Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt
2106630_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. oktober 2019
Økonomikontoret
Sirin Duran
2019-0030-2720
1247243
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 464 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvad den stigende anvendelse af ubetinget fængsel har af konsekvensen på belægningen i fængslerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 464 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren prognosticere den forventede udvikling i kri-
minalforsorgens kapacitet med afsæt i allerede vedtagne skær-
pelser mv., der endnu ikke har haft fuldt gennemslag? Der hen-
vises til artiklen ”Fængslerne er propfulde hele tiden”, hvori det
fremgår, at skruen er strammet til det yderste, bl.a. fordi der på
kort tid er kommet over 500 ekstra indsatte. Selv om vi åbner
nye fængselspladser på livet løs, så kan vi ikke følge med, udta-
ler direktøren, Ritzau den september 2019.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der to gange
om året udarbejdes en prognose for belægsudviklingen, hvor der
bl.a. er taget højde for den forventede belægseffekt af allerede
vedtagne strafskærpelser i den periode, som prognosen omhand-
ler. På baggrund heraf udarbejdes prognoser for det forventede
kapacitetsbehov i indeværende og kommende år.
Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i 2019 forventes et gen-
nemsnitligt årsbelæg på ca. 4.000 indsatte, hvilket forventes at
stige til gennemsnitligt ca. 4.090 indsatte i 2020. Dette er ca.
600 indsatte flere end i 2017, hvor det gennemsnitlige årsbelæg
var på 3.450 indsatte.
For at kunne håndtere det generelt stigende belæg har kriminal-
forsorgen i 2018 og første halvår af 2019 åbnet i alt ca. 330
fængsels- og arrestpladser. Det er forventningen, at der frem
mod sommeren 2020 vil blive åbnet yderligere op mod 200
pladser. Samlet set forventes der således en aktiv kapacitet på
ca. 4.075 pladser medio 2020 mod ca. 3.600 aktive pladser ul-
timo 2017.
På trods af kapacitetsudvidelserne forventer kriminalforsorgen i
både 2019 og 2020 en gennemsnitlig årlig kapacitetsudnyttelse
på lidt over 100 pct.
Da der fortsat mangler fængselsbetjente over hele landet er
idriftsættelse af nye pladser for tiden særligt udfordrende. Kri-
minalforsorgen arbejder derfor målrettet på at frigøre betjentres-
sourcer internt i organisationen og at øge rekrutteringen af uni-
formeret personale, bl.a. gennem en ny transportbetjentuddan-
nelse og åbningen af et nyt uddannelsescenter i Jylland.
Det skal bemærkes, at planen for åbningen af de yderligere op
2
L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvad den stigende anvendelse af ubetinget fængsel har af konsekvensen på belægningen i fængslerne, til justitsministeren
mod 200 pladser er dynamisk og løbende tilpasses. Det skyldes,
at pladsåbningerne blandt andet forudsætter en gennemførelse
af visse bygningsmæssige tilpasninger samt tilvejebringelse af
den nødvendige bemanding. Det faktiske antal pladsåbninger vil
derfor løbende kunne ændres.”
3