Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt
2106690_0001.png
TfK2018.967V - V2018.S.0855.18
V2018.S-0855-18
TfK2018.967
Fængsel i 60 dage betinget med vilkår om samfundstjeneste
til mor, der gennem en længere periode jævnligt havde slået
sine døtre.
Strafferet 21.2 og 32.2.
T, født 1974, nægtede sig skyldig i overtrædelse af straffelovens
§ 244 ved i årene 2006-2017 på forskellige adresser flere gange
at have slået sin datter D1, født i juli 2003, med flad hånd, skubbet
og rusket hende og i årene 2011-2017 på samme måde at have
slået sin datter D2, født i juli 2005. Sagen var startet, da
kommunen modtog underretninger om pigernes mistrivsel og
vold, og der blev afholdt børnesamtaler med pigerne. Efter
politianmeldelsen blev pigerne videoafhørt. På grundlag af
videooptagelserne fandtes det bevist, at T i de perioder, der var
nævnt i anklageskriftet, havde begået vold mod pigerne som
nærmere beskrevet i anklageskriftet. T blev straffet med fængsel
i 60 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.
V.L.D. 6. juni 2018 i anke 7. afd. S-0855-18
(Hans-Jørgen Nymark Beck, Lars E. Andersen, Anne Knie Andresen
(kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden
mod
T (adv. Kurt Jensen, Kjellerup).
Retten i Viborgs dom 12. april 2018, 944/2018
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 28. februar 2018.
T er tiltalt for overtrædelse af:
1.
straffelovens § 244,
ved
i perioden fra 2006 til 2017 i Viborg og Silkeborg Kommuner
på adresserne … at have begået vold mod sin datter D1, født den
.… juli 2003, idet tiltalte:
-
ved talrige episoder slog hende i ansigtet med flad hånd,
herunder i perioden fra 2011 til 2015 flere gange ugentligt
-
flere gange tog hårdt fat i hendes arme og ruskede hende,
hvilket ved en episode bevirkede, at hendes hoved ramte ind
i en væg,
-
skubbede hende, så hun faldt.
2.
straffelovens § 244,
ved
i perioden fra 2011 til 2017 i Viborg og Silkeborg Kommuner
på adresserne … at have begået vold mod sin datter D2 født den
… juli 2005, idet tiltalte:
-
slog hende i bagdelen med flad hånd,
-
flere gange slog hende i ansigtet med flad hånd,
-
flere gange tog hårdt fat i hendes arme og ruskede hende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne S og
familierådgiver F.
Tiltalte
har forklaret, at hun bor .… Hun bor alene, og det har hun
gjort siden 2010, hvor pigerne mistede deres far. Hun har også en
Copyright © 2018 Karnov Group Denmark A/S
ældre søn. Hun gik fra pigernes far, ca. et år før han døde. Begge
piger bor hos plejefamilier, og det har de gjort, siden hun blev sigtet
i starten af året. D2 har hun haft hjemme på weekend. D1 har hun
ikke haft hjemme, men hun har besøgt hende. Hun var på ferie, da
kommunen anmeldte hende for vold. Pigerne var da hos deres
storebror på 22 år. Hun blev om torsdagen i sin ferie ringet op om,
at D1 skulle til afhøring, fordi hun havde været udsat for et overfald
af en mand. Umiddelbart efter kom pigerne til deres plejefamilier
med hendes accept. Hendes søn S flyttede hjemmefra, da han var
16-17 år. Det er rigtigt, at hun har boet på de adresser sammen med
pigerne, der står angivet i anklageskriftet. Hun har set videoerne
fra pigernes afhøringer. Hun nægter sig skyldig. Hun har aldrig
lagt hånd på pigerne. D1 har en gang fået en lussing. Det var i
forbindelse med, at hendes far døde i 2010. D1 var fuldstændig
hysterisk og skreg, at det var tiltaltes skyld, at hendes far var død.
Da gav tiltalte hende en lussing, men det er også den eneste gang,
hun har slået hende. Hun har aldrig slået D2. Hun har ikke rusket
nogen af pigerne, men hun har haft fat i armene på pigerne og sagt,
at de skulle stoppe, hvis de skændtes. Det var ikke hårdt, men en
markering af, at de skulle stoppe. Der har været skænderier mellem
D2 og D1 men ikke mere end normalt. Efter D1 er blevet teenager,
har de haft nogle konfrontationer, f.eks. hvis D1 ikke måtte sove
sammen med sin kæreste eller tage med ud at drikke. Der er ligesom
sket et eller andet, efter D1 blev opereret og fik fjernet galdeblæren
i november 2017. D1 er blevet mere vredladen over for tiltalte.
Lægerne sagde til tiltalte, at det ikke var fysisk, men psykisk, at
D1 fejlede noget. Som om hun selv kunne fremkalde
smerteanfaldene. S har 3 gange taget med D1 til lægen, fordi hun
havde ondt. Det var, fordi tiltalte selv var på arbejde. Tiltalte
arbejder skiftende dag og aften. Vagtlægen troede i begyndelsen,
at D1's vrede skyldtes, spiseforstyrrelser, men D1 har aldrig haft
spiseforstyrrelser. D1 har kaldt tiltalte forskellige ting, hvis der var
noget, hun ikke kunne få lov til. Hun har ikke taget ved D1 i de
situationer. Hun har ikke oplevet, at pigerne har låst sig inde på
deres værelser for at være sig selv. Pigerne havde ikke nøgler til
deres værelser. Hun har ikke kastet en tallerken efter dem, men
hun har én gang kastet en tallerken i gulvet for at markere, at de
skulle stoppe med at skændes. Hun har ikke råbt skældsord efter
pigerne, men hun har råbt efter dem, når de skændtes. Hun har ikke
oplevet, at D2 var bange for hende. D2 er meget morsyg, og hun
kan godt have været blevet bange, når hun har råbt ad pigerne. D2
har ikke givet udtryk for, at hun var bange for tiltalte. Nytårsaften
kaldte D1 hende for møgso. D2 sagde, at der skulle være ro, fordi
de skulle have en hyggelig nytårsaften. D1 vendte sig om og sagde
til D2, at hun ville ønske, at det var hende, der var død i stedet for
deres far. D1 valgte at ignorere tiltalte, selvom tiltalte ville tale
med hende om det, men hun blev bare stående med sin telefon. Det
endte med, at tiltalte tog D1's telefon og bad hende gå ind på
værelset. Det ville hun ikke frivilligt, så tiltalte vendte hende om
og førte hende ind på værelset.
Der har været afspillet videooptagelser af afhøringerne den 26.
januar 2018 af D1 og af D2.
Tiltalte
har om sine personlige forhold forklaret, at hun arbejder
som social- og sundhedsassistent i .… Hun har også arbejdet med
psykisk syge i Risskov. Hun blev udlært i 2002. Hun har i
forbindelse med en hofteoperation været uden beskæftigelse i 2 år.
Hun drikker ikke og har aldrig rørt stoffer. Hun har ingen psykiske
problemer. Hun har kun været gift en gang. Det var med pigernes
far. Hvis hun skulle blive dømt i denne sag, vil hun være indstillet
på samfundstjeneste.
side 1
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106690_0002.png
TfK2018.967V - V2018.S.0855.18
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen, herunder de afspillede videooptagelser fra de
to afhøringer af D1 og af D2, hvilke afhøringer var detaljerede og
samstemmende, og som - navnlig for så vidt angår D2 - var
troværdige, og som støttes af de to vidners forklaringer, må det -
uanset tiltaltes forklaring - lægges til grund, at tiltalte i en årrække
fra 2006 til 2017 udøvede vold mod D1 og af D2, som nærmere
beskrevet i anklageskriftet.
Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Ved sanktionsfastsættelsen er der på den ene side lagt vægt på
forholdenes karakter, mens der på den anden side er lagt vægt på
oplysningerne om tiltaltes personlige forhold.
Straffen fastsættes herefter til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens
§ 244.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de
betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63,
jf. § 56, stk. 1 og stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre
samfundstjeneste i 80 timer.
Vestre Landsrets dom
Retten i Viborg har den 12. april 2018 afsagt dom i 1. instans (…).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Supplerende oplysninger
Også for landsretten er videoafhøringerne den 26. januar 2018 af
D1 og D2 blevet afspillet.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne S og F har for landsretten i det væsentlige
forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af A.
Tiltalte
har supplerende forklaret, at hun var frustreret og ked af
det, da hun gav D1 en lussing. Ved en anden lejlighed kastede hun
i vrede en tallerken i gulvet. Tallerkenen ramte en halvmur og gik
i stykker. D1 har været svær at opdrage. D1 har ikke villet lytte.
Hun og D1 fik ikke snakket om tingene. Sygehuset lavede
underretningen for at hjælpe tiltalte. Sygehuset var enig med hende
om, at der var noget med D1's psyke. Pigerne havde pligter, bl.a.
skulle de holde deres værelse. Det ville D1 ikke. D2 er i dag i kaos.
D2 siger, at hun savner sin familie. Hun ser pigerne, der stadig er
frivilligt familieanbragt. F har fortalt hende, at D1 har skåret sig i
håndleddet, men at der er taget hånd om det. D1 ønsker at komme
hjem til hende. Det har hun skrevet på SMS i sidste uge.
Hun har taget fat i pigerne, men ikke slået dem, bortset fra den
ene lussing. Kommunens bekymring var rettet mod M. Hun blev
tilkoblet familiecenteret efter M's død. Hun fortalte familiecenteret
om den ene lussing, hun havde givet D1. Familiecenteret havde
børnesamtale med pigerne i perioden 2011-15. Hun blev informeret
om indberetningen af 4. januar 2018. De fik lavet en plan, men den
nåede ikke at blive igangsat. Gerningsmanden til episoden i … er
ikke fundet. Episoden med plejesønnen var også af seksuel karakter.
Efterfølgende blev D1 smidt ud af skolen. De havde en svær tid
efter M's død. Pigerne kom i sorggruppe, men var der kun en gang.
Pigerne har ikke fået dødsfaldet bearbejdet. De havde ikke nøgler
til børneværelserne. Hun har ikke smidt bestik efter pigerne. S og
A var til stede, da det skulle være sket. Hun har ikke skubbet D1,
så hun faldt. D2 har set meget op til D1 og er meget påvirket af
det, som hun har fået at vide af D1. D2 har sagt til hende, at det,
som tiltalte i denne sag bliver beskyldt for, er noget, som er sket
hos M. Hun er ikke blevet orienteret, når D1 er blevet indlagt. Det
Copyright © 2018 Karnov Group Denmark A/S
er voldsomt, når D1 får kramper. D1 får medicin, der er
vanedannende. Hun tror ikke på, at episoden i … er sket, og er i
tvivl om, hvorvidt episoden med plejesønnen er sket.
S
har supplerende forklaret, at D1 også før januar 2018 har fortalt
ham, at hun havde det skidt derhjemme. Hun sagde, at det var hårdt
og træls. Hun beklagede sig over tiltalte, bl.a. at tiltalte satte grænser
med hensyn til D1's kæreste. D1 har fortalt, at tiltalte en enkelt
gang har taget fat i hende. D1 havde brug for at lette hjertet. Senere
ønskede D1 at få hans hjælp. Han lavede underretningen af 23.
januar 2018 for hende. Han har ikke selv set det, som er beskrevet
i underretningen. Han har fået samme opdragelse som pigerne, og
den var ikke streng. Tiltalte har ikke bedt ham om hjælp, men hun
har også lettet hjertet. D1 mener, at tiltalte slår hende og er efter
hende på daglig basis. D1 har sagt til ham, at hun gerne vil hjem
til tiltalte. Han har ikke så meget kontakt med D2.
Han har været bange for at afgive forklaring i sagen. Det er han
ikke mere. Han er ikke sikker på, at D1 er blevet overfaldet i .…
Hun var ikke særlig påvirket af det. Han besøgte tiltalte og pigerne
flere gange ugenligt. A er hans kammerat og har også kendskab til
familien. Han og A bor sammen. Han har ikke set tiltalte slå pigerne
eller kaste en tallerken efter dem. D1 har flere gange kontaktet ham
i forbindelse med indlæggelserne. Efterfølgende har han kontaktet
tiltalte, der kom til stede. Han kan forestille sig, at D1 har
indflydelse på det, som D2 siger. D1 har fået det dårligere i
forbindelse med galdestensoperationen. Hun har fået mere
temperament. Han har ikke oplevet, at der ikke var mad i køleskabet
hos tiltalte.
F
har supplerende forklaret, at hun ikke har set familien før februar
2018. Pigerne vidste ikke, at de ville komme og holde fremskudte
børnesamtaler med dem. Tiltalte mente ikke, at hun havde behov
for hjælp. Hun har kontakt med pigerne i dag. De har ikke givet
udtryk for, at de gerne vil flytte hjem til tiltalte. Pigerne fortæller,
at de føler, at tiltalte under samvær bebrejder dem den foreliggende
situation.
Episoden med plejesønnen er blevet anmeldt til politiet. D1 er
blevet fjernet fra skolen, da plejesønnen går på samme skole.
Mistanken i 2010 var især rettet mod faderen. Familiebehandlingen
blev ifølge akterne afsluttet i 2014.
Tiltalte har yderligere forklaret, at D1 i lørdags sendte hende en
SMS, hvori hun skriver, at F må have misforstået noget, og at hun
gerne vil hjem at bo til næste sommer og på sommerferie med
tiltalte.
Hun har sagt sin stilling op og arbejder nu for et vikarbureau. Det
giver mere fleksibilitet bl.a. i forhold til pigerne.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter
bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Det bemærkes herved, at landsretten finder, at både D1 og D2 har
afgivet troværdige forklaringer, og at forklaringerne ifølge
forklaringen fra F svarer til de oplysninger, som pigerne hver for
sig afgav under de uanmeldte børnesamtaler. Bevisresultatet støttes
tillige af S' underretning af 23. januar 2018 til Silkeborg Kommune.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført,
at straffen er fastsat som sket, herunder at straffen er gjort betinget
med vilkår om samfundstjeneste. Prøvetiden fastsættes som anført
nedenfor.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
side 2