Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
B 88
Offentligt
2203571_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
04. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 88 stillet af udvalget d. 20. maj 2020
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20. maj 2020 fra Forsikring
& Pension om nye initiativer om forsikringsselskabers indhentning af spe-
ciallægeerklæringer, jf. B 88 - bilag 1.
Svar:
Forsikring & Pension har som led i at sikre en smidig, gennemsigtig og
letforståelig proces i forbindelse med valg af speciallæge i forsikringssager
vedtaget seks principper. Principperne vedrører bl.a. informationen til ska-
delidte og inddragelse af skadelidte i valget af speciallæge i forsikringssa-
ger.
Jeg hilser det velkommen, at forsikringssektoren har taget initiativ til at
højne standarden for den måde, selskaberne behandler deres kunder på. Det
mener jeg er en del af det at drive samfundsmæssig ansvarlig virksomhed i
Danmark.
Når forsikringsselskaber ønsker at benytte en speciallæge, så er udgangs-
punktet for valget af den enkelte læge, at selskabet og den skadelidte indgår
i dialog om specialllægevalget. Forsikring & Pensions nye principper dan-
ner et godt grundlag for denne dialog. Det er da også de fleste tilfælde så-
dan, at dialogen udmønter sig i enighed om et valg af en speciallæge.
Principperne sikrer dog ikke den skadelidte i tilfælde af uenighed mellem
forsikringsselskabet og den skadelidte. Derfor arbejder jeg aktuelt på at
etablere en mulighed for at skadelidte kan få et uvildigt valg af speciallæge,
i de tilfælde, hvor der er uenighed med forsikringsselskabet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup