Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt
2106556_0001.png
TfK2016.287/2V - V2015.S.1853.15
V2015.S-1853-15
TfK2016.287/2
50 dages fængsel for vold mod dørmand gjort betinget med
vilkår om samfundstjeneste.
Strafferet 21.2 og 32.2.
T, født 1997, blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens
§ 244, jf. § 247, stk. 2, ved en nat uden for et værtshus at have
slået F, der var på arbejde som dørmand, med knyttet hånd to
gange i ansigtet. Det fremgik af F's forklaring, at T forsøgte at
komme ind på værtshuset, efter at have været ude at ryge, og at
T ville mase sig forbi F, der satte en hånd på T's bryst og skubbede
ham væk. De diskuterede, hvorefter T slog F. Straffen blev udmålt
til fængsel i 50 dage. Uanset at der var tale om vold begået mod
en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for
vold, fandt landsretten det forsvarligt undtagelsesvist at gøre
straffen betinget med vilkår om 60 timers samfundstjeneste.
Landsretten lagde herved vægt på de begrænsede skader, der
fulgte af volden, T's unge alder (18 år på gerningstidspunktet),
samt at T ikke tidligere var straffet og var fundet egnet til at ud-
føre samfundstjeneste.
V.L.D. 9. december 2015 i anke 13. afd. S-1853-15
(Elisabeth Mejnertz, Jens Hartig Danielsen og Jacob Svenning Jønsson
(kst.) med domsmænd).
Af politiattest af 17. marts 2015 vedrørende vidnet F fremgår, at
vidnet henvendte sig på skadestuen den 23. januar 2015, kl. 04.50.
Det fremgår under »Det objektive fund«:
»Der ses rødme og hævelse over venstre kindben, et område sva-
rende til ca 2 x 2 cm. Ingen fejlstilling. Direkte ømhed svarende
hertil, men ingen indirekte ømhed. Rødme og hævelse venstre side
af overlæbe og der ses overfladiske skader på indersiden af overlæ-
ben efter tryk mod tænderne. Ellers uøm svarende til resten af hoved
og ansigtsskelet og kæbe med normalt sammenbid uden smerter.
Uøm svarende til nakkehvirvler. Intet flåd fra ører og næse. Angiver
ingen øvrige skader.«
Kriminalforsorgen har den 27. august 2015 udarbejdet en under-
søgelse af tiltaltes personlige forhold og har fundet ham egnet til
at modtage en betinget dom samt egnet til at udføre samfundstjene-
ste.
Rettens begrundelse og afgørelse
To voterende udtaler
Vidnerne F og D har afgivet forklaringer, der er modstridende med
forklaringerne afgivet af vidnerne A og B. Vidnet C har forklaret,
at hun ikke har set tiltalte slå vidnet F. Det er herefter ikke bevist,
at tiltalte har udøvet den vold, der er beskrevet i anklageskriftet.
Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
En voterende udtaler
Vidnerne F og D har afgivet troværdige og detaljerede forklaringer,
hvorefter tiltalte slog vidnet F i ansigtet to gange med knyttet hånd.
Forklaringerne støttes af de oplysninger, der fremgår af lægeattesten
vedrørende vidnet F. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i
anklageskriftet.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Anklagemyndigheden
mod
T (adv. Troels Lind Pedersen, Åbyhøj).
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 13. juli 2015.
T er tiltalt for overtrædelse af:
straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2, for vold mod en person der
efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold,
ved
den 23. januar 2015 ca. kl. 01.10 ud for Mojo, Skolegade,
Aarhus C, flere gange at have slået dørmand F i ansigtet.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået tiltalte dømt efter anklageskriftet
og straffet med ubetinget fængsel i 40 dage.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne F, A, B, C og D.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Af politiattest af 6. marts 2015 vedrørende tiltalte fremgår, at til-
talte henvendte sig på skadestuen den 23. januar 2015, kl. 17.28.
Det fremgår under »Det objektive fund«:
»- ca 5 mm brede furer omkring
begge
håndled.
- polpotionsømheder samt indirekte ømheder svarende til hø.
håndled + hø. albue
- nedsat blodforsyning i hø håndflade«
Det fremgår videre på spørgsmålet, om der er foretaget røntgenfo-
tografering, og hvad fotograferingen i givet fald viste:
»Ja - ingen brud ved hø håndled
- mistanke om brud ved hø. albue som blev afkræftet ved Rtg.
konference den 26/1/2015.«
Retten i Aarhus' dom af 14. september 2015, 72-
5562/2015
Thi kendes for ret
Tiltalte T frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Vestre Landsrets dom
Retten i Aarhus har den 14. september 2015 afsagt dom i 1. instans
(rettens nr. - - -).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse
med tiltalen i 1. instans.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne F, A, B, C og D har for landsretten i det væ-
sentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte
har supplerende forklaret, at han ikke havde drukket, før
han tog ind til byen omkring ved nitiden. Han fik nogle drinks på
Hekkenfeldt og nogle shots på Mojo, men kan ikke huske, hvor
meget han i alt fik at drikke. Der var ikke en dårlig stemning mellem
ham og dørmanden, da dørmanden sagde, at han ikke måtte ryge
uden for rygeområdet. Da dørmanden ikke ville lukke ham ind
igen, følte han, at dørmanden »stak en kæp i hjulet«, fordi alle hans
kammerater var inde på Hekkenfeldt, og han bare ville have en
hyggelig aften. Han vil tro, at han forsøgte at komme ind igen på
Hekkenfeldt to gange. H måtte senere gerne komme ind på Hekken-
feldt, og han blev nok lidt sur over dét, og derfor kom han og dør-
manden nok lidt op at toppes. Foreholdt afhøringsrapport af 16.
marts 2015, hvoraf det fremgår, at da han på et tidspunkt igen ret-
tede henvendelse til dørmanden ved Hekkenfeldt, begyndte han og
dørmanden at tage fat i hinanden og skubbe lidt frem og tilbage,
side 1
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106556_0002.png
TfK2016.287/2V - V2015.S.1853.15
har han forklaret, at han ikke kan huske præcist, at han har forklaret
sådan. Han kan ikke huske, at han har skubbet til dørmanden. Han
kan heller ikke i dag huske, om han har slået efter dørmanden. Han
kan ikke forklare, hvorfra den rødme, der ses på fotografiet af hans
hånd, kommer fra. Efter han blev væltet omkuld af dørmændene,
kan han kun huske, hvordan han lå på jorden med armene, og
hvordan han kaldte på sin kammerat A. Hans anholdelse var en
voldsom oplevelse, og han har aldrig prøvet noget tilsvarende før.
Han ved ikke, hvem pigen, der optog episoden med sin mobiltele-
fon, er, men han har hørt om hende i forbindelse med sagen.
F
har supplerende forklaret, at han den pågældende aften havde
en jakke og en rullekravetrøje på, hvorpå der stod Security. Da han
sendte tiltalte ud af baren, tænkte han, at det var dét, og regnede
med, at tiltalte kunne komme ind igen, når han havde røget færdig.
Tiltaltes ven, der havde tisset, blev ikke lukket ind igen. Hvis han
alligevel kom ind, må det være, fordi han er smuttet forbi vidnet.
Han kan ikke huske, hvornår tiltalte nævnte sin mor. Han sagde til
tiltalte, at det ikke kom sagen ved, at hans mor var syg. Han har
ikke sagt »fuck din mor« til tiltalte. Den slags ligger ikke til ham.
Situationen spidsede til, da tiltalte ville mase sig forbi ham. Han
satte en hånd på tiltaltes bryst og skubbede ham væk. Han diskute-
rede fortsat med tiltalte, der var ophidset, og pludselig ud af det
blå gav tiltalte ham et svingslag med højre knyttede hånd. Det kom
fuldstændig bag på ham, og derfor nåede han ikke at parere. Da
tiltalte gav ham det andet slag med knyttet hånd, ramte det ham på
overlæben. Foreholdt afhøringsrapport af 23. januar 2015, hvoraf
fremgår, at tiltalte først ramte ham på overlæben og derefter på
kindbenet, har han forklaret, at det ikke er sådan, han husker slage-
nes rækkefølge i dag. Foreholdt et fotografi, som politiet tog af
ham i forbindelse med episoden, har han forklaret, at den rødme,
der ses på hans kindben og overlæbe, stammer fra de to slag, som
tiltalte gav ham. Han er sikker på, at han og tiltalte ikke havde fat
i hinanden. Han er også sikker på, at han ikke havde fat om halsen
på nogle af vidnerne. Han har ikke bedt nogen om at slette en
filmoptagelse.
Den pågældende aften havde han ikke nogen fysiske konfrontatio-
ner med andre gæster. Det har han i øvrigt sjældent. Han og vidnet
D talte ganske kort om sagen efter dens behandling i byretten, og
de har ikke talt nærmere om den senere.
A
har supplerende forklaret, at han ikke rigtig kan huske, hvori
det »problem«, tiltalte havde med en dørmand, bestod. Han så ikke,
hvem det var af tiltalte og dørmanden, der begyndte at skubbe.
Tiltalte så ikke glad ud, og det var derfor, han forsøgte at skille
dem ad. Han opfattede det ikke sådan, at der var andre, der forsøgte
at skille tiltalte og dørmanden ad. Han fik mærkerne på halsen, da
han forsøgte at skille tiltalte og dørmanden ad, fordi dørmanden
kort havde fat om vidnets hals. Foreholdt politirapport af 23. januar
2015, hvoraf fremgår, at vidnet oplyste, at dørmanden F havde taget
kvælertag på ham, kan han huske, at han har forklaret sådan til
politiet. Da politiet var kommet frem, sagde dørmanden til B, at
hvis han ikke slettede optagelsen, så kunne han også komme med
politiet. Han kan ikke huske, om han har været på politistationen
sammen med tiltalte.
B
har supplerende forklaret, at tiltalte accepterede det, da han
sagde til tiltalte, at de skulle tage den med ro. Han så ikke, hvad
der skete, før dørmanden og tiltalte begyndte at hive hinanden i
trøjerne. Han er helt sikker på, at han ikke har set, at tiltalte slog.
C
har supplerende forklaret, at hun ikke kender tiltaltes kammera-
ter eller dørmanden fra Mojo. Hun kendte ikke på daværende tids-
punkt årsagen til, at tiltalte ikke måtte komme ind på Hekkenfeldt
igen. Det er hendes opfattelse, at dørmanden F tog det stille og roligt
og hverken hævede stemmen eller virkede fysisk truende over for
tiltalte. Efter episoden har hun kort talt med F om sagen.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S
D
har supplerende forklaret, at han kan huske, at tiltalte fortalte,
hvad dørmanden på Hekkenfeldt havde sagt om tiltaltes mor, fordi
det lød aparte. Foreholdt afhøringsrapport af 17. februar 2015,
hvoraf fremgår, at han til politiet har forklaret, at tiltalte bl.a. sagde
til ham, at udsmideren på Hekkenfeldt var en kæmpe idiot, har
vidnet forklaret, at det nok skal passe.
Han sagde til F, at han skulle være rolig, fordi han og F ikke ar-
bejdede i samme selskab, og fordi han ikke ønskede, at situationen
skulle eskalere. Han bemærkede kun, at der var en pige, der filmede,
og han udpegede hende til politiet. Han kender F, fordi de er kolle-
ger, der som dørmænd står ved beværtninger over for hinanden og
jævnligt er vidner i sager. Han har ikke talt nærmere med F om
sagen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmålet
Fire voterende udtaler:
F har forklaret, at medens han var på arbejde som dørmand, slog
tiltalte ham med knyttet højre hånd to gange i ansigtet. Forklaringen
støttes af en politiattest og et fotografi af F, der er optaget af politiet
umiddelbart efter episoden, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ses
rødme og hævelse over venstre kindben og venstre side af overlæ-
ben. Endvidere støttes forklaringen af et fotografi af tiltaltes højre
hånd, der er optaget af politiet i forbindelse med anholdelsen af
tiltalte, hvor der ses let rødme omkring knoerne ved højre lange-
mand og pegefinger. F's forklaring støttes tillige af, at hans kollega
D har forklaret, at han så tiltalte tildele F to slag. Tiltalte har ikke
kunnet huske noget nærmere om episoden, og det kan efter omstæn-
dighederne i forbindelse med episoden ikke tillægges afgørende
betydning, at de øvrige vidner i sagen ikke har set tiltalte slå F. På
denne baggrund anser vi det for bevist, at tiltalte er skyldig i over-
ensstemmelse med tiltalen.
To voterende udtaler:
De objektive fund kan muligvis skyldes den tumult, der fandt sted
i forbindelse med anholdelsen, og i øvrigt af de af byretten har an-
førte grunde, stemmer vi for at frifinde tiltalte.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen finder landsretten tiltalte
skyldig i tiltalen.
Sanktionsspørgsmålet
Volden er begået mod en dørmand, og straffen, der fastsættes i
medfør af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2, kan derfor passende
udmåles til fængsel i 50 dage.
Uanset at der er tale om vold begået mod en person, der efter ka-
rakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold, finder landsretten
det forsvarligt undtagelsesvis at gøre straffen betinget med vilkår
om samfundstjeneste som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 62
og § 63. Landsretten har herved lagt vægt på de begrænsede skader,
der fulgte af volden, tiltaltes unge alder, samt at tiltalte ikke tidligere
er straffet og er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T, straffes med fængsel i 50 dage, der gøres betinget, idet
fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på
1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke
begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn
af Kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste
i 60 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse inden for en
længstetid på 6 måneder.
Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.
side 2