L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt

TfK2015.1050OE - OE2015.S.1021.15

OE2015.S-1021-15

TfK2015.1050

Betinget fængsel i 40 dage med vilkår om samfundstjeneste

for vold efter straffelovens § 244 ved at have sparket 6-årig

søn på låret.

Strafferet 21.2, 32.2.

T, født 1974, blev fundet skyldig i at have sparket sin da 6-årige

søn flere gange på låret med mærker til følge. Byretten fastsatte

i medfør af straffelovens § 244 straffen til fængsel i 40 dage, der

blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 40 timer

inden for en længstetid på 9 måneder og en prøvetid på 1 år og 3

måneder. Afviklingstiden og prøvetiden var forlænget som følge

af T's helbredsforhold. Landsretten fandt under henvisning til

straffelovens § 81, nr. 11, straffen passende udmålt. Da anklage-

myndigheden havde påstået stadfæstelse, stadfæstedes tillige

dommens bestemmelse om antallet af samfundstimer, prøvetid

og længstetid.

Ø.L.D. 11. august 2015 i anke 7. afd. S-1021-15

(Karen Hald, Finn Morten Andersen og Ib Hounsgaard Trabjerg med

domsmænd).

Anklagemyndigheden

mod

T (adv. Carsten Brix, besk.).

Roskilde Rets dom af 8. april 2015

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. december 2014.

T er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 244 - vold,

ved

på et ikke nærmere angivet tidspunkt i perioden fra februar

2010 til ultimo februar 2012 på adressen - - - i Køge at have forøvet

vold mod sin biologiske søn, F, født den 15. februar 2008, idet til-

talte ved to lejligheder tildelte F et slag i numsen og en lussing, li-

gesom tiltalte i perioden fra den 8. til den 11. november 2014 på

adressen - - - i Køge flere gange sparkede F på ydersiden af hans

lår med mærker til følge.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under hovedforhandlingen dokumenteret en videoptaget

afhøring af F. Der henvises til optagelsen. Der blev under hoved-

forhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet P.

Forklaringerne blev lydoptaget, men da dommen blev anket, er

forklaringerne efterfølgende renskrevet således:

Tiltalte har forklaret, at F boede fast hos ham i perioden fra februar

2010 til februar 2012, dog afbrudt af, at han arbejdede i Frankrig

i perioden ca. 1�½ år. Han var i Frankrig i sidste halvår af 2012. F's

lillebror, B, bor hos sin mor. Det har fungeret fint.

Han har set billederne i sagen, hvor F har blå mærker på benene.

Han mener, det er, fordi de søndag eftermiddag har leget kildeleg

i sengen.

F lå ind over tiltalte, B var også med, og han kildede tiltalte under

fødderne. Da han blev kildet, trak han som en refleks benene til sig

og kom på den måde til at ramme F på låret. F begyndte at græde,

og tiltalte trøstede ham. F sagde til ham, at ham »far, far du sparkede

mig«. Tiltalte sagde til ham, at det måtte han ikke sige, for det var

ikke rigtigt, men det var sådan, F opfattede det. Det var sket i løbet

af eftermiddagen. Der havde ikke været nogen konflikter mellem

ham og F søndag morgen, men der havde været en konflikt lørdag

aften, lige før aftensmaden. Det startede med en konflikt mellem

F og B. Han husker ikke, hvad der startede konflikten, men F

gjorde et eller andet ved B, der fik ham til at græde. Han tog derfor

F og bar ham ind på værelset, hvor han kunne sidde i 5 minutter.

Efter 5 minutter gik tiltalte ind til F og talte med ham, og sagde, at

hvis de havde fået aftensmad, var han kommet i seng. F sad på B's

seng.

Tiltalte har haft så ondt i sin ryg, hvilket er blevet lidt bedre, men

p.t. spiser han 15 piller om dagen. Det var meningen, at F og B

skulle have været i skole om mandagen, men F sagde, at han havde

ondt i benet, og tiltalte havde så ondt i sin ryg, at han simpelthen

ikke orkede at følge børnene i hverken skole eller børnehave, så

de blev hjemme. De havde en ren hyggedag, hvor de så NetFlix og

byggede hule under spisebordet.

F var også på et tidspunkt gået ind i sofabordet. Han ved ikke, om

F havde ondt i benet, fordi han var gået ind i sofabordet, eller fordi

tiltalte havde ramt ham i forbindelse med kildelegen. Det var et

uheld det i sengen.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. november 2014, bilag 14, side

7, 2. sidste afsnit, om at børnene ikke var af sted i skole og børne-

have på grund af, at de var snottede, og F havde haft blodnæse,

forklarede tiltalte, at han knap nok kan huske dagen på politigården.

Det var den dag, han første gang så videoen med F. Hans verden

er gået fuldstændig i stå siden november måned, men det er korrekt,

at F havde blodnæse i løbet af weekenden. B har hele sit liv haft

problemer med sine lunger. Det hele ramlede sammen i den wee-

kend, hvorfor det var nærliggende at holde en fridag, og han var

måske også lidt egoistisk, for så slap han for at køre dem frem og

tilbage. M bor lige ved siden af tiltalte, og det var derfor også

nemmere for hende at hente B hjemme hos ham.

Han fik underretning om sagen, da kommunen ringede til ham.

Børnene kom herefter hjem til M, hvor de har været siden. I sidste

måned stak F af fra sin SFO og kom hjem til tiltalte. Han har fået

lov til at få enkelte opkald på Facetime med børnene. M ville ikke

lade ham tale med F på hans fødselsdag. Da F stak af fra SFOen,

var han hos tiltalte i 5-10 minutter. Han har ikke slået F i numsen

eller givet ham en lussing, da han var 2-3 år gammel. Han har

klappet ham i numsen, når de har leget. Han har aldrig slået ham

og kunne heller aldrig finde på at sparke ham.

F var 4-5 år, da han tog til Frankrig, og B er 2 år yngre. Han tog

til Frankrig for at arbejde, da han fik mulighed for at få en lederstil-

ling i en virksomhed i Danmark, men som er en fransk virksomhed,

og det var et led i hans ansættelse, at han var 5 måneder i Frankrig.

På et tidspunkt, hvor han var hjemme fra Frankrig, enten en wee-

kend eller i ferien, fik han papirerne om separation fra M. M blev

boende i huset indtil 1. september. Han er ikke i tvivl om, at han

ramte F på benene, da de om søndagen lå og legede i sengen.

Ugen før episoden i sengen hentede tiltalte F i SFO'en. De skulle

da krydse hovedvejen i Køge, hvor der er et helleanlæg på midten,

hvor de med deres cykler stod og ventede på, at de kunne komme

over. Pludselig begyndte F at gå over, selv om der kom en bil. Helt

naturligt tog tiltalte fat i F, og han faldt halvt ned med cyklen. F

sagde bagefter, at tiltalte havde skubbet ham. De talte om det, da

de kom over på den anden side af vejen, hvor F fik at vide, at det

måtte han ikke gøre.

Han blev nødt til at acceptere, at han ikke måtte se børnene efter

videoafhøringen. Den dag F stak af fra SFO, sad tiltalte hjemme

omkring kl. 17.00. Det bankede på døren, og da han åbnede døren,

stod F stortudende udenfor døren. Han hoppede op ad tiltalte, som

var fuldstændig chokeret. De talte kort sammen, og han var godt

klar over, at han ikke kunne beholde ham. Efter 5-10 minutter

sendte han F hjem igen. F sagde, at han kom, fordi han savnede

tiltalte. F mindede tiltalte om, at de over Facetime havde aftalt, at

han måtte sutte F på øreflippen og næsen, det er noget, de har

side 1

L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren

TfK2015.1050OE - OE2015.S.1021.15

sammen. Tiltalte fik også et kram af F. Han har ikke set F siden,

og heller ikke B.

Tiltalte oplyste, at der efter denne episode er blevet anlagt en

forældremyndighedssag. Inden da var de enige om, hvordan tingene

skulle være.

P har som vidne forklaret, at hun arbejder i den SFO og børneha-

veklasse, hvor F gik, ind til han skiftede skole. Hun kendte ham

godt. Hun var syg eller havde fri den mandag i november, hvor F

ikke var i skole. Hun så det dagen efter, da hun krydsede børnene

ind. Hun spurgte derfor F, om han havde haft en hyggedag hjemme.

F svarede, at det havde han ikke, han havde været hjemme, fordi

han havde ondt i siden. Hun spurgte, hvordan det kunne være, om

han var faldet eller væltet, men han sagde, at det var hans far, der

havde sparket ham. F hviskede det til hende og spurgte, om de

kunne tale om det i et lokale ved siden af, hvilket de gjorde. F for-

talte, hvad der var sket og hvorfor og viste hende mærket. Han

startede med at sige, at han var blevet sparket, fordi han havde

drillet sin lillebror, men han var stoppet.

Forevist foto bilag 1, forhold 1 og 2, bekræftede vidnet, at det var

det mærker, F havde.

Efter hun havde fortalt det til ledelsen, overtog ledelsen sagen. F

virkede lidt trykket den dag, da han havde lovet sin far ikke at sige

noget om det. Hun sagde til F, at hun var nødt til at gå videre med

det. F tog det rigtig fint og gik tilbage i klassen. F havde, mens han

gik på skolen, mange konflikter med de andre børn, hvor der ikke

skulle så meget til, før han slog eller råbte. Han var også tilbøjelig

til at gemme sig under bordene. Inden han blev flyttet, var F der

ikke så meget, og de talte ikke så meget om det, der var sket, da

han virkede trykket af situationen. De talte aldrig om det i klassen.

De sagde bare, at F ikke havde det så godt. Hun har tænkt, at der

var brug for, at F blev undersøgt, da han var meget udadreagerende.

Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han gik hjemme

med F det første halve år, efter han var blevet født, da M havde

fået en fødselsdepression. Derfor har han fået et tættere forhold til

F. Han er p.t. sygemeldt på grund af sin ryg, fordi han ingenting

kan. Sagen har påvirket ham rigtig meget psykisk.

helbredsforhold og følgerne for tiltalte af det skete taler i modsat

retning.

Retten anser det derfor for forsvarligt at bestemme, at straffen

gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis han overholder de betin-

gelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf.

§ 56, stk. 2. Han skal herunder udføre samfundstjeneste i 40 timer.

Retten har med henvisning til oplysningerne om tiltaltes helbreds-

forhold fastsat en længere afviklingstid og afledt heraf prøvetid

end sædvanligt.

Thi kendes for ret

T straffes med fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis han overholder følgende betin-

gelser:

1. Han må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år og 3

måneder fra endelig dom.

2. Han skal inden for en længstetid på 9 måneder fra endelig dom

udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen, til sam-

fundstjenesten er udført.

Han skal betale sagens omkostninger.

Østre Landsrets dom

Rettens begrundelse og afgørelse

Det afgørende for sagen er, om retten kan stole på det, F forklarede

under afhøringen.

Forklaringen støttes af, at F havde et tydeligt blåt mærke på låret,

svarende til, at han har været udsat for noget, der har gjort ondt.

Forklaringen støttes også af, at F uopfordret og straks, der var

anledning til det, fortalte pædagogen, at faderen havde sparket ham.

F bekræftede, at han, faderen og broderen havde leget kildeleg,

men det var ikke i forbindelse med denne leg, han havde fået

»sparket«, men efter en voldsom konflikt med faderen, hvor F

forklarede, at anledningen var, at han havde drillet lillebroderen.

Retten anser det på baggrund af den dokumenterede videoafhøring

og det anførte for bevist, at tiltalte har sparket F mere end 1 gang.

F har også forklaret om anden form for vold, men først efter at

have forklaret, at der ikke var sket mere og først efter, at afhøringen

havde varet overordentligt længe for en 6-årig dreng. Herudover

forklarede han om noget, som var sket for så længe siden, at retten

må tvivle på, at han har kunnet huske det. Retten kan heller ikke

se bort fra den mulighed, at F kan have oplevet, at den lange afhø-

ring ville slutte, hvis han forklarede noget, som damen gerne ville

høre, og så gjorde det.

Tiltalte kendes derfor skyldig i vold ved i november 2014 på sin

bopæl at have sparket F mere end 1 gang og ikke yderligere vold.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244.

Vold mod et lille barn taler for ubetinget straf, at volden udsprang

af en konflikt mellem de to søskende, og oplysningerne om tiltaltes

Roskilde Rets dom af 8. april 2015 (- - -) er anket af T med påstand

om frifindelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der

har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke var i

Frankrig 1�½ år, men kun 5 måneder. Han ramte F på låret med sit

knæ under kildelegen. Han har i andre situationer oplevet, at F

blander ting sammen. Dette kan forklare hvorfor, F har forklaret,

at han blev sparket i forbindelse med skældud og ikke i forbindelse

med kildeepisoden. På grund af sine rygsmerter er han slet ikke i

stand til at hoppe og sparke med begge ben, sådan som F har for-

klaret. Han kan fortsat ikke huske, hvad han forklarede under afhø-

ringen på politigården, men han stoler på det, politiet har skrevet,

og vil derfor ikke bestride, at han dengang forklarede, at de blev

hjemme om mandagen, fordi børnene var snottede, og F havde

blodnæse.

Han har fortsat ikke haft samvær med drengene. Han så tilfældigt

drengene forrige weekend. Han var nede at handle i Netto, da mo-

deren kom ind med både F og B. F virkede glad for at se tiltalte.

Han løb hen til ham og ville op. Det var en meget vanskelig situa-

tion for tiltalte.

Den i byretten af vidnet P afgivne forklaring er dokumenteret i

medfør af retsplejelovens § 923.

Endvidere er videooptagelse med afhøring af F den 12. november

2014 blevet afspillet.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Efter den undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808, der er

indhentet forud for byrettens behandling af sagen, skønner Krimi-

nalforsorgen tiltalte egnet til en betinget dom med vilkår om sam-

fundstjeneste.

Tiltalte har forklaret, at der ikke er ændringer i hans personlige

forhold, bortset fra at det nu er fastslået, at han har en diskosprolaps.

Landsrettens begrundelse og resultat

4 voterende udtaler:

side 2

TfK2015.1050OE - OE2015.S.1021.15

Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi af de grunde,

der er anført i dommen, tiltalte skyldig i overensstemmelse med

byrettens bevisvurdering.

2 voterende udtaler:

Uanset at F's forklaring virker sammenhængende og troværdig,

så kan det ikke udelukkes, at F har sammenblandet to episoder og

sammenkædet en skade påført under leg med en tidsmæssigt sam-

menfaldende episode, hvor han fik skældud. At det blå mærke er

påført under leg underbygges af F's forklaring om den noget speci-

elle måde, sparket er udført på. Herefter, og da der alene er en sikker

forklaring om vold i denne ene situation, finder vi det ikke godtgjort

med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at tiltalte har øvet

vold mod sin søn. Vi voterende stemmer derfor for at frifinde tiltal-

te.

I overensstemmelse med stemmeflertallet findes tiltalte skyldig

som fastslået i dommen.

Af de grunde, der er anført af byretten, og under hensyn til, at der

er tale om vold mod et værgeløst barn på 6 år, jf. straffelovens §

81, nr. 11, findes straffen passende udmålt. Herefter og idet der

ikke er grundlag for at gøre straffen helt betinget, stadfæster

landsretten dommen. Da anklagemyndigheden har påstået stadfæ-

stelse, stadfæstes tillige dommens bestemmelse om antallet af

samfundstjenestetimer, prøvetid og længstetid.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

side 3