Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt
2106551_0001.png
TfK2015.1050OE - OE2015.S.1021.15
OE2015.S-1021-15
TfK2015.1050
Betinget fængsel i 40 dage med vilkår om samfundstjeneste
for vold efter straffelovens § 244 ved at have sparket 6-årig
søn på låret.
Strafferet 21.2, 32.2.
T, født 1974, blev fundet skyldig i at have sparket sin da 6-årige
søn flere gange på låret med mærker til følge. Byretten fastsatte
i medfør af straffelovens § 244 straffen til fængsel i 40 dage, der
blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 40 timer
inden for en længstetid på 9 måneder og en prøvetid på 1 år og 3
måneder. Afviklingstiden og prøvetiden var forlænget som følge
af T's helbredsforhold. Landsretten fandt under henvisning til
straffelovens § 81, nr. 11, straffen passende udmålt. Da anklage-
myndigheden havde påstået stadfæstelse, stadfæstedes tillige
dommens bestemmelse om antallet af samfundstimer, prøvetid
og længstetid.
Ø.L.D. 11. august 2015 i anke 7. afd. S-1021-15
(Karen Hald, Finn Morten Andersen og Ib Hounsgaard Trabjerg med
domsmænd).
Anklagemyndigheden
mod
T (adv. Carsten Brix, besk.).
Roskilde Rets dom af 8. april 2015
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 19. december 2014.
T er tiltalt for
overtrædelse af straffelovens § 244 - vold,
ved
på et ikke nærmere angivet tidspunkt i perioden fra februar
2010 til ultimo februar 2012 på adressen - - - i Køge at have forøvet
vold mod sin biologiske søn, F, født den 15. februar 2008, idet til-
talte ved to lejligheder tildelte F et slag i numsen og en lussing, li-
gesom tiltalte i perioden fra den 8. til den 11. november 2014 på
adressen - - - i Køge flere gange sparkede F på ydersiden af hans
lår med mærker til følge.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under hovedforhandlingen dokumenteret en videoptaget
afhøring af F. Der henvises til optagelsen. Der blev under hoved-
forhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet P.
Forklaringerne blev lydoptaget, men da dommen blev anket, er
forklaringerne efterfølgende renskrevet således:
Tiltalte har forklaret, at F boede fast hos ham i perioden fra februar
2010 til februar 2012, dog afbrudt af, at han arbejdede i Frankrig
i perioden ca. 1�½ år. Han var i Frankrig i sidste halvår af 2012. F's
lillebror, B, bor hos sin mor. Det har fungeret fint.
Han har set billederne i sagen, hvor F har blå mærker på benene.
Han mener, det er, fordi de søndag eftermiddag har leget kildeleg
i sengen.
F lå ind over tiltalte, B var også med, og han kildede tiltalte under
fødderne. Da han blev kildet, trak han som en refleks benene til sig
og kom på den måde til at ramme F på låret. F begyndte at græde,
og tiltalte trøstede ham. F sagde til ham, at ham »far, far du sparkede
mig«. Tiltalte sagde til ham, at det måtte han ikke sige, for det var
ikke rigtigt, men det var sådan, F opfattede det. Det var sket i løbet
af eftermiddagen. Der havde ikke været nogen konflikter mellem
ham og F søndag morgen, men der havde været en konflikt lørdag
aften, lige før aftensmaden. Det startede med en konflikt mellem
F og B. Han husker ikke, hvad der startede konflikten, men F
Copyright © 2015 Karnov Group Denmark A/S
gjorde et eller andet ved B, der fik ham til at græde. Han tog derfor
F og bar ham ind på værelset, hvor han kunne sidde i 5 minutter.
Efter 5 minutter gik tiltalte ind til F og talte med ham, og sagde, at
hvis de havde fået aftensmad, var han kommet i seng. F sad på B's
seng.
Tiltalte har haft så ondt i sin ryg, hvilket er blevet lidt bedre, men
p.t. spiser han 15 piller om dagen. Det var meningen, at F og B
skulle have været i skole om mandagen, men F sagde, at han havde
ondt i benet, og tiltalte havde så ondt i sin ryg, at han simpelthen
ikke orkede at følge børnene i hverken skole eller børnehave, så
de blev hjemme. De havde en ren hyggedag, hvor de så NetFlix og
byggede hule under spisebordet.
F var også på et tidspunkt gået ind i sofabordet. Han ved ikke, om
F havde ondt i benet, fordi han var gået ind i sofabordet, eller fordi
tiltalte havde ramt ham i forbindelse med kildelegen. Det var et
uheld det i sengen.
Foreholdt afhøringsrapport af 20. november 2014, bilag 14, side
7, 2. sidste afsnit, om at børnene ikke var af sted i skole og børne-
have på grund af, at de var snottede, og F havde haft blodnæse,
forklarede tiltalte, at han knap nok kan huske dagen på politigården.
Det var den dag, han første gang så videoen med F. Hans verden
er gået fuldstændig i stå siden november måned, men det er korrekt,
at F havde blodnæse i løbet af weekenden. B har hele sit liv haft
problemer med sine lunger. Det hele ramlede sammen i den wee-
kend, hvorfor det var nærliggende at holde en fridag, og han var
måske også lidt egoistisk, for så slap han for at køre dem frem og
tilbage. M bor lige ved siden af tiltalte, og det var derfor også
nemmere for hende at hente B hjemme hos ham.
Han fik underretning om sagen, da kommunen ringede til ham.
Børnene kom herefter hjem til M, hvor de har været siden. I sidste
måned stak F af fra sin SFO og kom hjem til tiltalte. Han har fået
lov til at få enkelte opkald på Facetime med børnene. M ville ikke
lade ham tale med F på hans fødselsdag. Da F stak af fra SFOen,
var han hos tiltalte i 5-10 minutter. Han har ikke slået F i numsen
eller givet ham en lussing, da han var 2-3 år gammel. Han har
klappet ham i numsen, når de har leget. Han har aldrig slået ham
og kunne heller aldrig finde på at sparke ham.
F var 4-5 år, da han tog til Frankrig, og B er 2 år yngre. Han tog
til Frankrig for at arbejde, da han fik mulighed for at få en lederstil-
ling i en virksomhed i Danmark, men som er en fransk virksomhed,
og det var et led i hans ansættelse, at han var 5 måneder i Frankrig.
På et tidspunkt, hvor han var hjemme fra Frankrig, enten en wee-
kend eller i ferien, fik han papirerne om separation fra M. M blev
boende i huset indtil 1. september. Han er ikke i tvivl om, at han
ramte F på benene, da de om søndagen lå og legede i sengen.
Ugen før episoden i sengen hentede tiltalte F i SFO'en. De skulle
da krydse hovedvejen i Køge, hvor der er et helleanlæg på midten,
hvor de med deres cykler stod og ventede på, at de kunne komme
over. Pludselig begyndte F at gå over, selv om der kom en bil. Helt
naturligt tog tiltalte fat i F, og han faldt halvt ned med cyklen. F
sagde bagefter, at tiltalte havde skubbet ham. De talte om det, da
de kom over på den anden side af vejen, hvor F fik at vide, at det
måtte han ikke gøre.
Han blev nødt til at acceptere, at han ikke måtte se børnene efter
videoafhøringen. Den dag F stak af fra SFO, sad tiltalte hjemme
omkring kl. 17.00. Det bankede på døren, og da han åbnede døren,
stod F stortudende udenfor døren. Han hoppede op ad tiltalte, som
var fuldstændig chokeret. De talte kort sammen, og han var godt
klar over, at han ikke kunne beholde ham. Efter 5-10 minutter
sendte han F hjem igen. F sagde, at han kom, fordi han savnede
tiltalte. F mindede tiltalte om, at de over Facetime havde aftalt, at
han måtte sutte F på øreflippen og næsen, det er noget, de har
side 1
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106551_0002.png
TfK2015.1050OE - OE2015.S.1021.15
sammen. Tiltalte fik også et kram af F. Han har ikke set F siden,
og heller ikke B.
Tiltalte oplyste, at der efter denne episode er blevet anlagt en
forældremyndighedssag. Inden da var de enige om, hvordan tingene
skulle være.
P har som vidne forklaret, at hun arbejder i den SFO og børneha-
veklasse, hvor F gik, ind til han skiftede skole. Hun kendte ham
godt. Hun var syg eller havde fri den mandag i november, hvor F
ikke var i skole. Hun så det dagen efter, da hun krydsede børnene
ind. Hun spurgte derfor F, om han havde haft en hyggedag hjemme.
F svarede, at det havde han ikke, han havde været hjemme, fordi
han havde ondt i siden. Hun spurgte, hvordan det kunne være, om
han var faldet eller væltet, men han sagde, at det var hans far, der
havde sparket ham. F hviskede det til hende og spurgte, om de
kunne tale om det i et lokale ved siden af, hvilket de gjorde. F for-
talte, hvad der var sket og hvorfor og viste hende mærket. Han
startede med at sige, at han var blevet sparket, fordi han havde
drillet sin lillebror, men han var stoppet.
Forevist foto bilag 1, forhold 1 og 2, bekræftede vidnet, at det var
det mærker, F havde.
Efter hun havde fortalt det til ledelsen, overtog ledelsen sagen. F
virkede lidt trykket den dag, da han havde lovet sin far ikke at sige
noget om det. Hun sagde til F, at hun var nødt til at gå videre med
det. F tog det rigtig fint og gik tilbage i klassen. F havde, mens han
gik på skolen, mange konflikter med de andre børn, hvor der ikke
skulle så meget til, før han slog eller råbte. Han var også tilbøjelig
til at gemme sig under bordene. Inden han blev flyttet, var F der
ikke så meget, og de talte ikke så meget om det, der var sket, da
han virkede trykket af situationen. De talte aldrig om det i klassen.
De sagde bare, at F ikke havde det så godt. Hun har tænkt, at der
var brug for, at F blev undersøgt, da han var meget udadreagerende.
Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han gik hjemme
med F det første halve år, efter han var blevet født, da M havde
fået en fødselsdepression. Derfor har han fået et tættere forhold til
F. Han er p.t. sygemeldt på grund af sin ryg, fordi han ingenting
kan. Sagen har påvirket ham rigtig meget psykisk.
helbredsforhold og følgerne for tiltalte af det skete taler i modsat
retning.
Retten anser det derfor for forsvarligt at bestemme, at straffen
gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis han overholder de betin-
gelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf.
§ 56, stk. 2. Han skal herunder udføre samfundstjeneste i 40 timer.
Retten har med henvisning til oplysningerne om tiltaltes helbreds-
forhold fastsat en længere afviklingstid og afledt heraf prøvetid
end sædvanligt.
Thi kendes for ret
T straffes med fængsel i 40 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis han overholder følgende betin-
gelser:
1. Han må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år og 3
måneder fra endelig dom.
2. Han skal inden for en længstetid på 9 måneder fra endelig dom
udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen, til sam-
fundstjenesten er udført.
Han skal betale sagens omkostninger.
Østre Landsrets dom
Rettens begrundelse og afgørelse
Det afgørende for sagen er, om retten kan stole på det, F forklarede
under afhøringen.
Forklaringen støttes af, at F havde et tydeligt blåt mærke på låret,
svarende til, at han har været udsat for noget, der har gjort ondt.
Forklaringen støttes også af, at F uopfordret og straks, der var
anledning til det, fortalte pædagogen, at faderen havde sparket ham.
F bekræftede, at han, faderen og broderen havde leget kildeleg,
men det var ikke i forbindelse med denne leg, han havde fået
»sparket«, men efter en voldsom konflikt med faderen, hvor F
forklarede, at anledningen var, at han havde drillet lillebroderen.
Retten anser det på baggrund af den dokumenterede videoafhøring
og det anførte for bevist, at tiltalte har sparket F mere end 1 gang.
F har også forklaret om anden form for vold, men først efter at
have forklaret, at der ikke var sket mere og først efter, at afhøringen
havde varet overordentligt længe for en 6-årig dreng. Herudover
forklarede han om noget, som var sket for så længe siden, at retten
må tvivle på, at han har kunnet huske det. Retten kan heller ikke
se bort fra den mulighed, at F kan have oplevet, at den lange afhø-
ring ville slutte, hvis han forklarede noget, som damen gerne ville
høre, og så gjorde det.
Tiltalte kendes derfor skyldig i vold ved i november 2014 på sin
bopæl at have sparket F mere end 1 gang og ikke yderligere vold.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244.
Vold mod et lille barn taler for ubetinget straf, at volden udsprang
af en konflikt mellem de to søskende, og oplysningerne om tiltaltes
Copyright © 2015 Karnov Group Denmark A/S
Roskilde Rets dom af 8. april 2015 (- - -) er anket af T med påstand
om frifindelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der
har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke var i
Frankrig 1�½ år, men kun 5 måneder. Han ramte F på låret med sit
knæ under kildelegen. Han har i andre situationer oplevet, at F
blander ting sammen. Dette kan forklare hvorfor, F har forklaret,
at han blev sparket i forbindelse med skældud og ikke i forbindelse
med kildeepisoden. På grund af sine rygsmerter er han slet ikke i
stand til at hoppe og sparke med begge ben, sådan som F har for-
klaret. Han kan fortsat ikke huske, hvad han forklarede under afhø-
ringen på politigården, men han stoler på det, politiet har skrevet,
og vil derfor ikke bestride, at han dengang forklarede, at de blev
hjemme om mandagen, fordi børnene var snottede, og F havde
blodnæse.
Han har fortsat ikke haft samvær med drengene. Han så tilfældigt
drengene forrige weekend. Han var nede at handle i Netto, da mo-
deren kom ind med både F og B. F virkede glad for at se tiltalte.
Han løb hen til ham og ville op. Det var en meget vanskelig situa-
tion for tiltalte.
Den i byretten af vidnet P afgivne forklaring er dokumenteret i
medfør af retsplejelovens § 923.
Endvidere er videooptagelse med afhøring af F den 12. november
2014 blevet afspillet.
Personlige oplysninger
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
Efter den undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808, der er
indhentet forud for byrettens behandling af sagen, skønner Krimi-
nalforsorgen tiltalte egnet til en betinget dom med vilkår om sam-
fundstjeneste.
Tiltalte har forklaret, at der ikke er ændringer i hans personlige
forhold, bortset fra at det nu er fastslået, at han har en diskosprolaps.
Landsrettens begrundelse og resultat
4 voterende udtaler:
side 2
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106551_0003.png
TfK2015.1050OE - OE2015.S.1021.15
Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi af de grunde,
der er anført i dommen, tiltalte skyldig i overensstemmelse med
byrettens bevisvurdering.
2 voterende udtaler:
Uanset at F's forklaring virker sammenhængende og troværdig,
så kan det ikke udelukkes, at F har sammenblandet to episoder og
sammenkædet en skade påført under leg med en tidsmæssigt sam-
menfaldende episode, hvor han fik skældud. At det blå mærke er
påført under leg underbygges af F's forklaring om den noget speci-
elle måde, sparket er udført på. Herefter, og da der alene er en sikker
forklaring om vold i denne ene situation, finder vi det ikke godtgjort
med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at tiltalte har øvet
vold mod sin søn. Vi voterende stemmer derfor for at frifinde tiltal-
te.
I overensstemmelse med stemmeflertallet findes tiltalte skyldig
som fastslået i dommen.
Af de grunde, der er anført af byretten, og under hensyn til, at der
er tale om vold mod et værgeløst barn på 6 år, jf. straffelovens §
81, nr. 11, findes straffen passende udmålt. Herefter og idet der
ikke er grundlag for at gøre straffen helt betinget, stadfæster
landsretten dommen. Da anklagemyndigheden har påstået stadfæ-
stelse, stadfæstes tillige dommens bestemmelse om antallet af
samfundstjenestetimer, prøvetid og længstetid.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Copyright © 2015 Karnov Group Denmark A/S
side 3