Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt
2106687_0001.png
TfK2018.141V - V2017.S.1863.17
V2017.S-1863-17
TfK2018.141
40 dages fængsel for vold mod 16-årig gjort betinget med
vilkår om samfundstjeneste.
Strafferet 21.2 og 32.2.
T, født 1984, blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens
§ 244 ved at have udøvet vold mod den 16-årige F. Det fremgik
af forklaringerne, at F den pågældende dag havde haft idræt og
var på vej tilbage til skolen. Han så en bold, der lå i T's have, og
han hoppede over et hegn for at tage bolden. F forklarede, at han
ikke troede, at der boede nogen i ejendommen. Mens han var i
haven, råbte T ad ham, og F løb fra stedet sammen med nogle
kammerater. T løb efter F fra sin bopæl og op til en dør på skolen,
hvor han tog fat i F og skubbede ham, så hans hoved røg ind i
døren. Det fremgik af en politiattest, at der ved en
lægeundersøgelse kunne konstateres blodudtrædninger i begge
øjne og trykmærker og begyndende blodudtrædninger på halsen
og omkring struben, og det fandtes bevist, at T havde holdt sin
ene underarm mod halsen på F. T blev straffet med fængsel i 40
dage, idet der på den ene side blev lagt vægt på voldens omfang
og de skader, der var konstateret i forbindelse med
lægeundersøgelsen af F, og på den anden side det forudgående
forløb. Straffen blev gjort betinget med vilkår om udførelse af
samfundstjeneste i 60 timer.
V.L.D. 9. november 2017 i anke 11. afd. S-1863-17
(Hanne Aagaard, Vogter, Søren Rune Schrøder (kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden
mod
T (adv. Søren Vestergaard Hansen, Frederikshavn).
Retten i Hjørrings dom 7. september 2017, KTN-
2416/2017
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 24. juli 2017.
T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244, vold,
ved
den 29. maj 2017 kl. 12.30, på - - - Skole, - - - med sine arme
eller hænder at have holdt fast om F's hals og to gange at have
skubbet ham ind i en dør, hvorved hans hoved blev slået mod døren.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
---
Sagens oplysninger
Tiltalte
har forklaret, at han bor på bagsiden af - - - Skole. Den 29.
maj 2017 var han på sin bopæl, da han så, at der stod tre drenge
ude foran hans plankeværk, som er ca. 1,20 meter højt. Han så, at
den ene af de tre drenge gik over plankeværket og ind midt i tiltaltes
have og tog tiltaltes søns fodbold, som lå der. Drengen vendte sig
herefter 180 grader for at gå væk.
Tiltalte råbte inde fra stuen »hvad fanden laver du i min have«.
Der kom ingen svar fra drengen eller de andre drenge, udover at
de alle grinede lidt. Tiltalte hoppede nu ud af vinduet, som stod
åbent. Drengen smed nu bolden ind i tiltaltes have, og de tre drenge
luntede væk. Tiltalte ville gerne snakke med den dreng, der havde
taget bolden, for at sige, at det ikke var o.k. at gå ind i tiltaltes have
og stjæle. Det resulterede i en løbetur ned forbi parkeringspladsen
Copyright © 2018 Karnov Group Denmark A/S
og hen til gymnastiksalen ved - - - Skole. Tiltalte løb i en bue i
forhold til drengen, så drengen kunne ikke se tiltalte, da drengen
nåede hen til døren ind til gymnastiksalen. Tiltalte kunne se, at
drengen åndede lettet op, og tiltalte nåede i det samme frem til
drengen. Han tog fat i drengens skulder og fastholdt på den måde
i 5 til 6 sekunder. Han ville konfrontere drengen med, at det ikke
var o.k. at stjæle. Tiltalte ville gerne vende det med drengens
klasselærer og ønskede derfor også oplyst, hvad klasselærerens
navn var. Drengen stod op ad en dobbeltdør og havde fat i håndtaget
med højre hånd. Tiltalte skubbede ikke drengen ind i døren. Han
slog heller ikke drengen og holdt ikke fast om halsen på drengen.
Han holdt bare fast i drengens skulder. Hvis drengens hoved har
ramt døren, har det været meget meget mildt, for tiltalte var helt
nede i tempo. Tiltalte fik navnet på klasselæreren og gik derfra.
Der var mange, der så ham. Der var både et par pedeller og en
kvindelig skolelærer og en helt masse børn. Det var i et frikvarter,
og tiltalte var på ingen måde ude på at skjule, hvad han sig. Han
ønskede bare at konfrontere drengen med, at det ikke var o.k. at
stjæle.
F
har som vidne forklaret, at han er 16 år. Den pågældende dag
havde de haft idræt, som foregik udenfor, og vidnet var sammen
med 5-6 drenge på vej tilbage til skolen. De så en bold, der lå i en
have. En af hans kammerater spurgte, om de skulle tage den med
tilbage til skolen. Vidnet troede, at der ikke boede nogen i huset,
så derfor hoppede han over et lille hegn og bøjede sig ned for at
tage bolden. Han hørte, at der var en mand, der råbte »hey«, og
vidnet rejste sig op, men kunne ikke se nogen. Vidnet bøjede sig
derfor ned igen for at tage fat i bolden. Han hørte igen, at en mand
råbte »hey«. Han rejste sig op og så nu, at der var en mand i vinduet.
Vidnet hoppede nu ud af haven og løb sin vej. Manden løb efter
og råbte »stop«. Vidnet løb op mod døren ind til gymnastiksalen.
Ca. 10 meter før døren fik vidnet et skub i ryggen af manden, så
vidnets hoved røg ind i vinduet i døren. Vidnet prøvede at vende
sig om, men manden tog nu fat i nakken af vidnet og skubbede
igen vidnets hoved ind i døren. Vidnet, som stod med ryggen til
manden, forsøgte at vende sig om igen, men nu tog manden fat om
halsen på vidnet med begge hænder og blev ved med at kvæle
vidnet, så det begyndte at sortne for vidnets øjne. Få sekunder
senere slap manden sit tag og spurgte, hvad vidnets klasselærer
hed. Vidnet oplyste navnet på klasselæreren, og så gik manden.
Vidnet så, at der var to pedeller, som havde set det hele. På et
tidspunkt spurgte manden vidnet, om vidnet var en tyv. Det var,
mens vidnet var ved at blive kvalt, så vidnet kunne ikke svare på
det. Det var kun i få sekunder, at manden klemte om vidnets hals.
Spurgt af advokat Søren Vestergaard Hansen forklarede vidnet,
at han ikke husker, om de tjekkede, om det var en bold, der tilhørte
skolen. Han var klar over, at tiltalte løb efter ham, men han troede
ikke, at tiltalte var så tæt på, som tiltalte var, da de nåede frem til
døren. De fleste af kammeraterne var løbet deres vej, men der var
to, som ikke løb. Den ene af dem stod lige ved siden af og så
episoden.
Spurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at han har gået
til psykolog efter episoden, og det gør han stadig. Han lå i sin seng
i to uger, og derefter begyndte han i skole igen, men han havde
stadig hovedpine, og fra sin læge fik han at vide, at han ikke måtte
spille ishockey eller dyrke anden form for sport på grund af
hovedpinen.
C
har som vidne forklaret, at han er ansat ved - - - og var i den
anledning i gang med at rense en kloak på - - - Skole den 29. maj
2017 ved 12:30-tiden. Foreholdt bilag 5, fotomappe, sagens side
20, forklarede vidnet, at den røde cirkel viser, hvor dobbeltdøren
ind til gymnastiksalen er. Vidnet opholdt sig ved buskene nederst
til venstre i billedet og var som sagt i gang med at rense en kloak.
side 1
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106687_0002.png
TfK2018.141V - V2017.S.1863.17
Han stod med hovedet bøjet ned over kloakken, da han pludselig
hørte et ordentligt brag og derefter en, der råbte »er du tyveknægt,
er du tyveknægt, er du tyveknægt«. Det blev sagt tre gange hurtigt
efter hinanden. Vidnet vendte sig rundt og kiggede op mod døren,
som var ca. 40 meter væk. Han så, at der var to personer ved døren.
Den ene var en elev og den anden en voksen mand. Eleven stod
med ryggen op ad døren. Manden stod med front mod eleven.
Vidnet kunne se, at mandens underarm lå hen over halsen på eleven.
Han hørte nu manden spørge »hvem er din lærer«, og herefter
vendte manden sig om og gik væk. Inden han hørte det store brag,
havde han hørt, at nogen var kommet løbende, og han havde hørt,
at døren havde smækket nogle gange. Braget opfattede han som
en lyd af et slag. Det kunne lyde, som om det var et hoved, der blev
slået ind mod døren, men han så det ikke. Det var lyden af et slag.
Af advokat Søren Vestergaard Hansen foreholdt afhøringsrapport
af 26. juni 2017, sagens side 16, forklarede vidnet, at han ikke har
sagt til politiet, at han befandt sig ca. 75 meter væk fra
gerningsstedet. På det tidspunkt var han ikke klar over, hvor langt
der var fra der, hvor han stod, og op til døren. Da han fik
indkaldelsen til retsmødet, stod der, at han skulle forberede sig, og
i den anledning har han målt afstanden op, og det var ca. 40 meter.
Han talte efterfølgende med forurettedes klasselærer, og på vejen
hen til klasselæreren mødte han nogle piger, som han spurgte »hvad
skete der«, og de svarede »ingenting«. Han mødte også nogle
drenge, som sagde, at det var noget med en bold.
M
har, efter at have overværet de øvrige forklaringer, forklaret,
at han er tiltalte T's fætter, og de bor sammen. Han så ikke selve
episoden, men han talte med T, da denne kom hjem. T sagde, at
nogen havde taget bolden, og han havde jagtet dem. Herefter forlod
T bopælen. Lidt senere stod der 3 drenge uden for døren. Han har
i dag genkendt den ene som F. F ville sige undskyld. Vidnet sagde,
at det var helt okay, og at de ikke skulle være bange. Han spurgte,
om de var okay, og F svarede, at han havde lidt ondt i nakken.
Af politiattest af 5. juli 2017 fra læge - - - fremgår det, at F blev
undersøgt den 29. maj 2017 kl. 14:15. Under pkt. 5 »Det objektive
fund« fremgår følgende: »1. der observeres stor bule i hø side
tinding. 2. Små blodudtrædninger i begge øjne, højst sandsynligt
efter kvælertag! 3. Trykmærker og begyndende blodudtrædninger
på hals og omkring struben. 4. Herudover en hævelse og frisk
hudafskrabning i nakken.« Det fremgår endvidere af politiattesten,
at lægen har svaret ja til, at det forefundne kan være fremkommet
på den angivne tid og den angivne måde, og at F i ugerne efter
havde helt klare følger efter hjernerystelsen med blandt andet
hovedpine og koncentrationsvanskeligheder, samt at F formentlig
har brug for et længerevarende psykologforløb.
Der har til brug for sagen været foretaget undersøgelse af tiltaltes
personlige forhold, jf. retsplejelovens § 808. Det fremgår af
Kriminalforsorgens konklusion og begrundelse, at det er
Kriminalforsorgens vurdering, at tiltalte er egnet til at modtage en
helt eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, at
det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen
i prøvetiden, og at det tillige anbefales, at der fastsættes et betinget
vilkår om, at tiltalte skal undergive sig behandling mod misbrug
af euforiserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det
fornødent.
Tiltalte har om sine personlige forhold henvist til
personundersøgelsen.
lægeundersøgelsen senere samme dag kl. 14.15 blev konstateret
en stor bule i højre tinding, ligesom det støttes af vidnet C's
forklaring om, at han hørte lyden af et slag, og at det kunne lyde,
som om det var et hoved, der blev slået ind mod døren. Det fremgår
af politiattesten, at der ved lægeundersøgelsen kunne konstateres
blodudtrædninger i begge øjne og trykmærker og begyndende
blodudtrædninger på hals og omkring struben. På denne baggrund
og efter vidnet C's forklaring finder retten det bevist, at tiltalte holdt
sin ene underarm mod halsen på F, men det er ikke bevist, at tiltalte
holdt fast om F's hals med begge arme eller med hænderne. I dette
omfang findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage jf. straffelovens § 244,
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de
betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63,
jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 60
timer.
Erstatningspåstanden tages ikke under påkendelse, jf.
retsplejelovens § 992, stk. 1, idet oplysningerne er ufuldstændige.
Thi kendes for ret
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 40 dage
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende
betingelser:
1.
Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra
endelig dom.
2.
Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig
dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer.
3.
Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i
prøvetiden og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det
fornødent, efter deres nærmere bestemmelser i denne periode
undergive sig behandling for misbrug af euforiserende stoffer.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Vestre Landsrets dom
Retten i Hjørring har den 7. september 2017 afsagt dom i 1. instans
(rettens nr. - - -).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
---
Supplerende oplysninger
Der er for landsretten fremlagt yderligere lægelige oplysninger om
F's sygdomsforløb, herunder om svær hjernerystelse med svær
hovedpine og hukommelses- og koncentrationsbesvær.
Forklaringer
Tiltalte og vidnet F har for landsretten i det væsentlige forklaret
som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af V, M og H.
Tiltalte
har supplerende forklaret, at det kun var en af drengene,
der var inde i haven. Han undrede sig over, hvad han lavede i haven.
Da drengen var på vej væk, råbte han til drengen, at han skulle
stoppe, men det gjorde han ikke. Han kunne ikke løbe drengen op,
men nåede ham ved døren, hvor han var standset op. Braget fra
dobbeltdøren skyldtes, at dobbeltdøren smækkede i, da drengen
slap den ene dør, som han havde haft fat i med sin venstre hånd.
Drengen slap døren, da tiltalte greb fat i ham. Der kom også et
smæld fra døren, da nogle elever efterfølgende åbnede den, men
lod den smække i, da de så tiltalte og drengen. Drengen stod med
venstre side mod døren, så skaden på højre side af hans hoved kan
ikke passe med noget, som tiltalte har gjort. Han har ikke holdt sin
arm mod drengens hals.
side 2
Rettens begrundelse og afgørelse
Det kan som ubestridt lægges til grund, at tiltalte løb efter F fra sin
bopæl og op til dobbeltdøren ved gymnastiksalen på - - - Skole,
hvor tiltalte tog fat i F. F's forklaring om, at tiltalte to gange
skubbede ham, så hans hoved røg ind i døren, støttes af, at der ved
Copyright © 2018 Karnov Group Denmark A/S
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106687_0003.png
TfK2018.141V - V2017.S.1863.17
F
har supplerende forklaret, at han ikke stoppede op for at høre,
hvad manden, der råbte efter ham, ville. Han blev skubbet ca. 1
meter fra døren og ikke de 10 meter, der er gengivet i hans
forklaring for byretten. Han blev skubbet oppe ved skulderen. Han
var da med ryggen til tiltalte. Han var i løb, da han blev skubbet
og ramte ind i døren. Derefter tog tiltalte fat i nakken på ham og
skubbede hans hoved ind i dørens vindue. Så begyndte tiltalte at
kvæle ham. Tiltalte havde fat med begge hænder. Han stod med
ryggen til tiltalte. Der blev klemt til. Det føltes som lang tid, men
har nok ikke varet mere end et par sekunder. Han nåede aldrig at
forklare tiltalte, hvorfor han var gået ind i dennes have. Han havde
ikke på noget tidspunkt front mod tiltalte. Da tiltalte slap sit tag
omkring hans hals, så han ude til siden de to pedeller. De var nok
25 meter væk. En halv time senere gik han over for at sige undskyld
for at være gået ind i haven. Den, der åbnede døren, spurgte, hvad
der var sket, og om tiltalte havde gjort noget ved ham. Han svarede,
at han havde ondt i hovedet. Det var kammeraterne, der syntes, at
de skulle sige undskyld.
Han går ikke længere til psykolog. Han stoppede hermed for ca.
3 uger siden. Lægen sagde, at han skulle forholde sig roligt og gå
i seng. Han ville i skole et par dage efter, men havde ondt i hovedet,
så han gik hjem igen. Han var ved lægen igen senere. Han fik at
vide, at han fortsat skulle tage det roligt og ligge i sengen. Han var
ved lægen på ny den 29. juni 2017, hvor han fik lov til igen så småt
at begynde at dyrke sport.
V
har forklaret, at han var sammen med F den pågældende dag.
Der var en, der i ironi råbte, at »der ligger en ny klassebold«. F gik
ind i haven efter bolden, men løb væk igen, da en mand råbte efter
dem. Manden indhentede F ved hallen. Manden fik fat i F's krave
og spurgte, om F var en tyv. F blev slået op mod døren, men vidnet
så det ikke rigtigt, fordi han var langt væk. Han var længere væk
end retssalens længde. Foreholdt, at han til politiet skulle have
forklaret, at manden nu fik »F vendt om, således at de havde front
mod hinanden, og samtidig med at manden begyndte at råbe, tog
denne fat i kraven på F, som manden nu dunkede flere gange ind
i døren, som F således stødte imod med ryggen og muligt hovedet«,
har han forklaret, at han mener, at han til politiet har forklaret, at
tiltalte slyngede F to gange op i døren. Vidnet, F og M blev enige
om at gå over for at sige undskyld til manden.
F nåede lige at åbne døren ind til hallen halvt, inden tiltalte nåede
frem. Episoden mellem manden og F tog ikke ret lang tid. Den
varede nok et minut. Han kunne ikke se skrammer på F.
M
har forklaret, at han var sammen med F den pågældende dag.
F gik ind i haven, fordi de lige havde mistet deres klassebold. F
ville se, hvad der stod på den bold, der lå i haven. F, vidnet og V
løb væk. Vidnet løb til skolen og var ved cykelskuret 15-20 meter
væk, da han hørte et ordentligt klask. Han vendte sig om og så
manden have fat i kraven på F, hvorefter mandens hånd gled op
omkring F's hals. Foreholdt, at han til politiet skulle have forklaret,
at »straks ved ankomsten skubbede manden F i ryggen, således at
F med stor kraft stødte ind i døren. Således også F's hoved, og der
lød et større klask, da F's hoved ramte glasruden«, har han forklaret,
at han ikke selv har set et skub, men F har fortalt ham om det. Han
hørte klasket.
Manden og F havde front mod hinanden. Det var mandens venstre
hånd, der var ved F's hals. Han så, at F forsøgte at komme ind i
gymnastiksalen. V og to pedeller var også til stede ved hallen. Der
var ikke frikvarter. Episoden mellem manden og F tog nok højst
30 sekunder. Hele forløbet tog nok et par minutter. F ville gerne
over for at sige undskyld. Manden, der åbnede døren, sagde, at
tiltalte havde overreageret. Vidnet så ikke skader på F.
H
har forklaret, at han var på skolen den pågældende dag. Han er
ansat som pedel. Han var ved gymnastikhallen, da han så en episode
Copyright © 2018 Karnov Group Denmark A/S
med en dreng, der kom løbende. Så lød der et klask, og han så to
personer, der stod ved døren til hallen. Han troede først, at det var
to elever. Han havde ikke helt frit udsyn på grund af en stolpe til
et halvtag. Der blev flere gange højt spurgt, »er du en tyveknægt«,
og så gik det op for vidnet, at det var en elev og en mand. Det så
ud, som om manden havde en arm hen over brystet på drengen.
Vidnet var nok 30 meter væk. Han kan ikke sige, om det klask, han
hørte, skyldtes, at dobbeltdørene smækkede i, eller at en person
blev smækket op i dørene, men efter braget, så han hen mod
episoden. Der mangler en plastikliste på dobbeltdøren, så dørene
smækker i metal mod metal.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, og som er bestyrket efter
bevisførelsen for landsretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet
skyldig som sket.
Straffen er passende udmålt. Landsretten har herved på den ene
side lagt vægt på voldens omfang og de skader, der er konstateret
i forbindelse med lægeundersøgelsen af F, og på den anden side
det forudgående forløb. Det tiltrædes, at straffen er gjort betinget
som sket.
Efter de foreliggende lægelige oplysninger om F's sygdomsforløb
og F's forklaring om følgerne af volden lægges det til grund, at han
har været sengeliggende en del af perioden og på grund af
hjernerystelse har været afskåret fra at deltage i skolearbejdet og i
fritidsaktiviteter. De juridiske dommere tager herefter
godtgørelseskravet til følge som nedenfor bestemt.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom, dog således at
tiltalte skal betale godtgørelse for svie og smerte.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal til F, ved advokat, inden 14 dage betale 6.240 kr. med
tillæg af procesrente fra den 7. september 2017.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
side 3