L 10 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 28. november 2019

Retsudvalget 2019-20
L 10 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 10

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. november 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold)

[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, IA og JF) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (RV, SF, EL og ALT) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

(DF, KF og NB) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

(SIU) vil ved 2. behandling af lovfor-

slaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede

ændringsforslag.

Liberal Alliance og Sambandsflokkurin havde ved be-

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(KF og NB):

Til titlen

Titlen

affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse

af straf

(Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste i sager om vold m.v.)«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om fuldbyrdelse af straf, jf. lovbekendtgørelse nr.

1491 af 13. december 2017, som ændret ved § 1 i lov nr.

713 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1540 af 18. december 2018,

§ 1 i lov nr. 1541 af 18. december 2018 og § 9 i lov nr. 174

af 27. februar 2019, foretages følgende ændring:

§ 101

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Forinden endelig aftale om afvikling af samfunds-

tjeneste indgås med arbejdsstedet, skal Kriminalforsorgen

orientere arbejdsstedet om personfarlig kriminalitet, som

den pågældende er dømt for ved den betingede dom med

vilkår om samfundstjeneste.««

[Indførelse af pligt for kriminalforsorgen til at orientere et

arbejdssted om personfarlig kriminalitet, som den pågælden-

de er blevet dømt for ved den betingede dom med vilkår om

samfundstjeneste]

Til § 3

Paragraffen affattes således:

AX023937

L 10 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 28. november 2019

»§ 3

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men § 01

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets ti-

tel som følge af, at der foreslås indsat en ny § 2 i lovforsla-

get, hvor der foretages en ændring af lov om fuldbyrdelse af

straf.

Til nr. 2

DF mener, at et arbejdssted, der modtager en dømt, som

skal i samfundstjeneste, i alle tilfælde skal vide, hvad

vedkommende er straffet for. På den måde kan arbejdsstedet

være med til at arbejde aktivt for, at den dømte behandles

efter straffen. Er det f.eks. en voldsdømt, der afsoner med

vilkår om samfundstjeneste, er det hensigtsmæssigt, at ar-

bejdsstedet ved, at det er det, de særlig skal holde øje med

under samfundstjenesten. Det kunne udløse et ekstra langt

vilkår med opsyn af Kriminalforsorgen, i fald det viser sig,

at vedkommende ikke formår at tøjle sit temperament. Som

praksis er i dag, kan arbejdsstedet alene få kriminalitetens

art oplyst, hvis den dømte giver samtykke hertil. Dette øn-

sker DF ændret, således at arbejdsstedet i alle tilfælde skal

have kriminalitetens art oplyst, uanset om der foreligger

samtykke fra den dømte. DF har derfor fremsat ændringsfor-

slag herom.

Med ændringsforslaget fremgår det, at Kriminalforsorgen

skal orientere arbejdsstedet om personfarlig kriminalitet,

som den pågældende er dømt for ved en betinget dom med

vilkår om samfundstjeneste.

Orienteringen skal således alene ske, hvis pågældende er

dømt for personfarlig kriminalitet, herunder vold.

Orienteringen vedrører alene information om kriminalite-

tens art i den dom, der danner grundlag for den samfundstje-

neste, der skal afvikles hos arbejdsstedet. Kriminalitetens art

kan f.eks. være oplysning om, at den pågældende er dømt

for vold efter straffelovens § 244, stk. 1.

Oplysningen skal gives til arbejdsstedet, inden endelig

aftale om afvikling af samfundstjeneste indgås.

Til nr. 3

Lov om fuldbyrdelse af straf kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændrin-

ger, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås derfor, at territorialbestemmelsen i lovforsla-

get ændres som konsekvens af, at der foreslås indsat en ny §

2 i lovforslaget.

4. Politiske bemærkninger

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og

Alternativet

Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis, Enhedsli-

stens og Alternativets medlemmer af udvalget finder, at

samfundstjeneste er et vigtigt redskab til resocialisering i

visse sagstyper. Det skyldes, at borgere, såfremt disse har

gode personlige forhold, kan betale tilbage til samfundet for

den forbrydelse, de har begået, med arbejde, og at de således

undgår at komme i fængsel og dermed undgår en personlig,

social deroute.

I dag er retspraksis, at der ved gentagelsestilfælde udmå-

les en fængselsstraf, og Dommerforeningen angiver, at

fængselsstraf derfor allerede i dag er det helt klare udgangs-

punkt. Det støtter partierne, fordi reglen stadig i helt særlige

tilfælde tillader at idømme samfundstjeneste.

Men ved indførelsen af sætningen »altovervejende ho-

vedregel« i lovforslagets bemærkninger sker der en markant

skærpelse af lovgivningen på området. RV, SF, EL og ALT

finder det problematisk at indføre en nærmest skematisk re-

gel om, at gentagelse skal medføre en bestemt sanktion. Det

kendes fra færdselsloven, men ikke i sager, hvor situationer-

ne er så forskellige, som når det handler om simpel vold.

Simpel vold dækker over et meget bredt antal sager. I den

grove ende kan der være tale om slag og spark mod helt sag-

esløse ofre, mens det i den milde ende kan være et skub, et

greb i håret eller en lussing over for ofre, som i nogle tilfæl-

de kan være kommet med grove, forudgående provokatio-

ner. Det betyder, at lovforslaget får den virkning, at der

uden undtagelse skal gives ubetinget fængsel, hvis gernings-

manden tidligere er straffet for vold, f.eks. også hvis der er

gået 10 år mellem to episoder, og selv om den første episode

kun omfattede et skub for at få en provokerende forurettet til

at gå væk. Det kan efter RV, SF, EL og ALT’s opfattelse

virke urimeligt, at en mindre alvorlig episode, som er rela-

tivt gammel, skal få den virkning.

RV, SF, EL og ALT kan derfor ikke støtte forslaget som

helhed og skal beklage, at det af lovtekniske grunde ikke er

muligt at undtage simpel vold fra virkningsområdet med et

ændringsforslag til loven, fordi der er tale om bemærkninger

til lovforslaget. RV, SF, EL og ALT må i stedet for indsætte

bemærkningerne i betænkningen med det indhold, som par-

tierne havde ønsket at opnå med et ændringsforslag. Efter

anmodning fra RV, SF, EL og ALT’s medlemmer af udval-

get optrykkes derfor følgende tekst: »Det anføres i pkt. 1 og

pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og

i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 1, at der alene

indskærpes varsomhed i sager om mildere former for over-

trædelser af straffelovens § 244, stk. 1, herunder et skub,

greb i håret eller en lussing, således at disse i særlige tilfæl-

de kan være undtaget fra lovforslagets helt klare udgangs-

punkt om, at sager, hvor tiltalte tidligere er dømt for person-

farlig kriminalitet, sager, hvor volden er udøvet over for et

særlig værgeløst offer, og sager, hvor den forurettede er på-

ført ikke ubetydelige skader, vil skulle afgøres med ubetin-

get fængselsstraf.«

L 10 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 28. november 2019

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for

forslaget. DF bemærker dog, at partiet ikke mener, at forsla-

get er fyldestgørende, men det er et skridt i den rigtige ret-

ning, hvor kriminelle oplever en større alvorlighed i forhold

til deres kriminalitet.

Derudover mener DF, at de tiltag som forslaget indehol-

der, sikrer en større mulighed for, at retsbevidstheden og

retssikkerheden for borgerne i samfundet bliver højnet.

Helt grundlæggende er Dansk Folkeparti ikke enig i kri-

tikken af brugen af fængselsstraf og mener dermed ikke, at

en fængselsstraf i sig selv øger risikoen for recidiv. Det

handler i meget højere grad om, hvordan man bliver behand-

let i fængslet. Når samfundstjeneste og fængselsstraf sam-

menlignes i forhold til recidiv, tager man ikke tilstrækkelig

højde for, at der er forskel på, om man bliver idømt den ene

eller den anden straf. På den måde sammenligner man efter

DF’s opfattelse to faktorer, der reelt ikke kan sammenlignes.

Fængselsstraf skal derfor efter DF’s mening bruges i større

grad, end tilfældet er i dag.

DF ønsker ikke blot at begrænse brugen af samfundstje-

neste, som lovforslaget indebærer. DF ønsker helt at afskaf-

fe muligheden for at blive idømt samfundstjeneste, når man

bliver dømt for personfarlig kriminalitet. Samfundstjeneste i

forbindelse med kriminalitet, hvor et offer er direkte invol-

veret, krænker i høj grad offerets retsfølelse. Personfarlig

kriminalitet skal derfor efter DF’s opfattelse altid udløse

fængselsstraf.

I forlængelse af brugen af samfundstjeneste ønsker DF et

forlænget tilsynsforløb, da man må formode, at selve ar-

bejdsstedet ikke kan tilbyde den samme form for behand-

ling, som Kriminalforsorgens ansatte bør kunne. Den dømte,

der skal afsone med samfundstjeneste, skal således idømmes

et ekstra langt tilsyn af Kriminalforsorgen efter afsoning.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til

1. behandling den 1. november 2019. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsæt-

telse af lovforslag nr. L 175, folketingsåret 2018-19, 1. sam-

ling. I forbindelse med genfremsættelsen har lovforslaget ik-

ke været sendt i fornyet høring. Den 2. oktober 2019 gen-

fremsendte justitsministeren høringssvarene og et hørings-

notat over lovforslag nr. L 175, folketingsåret 2018-19, 1.

samling, til udvalget, jf. bilag 1.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-

forslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)

Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV)

nfmd.

Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (ALT) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V)

fmd.

Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)

Inger Støjberg (V) Marcus Knuth (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)

Dennis Flydtkjær (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

L 10 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 28. november 2019

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)