Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt
2106549_0001.png
TfK2015.672V - V2015.S.2487.14
V2015.S-2487-14
TfK2015.672
50 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste
for vold mod taxachauffør.
Strafferet 21.2 og 32.2.
T, født 1962, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244,
jf. § 247, stk. 2, ved en nat at have nikket en taxachauffør, F, en
skalle og efterfølgende tildelt ham to knytnæveslag i ansigtet. T
nægtede sig skyldig, idet han forklarede, at han havde haft et
skænderi med chaufføren, men han havde ikke udøvet vold. F
forklarede, at T, da han steg ud af taxaen, havde smækket døren
så hårdt i, at dørhængslet blev slået løst, og han var derfor steget
ud af taxaen for at se på skaden. T havde da nikket ham en skalle.
F havde trykket på alarmknappen, og andre taxaer var kommet
til. T var vendt tilbage og havde igen slået ud efter chaufføren
med knyttet hånd. Det var bevist, at T havde nikket chaufføren
en skalle og efterfølgende givet ham et knytnæveslag. T, der var
ustraffet, blev i byretten straffet med fængsel i 50 dage. Landsret-
ten tiltrådte udmålingen af straffen, men med henvisning til
længden af den udmålte straf og til, at T var ustraffet og i øvrigt
egnet til at udføre samfundstjeneste, fandt landsretten - uanset at
der var tale om vold mod en person, der efter karakteren af sit
arbejde var særlig udsat for vold - det forsvarligt at gøre straffen
betinget med vilkår blandt andet om udførelse af 60 timers sam-
fundstjeneste.
V.L.D. 15. april 2015 i anke 9. afdeling S-2487-14
(Fabrin, Stig Glent-Madsen og Katrine Wittrup-Jensen (kst.) med
domsmænd).
Anklagemyndigheden
mod
T (adv. Karina Schmidt, Esbjerg).
Retten i Esbjergs dom af 19. november 2014
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 15. maj 2014.
T er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2,
ved
søndag den 4. maj 2014 ca. kl. 02.02 på - - -vej i Esbjerg V
at have nikket taxachauffør F en skalle samt efterfølgende ud for
restauration B, - - -vej i Esbjerg V, at have tildelt samme taxachauf-
før 1-2 knytnæveslag i ansigtet.
Påstande:
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 50 dages ubetinget
fængsel.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger:
Tiltalte har forklaret, at han var på restauration B sammen med
sin samlever K. De bestilte en taxa hjem. Den taxachauffør, der
kom, kendte ikke vejen til - - -vænget. K spurgte manden, om han
ikke var taxachauffør. Tiltalte sagde til chaufføren, at - - -vænget
ligger i Hjerting. Chaufføren sagde, at han ikke plejede at komme
så fine steder. Han sagde til chaufføren, at han ikke havde lyst til
at køre med ham på grund af hans attitude. De havde kun kørt
omkring 20 meter på det tidspunkt. Chaufføren holdt ind til siden.
Tiltalte og K steg ud af bilen og gik over mod B for at bestille en
ny vogn. Chaufføren bakkede lidt tilbage og rullede vinduet ned.
Han sagde et eller andet ubehageligt til dem. Tiltalte var i godt
humør indtil det tidspunkt. Han havde hygget sig. Han slog eller
sparkede ikke på taxaen, da han steg ud af den.
Copyright © 2015 Karnov Group Denmark A/S
Chaufføren steg ud af bilen og pustede sig op. Tiltalte og chauf-
føren gik imod hinanden, og de stod herefter »oppe i ansigtet på
hinanden«. De skændtes lidt. Han gav ikke chaufføren en skalle
og kan heller ikke være kommet til det ved et uheld. Han gik ind
på B, hvor K konfronterede ham med, at han skulle have udøvet
vold mod chaufføren. Han gik ud fra B, da han kunne se, at chauf-
føren stod udenfor. Han ville spørge ham, hvad han havde gang i.
Chaufføren og andre var til stede. Han blev skubbet væk af nogle
af de tilstedeværende, og nogle af dem holdt ham vist også fast.
Det var, fordi tiltalte var sur på chaufføren på det tidspunkt. Der
var ingen fysisk kontakt mellem tiltalte og chaufføren uden for B.
Tiltalte slår ikke på folk.
Da han blev anholdt, blev hans hænder og hans pande undersøgt.
F har som vidne forklaret, at han var på arbejde som taxachauffør.
Han samlede tiltalte og en kvinde op ude foran restauration B. Han
kendte ikke den adresse, som de ville køres til. Han spurgte dem,
hvor vejen lå hende. Kvinden sagde, at det lå i Hjerting ved - - -
vej. Hun tilføjede, at det var der, de fine kom fra. Det lød, som om
det blev sagt som en spøg, og han svarede for sjov skyld, at han
ikke kom så fine steder, og at det måske var, fordi det var »udkants-
danmark«, at han ikke kendte stedet.
Det blev tiltalte sur over. Han bad vidnet om at stoppe bilen, da
han ikke ville køre med et »sort svin«.
Vidnet troede i starten, at kvinden var frisk og lavede sjov, og han
spillede bare med.
Tiltalte smækkede døren i på taxaen, så dørhængslet blev slået
løs. Han blev nødt til at stige ud af bilen for at se på skaden. Vidnet
spurgte tiltalte og kvinden på 5-6 meters afstand: »Er det sådan fine
mennesker fra Hjerting opfører sig?« Tiltalte kom herefter imod
vidnet og nikkede ham en skalle. Skallen ramte ham på læben. Det
var en bevidst bevægelse med hovedet mod tiltaltes hoved. De stod
på venstre side af bilen på det tidspunkt. Han steg ind i bilen og
trykkede på overfaldsalarmen, hvorefter tiltalte forsvandt.
Vidnet kørte tilbage til B.
Han så den kvinde, som tiltalte var sammen med, gå ind på B, og
han valgte derfor at blive på stedet ude foran B. Der kom andre
chauffører til stede. Vidnet talte også med ejeren af B, der kom
udenfor på et tidspunkt. Ejeren prøvede at forsvare tiltalte.
Tiltalte kom tilbage og var meget sur. Han mener, at tiltalte kom
gående fra - - -vej. Der stod en del mennesker omkring dem på det
tidspunkt. Det lykkedes tiltalte at komme igennem til vidnet 2
gange. Først prikkede tiltalte vidnet med sin pegefinger under øjet,
og derefter tildelte tiltalte vidnet et knytnæveslag. Slaget ramte
ham delvis på brillerne delvis på kinden på højre side.
Folk prøvede at få tiltalte væk. Nogle af dem, der stod omkring
dem, var nogle af vidnets kollegaer. Han kan blandt andet huske,
at H var til stede.
Vidnet har ikke på noget tidspunkt slået ud efter tiltalte. Vidnet
var naturligvis ophidset, men han valgte ikke at gøre noget.
Ejeren af B stod på højre side af tiltalte under episoden ude foran
B.
Foreholdt afhøringsrapport af 4. maj 2014, side 2 (bilag 1.4) hvoraf
fremgår, at tiltalte kom ud fra B, har vidnet forklaret, at han ikke
har forklaret sådan. Han mener, at tiltalte kom gående fra - - -vej.
På skadestuen fortalte han, at han var blevet overfaldet. Han sagde,
at han var blevet nikket en skalle. Han kan ikke huske, om han
også fortalte, at han var blevet prikket under øjet og tildelt et
knytnæveslag. Han mente ikke, at det kom skadestuen ved.
M har som vidne forklaret, at han den pågældende dag var på ar-
bejde som taxachauffør. Han modtog en alarmmeddelelse via cen-
tralen. Han var kun omkring 100 meter fra B. Han mødte F på - -
-vej i sin bil, hvor han var på vej over til restauration B. Det var
side 1
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106549_0002.png
TfK2015.672V - V2015.S.2487.14
lige ud for parkeringspladsen på - - -vej. Vidnet fulgte efter i sin
bil, og de parkerede begge på parkeringspladsen foran B.
Der var på det tidspunkt ikke andre end vidnet og tiltalte til stede.
F sagde, at en gerningsmand havde tildelt ham en skalle, og at han
havde set gerningsmandens ægtefælle gå ind på B. De ventede
udenfor. De blev enige om, at vidnet skulle ringe efter politiet. F
virkede chokeret.
Der gik et stykke tid. Der kom folk ud fra B, og der ankom flere
chauffører. Vidnet stod lige ved siden af F. Han talte med politiet.
Tiltalte kom pludselig til parkeringspladsen fra - - -parken. Tiltalte
var sur over, at han var blevet anklaget for vold. Tiltalte var opfa-
rende, og ville hele tiden hen til F for at komme i slagsmål. Nogle
af chaufførerne stillede sig imellem dem. Tiltalte slog ud efter F
flere gange og ramte ham til sidst. Tiltalte slog F med højre hånd
i hovedet og ramte ham to gange. Vidnet stod lige ved siden af.
Det så ud til, at slagene ramte omkring F's briller. Det var to slag
lige i træk. F var ikke på noget tidspunkt voldelig. Tiltalte ville til
sidst op at slås med alle de tilstedeværende chauffører.
På et tidspunkt i forløbet prøvede nogle fra B at få tiltaltes ægte-
fælle i en taxa. Ingen ville køre med hende, fordi de ville sikre sig,
at hun blev på stedet, indtil politiet ankom. Det talte de med nogle
fra B omkring.
På det tidspunkt, hvor tiltalte slog F med knytnæveslag, var der
kommet flere folk til stede fra B, blandt andet nogle udsmidere og
folk fra B. De var omkring 7 taxachauffører til stede. Der stod ingen
taxachauffører mellem tiltalte og F. Der var en af chaufførerne, der
åbenbart kendte tiltalte, og gik over for at tale med ham for at
dæmpe ham ned. Det virkede kun i kort tid, fordi tiltalte kort efter
slog F.
Der gik omkring 15 minutter, fra han havde ringet efter politiet,
indtil de ankom. Tiltalte ankom til stedet omkring 5 minutter efter,
at vidnet og F var ankommet til B.
Nogle af »B-folkene« prøvede at holde fast på tiltalte.
K har som vidne og vejledt om, at hun som tiltaltes nærmeste på-
rørende ikke havde pligt til at afgive forklaring, forklaret, at hun
og tiltalte tog en taxa fra B.
Hun sagde til chaufføren, at de skulle til adressen - - -vænget 2.
Chaufføren spurgte, hvor det var henne. Hun spurgte ham, om han
ikke var taxa-chauffør og fortalte ham, at - - -vænget lå i Hjerting.
Chaufføren sagde, at han ikke kom så fine steder. Det blev sagt på
en hånende måde. Tiltalte blev sur og sagde, at chaufføren skulle
holde ind til siden, fordi de ikke gad køre med ham.
De steg ud af bilen. Tiltalte smækkede ikke døren hårdt i. Vidnet
og tiltalte gik hen imod B.
Chaufføren bakkede tilbage og rullede vinduet ned og begyndte
at råbe og skrige. Hun kan ikke huske, hvad han råbte. Chaufføren
steg herefter ud af taxaen og pustede sig op. Tiltalte gik hen til
chaufføren og sagde, at han ikke skulle puste sig sådan op. Tiltalte
og chaufføren stod overhovedet ikke tæt på hinanden. Der var ingen
af dem, der rørte hinanden. Det passer ikke, at tiltalte nikkede en
skalle. Vejledt om vidneansvaret fastholdt vidnet denne forklaring.
Vidnet forklarede supplerende, at hun stod på den anden side af
taxaen, og at hun havde et fint overblik over situationen. Hun havde
sin opmærksomhed rettet mod tiltalte og chaufføren under hele
episoden.
Hun gik tilbage til B. Hun så ikke, hvor tiltalte gik hen. På B for-
talte hun ejeren, E, hvad der var sket. Hun uddybede ikke, hvilken
ballade der havde været.
På et tidspunkt kom hun ud fra B. Der var en masse chauffører
til stede. Politiet var også til stede. Hun er helt sikker på, at tiltalte
ikke har slået chaufføren uden for B. E og en anden fra B, P,
skubbede tiltalte væk. Hun er ikke helt sikker på, at hun har set
Copyright © 2015 Karnov Group Denmark A/S
hele episoden. Hun er heller ikke sikker på, at politiet var til stede,
da hun kom ud fra B.
P har som vidne forklaret, at han var på arbejde som bartender på
B. Han kender tiltalte fra restaurationen. Han så tiltalte komme
gående ude på parkeringspladsen foran B og ville ud for at tale med
ham om noget arbejde. Der stod et par taxachauffører uden for. De
to chauffører og tiltalte begyndte at diskutere. Han hørte ikke, hvad
det gik ud på. Det tydede i hvert fald på, at de ikke var helt enige.
Der kom pludselig flere taxachauffører til stede.
E, der ejer B, kom også ud. E stod ved tiltalte, og vidnet stod ved
taxachaufførerne for at holde parterne adskilt. Der var 6-8 chauffø-
rer til stede. Den ene sagde henvendt til tiltalte: »Han skal bare i
spjældet.« Nogen stod med mobiltelefoner. Der blev pisket en
stemning op. Tiltalte og chaufførerne stod ca. 2 meter fra hinanden.
På et tidspunkt sagde en af chaufførerne, at tiltalte havde slået
ham.
En af chaufførerne gik over til tiltalte og snakkede med ham.
Stemningen faldt herefter en smule til ro. Han er sikker på, at tiltalte
ikke på noget tidspunkt i forløbet har slået en af chaufførerne. Det
kunne vidnet ikke undgå at have set, hvis det havde været tilfældet.
Vidnet fastholdt denne forklaring efter at have været indskærpet
vidneansvaret.
Foreholdt afhøringsrapport af 5. juni 2014, side 1 (bilag 1.13),
hvoraf fremgår, at han talte med tiltalte, inden chaufførerne kom
til stede, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, hvad de talte
om. Forespurgt om tiltalte sagde noget om en taxachauffør, har
vidnet forklaret, at det er han sikker på, at tiltalte ikke har gjort.
Tiltalte virkede ikke aggressiv, da han talte med tiltalte.
E har som vidne forklarer at han ejer restauration B. Han kender
tiltalte fra B og via tiltaltes lillebror. Tiltalte og dennes samlever,
K, var lige kørt. Kort efter kom K tilbage. K sagde, at en chauffør
havde været ubehøvlet, og at de derfor ikke ville køre med vedkom-
mende.
Der kom pludselig en masse taxachauffører til stede på parkerings-
pladsen foran B.
Vidnet gik udenfor og så, at tiltalte kom gående på parkeringsplad-
sen fra - - -parken. Han stillede sig mellem tiltalte og taxachauffør-
en. Der var ingen chauffør, der fortalte, at tiltalte skulle have udøvet
vold mod chaufføren. Tiltalte begyndte at diskutere med den taxa-
chauffør, som han åbenbart havde kørt med. Diskussionen drejede
sig om overfald, om betaling, om det med at være ubehøvlet og
mere. Han stod mellem tiltalte og chaufføren med front mod tiltalte.
Bartenderen, P, stod lige ved siden af vidnet. Tiltalte og vidnet stod
2 meter mellem dem, og han ville have set det, hvis tiltalte havde
givet chaufføren slag, mens de stod på parkeringspladsen. Både
chaufføren og tiltalte prøvede at gå mod hinanden. Tiltalte var ri-
melig ophidset. Han har hverken set tiltalte slå ud efter chaufføren,
eller at tiltalte ramte chaufføren. Vidnet fastholdt denne forklaring
efter at have været indskærpet vidneansvaret. Chaufføren var pro-
vokerende. Han kom med tilråb til tiltalte. Han havde fokus på til-
talte under hele episoden. Tiltalte kom ikke forbi vidnet på noget
tidspunkt.
J har som vidne forklaret, at han den pågældende dag var på arbej-
de som taxachauffør. En chauffør aktiverede en overfaldsalarm,
og han kørte til stedet. Det var ved B ved - - - Centeret. En af vid-
nets kollegaer stod ved B og var lidt diffus. Vedkommende sagde,
at en person, havde slået på ham. Vedkommende var derefter gået
sin vej. Han uddybede ikke, hvad der var sket. Han kender ikke
den chauffør, der skulle være blevet slået. Den påståede gernings-
mand kom tilbage til stedet. I løbet af 1-2 minutter hidsede gernings-
manden sig op overfor vidnets kollega og slog ham derefter 2
gange i hovedet. Ved det ene af slagene, der ramte kollegaen i an-
sigtet omkring højre kindben, kom vedkommendes briller til at
side 2
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106549_0003.png
TfK2015.672V - V2015.S.2487.14
sidde helt skæve. I hvert fald det ene af slagene var med knyttet
hånd. Han så ikke, om begge slag ramte. Han kunne ikke se, hvor
hårdt der blev slået. Vidnets kollega blev rød på kinden. Der kom
derefter nogle folk fra B, der tog fat på gerningsmanden og holdt
ham fast.
Der stod en kollega omkring 25 meter væk, da gerningsmanden
slog vidnets kollega. Der stod derudover en menneskemængde
omkring 50 meter fra B og ca. 15-20 meter fra det sted, hvor vidnet
stod. Han kan ikke huske, om der stod andre personer mellem ger-
ningsmanden og den kollega, der blev slået.
Vidnets kollega slog ikke og forsøgte ikke på noget tidspunkt at
slå gerningsmanden under episoden.
Vidnets kollega stod og talte i telefon med politiet, da gernings-
manden slog kollegaen. Vidnet stod lige ved siden af, da det skete,
og han er derfor ikke i tvivl om, hvad der skete. Gerningsmanden
slog med sin højre hånd. Vidnet kan ikke huske, om han stod på
højre eller venstre side af sin kollega.
Politiet kom til stede og derefter slappede gerningsmanden lidt
af.
Da vidnet ankom til, stedet, var der 3-4 andre taxachauffører til
stede. De var ved at gøre klar til at køre derfra igen, da gernings-
manden på det tidspunkt ikke var til stede.
Øvrige oplysninger:
Af anmeldelsesrapporten fremgår blandt andet, at politiet ved
ankomsten til stedet konstaterede, at F havde en synlig skade på
venstre side af overlæben, og at der ikke blev fundet synlige skader
på tiltalte.
Der har været forevist et foto af F, som skulle være optaget i an-
ledning af sagen.
Af overlæge O's erklæring af 13. maj 2014 fremgår:
»I henhold til ovenstående journalnummer, vedr. F, modtaget af
undertegnede den 12, maj 2014, fremsendes vedlagt kopi af ska-
dejournal udfærdiget af medicinstuderende lægevikar. Skadedato
og undersøgelsestidspunkt fremgår af skadejournalen.
Af skadejournalen fremgår, at skadelidte er blevet nikket en
skalde, som har ramt overlæben på venstre side. Søger Skadestuen
med smerter og oplysning om, at det har blødt forud for henvendel-
sen.
Objektivt ses der lettere hævelse af venstre side af overlæben, og
en afskrabning svarende til læben, samt en slimhindedefekt på
indsiden af læbeslimhinden. Der synes ikke at være tegn til tands-
kade eller skader på kæben, og der er normal bidfunktion.
På det foreliggende forekommer det sandsynligt, at skaden er
opstået som anført, men det forekommer usandsynligt, at skaden
vil give varige fysiske mén.«
Af skadejournalen fremgår, at F er blevet undersøgt på skadestuen
den 4. maj 2014 kl. 02.55. I skadejournalen står blandt andet, at
der ud over skaden ved overlæben ikke er konstateret øvrige synlige
tegn på læsioner i ansigtet.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Kriminalforsorgen, Afdelingen i Syd- og Sønderjylland, Lokal-
kontoret i Esbjerg, har i en personundersøgelse af 28. maj 2014
konkluderet, at tiltalte er egnet til at udføre samfundstjeneste, hvis
sagen kan afgøres med sådan sanktion.
Der er afgivet forskellige forklaringer om den anden del af episo-
den, der er foregået ved restauration B. Vidnerne F, M og J har af-
givet troværdige og detaljerede forklaringer om episoden. Det
lægges efter disses forklaringer til grund, at tiltalte har tildelt F et
knytnæveslag i ansigtet.
Retten finder ikke, at der kan lægges vægt på K's, P's og E's for-
klaringer, da deres forklaringer ikke har virket troværdige.
Da volden er udøvet mod en taxachauffør, er tiltalte herefter, med
den begrænsning, der fremgår af det anførte, skyldig efter tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 50 dage, jf. straffelovens § 244,
jf. § 247, stk. 2.
Retten har lagt vægt på voldens karakter, herunder at volden er
udøvet ved 2 tidsmæssigt adskilte episoder. Retten har endvidere
lagt vægt på, at vold mod den persongruppe, der er omfattet af
straffelovens § 247, stk. 2, som udgangspunkt skal straffes med
ubetinget fængselsstraf. Der er ikke grundlag for at fravige dette
udgangspunkt i denne sag.
Vestre Landsrets dom
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har om den første del af episoden forklaret, at han og F på
et tidspunkt har stået »helt oppe i ansigtet på hinanden«. Tiltalte
har afvist, at han skulle have givet F en skalle. F's forklaring om
skallen har virket troværdig og detaljeret og er understøttet af de
lægelige oplysninger. F's forklaring, hvorefter tiltalte har tildelt
ham en skalle, lægges derfor til grund.
Copyright © 2015 Karnov Group Denmark A/S
Retten i Esbjerg har den 19. november 2014 afsagt dom i 1. instans
(rettens nr. - - -).
Påstande:
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig
således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfund-
stjeneste.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forklaringer:
Tiltalte og vidnerne F, M, K, J, P og E har for landsretten i det
væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han på intet tidspunkt var
opfarende og aggressiv. Der var en enkelt betjent, der var lidt
næsvis, og det kan have været ham, som har skrevet politirapporten.
Han var ikke beruset, da han måske havde fået fire øl. Han opfattede
ikke helt, hvad chaufføren sagde, da de forlod bilen, men chaufføren
råbte bandeord, der var rettet mod K og ham. Da chaufføren kom
ud og pustede sig op, følte han sig truet. De gik fysisk ind i hinan-
den. Det kan ske, at han har ramt ham i hovedet, men han har ikke
nikket en skalle. Chaufføren er større end ham, og det var ikke fy-
sisk muligt at give en skalle.
Han stod senere udenfor og fik en smøg, mens K var gået ind på
B. Han så, at der kom 10 taxaer, og det var provokerende. Han har
ikke slået chaufføren, og der har ikke været en fysisk kontakt mel-
lem ham og chaufføren foran B. P og E holdt ham væk, og en anden
chauffør dyssede ham ned. Både chaufføren og han råbte højt, og
der var en ond stemning.
Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han fortsat har
det samme arbejde, som han har haft de sidste 15 år. Arbejdspladsen
kræver en ren straffeattest. Der er ikke ændringer i hans personlige
forhold.
F har supplerende forklaret, at han steg ud af bilen, umiddelbart
efter, at passagerne havde forladt den. Tiltalte kom hen til ham ved
bildøren og nikkede ham en skalle.
Tiltalte gik væk, og tiltaltes kæreste gik ind på B. Ejeren af B
henvendte sig til ham. Tiltalte kom igen til stede, og vidnet blev
slået i ansigtet to gange, hvoraf den ene gang var med en finger og
den anden gang med knytnæve. Der var mange mennesker imellem
dem, men tiltalte fandt et hul og slog. Vidnet var ophidset, og han
sagde til tiltalte, at han var heldig, at han var på arbejde.
På skadestuen registrerede de hans skader, som skyldtes skallen.
Han havde ikke smerter efter slagene i ansigtet, og der var alene
en lille rød prik efter tiltaltes finger.
M har supplerende forklaret, at de stod sammen med tiltaltes kæ-
reste og nogle fra B, da tiltalte dukkede op. Tiltalte var opfarende
side 3
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren
2106549_0004.png
TfK2015.672V - V2015.S.2487.14
og gik over mod F og sagde, at han var fuld af løgn, men en
chauffør og en fra B stillede sig imellem. Tiltalte ville slås. F var
sur, men ikke provokerende. Han så, at tiltalte ramte F i hovedet
med knyttet hånd. Tiltalte ramte F to gange i hovedet, og hans
briller kom til at sidde skævt. Han kender F som kollega. Tiltaltes
kæreste var til stede under hele episoden.
K har supplerende forklaret, at hun var ret beruset den pågældende
aften. Da de kom ud af bilen, gik chaufføren og T op mod hinanden,
således at de berørte hinanden fysisk. Hun lider af hukommelsestab,
da hun for mange år siden blev overfaldet, og det er derfor, at hun
i byretten ikke kunne huske, at chaufføren og T havde kontakt.
Hun var ikke ude foran B under hele episoden, da hun var helt
rystet og gik ind på et tidspunkt. E holdt T, da han var gal. Hun så
ikke slag.
J har supplerende forklaret, at tiltalte kom og sagde »nå der er
du«, da han så kollegaen, og tiltalte slog herefter kollegaen to
gange. Tiltalte skulle forbi vidnet, men han stillede sig ikke i vejen.
Kollegaen sagde ikke noget provokerende, men kollegaen sagde
henvendt til vidnet »det så du det her«. Kort efter episoden kom
der nogle fra B og holdt tiltalte.
P har supplerende forklaret, at det ikke var tiltalte, der startede
episoden, men det var chaufføren, der kontaktede tiltalte og var
mest dominerende. Han kender tiltalte, men de er ikke private
venner. Tiltalte slog ikke chaufføren.
E har supplerende forklaret, at både chaufføren og tiltalte var op-
hidset, og de råbte ad hinanden. Det var nødvendigt at stille sig
imellem de to. Han kender tiltalte, men de er ikke private venner.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter F's troværdige forklaring og under hensyn til billedet optaget
af ham og lægeerklæringen, der stemmer overens med hans forkla-
ring, tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har nikket F
en skalle. Det bemærkes herved, at tiltalte og K har ændret forkla-
ring og først for landsretten forklaret, at der i forbindelse med epi-
soden ved taxaen var fysisk kontakt mellem tiltalte og F. Deres
forklaringer findes herefter ikke at kunne tillægges betydning.
Også for landsretten har F, M og J afgivet troværdige forklaringer
om episoden foran B, og det tiltrædes på den baggrund, at tiltalte
tillige er skyldig i at have tildelt F et knytnæveslag i ansigtet. Det
ændrer ikke ved vurderingen, at de øvrige vidner efter deres forkla-
ring ikke har set slaget, og at der ikke i lægeerklæringen er nævnt
nærmere om skader efter et knytnæveslag.
Landsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje
straffen. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten,
tiltræder landsretten, at straffen er udmålt til fængsel i 50 dage.
Under hensyn til længden af den udmålte straf og til at tiltalte er
ustraffet og i øvrigt egnet til at udføre samfundstjeneste finder
landsretten - uanset at der er tale om vold mod en person, der efter
karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold - det forsvarligt at
gøre straffen betinget med blandt andet vilkår om samfundstjeneste
som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 62 og § 63.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Copyright © 2015 Karnov Group Denmark A/S
side 4