L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt

TfK2017.91/2V - V2016.S.1781.16

V2016.S-1781-16

TfK2017.91/2

60 dages fængsel for vold mod tre sønner gjort betinget

med vilkår om samfundstjeneste.

Strafferet 21.2 og 32.2.

T, født 1975, blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens

§ 244 ved i tiden fra 2010 til den 21. oktober 2015 talrige gange

at have tildelt sine sønner D, født 2006, F, født 2008, og A, født

2009, slag med knyttet og flad hånd på kroppen, herunder på

armene, ligesom han tildelte D adskillige lussinger. T blev

endvidere fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244

ved den 21. oktober 2015 at have tildelt D og A slag på kroppen.

T forklarede om sine personlige forhold bl.a., at han var i arbejde,

og at hans kæreste var gravid. T blev straffet med fængsel i 60

dage, der i medfør af straffelovens § 89 blev fastsat som en

tillægsstraf til en straf for overtrædelse af færdselsloven. Under

hensyn til T's gode personlige forhold og til voldens omfang,

herunder at børnene ikke havde fysiske skader, blev straffen gjort

betinget. Navnlig som følge af den langvarige periode, hvor

volden var udøvet, skulle T udføre 80 timers samfundstjeneste.

V.L.D. 27. oktober 2016 i anke 16. afd. S-1781-16

(Hanne Harritz Pedersen, Erik P. Bentzen, Birthe V. Jespersen (kst.)

med domsmænd).

Anklagemyndigheden

mod

T (adv. Anne-Mette Larsen Rahbæk, Viborg).

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 20. januar 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af:

1 a.

straffelovens § 244, vold,

ved

i tiden fra 2010 til den 27. oktober 2015 på - - - talrige gange

at have tildelt sine sønner D, F og A slag med knyttet og flad hånd

på kroppen, herunder på armene, ligesom han tildelte D adskillige

lussinger.

1 b.

straffelovens § 244, vold,

ved

den 21. oktober 2015 i Mønsted Kalkgruber, Stoholm, at have

tildelt D og A slag på kroppen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne B, L og E.

Tiltalte

har forklaret, at han har boet sammen med sin tidligere

hustru, B, i ca. 15 år. De blev skilt i 2013, men boede sammen i 6

måneder efter skilsmissen med henblik på, at B kunne finde en

lejlighed. B flyttede fra det hidtidige fælles hjem på - - - i 2014.

Siden har børnene primært boet hos deres mor. Mens de boede

sammen, havde de de konflikter, som også en normal familie har.

Børnene har oplevet, at han og B var uenige, og udtrykte glæde,

da de flyttede hver for sig. Mens han boede sammen med B,

arbejdede han for en, der arbejdede for banen. Hans arbejdstid var

hele døgnet. Efter skilsmissen har han haft samvær med børnene,

når han havde tid. Han havde ikke samvær hver uge, men

Retten i Viborgs dom af 6. september 2016, 189/2016

gennemsnitligt havde han samvær en gang om ugen. Han havde

mest samvær med børnene om vinteren, da han om vinteren ikke

arbejder så meget. Det var børnenes valg, om de havde lyst til at

komme hen til ham på samvær. I en periode tog han ofte op til B

efter arbejde for at have samvær med F, som på grund af sin ADHD

og autisme ikke kunne overskue at bo to steder. Når børnene så var

lagt i seng, tog han hjem. Mens de boede sammen, havde de mange

samtaler med kommunen, F's sagsbehandler om værktøjer til at

håndtere F's specielle problemer. Han har også læst meget om F's

sygdom på nettet. Det er rigtig, at han for 5 år siden gav F en

røvfuld. Han ved ikke, hvorfor han gjorde det. Et par år senere

sagde F, at han blev slået af tiltalte, men på daværende tidspunkt

havde han ikke haft samvær med F i 6 måneder. Det fandt

pædagogerne ud af, og at det, som F fortalte, svarede til, hvad der

skete i et TV-program, som F havde set. Han afbrød samlivet med

B, da de begyndte at få flere og flere konflikter, og da det ikke

skulle gå ud over børnene, at han og B råbte af hinanden. Han har

ikke slået børnene. Han har ikke noget voldsomt temperament, men

han kan godt hæve stemmen. Når han skulle irettesætte børnene,

skete det altid i tre stadier. Først sagde han til barnet: »det må du

ikke«. Hvis barnet gjorde det igen, sagde han: »hvis du gør det

igen, så …« Hvis barnet atter gjorde det, udløste han en sanktion,

f.eks. at barnet blev pålagt at lave ingenting, at undvære sin tablet,

at undvære wifi, eller han placerede to børn, der sloges, i hver sin

ende af sofaen. Han og B var ikke helt enige om opdragelsen af

børnene, men opdragelsesspørgsmålet drøftede de altid, når børnene

ikke var til stede. Overfor F brugte han en anden metode for at få

ham til at opføre sig normalt. Han gik med F i hånden for bedre at

styre hans bevægelser.

Han blev for ca. et år siden kæreste med E, kaldet - - -. Den 21.

oktober 2015 spurgte han D og A, om de ville med i Mønsted

Kalkgruber. Det ville drengene gerne, og han og E tog derud

sammen med de to drenge. De gik rundt, og tiltalte tog fotos og

video af børnene, der var glade. Børnene lavede noget sjov ud af,

at E er bange for flagermus. I kalkgruberne løb A meget rundt, og

tiltalte havde fat i ham flere gange ved at tage fat i armene, så han

stod helt stille og kiggede ham i øjnene. D ved, hvordan man opfører

sig. Han har ikke refereret, at D fik skældud. D var dog noget

utilfreds og syntes, at tiltalte brugte for meget tid på E.

Den 22. oktober 2015 om eftermiddagen blev han 3 gange ringet

op af D fra - - - Realskole. D ville gerne besøge en kammerat og

blev utilfreds med, at han gav ham afslag på dette ønske. D

afsluttede samtalerne med følgende bemærkning: »jeg finder på

noget«. Han havde bedt D om at blive på skolen, for at A ikke

skulle være alene på skolen. Han har ikke set børnene siden

anmeldelsen. Han har sms'et med B om børnene og har kørt dem

til forskellige arrangementer i sin bil, idet B ikke har bil.

har forklaret, at hun er mor til D, F og A. Hun blev skilt fra

tiltalte og flyttede fra det fælles hjem i 2014. Der var fælles

forældremyndighed over børnene. På grund af sit arbejde kunne

tiltalte ikke have samvær med børnene så meget. Når tiltalte havde

tid, havde han børnene i en weekend eller 3, 4 eller 5 dage. Nogle

gange var han på besøg hos hende for at se børnene. F har bl.a.

ADHD og autisme og for tiden spisevægring. F vil helst være hos

sin mor, og dette har ført til, at han har haft mindre samvær med

sin far. Det har været frivilligt for børnene, om de ville på samvær

hos tiltalte. Hun har nok presset lidt på, bl.a. sidste gang, da der

var aftalt samvær med tiltalte. Børnene var i gang med en leg og

havde derfor ikke lyst til at komme på samvær. Hun pressede lidt

på og sagde, at det ikke var til at vide, hvornår de kunne se far igen.

Hun har ikke altid være helt enig med tiltalte om opdragelsen af

børnene. Tiltalte var måske mere streng, og hun sagde ham ikke

altid imod. Hvis børnene ikke sad ordentligt ved bordet, fik de

side 1

L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren

TfK2017.91/2V - V2016.S.1781.16

måske et lille slag ind på låret. Der var ikke tale om brug af

knytnæve. Hun har i afhøringen hos politiet kaldt disse slag for

»lammere«, og de kom nok efter en bemærkning fra tiltalte om, at

de skulle sidde ordentligt. Lammerne kunne også forekomme i

voldsom leg. Lammerne virkede nok hårde på børnene, men på

daværende tidspunkt opfattede hun ikke slagene som vold. Børnene

fik ikke mærker af slagene eller græd. Tiltalte har altid været

temperamentsfuld og kunne være i dårligt humør, når han kom

hjem fra arbejde. Så kunne han råbe lidt, og hun bad børnene gå

ind på deres værelser. For nogle år siden gav tiltalte F en røvfuld,

og han fortalte det i børnehaven. De kom til nogle samtaler i

kommunen, og F kom i aflastning hver anden weekend. F taler

stadig om denne episode. Hun går nu i terapi med drengene, og de

taler stadig om, at de fik lammere af deres far. De 3 drenge slås en

gang imellem. A har desværre udvist en agressiv adfærd, som de

har arbejdet med det sidste år. Hun har selv brugt at tale med hævet

stemme og store armbevægelser overfor børnene, har taget fat i

dem og givet dem et dask. Hun har også givet D en mindre røvfuld,

fordi D havde bedt om det som et led i at afprøve grænser overfor

hende. Hun har kun haft en enkelt kontakt med tiltalte efter den

22. oktober 2015. Den 22. oktober 2015 hentede hun D og A i - -

- Skolen. D var ked af det. Han havde presset far for at få en

legeaftale om eftermiddagen og var ked af, at han ikke fik lov. De

hyggede sig om aftenen, og hun holdt dem hjemme den følgende

dag, for at de kunne falde til ro. D har sagt, at hans far har skubbet

ham ind i en væg. Dette har hun foreholdt tiltalte, som sagde, at

han måske puffede D.

har forklaret, at hun arbejder som pædagog på - - - Skolen. Hun

arbejder i skolens SFO. Den 22. oktober 2015 gik hun ned i D's

klasse for at få ham med op i SFO'en. Hun så, at D var ved at lave

nogle opkald på sin mobiltelefon. D sad sammen med 2 kammerater.

Senere kom D op i SFO'en og kom hen til vidnet og fortalte, at han

ikke så gerne ville hjem til sin far. D sagde, at hans far havde slået

ham flere gange, og at han havde fortalt det til de 2

klassekammerater. D virkede bange og ked af det. Hun spurgte D

om hvordan, hvornår og hvor tit det var sket. Hun kontaktede SFO-

lederen, M, som stillede D de samme spørgsmål. Så talte hun med

skolelederen, C. D ville ikke gerne hjem til sin far eller fortælle

far, hvad han havde fortalt i SFO'en. Det er rigtigt, at der var en

uoverensstemmelse med far om en legeaftale. Så ændrer D mening

og ønsker, at far skal vide det. Skolen kontaktede - - - Kommune,

og A kom op til dem. Drengene talte om, at de havde en

hemmelighed. Hun sad sammen med børnene og ventede på deres

far. D sagde, at han var bange, da han hørte fars stemme.

har forklaret, at hun har været kæreste med tiltalte i ca. 1 år.

Hun har været i Danmark flere gange, nogle gange i 14 dage og

andre gange i længere perioder. Hun venter barn med tiltalte i

februar måned. Hun bor i Moldova. Hun har mødt D og A hos

tiltalte. Kommunikationen med drengene foregik gennem tiltalte.

Hun har aldrig set tiltalte slå børnene. Den 21. oktober 2015 var

hun og tiltalte i Mønsted Kalkminer sammen med D og A. De

morede sig og tog fotografier. Det er rigtigt, at hun ikke kan lide

flagermus. Det syntes børnene, var sjovt. Hun stod ved siden af T.

Hun har ikke set ham slå børnene ude i kalkminerne. T advarede

A om, at han ikke skulle løbe i kalkminerne, da han kunne falde.

Vidneafhøringer af F, A og D er sket i form af afspilning af

videoafhøringer.

Det fremgår af politiattesten, at A og D blev tilset af læge den 23.

oktober 2015 kl. 14.30. Det fremgår af det objektive fund:

»Ingen objektive tegn på vold«.

Kriminalforsorgen har oplyst, at T skønnes egnet til at modtage

en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte er straffet ved dom af 18. november 2014 for overtrædelse

af færdselsloven med bøde og betinget førerretsfrakendelse.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er i arbejde

igen. Han skal snart være far, da hans kæreste E er gravid.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder, at anklageskriftet indeholder en tilstrækkeligt præcis

beskrivelse af de omstændigheder, herunder gerningstiden,

genstanden og udførelsesmåden, til at opfylde betingelserne i

retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, således at tiltalte har haft fuldt

tilstrækkelig mulighed for at varetage sit forsvar.

Ved de forurettedes troværdige forklaringer, der understøttes af

vidnet L's forklaring, er det bevist, at tiltalte er skyldig i vold som

beskrevet i anklageskriftet, dog er det alene bevist, at tiltalte har

slået F en gang på armen med flad hånd.

Retten har efter D's sikre forklaring lagt til grund, at

voldsudøvelsen har fundet sted løbende siden sommeren 2010, da

D var fyldt 4 år.

Retten har ved bevisvurderingen lagt vægt på sammenhængen

mellem de forurettedes forklaringer, de forurettedes alder og den

omstændighed, at tiltaltes samvær med de forurettede siden

ophævelsen af samlivet med B i 2014 har været uregelmæssigt,

dog, at der gennemsnitligt har været samvær mellem tiltalte og D

og A en gang om ugen.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244.

Straffen er en tillægsstraf til dom af 18. november 2014, jf.

straffelovens § 89.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de

betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har lagt vægt på tiltaltes ustraffede fortid og på, at volden

ikke har medført skade på de forurettede.

Thi kendes for ret

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende

betingelser:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra

endelig dom.

Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i

prøvetiden.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Vestre Landsrets dom

Retten i Viborg har den 6. september 2016 afsagt dom i 1. instans

(rettens nr. 189/2016).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med

tiltalen i 1. instans og skærpelse.

Supplerende oplysninger

Der har også for landsretten været afspillet videooptagelser af

afhøringer af D, F og A.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne B, L og E har for landsretten i det væsentlige

forklaret som i 1. instans.

Tiltalte

har supplerende forklaret, at han og B havde flere og flere

konflikter, da de boede sammen. Han har ikke haft kontakt til B

siden politianmeldelsen. Indtil da havde de løbende sms-kontakt

og telefonsamtaler.

side 2

TfK2017.91/2V - V2016.S.1781.16

Det var ikke muligt at indgå samværsaftaler efter skilsmissen på

grund af det arbejde, som han da havde. Når det var muligt, ringede

han til B, og der blev herefter etableret samvær med D og A. Hvis

det var muligt, overnattede de hos ham. F har ikke været mange

gange hos ham. Som udgangspunkt havde han samvær med F hos

Da han boede sammen med B og drengene, legede han, herunder

spillede og »sloges« med drengene. Der blev ikke slået hårdt. Han

husker ikke, om han har haft »slåsselege« med D og A efter

skilsmissen. Han har i stedet spillet bl.a. Minecraft med dem.

Han lærte E at kende i april 2015. E bor i Moldova, og i

begyndelsen af deres forhold var han mest nede hos hende. D og

A mødte E første gang - foruden via Skype - den 21. oktober 2015,

hvor de var i Mønsted Kalkgruber. D var meget irriteret, da han

syntes, at tiltalte brugte al tiden på E. Drengene løb rundt i

kalkgruberne, og navnlig A løb voldsomt rundt. Han havde fat i i

hvert fald A og så ham i øjnene for at få ham til at stoppe. Han slog

ikke drengene, da det ikke ville hjælpe.

Den 22. oktober 2015 ringede D, da han ville med en kammerat

hjem. Det ville tiltalte ikke have, idet D skulle være ved A, hvis

tiltalte blev forsinket ved afhentningen af A. Han optog sine

samtaler med D, idet hans telefon optager alt.

Under normale omstændigheder er han ikke opfarende over for

andre. Han kan råbe højt af sine børn. Drengene vidste som regel,

hvad de måtte for ham og kendte derved »grænserne«. Han tror, at

navnlig D fortæller det, han gør, fordi han ikke måtte tage med en

kammerat hjem. Han tror, at pædagogerne har fortalt, hvad A skulle

sige.

Han har ikke set børnene siden politianmeldelsen. Kommunen

har ikke efterfølgende indkaldt ham til samtaler. Han har været

indkaldt til en samtale i Børnehuset i - - -, hvor han mødte op. Han

har i øvrigt ikke gjort noget for at få etableret samvær med

drengene. Politiet sagde til ham, at han ikke måtte kontakte

drengene, før denne sag er afsluttet.

Før politianmeldelsen var det ham, der kørte drengene til

aktiviteter, fødselsdage m.v., idet B ikke har kørekort. Hvis han

var sur, når han kom hjem fra arbejde, var det ikke på grund af

drengene, men på grund af B. B foretog sig ikke andet end at lave

mad, men ellers var det ham, der stod for alt andet. B lod de

problemer, som de havde, gå ud over drengene, når han ikke var

hjemme. Årsagen til, at han kom meget hos B efter skilsmissen,

var, at han ville se, hvordan drengene havde det. D gav ofte udtryk

for, at han ville bo hos tiltalte. Når D var hos ham, lavede de ofte

mad sammen.

Kommunen har aldrig givet ham pædagogiske redskaber til at

håndtere drengene. Han har fået nogle redskaber i forhold til at tale

med F, og dem har han forsøgt at bruge. Efter episoden for 4-5 år

siden, hvor han gav F en endefuld, talte han med socialrådgiver -

- -. Hun kom med forslag til løsning af problemerne, men ikke

specifikt i forhold til F. Han vidste, at han ikke måtte slå børnene.

Tidligere havde D og A ham bekendt ikke problemer i skolen -

fagligt eller socialt. Han har ikke modtaget nogen informationer

om drengene. B har søgt om den fulde forældremyndighed, og han

var i retten i sidste uge.

Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret, at

hans kæreste forventes at nedkomme i februar 2017. Det er

forventningen, at hans kæreste og hendes søn skal flytte til

Danmark, hvor de skal bo sammen.

har supplerende forklaret, at det rettelig var A, der fortalte, at

tiltalte havde skubbet ham ind i en væg. Efter skilsmissen pressede

hun på, for at D og A kom på samvær hos tiltalte, selv om de ikke

ville. Tiltalte har en enkelt gang aflyst et samvær, fordi han skulle

til Moldova. Det blev navnlig D skuffet over.

Under »slåsselege« mellem tiltalte og drengene blev der brugt

»lammere«. Det gik nok lidt voldsomt for sig en gang imellem.

Både D og A har brugt udtrykket »lammere«. Det har tiltalte også.

Når tiltalte havde haft en dårlig dag på arbejde, kunne han råbe

af både hende og drengene. Tiltalte havde temperament og kunne

blive hidsig. Han kunne råbe af børnene. Når han kom hjem, kunne

hun med det samme fornemme hans humør. Han var ikke altid

tilfreds med, hvor meget hun havde fået udført i hjemmet. Hun kan

selv have »pustet til ilden«, fordi hun selv har temperament.

Det blev indberettet, da tiltalte havde givet F en endefuld. F kom

i en aflastningsfamilie, idet F er en speciel dreng med meget energi.

De fik nogle gode redskaber til at håndtere problemerne. Hun og

tiltalte vidste, at man ikke måtte slå børn.

Hun var i chok på mødet på skolen den 22. oktober 2015, hvor D

havde fortalt, at tiltalte slog. Hun og børnene går i noget terapi i

dag, og hun og tiltalte har talt om, at de skal i noget parterapi

sammen for at få genopbygget et samarbejde om børnene. D har

givet udtryk for, at han savner sin far.

har supplerende forklaret, at hun har kendt D, siden han gik i

0. klasse. Hun kendte ikke A godt. Hun overværede ikke de

telefonsamtaler, som D havde med tiltalte. Der gik 15-20 minutter,

fra D var kommet ud af klassen, og til han kom hen til hende og

fortalte, at hans far slog ham. D virkede alvorlig. D fortalte, at han

var blevet slået dagen før.

Der blev afholdt et møde på skolen med deltagelse af bl.a. B,

tiltalte og to personer fra kommunen. Hun sad i begyndelsen

sammen med D, og senere kom A sammen med personerne fra

kommunen. D sagde til A, at han havde fortalt deres hemmelighed.

Hemmeligheden var, at tiltalte havde slået dem.

har supplerende forklaret, at hun kun har været sammen med

D og A én gang. Det var den 21. oktober 2015, hvor hun for første

gang var i Danmark. De spiste og tog derefter til Mønsted

Kalkgruber. Tiltalte advarede A mod at løbe i kalkgruberne. Han

tog fat i A's skuldre og så ham i øjnene. Det skete kun én gang. D

opførte sig fint og skulle ikke irettesættes. Hun var sammen med

tiltalte hele tiden i Mønsted Kalkgruber.

Hun har set D og A over Skype, men ikke talt med dem. Hun

oplever tiltalte som en god far. Hun har et barn på 8 år, som tiltalte

har mødt flere gange, når tiltalte har besøgt hende i Moldova, og

de har et godt forhold. Hun var hjemme hos tiltalte, da tiltalte den

22. oktober 2015 kom hjem fra mødet på skolen. Tiltalte var ked

af det.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at

betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, til udformningen

af anklageskriftet er opfyldt.

Både D og A har flere gange under videoafhøringen af dem

forklaret, at de ofte er blevet slået af tiltalte med flad og knyttet

hånd, og at det var »over det hele« på kroppen. D har forklaret, at

tiltalte har givet ham hårde lussinger, og at han var rød bagefter.

Han har endvidere forklaret, at han har set tiltalte slå A og F.

Endelig har både D og A forklaret, at tiltalte slog dem, da de var i

Mønsted Kalkgruber.

Tiltalte og B har begge forklaret, at tiltalte havde »slåsselege«

med drengene, men ingen af drengene har forklaret, at de slag, som

de fik, blev tildelt i forbindelse med leg. Tiltalte har erkendt, at han

for 4-5 år siden gav F slag i bagdelen.

Efter det anførte er det bevist, at tiltalte har udøvet vold over for

alle tre drenge som beskrevet i tiltalen. Det tiltrædes navnlig efter

D's forklaring, at volden er begyndt i 2010. Den seneste vold blev

udøvet den 21. oktober 2015, hvor D og A var sammen med tiltalte

i Mønsted Kalkgruber.

side 3

TfK2017.91/2V - V2016.S.1781.16

Tiltalte er i det anførte omfang skyldig i tiltalen.

Landsretten tiltræder, at tillægsstraffen er udmålt til fængsel i 60

dage.

Under hensyn til tiltaltes gode personlig forhold og til voldens

omfang, herunder at børnene ikke har fysiske skader, tiltræder

landsretten, at straffen gøres betinget. Navnlig som følge af den

langvarige periode, hvor volden er udøvet, skal tiltalte udføre 80

timers samfundstjeneste som bestemt nedenfor.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen af

straffen på fængsel i 60 dage udsættes og bortfalder efter en prøvetid

på 1 år fra denne dom på betingelse af

tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,

tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen,

tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer efter

Kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 6

måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

side 4