedrørende høring over udkast til

lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning bemærker Vordingborg Kommune følgende:

Det fremgår af lovforslagets § 2 d, stk. 2, at politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at foretage tv-

overvågning efter lovforslagets § 2 d, stk. 1. Videre fremgår, at sådanne påbud ikke kan påklages for anden

administrativ myndighed.

Af afsnittet om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, lovslagets side

39, fremgår det videre, at de økonomiske konsekvenser for kommunen vurderes at være negative/at der vil være

merudgifter, men at disse merudgifter i forbindelse med opsætning og drift af kameraer vil skulle afholdes inden for

myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.

Vordingborg Kommune bemærker i den sammenhæng, at en anden myndighed, her politiet, kan pålægge

kommunen udgifter, hvor kommunen ikke har mulighed for at påklage sagen, og hvor kommunen samtidig er

forpligtet til at dække udgiften indenfor kommunens eksisterende økonomiske rammer.

Venlig hilsen

Birgitte Storberg

Informationssikkerhedskoordinator

Telefon: 55 36 27 29

[email protected]

Ledelsessekretariatet

Valdemarsgade 43

4760 Vordingborg

Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43

4760 Vordingborg

Undgå at uvedkommende kigger i dit brev til kommunen!

Send det sikkert via Digital Post på

borger.dk.

Brug

virk.dk,

hvis du sender fra et firma eller en forening.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Den 11-12-19

J.nr. 40A-ØL-73-19

Init: sdy

Justitsministeriet

Databeskyttelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr mail til:

[email protected]

Justitsministeriet har ved brev af 11. december 2019 (Sagsnr. 2019-7910-0026) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-

overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-

overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-

overvågning).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 99 68 62 00

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att. Databeskyttelseskontoret

Dato: 08-01-2020

J. nr.: 2019-029262

Direktionssekretariatet

Rigspolitiet

Polititorvet 14

1780 København V

Tlf.: 33 14 88 88

Email: [email protected]

Udkast til forslag om lov om ændring af lov om tv-overvågning

1. Indledning

Justitsministeriet har ved e-mail af 11. december 2019 anmodet Rigspolitiet om

bemærkninger til udkast til forslag om ændring af lov om tv-overvågning (udvidelse

af adgangen til tv-overvågning og obligatorisk registrering af tv-overvågning).

Rigspolitiet har nedenstående bemærkninger til lovforslaget.

2. Udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning (udvidelse af ad-

gangen til tv-overvågning og obligatorisk registrering af tv-overvågning)

2.1. Udvidet adgang til privat tv-overvågning

2.1.1. Afgrænsning af det område, der kan tv-overvåges (lovforslagets § 1, nr. 3-5)

Rigspolitiet bemærker, at de foreslåede tilføjelser i tv-overvågningslovens § 2, stk.

1, nr. 3, litra a, indeholder sproglige præciseringer, som vil bidrage positivt til at

lette forståelsen for, hvad der forstås ved egne indgange og facader i tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a.

Ændringen af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, medfører en udvidelse

af det areal, som lovligt kan tv-overvåges i medfør af tv-overvågningslovens § 2,

stk. 1, nr. 3, litra b. Udvidelsen af arealet, som må tv-overvåges i tilknytning til eller

i forlængelse af egne indgange og facader, vil bidrage positivt til politiets arbejde

med at håndhæve tv-overvågningsloven, herunder navnlig lette fortolkningen af det

geografiske område, hvor private lovligt må tv-overvåge i medfør af tv-overvåg-

ningsloven, hvilket med den gældende tv-overvågningslov har givet anledning til

tvivl.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side 2

2.1.2. Udvidelse af opregnede virksomhedstyper med mulighed for at tv-overvåge

(lovforslagets § 1, nr. 2)

Det foreslås, at engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af va-

rer, indsættes i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvor der sker opregning af,

hvilke private der lovligt kan foretage tv-overvågning af egne indgange og facader

samt arealer i tilknytning hertil i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,

litra a og b.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.2., at:

private

der kan foretage tv-overvågning efter § 2, nr. 3, litra b, som ændret ved dette lov-

forslags § 1, nr. 2 og 5,

udvides, således at engrosvirksomheder (…)

Rigspolitiet

bemærker i tilknytning hertil, at henvisningen til tv-overvågningslovens § 2, nr. 3,

litra b, ses at skulle ændres til § 2, stk. 1, nr. 3, ligesom henvisningen til lovforsla-

gets § 1, nr. 5, ses at skulle slettes i denne sammenhæng.

2.1.3. Indsættelse af bemyndigelsesbestemmelse (lovforslagets § 1, nr. 6 og 9)

Efter lovforslagets § 1, nr. 6 og 9 indsættes i tv-overvågningsloven en ny bemyndi-

gelsesbestemmelse, således justitsministeren kan bestemme, at yderligere aktører

skal have mulighed for at tv-overvåge områder til almindelig færdsel, når det er af

hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Rigspolitiet bemærker, at bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 2, stk. 6,

vil bidrage positivt til, at der nemmere kan foretages justeringer i den udtømmende

opregning af virksomhedstyper mv. i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, som er und-

taget fra forbuddet mod at foretage tv-overvågning i tv-overvågningslovens § 1, stk.

Rigspolitiet er enig i, at eksempler på sådanne virksomhedstyper kunne være kriti-

ske infrastrukturer og medicinalvirksomheder.

2.1.4. Tv-overvågning med henblik på at imødegå en konkret sikkerhedstrussel (lov-

forslagets § 1, nr. 7 og 8)

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Rigspolitiet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2,

stk. 4, giver politiet beføjelse til

–

på baggrund af ansøgning

–

at give private tilla-

delse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det efter en kon-

kret politifaglig vurdering er nødvendigt for at imødegå en konkret sikkerhedstrus-

sel. Navnlig vil bestemmelsen kunne bringes i anvendelse, når der foreligger en

konkret sikkerhedstrussel mod f.eks. religiøse bygninger eller opholdssteder.

Rigspolitiet bemærker, at bestemmelsen forventes og bør have et snævert anven-

delsesområde, hvilket er med til at sikre, at udstedelse af tilladelser til at foretage

tv-overvågning er begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til sikkerheds-

mæssige formål, ligesom der ikke foretages tv-overvågning i et videre omfang, end

hvad der er nødvendigt.

Rigspolitiet skal således bemærke, at den foreslåede bestemmelse udgør en udvi-

delse af politiets mulighed for at give tilladelse til at foretage tv-overvågning i sær-

lige tilfælde, hvor der foreligger aktuelle og målrettede sikkerhedstrusler mod den

private, hvilket vurderes at bidrage positivt til samfundets samlede værn mod sik-

kerhedstrusler.

2.2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning (lovforslagets § 1, nr. 10 og nr.

13)

Den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 c samt bemærkningerne

hertil er i vidt omfang en udmøntning af de forskellige bidrag, som Rigspolitiet

tidligere har afgivet til Justitsministeriet.

Rigspolitiet bemærker, at den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommuner i

videre omfang end i dag kan foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til

almindelig færdsel, hvilket vil bidrage som et tryghedsskabende tiltag.

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 10 til den foreslåede

bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 c, at: »Med udtrykket »i tilknytning til

eller i forlængelse af« en restaurationsvirksomhed sigtes der til offentlige arealer,

som vil kunne tv-overvåges efter § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 4.« Rigspolitiet bemærker i tilknytning hertil, at henvisningen til lov-

forslagets § 1, nr. 4, ses at skulle ændres til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.3. Tv-overvågning ved offentlige bygninger (lovforslagets § 1, nr. 10)

Side 3

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Med forslaget til tv-overvågningslovens § 2 d udvides offentlige myndigheders mu-

lighed for at foretage tv-overvågning i forbindelse med myndighedens indgange og

facader samt arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse heraf.

En udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning for offentlige myndigheder

vil bidrage positivt til politiets opklaring af kriminalitet, hvilket vil medvirke til at

skabe mere tryghed og sikkerhed i samfundet.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10 til den fore-

slåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 d, at: »Det bemærkes i tilknytning

hertil, at den foreslåede bestemmelse alene giver offentlige myndigheder mulighed

for at foretage tv-overvågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel.« (s.

55). Rigspolitiet bemærker hertil, at den samme sætning gengives umiddelbart efter

(s. 57), hvorfor den ene sætning ses at bør slettes.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at politiet kan meddele offentlige myndighe-

der pålæg om at foretage tv-overvågning. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at

forslaget indebærer, at der ved bestemte bygninger, hvor der vurderes at være behov

for at styrke trygheden og sikkerheden i og omkring bygninger, og hvor myndighe-

den ikke på eget initiativ har benyttet sig af den med lovforslaget udvidede mulig-

hed for at foretage tv-overvågning, kan meddeles pålæg herom.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at justitsministeren kan fastsætte regler om,

hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om pålæg efter stk. 2.

Rigspolitiet skal hertil bemærke, på baggrund af en udtalelse fra PAC, at der i for-

bindelse med fastsættelsen af regler om, hvilken myndighed inden for politiet der

skal behandle sagerne om pålæg, bør være opmærksomhed på, at PAC ikke natur-

ligt er i besiddelse af oplysninger om nødvendigheden af en given tv-overvågning

og oplysninger om, at tv-overvågningen ikke finder sted. Det vil derfor være et for-

sinkende led i sagsbehandlingen, hvis sådanne pålæg skal meddeles af PAC.

2.4. Obligatorisk registrering af tv-overvågning (lovforslagets § 1, nr. 10 og nr. 14)

Det er anført i de specielle bemærkninger til lovforslaget, at Rigspolitiet, som data-

ansvarlig for behandlingen af personoplysninger i POLCAM, skal sikre behandlin-

gens overensstemmelse med retshåndhævelsesloven. Det er videre anført, at det

bl.a. indebærer, at der fastsættes regelmæssig undersøgelse af behovet for lagring

Side 4

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

af personoplysningerne, ligesom indsamlede personoplysninger ikke må opbevares

i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til formålet, hvortil oplys-

ningerne behandles, jf. retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6, og § 7.

Det er herefter anført, at disse krav vil kunne opfyldes ved, at Rigspolitiet fastsætter

generelle frister for, hvornår de personoplysninger, som Rigspolitiet behandler, skal

slettes. Der er således ikke krav om, at Rigspolitiet løbende skal gennemgå samtlige

registreringer i POLCAM med henblik på at sikre, at der ikke opbevares konkrete

personoplysninger i strid med bestemmelsen, så længe myndigheden har procedu-

rer, som sikrer, at der sker sletning i overensstemmelse med de fastsatte frister.

Rigspolitiet bemærker hertil, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte ge-

nerelle slettefrister i et register som POLCAM, da registeret har den særlige karak-

ter, at oplysningerne i registret

–

selv efter adskillelige år

–

kan være relevante og

nødvendige for opfyldelse af formålet med POLCAM. Oplysninger i POLCAM vil

således være relevante for politiets efterforskningsvirksomhed, så længe de regi-

strerede tv-overvågningskameraer er monteret og er funktionsdygtige, hvilket en

generel fastsat slettefrist ikke vil tage højde for. En fastsættelse af generelle slette-

frister i POLCAM vil derfor ikke understøtte den operationelle værdi af - og for-

målet med POLCAM.

Rigspolitiet vurderer, at kravene til behandling i retshåndhævelsesloven, kan opfyl-

des ved, at Rigspolitiet så vidt muligt af egen drift foretager en ajourføring og/eller

sletning af oplysninger i POLCAM, når Rigspolitiet bliver bekendt med, at der er

sket væsentlige ændringer i oplysningerne, som kræver en ajourføring eller en slet-

ning i POLCAM. Det kan f.eks. ske ved, at de registrerede giver meddelelse herom

til politiet, jf. lovforslagets § 2 e, stk. 2.

Kravene om sletning vurderes således ikke i forhold til POLCAM at indebære, at

politiet af egen drift skal rette henvendelse til de registrerede for at få oplysninger

om væsentlige ændringer i POLCAM.

Der er herved bl.a. lagt vægt på registrets karakter, herunder karakteren af og for-

målet med registreringen af oplysningerne, der bl.a. ikke indebærer negative rets-

virkninger for de registrerede, at de registrerede er pålagt en pligt til at meddele

væsentlige ændringer til politiet, at det vil være uforholdsmæssigt ressourcekræ-

Side 5

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

vende for politiet at håndtere en sådan model, ligesom det muligvis vil være stri-

dende med forbuddet mod selvinkriminering, idet det fremgår af lovforslagets § 2

e, stk. 2, at der skal være en strafpålagt pligt for private og offentlige myndigheder

til at registrere væsentlige ændringer.

Rigspolitiet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at ovenstående betragtninger

om Rigspolitiets håndtering af kravene i retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6 og § 7

afspejles i forarbejderne til loven.

Rigspolitiet bemærker endvidere, at lovforslagets § 2 e ses at skulle præciseres i sin

ordlyd samt i bemærkningerne hertil. Det fremgår af bestemmelsen, at: »Private og

offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lig-

nende område, som benyttes til almindelig færdsel, skal registrere sig i politiets

stemmelsen kan præciseres til, at private og offentlige myndigheder, der foretager

tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til alminde-

lig færdsel, skal registrere

nærmere oplysninger herom

i politiets register over tv-

overvågningskameraer (POLCAM).

I forlængelse heraf bør det af bemærkningerne til bestemmelsen fremgå, at borgere,

der foretager tv-overvågning på privat område, som hidtil fortsat kan foretage regi-

strering af tv-overvågningen i POLCAM, men ikke er omfattet af den obligatoriske

ordning.

Endelig skal det bemærkes, at det - som nævnt ovenfor - af § 2 e, stk. 2, fremgår, at

private og offentlige myndigheder, der har registreret sig i POLCAM, jf. stk. 1, skal

registrere væsentlige ændringer i tv-overvågningen. Det fremgår af de specielle be-

mærkninger til bestemmelsen, at der ved ”væsentlige ændringer” sigtes til, at pri-

vate og offentlige myndigheder fx vil skulle foretage registrering i POLCAM, hvis

tv-overvågningen ophører, men ikke ved midlertidige driftsstop og lignende. I for-

bindelse med politiets anvendelse af POLCAM, herunder indhentning af tv-over-

vågningsmateriale, er det af væsentlig betydning, at kontaktoplysningerne er kor-

rekte og opdaterede, således at politiet kan få kontakt til rette person eller virksom-

hed, og at dette i de situationer, hvor det er nødvendigt, kan ske så hurtigt som

muligt. Det bør således i bemærkningerne præciseres, at væsentlige ændringer til-

lige omfatter ændringer i telefonnummer, mailadresse eller lignende oplysning,

hvortil politiet kan rette henvendelse.

Side 6

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side 7

2.5. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser (lovforslagets § 1, nr. 12)

Rigspolitiet bemærker, at lovforslagets § 4 c, stk. 5, 1. pkt., indeholder en udvidelse

af perioden, hvor der kan opbevares optagelser fra tv-overvågning, når opbevarin-

gen er nødvendig af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold.

Rigspolitiet vurderer, at udvidelsen afhjælper den nuværende uhensigtsmæssige

retstilstand, hvorefter private skal slette optagelser fra tv-overvågning inden for 30

dage i medfør af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, selvom de ønsker at opbevare

optagelserne i længere tid med henblik på at bistå politiets arbejde med at opklare

strafbare forhold ved at tilvejebringe bevismateriale. Den foreslåede ændring udgør

således en udvidelse, som vil bidrage positivt til politiets arbejde.

Med venlig hilsen

Louise Spangsberg Lundsager

fg. centerchef

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Dato:

7. januar 2020

Kontor:

Databeskyttelseskontoret

Sagsbeh: Cathrine Engsig Søren-

sen

Sagsnr.: 2019-7910-0026

Dok.:

1353549

Telefonsamtale med Rigsadvokaten om høring over udkast til lov-

forslag om ændring af tv-overvågningsloven

Rigsadvokaten bemærkede, at der med fordel kan tilføjes en sætning om

bødeniveauet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 14.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]