Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt
2106686_0001.png
UfR ONLINE
U.2018.507H
U.2018.507H - TfK2018.70/2H
Af en politiattest fremgår det, at A henvendte sig hos en læge,
hvor han blev undersøgt den 17. maj 2016 kl. ca. 13.30. Ved
undersøgelsen fandt lægen en flænge over højre øre på 3,5 cm og
en flænge over venstre øre på ca. 1,5 cm. Flængen over højre øre
blev syet med 4 sting.
Kriminalforsorgen, KIF Holstebro, har undersøgt tiltaltes forhold,
jf. retsplejelovens § 808. Forsorgen har på grundlag af
undersøgelsen afgivet en udtalelse af 7. november 2016. Det
fremgår af denne, at tiltalte har gode og velordnede personlige og
sociale forhold, og at han derfor er egnet til at modtage en betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er i lære
som industritekniker. Det er et 4-årigt læreforløb. Han bor stadig
hjemme hos forældrene.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ved afgørelsen af sagen lægger retten vægt på forklaringen fra A,
hvorefter tiltalte gav ham i alt tre slag med det stykke metal, der
af politiet er vejet til ca. 900 gram. Det første ramte A i baghovedet.
Det næste ramte mest foran i hans hoved, mens det tredje ramte på
hans arm, idet han ville værge for sig. Denne forklaring har støtte
i oplysningerne i politiattesten.
På baggrund heraf er det efter rettens vurdering bevist, at tiltalte
er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 245,
stk. 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den
betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte begik volden, efter at forurettede
havde været med til at provokere tiltalte blandt andet ved at sige,
at tiltalte »bare kunne komme«. Volden havde kun midlertidige
følger for forurettede. Tiltalte har gode personlige forhold. Nu er
der gået næsten et år, siden volden blev begået, og der gik mere
end 9 måneder fra gerningstidspunktet, til sagen blev modtaget i
retten. Under disse omstændigheder har retten undtagelsesvis
vurderet, at det er forsvarligt at gøre hele straffen betinget på det
anførte vilkår.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T, straffes med fængsel i 3 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende
betingelse:
Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra
endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
509
Vestre Landsrets dom 14. juni 2017 (7. afd.), S-0936-17
(dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Chris Olesen, Marianne
Hornbjerg (kst.) med domsmænd).
Retten i Herning har den 2. maj 2017 afsagt dom i 1. instans (- -
-).
Påstande
Anklagemyndigheden
har påstået skærpelse, navnlig således at
straffen gøres ubetinget.
Tiltalte
har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Af journalnotat af 17. maj 2017 fra praktiserende læge Rasmus
D. Christensen vedrørende A fremgår bl.a.:
»I venstre side af hovedet ses foran og over venstre øre, 1,5 cm
lang flænge, gaber minimalt.
Denne limes. Er varslet om symptomer på hjernerystelse, og
anbefalet at tage den helt med ro de næste min 24 timer.«
side 1
TfK2018.70/2
Der var undtagelsesvis grundlag for at gøre en straf på
fængsel i 60 dage for grov vold omfattet af straffelovens §
245 betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Strafferet 21.2, 31.9 og 32.2.
♦ Den tiltalte, T, der var 18 år, var skyldig i grov vold efter
straffelovens § 245, idet han i et skolelokale slog en anden
elev, A, to gange i hovedet med et ca. 900 gram tungt stykke
metal, ligesom han ramte A på armen. Slagene medførte en
mindre syningskrævende skade i A's
508
hoved. T begik volden efter, at A, der også tidligere havde
udsat T for drillerier, havde forstyrret ham i arbejdet med at
løse en opgave. T havde flere gange forud opfordret A til at
ophøre med drillerierne. For Højesteret angik sagen alene
strafudmålingen. Højesteret fandt ikke grundlag for at forhøje
den udmålte straf på 60 dages fængsel. Højesteret udtalte, at
udgangspunktet ved grov vold, jf. straffelovens § 245, fortsat
er ubetinget fængsel, og at betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste kun vil kunne anvendes, hvis særlige grunde
efter en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte
sag taler for det. Højesteret udtalte endvidere, at der navnlig
vil være grund til at overveje spørgsmålet i tilfælde, hvor der
fastsættes en kortere frihedsstraf, hvor den tiltalte er ung og
ustraffet samt har gode personlige forhold, hvor volden er
udøvet som en spontan reaktion på en forudgående
uoverensstemmelse med forurettede, og hvor volden kun har
medført begrænset skade. Højesteret fandt på denne baggrund,
at der efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen
var tilstrækkeligt grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen
for T betinget med vilkår om samfundstjeneste. Højesteret
stadfæstede herefter landsrettens dom.
(1)
H.D. 24. oktober 2017 i sag 183/2017 (1. afd.)
Anklagemyndigheden
mod
T (adv. Henrik Thorstholm, Skjern, besk.).
Retten i Hernings dom af 2. maj 2017, 99-635/2017
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 27. februar 2017.
T er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 245, stk. 1, legemesangreb af særlig rå, brutal
eller farlig karakter, ved
den 17. maj 2016, ca. kl. 13.00, på - - -
Skole, - - -, at have slået A flere gange i hovedet med et ca. 900
gram tungt stykke metal, ligesom tiltalte ramte A på armen, da A
værgede for sig, hvilket bl.a. medførte syningskrævende skader.
Påstande
Anklagemyndigheden
har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte, T,
har erkendt sig skyldig med den begrænsning, at han
alene mener at have slået A to gange med metalstykket.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnet A.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Det fremgår af en politirapport, at det metalstykke, som tiltalte
slog A med, vejede ca. 900 gram.
Copyright © 2018 Karnov Group Denmark A/S
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106686_0002.png
UfR ONLINE
Forklaringer
Tiltalte
har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.
instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han havde haft undervisning
på hold med A omkring halvdelen af tiden siden januar 2016. Den
17. maj 2016 havde været en forholdsvis normal dag bortset fra,
at han var sent på den med en opgave. Det gik ham på, at han var
bagud med opgaven, idet han nødig ville dumpe faget. A og dennes
kammerater sad to til tre meter bagved skråt til højre for tiltalte og
kammeraten B. Tiltalte havde svært ved at koncentrere sig, fordi
der blev kastet med sølvpapirskugler bagfra. Læreren opdagede
ikke, hvad der skete, og tiltalte tænkte ikke på at bede ham om
hjælp.
Hvis der havde ligget et penalhus ved siden af ham, kunne han
have taget dette. Det var en »sekundreaktion«. Han husker ikke,
om han slog to elle tre gange. Han mener, at han kun slog to gange.
Han er stadig i gang med sit uddannelsesforløb. Han arbejder p.t.
fuld tid. Han skal på et skoleforløb igen til januar 2018. Han har
ikke talt med A siden episoden. Han ved heller ikke, hvad han skal
sige til ham - andet end undskyld. Tiltalte bor fortsat hos sine
forældre.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter voldens karakter, herunder de forvoldte skader, og baggrunden
herfor finder landsretten, at straffen passende kan udmåles til
fængsel i 60 dage.
Det må anses for forudsat i forarbejderne til lov nr. 152 af 18.
februar 2015 om ændring af reglerne om samfundstjeneste mv., at
udgangspunktet ved grov vold, jf. straffelovens § 245, fortsat er,
at der skal fastsættes en ubetinget frihedsstraf, og at en betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste kun vil kunne anvendes, hvis
særlige grunde taler for det, jf. Højesterets dom af 25. april 2017
(sag 12/2017).
3 voterende udtaler:
Vi finder under hensyn til det forudgående forløb og voldens
begrænsede skader sammenholdt med tiltaltes gode personlige
forhold, at der uanset voldens karakter er grundlag for
undtagelsesvis at gøre straffen betinget med vilkår om
samfundstjeneste som nedenfor bestemt.
3 voterende udtaler:
Vi finder under hensyn til voldens karakter og til
omstændighederne i øvrigt, at der ikke er grundlag for
undtagelsesvis at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om
samfundstjeneste, selvom volden alene har påført forurettede
begrænsede skader.
Der træffes afgørelse efter udfaldet af stemmeafgivningen.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom ændres, således at straffen nedsættes til 60 dages
fængsel, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes
og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse
af,
at
tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,
at
tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen,
og
at
tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer efter
kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 6
måneder.
Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Copyright © 2018 Karnov Group Denmark A/S
U.2018.507H - TfK2018.70/2H
Højesterets dom
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 2. maj
2017 og af Vestre Landsrets 7. afdeling den 14. juni 2017.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen,
Vibeke Rønne, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen og Lars Apostoli.
Påstande
Dommen er anket af
anklagemyndigheden
med påstand om
skærpelse.
T har påstået stadfæstelse.
Anbringender
Anklagemyndigheden
har anført navnlig, at det fremgår af
forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af
straffelovens regler om samfundstjeneste, at straffen for grov vold
fortsat som udgangspunkt er ubetinget fængsel. Der skal således
foreligge særlige omstændigheder, hvis straffen undtagelsesvis skal
gøres
510
betinget med vilkår om samfundstjeneste, jf. Højesterets domme
UfR 2017.2170 og UfR 2011.1322.
I den konkrete sag foreligger ikke sådanne særlige
omstændigheder, som efter en individuel vurdering kan begrunde,
at straffen undtagelsesvis gøres betinget med vilkår om
samfundstjeneste. Ved vurderingen af grovheden og karakteren af
den udøvede vold har det særlig vægt, at tiltalte slog forurettede
flere gange i hovedet med et ca. 900 gram tungt stykke metal med
skarpe kanter. Det var en uproportional reaktion på forurettedes
provokationer. Under disse omstændigheder kan det ikke føre til
et andet resultat, at skaderne på forurettede var forholdsvis
begrænsede, at tiltalte kun var 18 år på gerningstidspunktet, at han
er ustraffet, og at han har gode personlige forhold.
Den udmålte straf på 60 dages fængsel bør endvidere skærpes
under hensyn til karakteren og grovheden af volden og
omstændighederne i øvrigt.
T
har anført navnlig, at der i denne sag er grundlag for
undtagelsesvis at gøre straffen for grov vold betinget med vilkår
om samfundstjeneste.
Volden har karakter af en uoverlagt affekthandling i en presset
situation, idet han var bagud med sin opgave i fysiktimen og blev
generet af forurettede, der kastede med sølvpapirskugler efter ham
og en sidekammerat. Forurettede, der også tidligere havde drillet
ham, havde nægtet at følge hans gentagne anmodninger om at
ophøre med drillerierne og havde i stedet provokeret yderligere
ved at sige, at han »bare kunne komme«. Voldshandlingen blev
således udløst af helt ekstraordinære omstændigheder og skal
bedømmes i sammenhæng med hans unge alder og usædvanligt
gode personlige forhold.
Domsmænd har deltaget i byrettens og landsrettens behandling
af sagen, og i begge instanser var resultatet en betinget dom. Der
er ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre den konkrete vurdering,
som dommen er udtryk for, hverken for så vidt angår
strafudmålingen eller spørgsmålet om betinget dom.
Supplerende sagsfremstilling
T
har for byretten forklaret, at han ikke kender A på anden måde,
end at de har gået på grundforløb sammen på - - - Skole. De gik
på hver sin linje, men havde nogle fælles timer, blandt andet i fysik.
Den 17. maj 2016 havde de fysiktime. Han var bagud med sine
opgaver. Pludselig blev hans sidekammerat, B, næsten ramt af en
stor sølvpapirskugle. Den røg lige forbi B's hoved. Det var nogle
klassekammerater, der havde kastet dem. Klassekammeraterne sad
bagved til højre for B og ham. Det var A og et par stykker til. De
grinede. Han vendte sig om igen for at koncentrere sig videre om
sin opgave. Så kom der to kugler mere. Han så ikke, hvem der
kastede dem, men han var ikke i tvivl om, at det var fra A og de to
side 2
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106686_0003.png
UfR ONLINE
andre. Da han vendte sig i retning mod dem igen, så han, at A sad
med en kugle i hånden. Han bad dem om at holde op med at kaste.
A reagerede ikke. Kort efter kom der en kugle mere, der røg hen
over hans tastatur. Han sagde til A, at han skulle holde op, ellers
ville han få A til at stoppe. Der havde gennem en periode været en
dårlig stemning mellem ham og B på den ene side og A på den
anden. A svarede: »Jamen så kom da«. Derefter gik klappen ned
for ham. Han blev simpelthen så rasende. Han greb ud efter det
første det bedste, han kunne finde. Han fik fat i et stykke metal,
som de brugte til at måle op som led i undervisningen. Det tog han
i sin højre hånd. Så gik han hen til A. Med sin højre hånd slog han
ned i retning mod A's skulder. Han slog vist et par slag, så standsede
han af sig selv. Kort efter blev han skubbet væk af A's kammerat.
Han slog hårdt. Hans ene ringfinger var i klemme mellem
metalstykket og A, og den kom til at bløde. De skader, som ses på
billederne af A, og som er beskrevet i politiattesten, er nogle, som
han har forårsaget. Der kom en lærer, C, til. C fik ham trukket væk
fra A.
Han havde tidligere haft kontroverser med A. Det havde hans
sidekammerat, B, også. Han følte sig rimelig stresset, fordi han var
bagud med at aflevere en rapport. C var til stede, da det skete.
A
har for byretten forklaret, at han går på - - - Skole. Det gjorde
han også sidste forår. Han gik i klasse med tiltalte, men de kendte
ikke hinanden særlig godt. De havde dog drillet hinanden lidt. Det
var nok mest ham, der var efter tiltalte. Det var ikke ham, der havde
kastet nogen af sølvpapirskuglerne, men nogle af
klassekammeraterne, der sad ved siden af ham. Der havde tidligere
været kontroverser mellem tiltalte og ham. Da han af tiltalte fik at
vide, at han skulle holde op, for ellers ville tiltalte få ham til at
holde op, svarede han, at tiltalte bare kunne komme. Det fik tiltalte
til at rejse sig, tage metalstykket, som de brugte som led i
undervisningen, i den ene hånd og gå hen til ham. Uden at sige
noget begyndte tiltalte at slå ham med metalstykket. Det første slag
ramte ham i baghovedet. Det næste ramte foran. Det sidste ramte
på armen. Han tog fra skolen direkte til lægehuset i - - -. Der fik
han konstateret de skader, der er beskrevet under de objektive fund
i politiattesten. Den fortil blev limet, mens den i baghovedet blev
syet. Han har haft hovedpine flere gange siden episoden, men han
ved ikke, om det skyldes efterveer af slagene.
Af en personundersøgelse af 29. september 2017 indhentet til
brug for sagens behandling i Højesteret fremgår bl.a.:
»RESUMÉ:
Personundersøgelsen … omhandler den 19 årige T …
Fortsat i dag har T et godt forhold til hele sin familie.
511
I 2016 gik han på teknisk skole i et forløb som industritekniker.
Han har i februar 2017 fået en læreplads i faget, hvor han skal være
endnu i 3 år, inden han har fuldført sin uddannelse.
Han betegner sin arbejdsplads som rigtig god, hvorfor han trives
med sit arbejde.
T er fortsat ugift, han har ingen børn, og han har intet fast
kæresteforhold.
Hver 14. dag får T i løb udbetalt 4.000 kr., han har ingen formue.
Månedlig har han faste udgifter på cirka 2.000 kr., han har ingen
gæld.
T's fritidsinteresser er også i dag videospil, som både han selv og
kammeraterne hygger sig med.
De kammerater han omgås er alderssvarende fornuftige unge
mennesker, der alle er i arbejde eller er under uddannelse.
Både fysisk og psykisk er T rask. Han får ikke ordineret medicin
af nogen art. T opfatter selv, han har et stille og roligt temperament.
Copyright © 2018 Karnov Group Denmark A/S
U.2018.507H - TfK2018.70/2H
På intet tidspunkt har T haft problemer i forhold til alkohol, og
han har aldrig eksperimenteret med euforiserende stoffer.
Det er T's fremtidsplan at gennemføre sin uddannelse som
industritekniker og efterfølgende at arbejde inden for faget.
På sigt kunne han tænke sig at videreuddanne sig som ingeniør.
Såfremt T skulle blive idømt samfundstjeneste, vil han være
positiv indstillet over for en sådan ordning. Han har ikke noget
imod at komme under tilsyn af Kriminalforsorgen.
T er en veltalende person, der synes lidt genert. Han besvarede
åbent og villigt de stillede spørgsmål.
Ud fra det foreliggende synes han at være en velfungerende, stabil
person med et positivt livssyn.
KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUNDELSE
Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage
en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste,
hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af
Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på T's gode og
velordnede personlige og sociale forhold, herunder at han er igang
med en faguddannelse.
Endvidere har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at T er motiveret
for at samarbejde med Kriminalforsorgen og [er] indstillet på at
gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.«
Højesterets begrundelse og resultat
T er dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved i et
skolelokale at have slået en anden elev, A, to gange i hovedet med
et ca. 900 gram tungt stykke metal, ligesom han ramte A på armen,
da denne værgede for sig. Slagene i hovedet medførte bl.a. en
mindre syningskrævende skade. T, som på gerningstidspunktet var
18 år, begik volden, efter at A - som også tidligere havde udsat
ham for drillerier - flere gange havde forstyrret ham i arbejdet med
at løse en opgave. A havde undladt at følge T's gentagne
opfordringer om at ophøre med drillerierne og havde i stedet sagt,
at han »bare kunne komme«, hvorefter T i ophidset tilstand havde
grebet ud efter det nævnte metalstykke og overfaldet A.
For Højesteret angår sagen alene strafudmålingen.
Højesteret finder, at der under de anførte omstændigheder ikke
er tilstrækkeligt grundlag for at forhøje den udmålte straf på 60
dages fængsel.
Spørgsmålet er herefter, om fængselsstraffen skal være ubetinget
eller gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Som anført i Højesterets dom af 25. april 2017 (UfR 2017.2170)
er det i forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring
af reglerne om samfundstjeneste mv. forudsat, at udgangspunktet
ved grov vold, jf. straffelovens § 245, fortsat er ubetinget
fængselsstraf, og at betinget dom med vilkår om samfundstjeneste
kun vil kunne anvendes, hvis særlige grunde taler for det. Denne
mulighed forelå også før ændringen af reglerne om
samfundstjeneste, jf. f.eks. Højesterets dom af 8. februar 2011 (UfR
2011.1322).
Det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i den
enkelte sag, om der foreligger sådanne særlige grunde, at straffen
for grov vold omfattet af straffelovens § 245 undtagelsesvis skal
gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Det er derfor ikke
muligt udtømmende at angive området for samfundstjeneste ved
overtrædelse af straffelovens § 245. Der er dog navnlig grund til
at overveje spørgsmålet i tilfælde, hvor der fastsættes en kortere
fængselsstraf, hvor den tiltalte er ung og ustraffet og har gode
personlige forhold, hvor volden er udøvet som en spontan reaktion
side 3
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106686_0004.png
UfR ONLINE
på en forudgående uoverensstemmelse med forurettede, og hvor
volden kun har medført begrænset skade på forurettede.
I det foreliggende tilfælde blev volden udløst af et spontant
vredesudbrud i en presset situation efter forurettedes gentagne
drillerier og provokationer, og skaderne på forurettede var
begrænsede. Herefter og under hensyn til, at T kun var 18 år på
gerningstidspunktet, at han er ustraffet og har gode personlige
forhold, tiltræder Højesteret efter en samlet vurdering, at der er
512
tilstrækkeligt grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen betinget
med vilkår om samfundstjeneste.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.
Thi kendes for ret
Landsrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
1
FT 2014-15, till. A, lovforslag nr. 50, bem. pkt. 4.2.5.4. og bem. till. nr.
2, bet. nr. 1545/2014, pkt. 7.4.3., U 2011.1322 H, U 2016.2484 H og U
2017.2170 H.
U.2018.507H - TfK2018.70/2H
Copyright © 2018 Karnov Group Denmark A/S
side 4