Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
B 88
Offentligt
2215092_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 3 ad B 88 stillet af udvalget den 29. maj 2020
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren med henvisning til forslagets bemærkninger (øvrige initiati-
ver) redegøre for Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med, om alle læger
udviser omhu og uhildethed ved udstedelse af speciallægeerklæringer, her-
under antallet af tilsynsager de seneste 5 år, hvad der har været tilsynssa-
gernes hovedindhold, og hvilket udfald sagerne har fået? Mener ministeren,
at der er behov for behov for at stramme op på dette tilsyn, herunder speci-
fik i forhold til forsikringsselskabernes brug af speciallægeerklæringer i
personskadesager?
Svar:
Styrelsen for Patientsikkerhed hører under Sundheds- og Ældreministerens
ressort, som jeg har forelagt spørgsmålet for. Sundheds- og Ældreministe-
ren har oplyst følgende som jeg kan henholde mig til:
”Styrelsen
for Patientsikkerhed oplyser, at det ikke systemteknisk er muligt
at lave statistik på temaet for den enkelte faglige bekymringshenvendelse
eller den specifikke kritisable faglige virksomhed, som er baggrunden for
en faglig sanktion.
Styrelsen anfører dog, at styrelsen undertiden har tilsynssager, hvor lægers
udfærdigelse af erklæringer danner grundlag for en faglig sanktion. I den
forbindelse skønner styrelsen, at der over de seneste 5 år har været rejst
tilsynssager over for læger i ca. en håndfuld tilfælde, hvor indberetningen
har vedrørt lægers afgivelse af erklæringer.
Styrelsen oplyser yderlige, at opslag i autorisationsregistret den 9. juni
2020 viser, at der ikke aktuelt er læger, som er sanktioneret med et fagligt
påbud eller en virksomhedsindskrænkning på grund af alvorlig faglig kri-
tisabel virksomhed i forbindelse med afgivelse af erklæringer.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at tilsynet med erklærin-
ger kan rummes inden for de regler om tilsyn med lægers faglige virke, som
allerede findes i autorisationsloven.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
B 88 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med, om alle læger udviser omhu og uhildethed ved udstedelse af speciallægeerklæringer, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup