L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt

TfK2015.672V - V2015.S.2487.14

V2015.S-2487-14

TfK2015.672

50 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste

for vold mod taxachauffør.

Strafferet 21.2 og 32.2.

T, født 1962, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244,

jf. § 247, stk. 2, ved en nat at have nikket en taxachauffør, F, en

skalle og efterfølgende tildelt ham to knytnæveslag i ansigtet. T

nægtede sig skyldig, idet han forklarede, at han havde haft et

skænderi med chaufføren, men han havde ikke udøvet vold. F

forklarede, at T, da han steg ud af taxaen, havde smækket døren

så hårdt i, at dørhængslet blev slået løst, og han var derfor steget

ud af taxaen for at se på skaden. T havde da nikket ham en skalle.

F havde trykket på alarmknappen, og andre taxaer var kommet

til. T var vendt tilbage og havde igen slået ud efter chaufføren

med knyttet hånd. Det var bevist, at T havde nikket chaufføren

en skalle og efterfølgende givet ham et knytnæveslag. T, der var

ustraffet, blev i byretten straffet med fængsel i 50 dage. Landsret-

ten tiltrådte udmålingen af straffen, men med henvisning til

længden af den udmålte straf og til, at T var ustraffet og i øvrigt

egnet til at udføre samfundstjeneste, fandt landsretten - uanset at

der var tale om vold mod en person, der efter karakteren af sit

arbejde var særlig udsat for vold - det forsvarligt at gøre straffen

betinget med vilkår blandt andet om udførelse af 60 timers sam-

fundstjeneste.

V.L.D. 15. april 2015 i anke 9. afdeling S-2487-14

(Fabrin, Stig Glent-Madsen og Katrine Wittrup-Jensen (kst.) med

domsmænd).

Anklagemyndigheden

mod

T (adv. Karina Schmidt, Esbjerg).

Retten i Esbjergs dom af 19. november 2014

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. maj 2014.

T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2,

ved

søndag den 4. maj 2014 ca. kl. 02.02 på - - -vej i Esbjerg V

at have nikket taxachauffør F en skalle samt efterfølgende ud for

restauration B, - - -vej i Esbjerg V, at have tildelt samme taxachauf-

før 1-2 knytnæveslag i ansigtet.

Påstande:

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 50 dages ubetinget

fængsel.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger:

Tiltalte har forklaret, at han var på restauration B sammen med

sin samlever K. De bestilte en taxa hjem. Den taxachauffør, der

kom, kendte ikke vejen til - - -vænget. K spurgte manden, om han

ikke var taxachauffør. Tiltalte sagde til chaufføren, at - - -vænget

ligger i Hjerting. Chaufføren sagde, at han ikke plejede at komme

så fine steder. Han sagde til chaufføren, at han ikke havde lyst til

at køre med ham på grund af hans attitude. De havde kun kørt

omkring 20 meter på det tidspunkt. Chaufføren holdt ind til siden.

Tiltalte og K steg ud af bilen og gik over mod B for at bestille en

ny vogn. Chaufføren bakkede lidt tilbage og rullede vinduet ned.

Han sagde et eller andet ubehageligt til dem. Tiltalte var i godt

humør indtil det tidspunkt. Han havde hygget sig. Han slog eller

sparkede ikke på taxaen, da han steg ud af den.

Chaufføren steg ud af bilen og pustede sig op. Tiltalte og chauf-

føren gik imod hinanden, og de stod herefter »oppe i ansigtet på

hinanden«. De skændtes lidt. Han gav ikke chaufføren en skalle

og kan heller ikke være kommet til det ved et uheld. Han gik ind

på B, hvor K konfronterede ham med, at han skulle have udøvet

vold mod chaufføren. Han gik ud fra B, da han kunne se, at chauf-

føren stod udenfor. Han ville spørge ham, hvad han havde gang i.

Chaufføren og andre var til stede. Han blev skubbet væk af nogle

af de tilstedeværende, og nogle af dem holdt ham vist også fast.

Det var, fordi tiltalte var sur på chaufføren på det tidspunkt. Der

var ingen fysisk kontakt mellem tiltalte og chaufføren uden for B.

Tiltalte slår ikke på folk.

Da han blev anholdt, blev hans hænder og hans pande undersøgt.

F har som vidne forklaret, at han var på arbejde som taxachauffør.

Han samlede tiltalte og en kvinde op ude foran restauration B. Han

kendte ikke den adresse, som de ville køres til. Han spurgte dem,

hvor vejen lå hende. Kvinden sagde, at det lå i Hjerting ved - - -

vej. Hun tilføjede, at det var der, de fine kom fra. Det lød, som om

det blev sagt som en spøg, og han svarede for sjov skyld, at han

ikke kom så fine steder, og at det måske var, fordi det var »udkants-

danmark«, at han ikke kendte stedet.

Det blev tiltalte sur over. Han bad vidnet om at stoppe bilen, da

han ikke ville køre med et »sort svin«.

Vidnet troede i starten, at kvinden var frisk og lavede sjov, og han

spillede bare med.

Tiltalte smækkede døren i på taxaen, så dørhængslet blev slået

løs. Han blev nødt til at stige ud af bilen for at se på skaden. Vidnet

spurgte tiltalte og kvinden på 5-6 meters afstand: »Er det sådan fine

mennesker fra Hjerting opfører sig?« Tiltalte kom herefter imod

vidnet og nikkede ham en skalle. Skallen ramte ham på læben. Det

var en bevidst bevægelse med hovedet mod tiltaltes hoved. De stod

på venstre side af bilen på det tidspunkt. Han steg ind i bilen og

trykkede på overfaldsalarmen, hvorefter tiltalte forsvandt.

Vidnet kørte tilbage til B.

Han så den kvinde, som tiltalte var sammen med, gå ind på B, og

han valgte derfor at blive på stedet ude foran B. Der kom andre

chauffører til stede. Vidnet talte også med ejeren af B, der kom

udenfor på et tidspunkt. Ejeren prøvede at forsvare tiltalte.

Tiltalte kom tilbage og var meget sur. Han mener, at tiltalte kom

gående fra - - -vej. Der stod en del mennesker omkring dem på det

tidspunkt. Det lykkedes tiltalte at komme igennem til vidnet 2

gange. Først prikkede tiltalte vidnet med sin pegefinger under øjet,

og derefter tildelte tiltalte vidnet et knytnæveslag. Slaget ramte

ham delvis på brillerne delvis på kinden på højre side.

Folk prøvede at få tiltalte væk. Nogle af dem, der stod omkring

dem, var nogle af vidnets kollegaer. Han kan blandt andet huske,

at H var til stede.

Vidnet har ikke på noget tidspunkt slået ud efter tiltalte. Vidnet

var naturligvis ophidset, men han valgte ikke at gøre noget.

Ejeren af B stod på højre side af tiltalte under episoden ude foran

Foreholdt afhøringsrapport af 4. maj 2014, side 2 (bilag 1.4) hvoraf

fremgår, at tiltalte kom ud fra B, har vidnet forklaret, at han ikke

har forklaret sådan. Han mener, at tiltalte kom gående fra - - -vej.

På skadestuen fortalte han, at han var blevet overfaldet. Han sagde,

at han var blevet nikket en skalle. Han kan ikke huske, om han

også fortalte, at han var blevet prikket under øjet og tildelt et

knytnæveslag. Han mente ikke, at det kom skadestuen ved.

M har som vidne forklaret, at han den pågældende dag var på ar-

bejde som taxachauffør. Han modtog en alarmmeddelelse via cen-

tralen. Han var kun omkring 100 meter fra B. Han mødte F på - -

-vej i sin bil, hvor han var på vej over til restauration B. Det var

side 1

L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren

TfK2015.672V - V2015.S.2487.14

lige ud for parkeringspladsen på - - -vej. Vidnet fulgte efter i sin

bil, og de parkerede begge på parkeringspladsen foran B.

Der var på det tidspunkt ikke andre end vidnet og tiltalte til stede.

F sagde, at en gerningsmand havde tildelt ham en skalle, og at han

havde set gerningsmandens ægtefælle gå ind på B. De ventede

udenfor. De blev enige om, at vidnet skulle ringe efter politiet. F

virkede chokeret.

Der gik et stykke tid. Der kom folk ud fra B, og der ankom flere

chauffører. Vidnet stod lige ved siden af F. Han talte med politiet.

Tiltalte kom pludselig til parkeringspladsen fra - - -parken. Tiltalte

var sur over, at han var blevet anklaget for vold. Tiltalte var opfa-

rende, og ville hele tiden hen til F for at komme i slagsmål. Nogle

af chaufførerne stillede sig imellem dem. Tiltalte slog ud efter F

flere gange og ramte ham til sidst. Tiltalte slog F med højre hånd

i hovedet og ramte ham to gange. Vidnet stod lige ved siden af.

Det så ud til, at slagene ramte omkring F's briller. Det var to slag

lige i træk. F var ikke på noget tidspunkt voldelig. Tiltalte ville til

sidst op at slås med alle de tilstedeværende chauffører.

På et tidspunkt i forløbet prøvede nogle fra B at få tiltaltes ægte-

fælle i en taxa. Ingen ville køre med hende, fordi de ville sikre sig,

at hun blev på stedet, indtil politiet ankom. Det talte de med nogle

fra B omkring.

På det tidspunkt, hvor tiltalte slog F med knytnæveslag, var der

kommet flere folk til stede fra B, blandt andet nogle udsmidere og

folk fra B. De var omkring 7 taxachauffører til stede. Der stod ingen

taxachauffører mellem tiltalte og F. Der var en af chaufførerne, der

åbenbart kendte tiltalte, og gik over for at tale med ham for at

dæmpe ham ned. Det virkede kun i kort tid, fordi tiltalte kort efter

slog F.

Der gik omkring 15 minutter, fra han havde ringet efter politiet,

indtil de ankom. Tiltalte ankom til stedet omkring 5 minutter efter,

at vidnet og F var ankommet til B.

Nogle af »B-folkene« prøvede at holde fast på tiltalte.

K har som vidne og vejledt om, at hun som tiltaltes nærmeste på-

rørende ikke havde pligt til at afgive forklaring, forklaret, at hun

og tiltalte tog en taxa fra B.

Hun sagde til chaufføren, at de skulle til adressen - - -vænget 2.

Chaufføren spurgte, hvor det var henne. Hun spurgte ham, om han

ikke var taxa-chauffør og fortalte ham, at - - -vænget lå i Hjerting.

Chaufføren sagde, at han ikke kom så fine steder. Det blev sagt på

en hånende måde. Tiltalte blev sur og sagde, at chaufføren skulle

holde ind til siden, fordi de ikke gad køre med ham.

De steg ud af bilen. Tiltalte smækkede ikke døren hårdt i. Vidnet

og tiltalte gik hen imod B.

Chaufføren bakkede tilbage og rullede vinduet ned og begyndte

at råbe og skrige. Hun kan ikke huske, hvad han råbte. Chaufføren

steg herefter ud af taxaen og pustede sig op. Tiltalte gik hen til

chaufføren og sagde, at han ikke skulle puste sig sådan op. Tiltalte

og chaufføren stod overhovedet ikke tæt på hinanden. Der var ingen

af dem, der rørte hinanden. Det passer ikke, at tiltalte nikkede en

skalle. Vejledt om vidneansvaret fastholdt vidnet denne forklaring.

Vidnet forklarede supplerende, at hun stod på den anden side af

taxaen, og at hun havde et fint overblik over situationen. Hun havde

sin opmærksomhed rettet mod tiltalte og chaufføren under hele

episoden.

Hun gik tilbage til B. Hun så ikke, hvor tiltalte gik hen. På B for-

talte hun ejeren, E, hvad der var sket. Hun uddybede ikke, hvilken

ballade der havde været.

På et tidspunkt kom hun ud fra B. Der var en masse chauffører

til stede. Politiet var også til stede. Hun er helt sikker på, at tiltalte

ikke har slået chaufføren uden for B. E og en anden fra B, P,

skubbede tiltalte væk. Hun er ikke helt sikker på, at hun har set

hele episoden. Hun er heller ikke sikker på, at politiet var til stede,

da hun kom ud fra B.

P har som vidne forklaret, at han var på arbejde som bartender på

B. Han kender tiltalte fra restaurationen. Han så tiltalte komme

gående ude på parkeringspladsen foran B og ville ud for at tale med

ham om noget arbejde. Der stod et par taxachauffører uden for. De

to chauffører og tiltalte begyndte at diskutere. Han hørte ikke, hvad

det gik ud på. Det tydede i hvert fald på, at de ikke var helt enige.

Der kom pludselig flere taxachauffører til stede.

E, der ejer B, kom også ud. E stod ved tiltalte, og vidnet stod ved

taxachaufførerne for at holde parterne adskilt. Der var 6-8 chauffø-

rer til stede. Den ene sagde henvendt til tiltalte: »Han skal bare i

spjældet.« Nogen stod med mobiltelefoner. Der blev pisket en

stemning op. Tiltalte og chaufførerne stod ca. 2 meter fra hinanden.

På et tidspunkt sagde en af chaufførerne, at tiltalte havde slået

ham.

En af chaufførerne gik over til tiltalte og snakkede med ham.

Stemningen faldt herefter en smule til ro. Han er sikker på, at tiltalte

ikke på noget tidspunkt i forløbet har slået en af chaufførerne. Det

kunne vidnet ikke undgå at have set, hvis det havde været tilfældet.

Vidnet fastholdt denne forklaring efter at have været indskærpet

vidneansvaret.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. juni 2014, side 1 (bilag 1.13),

hvoraf fremgår, at han talte med tiltalte, inden chaufførerne kom

til stede, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, hvad de talte

om. Forespurgt om tiltalte sagde noget om en taxachauffør, har

vidnet forklaret, at det er han sikker på, at tiltalte ikke har gjort.

Tiltalte virkede ikke aggressiv, da han talte med tiltalte.

E har som vidne forklarer at han ejer restauration B. Han kender

tiltalte fra B og via tiltaltes lillebror. Tiltalte og dennes samlever,

K, var lige kørt. Kort efter kom K tilbage. K sagde, at en chauffør

havde været ubehøvlet, og at de derfor ikke ville køre med vedkom-

mende.

Der kom pludselig en masse taxachauffører til stede på parkerings-

pladsen foran B.

Vidnet gik udenfor og så, at tiltalte kom gående på parkeringsplad-

sen fra - - -parken. Han stillede sig mellem tiltalte og taxachauffør-

en. Der var ingen chauffør, der fortalte, at tiltalte skulle have udøvet

vold mod chaufføren. Tiltalte begyndte at diskutere med den taxa-

chauffør, som han åbenbart havde kørt med. Diskussionen drejede

sig om overfald, om betaling, om det med at være ubehøvlet og

mere. Han stod mellem tiltalte og chaufføren med front mod tiltalte.

Bartenderen, P, stod lige ved siden af vidnet. Tiltalte og vidnet stod

2 meter mellem dem, og han ville have set det, hvis tiltalte havde

givet chaufføren slag, mens de stod på parkeringspladsen. Både

chaufføren og tiltalte prøvede at gå mod hinanden. Tiltalte var ri-

melig ophidset. Han har hverken set tiltalte slå ud efter chaufføren,

eller at tiltalte ramte chaufføren. Vidnet fastholdt denne forklaring

efter at have været indskærpet vidneansvaret. Chaufføren var pro-

vokerende. Han kom med tilråb til tiltalte. Han havde fokus på til-

talte under hele episoden. Tiltalte kom ikke forbi vidnet på noget

tidspunkt.

J har som vidne forklaret, at han den pågældende dag var på arbej-

de som taxachauffør. En chauffør aktiverede en overfaldsalarm,

og han kørte til stedet. Det var ved B ved - - - Centeret. En af vid-

nets kollegaer stod ved B og var lidt diffus. Vedkommende sagde,

at en person, havde slået på ham. Vedkommende var derefter gået

sin vej. Han uddybede ikke, hvad der var sket. Han kender ikke

den chauffør, der skulle være blevet slået. Den påståede gernings-

mand kom tilbage til stedet. I løbet af 1-2 minutter hidsede gernings-

manden sig op overfor vidnets kollega og slog ham derefter 2

gange i hovedet. Ved det ene af slagene, der ramte kollegaen i an-

sigtet omkring højre kindben, kom vedkommendes briller til at

side 2

TfK2015.672V - V2015.S.2487.14

sidde helt skæve. I hvert fald det ene af slagene var med knyttet

hånd. Han så ikke, om begge slag ramte. Han kunne ikke se, hvor

hårdt der blev slået. Vidnets kollega blev rød på kinden. Der kom

derefter nogle folk fra B, der tog fat på gerningsmanden og holdt

ham fast.

Der stod en kollega omkring 25 meter væk, da gerningsmanden

slog vidnets kollega. Der stod derudover en menneskemængde

omkring 50 meter fra B og ca. 15-20 meter fra det sted, hvor vidnet

stod. Han kan ikke huske, om der stod andre personer mellem ger-

ningsmanden og den kollega, der blev slået.

Vidnets kollega slog ikke og forsøgte ikke på noget tidspunkt at

slå gerningsmanden under episoden.

Vidnets kollega stod og talte i telefon med politiet, da gernings-

manden slog kollegaen. Vidnet stod lige ved siden af, da det skete,

og han er derfor ikke i tvivl om, hvad der skete. Gerningsmanden

slog med sin højre hånd. Vidnet kan ikke huske, om han stod på

højre eller venstre side af sin kollega.

Politiet kom til stede og derefter slappede gerningsmanden lidt

af.

Da vidnet ankom til, stedet, var der 3-4 andre taxachauffører til

stede. De var ved at gøre klar til at køre derfra igen, da gernings-

manden på det tidspunkt ikke var til stede.

Øvrige oplysninger:

Af anmeldelsesrapporten fremgår blandt andet, at politiet ved

ankomsten til stedet konstaterede, at F havde en synlig skade på

venstre side af overlæben, og at der ikke blev fundet synlige skader

på tiltalte.

Der har været forevist et foto af F, som skulle være optaget i an-

ledning af sagen.

Af overlæge O's erklæring af 13. maj 2014 fremgår:

»I henhold til ovenstående journalnummer, vedr. F, modtaget af

undertegnede den 12, maj 2014, fremsendes vedlagt kopi af ska-

dejournal udfærdiget af medicinstuderende lægevikar. Skadedato

og undersøgelsestidspunkt fremgår af skadejournalen.

Af skadejournalen fremgår, at skadelidte er blevet nikket en

skalde, som har ramt overlæben på venstre side. Søger Skadestuen

med smerter og oplysning om, at det har blødt forud for henvendel-

sen.

Objektivt ses der lettere hævelse af venstre side af overlæben, og

en afskrabning svarende til læben, samt en slimhindedefekt på

indsiden af læbeslimhinden. Der synes ikke at være tegn til tands-

kade eller skader på kæben, og der er normal bidfunktion.

På det foreliggende forekommer det sandsynligt, at skaden er

opstået som anført, men det forekommer usandsynligt, at skaden

vil give varige fysiske mén.«

Af skadejournalen fremgår, at F er blevet undersøgt på skadestuen

den 4. maj 2014 kl. 02.55. I skadejournalen står blandt andet, at

der ud over skaden ved overlæben ikke er konstateret øvrige synlige

tegn på læsioner i ansigtet.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen, Afdelingen i Syd- og Sønderjylland, Lokal-

kontoret i Esbjerg, har i en personundersøgelse af 28. maj 2014

konkluderet, at tiltalte er egnet til at udføre samfundstjeneste, hvis

sagen kan afgøres med sådan sanktion.

Der er afgivet forskellige forklaringer om den anden del af episo-

den, der er foregået ved restauration B. Vidnerne F, M og J har af-

givet troværdige og detaljerede forklaringer om episoden. Det

lægges efter disses forklaringer til grund, at tiltalte har tildelt F et

knytnæveslag i ansigtet.

Retten finder ikke, at der kan lægges vægt på K's, P's og E's for-

klaringer, da deres forklaringer ikke har virket troværdige.

Da volden er udøvet mod en taxachauffør, er tiltalte herefter, med

den begrænsning, der fremgår af det anførte, skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 50 dage, jf. straffelovens § 244,

jf. § 247, stk. 2.

Retten har lagt vægt på voldens karakter, herunder at volden er

udøvet ved 2 tidsmæssigt adskilte episoder. Retten har endvidere

lagt vægt på, at vold mod den persongruppe, der er omfattet af

straffelovens § 247, stk. 2, som udgangspunkt skal straffes med

ubetinget fængselsstraf. Der er ikke grundlag for at fravige dette

udgangspunkt i denne sag.

Vestre Landsrets dom

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har om den første del af episoden forklaret, at han og F på

et tidspunkt har stået »helt oppe i ansigtet på hinanden«. Tiltalte

har afvist, at han skulle have givet F en skalle. F's forklaring om

skallen har virket troværdig og detaljeret og er understøttet af de

lægelige oplysninger. F's forklaring, hvorefter tiltalte har tildelt

ham en skalle, lægges derfor til grund.

Retten i Esbjerg har den 19. november 2014 afsagt dom i 1. instans

(rettens nr. - - -).

Påstande:

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig

således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfund-

stjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer:

Tiltalte og vidnerne F, M, K, J, P og E har for landsretten i det

væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han på intet tidspunkt var

opfarende og aggressiv. Der var en enkelt betjent, der var lidt

næsvis, og det kan have været ham, som har skrevet politirapporten.

Han var ikke beruset, da han måske havde fået fire øl. Han opfattede

ikke helt, hvad chaufføren sagde, da de forlod bilen, men chaufføren

råbte bandeord, der var rettet mod K og ham. Da chaufføren kom

ud og pustede sig op, følte han sig truet. De gik fysisk ind i hinan-

den. Det kan ske, at han har ramt ham i hovedet, men han har ikke

nikket en skalle. Chaufføren er større end ham, og det var ikke fy-

sisk muligt at give en skalle.

Han stod senere udenfor og fik en smøg, mens K var gået ind på

B. Han så, at der kom 10 taxaer, og det var provokerende. Han har

ikke slået chaufføren, og der har ikke været en fysisk kontakt mel-

lem ham og chaufføren foran B. P og E holdt ham væk, og en anden

chauffør dyssede ham ned. Både chaufføren og han råbte højt, og

der var en ond stemning.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han fortsat har

det samme arbejde, som han har haft de sidste 15 år. Arbejdspladsen

kræver en ren straffeattest. Der er ikke ændringer i hans personlige

forhold.

F har supplerende forklaret, at han steg ud af bilen, umiddelbart

efter, at passagerne havde forladt den. Tiltalte kom hen til ham ved

bildøren og nikkede ham en skalle.

Tiltalte gik væk, og tiltaltes kæreste gik ind på B. Ejeren af B

henvendte sig til ham. Tiltalte kom igen til stede, og vidnet blev

slået i ansigtet to gange, hvoraf den ene gang var med en finger og

den anden gang med knytnæve. Der var mange mennesker imellem

dem, men tiltalte fandt et hul og slog. Vidnet var ophidset, og han

sagde til tiltalte, at han var heldig, at han var på arbejde.

På skadestuen registrerede de hans skader, som skyldtes skallen.

Han havde ikke smerter efter slagene i ansigtet, og der var alene

en lille rød prik efter tiltaltes finger.

M har supplerende forklaret, at de stod sammen med tiltaltes kæ-

reste og nogle fra B, da tiltalte dukkede op. Tiltalte var opfarende

side 3

TfK2015.672V - V2015.S.2487.14

og gik over mod F og sagde, at han var fuld af løgn, men en

chauffør og en fra B stillede sig imellem. Tiltalte ville slås. F var

sur, men ikke provokerende. Han så, at tiltalte ramte F i hovedet

med knyttet hånd. Tiltalte ramte F to gange i hovedet, og hans

briller kom til at sidde skævt. Han kender F som kollega. Tiltaltes

kæreste var til stede under hele episoden.

K har supplerende forklaret, at hun var ret beruset den pågældende

aften. Da de kom ud af bilen, gik chaufføren og T op mod hinanden,

således at de berørte hinanden fysisk. Hun lider af hukommelsestab,

da hun for mange år siden blev overfaldet, og det er derfor, at hun

i byretten ikke kunne huske, at chaufføren og T havde kontakt.

Hun var ikke ude foran B under hele episoden, da hun var helt

rystet og gik ind på et tidspunkt. E holdt T, da han var gal. Hun så

ikke slag.

J har supplerende forklaret, at tiltalte kom og sagde »nå der er

du«, da han så kollegaen, og tiltalte slog herefter kollegaen to

gange. Tiltalte skulle forbi vidnet, men han stillede sig ikke i vejen.

Kollegaen sagde ikke noget provokerende, men kollegaen sagde

henvendt til vidnet »det så du det her«. Kort efter episoden kom

der nogle fra B og holdt tiltalte.

P har supplerende forklaret, at det ikke var tiltalte, der startede

episoden, men det var chaufføren, der kontaktede tiltalte og var

mest dominerende. Han kender tiltalte, men de er ikke private

venner. Tiltalte slog ikke chaufføren.

E har supplerende forklaret, at både chaufføren og tiltalte var op-

hidset, og de råbte ad hinanden. Det var nødvendigt at stille sig

imellem de to. Han kender tiltalte, men de er ikke private venner.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter F's troværdige forklaring og under hensyn til billedet optaget

af ham og lægeerklæringen, der stemmer overens med hans forkla-

ring, tiltræder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har nikket F

en skalle. Det bemærkes herved, at tiltalte og K har ændret forkla-

ring og først for landsretten forklaret, at der i forbindelse med epi-

soden ved taxaen var fysisk kontakt mellem tiltalte og F. Deres

forklaringer findes herefter ikke at kunne tillægges betydning.

Også for landsretten har F, M og J afgivet troværdige forklaringer

om episoden foran B, og det tiltrædes på den baggrund, at tiltalte

tillige er skyldig i at have tildelt F et knytnæveslag i ansigtet. Det

ændrer ikke ved vurderingen, at de øvrige vidner efter deres forkla-

ring ikke har set slaget, og at der ikke i lægeerklæringen er nævnt

nærmere om skader efter et knytnæveslag.

Landsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje

straffen. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten,

tiltræder landsretten, at straffen er udmålt til fængsel i 50 dage.

Under hensyn til længden af den udmålte straf og til at tiltalte er

ustraffet og i øvrigt egnet til at udføre samfundstjeneste finder

landsretten - uanset at der er tale om vold mod en person, der efter

karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold - det forsvarligt at

gøre straffen betinget med blandt andet vilkår om samfundstjeneste

som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 62 og § 63.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

side 4