Fremsat den 5. november 2019 af Karina Adsbøl (DF),
Liselott Blixt (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om økonomisk kompensation i forbindelse
med klagesager
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte de fornødne lovforslag og/eller foretage de
nødvendige ændringer af administrative forskrifter med
det formål, at der kan udbetales kompensation til borgere i
tilfælde, hvor Ankestyrelsen giver borgeren medhold i, at
kommunen har truffet en forkert afgørelse efter
serviceloven.
Kompensationsordningen skal tillige omfatte en
offentliggørelsesordning, så borgerne kan se, hvilke
kommuner der er blevet pålagt at betale kompensation til
borgere.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 55 (Forslag til
folketingsbeslutning om økonomisk kompensation ved medhold i
klagesager), folketingsåret 2018-19, 1. samling. Der henvises
til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2018-19, 1.
samling, tillæg A, B 55 som fremsat, tillæg B,
betænkning over B 55, og tillæg F, møde 65 kl.
15.53 og møde 90 kl. 13.18.
Baggrund for
forslaget
Lørdag den 2. februar 2019 var den
såkaldte svømmepigesag på forsiden af Politiken
(»Autist trækker kommune i retten«, Politiken,
den 2. februar 2019). »Svømmepigen« er en
21-årig kvinde, som er synshandicappet, ligesom hun har
diagnosen infantil autisme. Kvinden repræsenterer Danmark
på svømmelandsholdet for mentalt handicappede. Kvinden
har brug for socialpædagogisk støtte i
svømmehallen og til landsholdsstævner, men da pigen
fyldte 18 år, fjernede kommunen støtten og
tilbød i stedet pigen en handicapapp til mobiltelefonen.
Ankestyrelsen, som er klageinstans, afgjorde i 2016, at kvinden har
ret til støtte, og Ankestyrelsen har siden hen
indskærpet over for Lolland Kommune, at det er ulovligt ikke
at følge afgørelsen. Advokatsamfundet og den
juridiske tænketank Justitia lagde efterfølgende sag
an mod kommunen, så kvinden kunne få en
godtgørelse for, at hun ikke fik den hjælp af
kommunen, som hun havde ret til. Mandag den 4. marts 2019 afgjorde
Retten i Nykøbing Falster imidlertid, at kommunen ikke
skulle betale en godtgørelse. Det fik således ingen
økonomiske følger for kommunen, at de traf en forkert
afgørelse over for »svømmepigen«
(»Retten afviser godtgørelse til handikappet
svømmepige«, politiken.dk, den 4. marts 2019).
Forslagsstillerne mener, at det er rimeligt,
at borgere som f.eks. »svømmepigen«, der ved
Ankestyrelsen får medhold i en klagesag mod kommunen,
får en økonomisk kompensation.
Hver dag træffer kommuner
afgørelser efter lov om social service, der berører
bl.a. ældre og udsatte borgere. Det kan f.eks. være i
sager om hjemmehjælp, personlig pleje eller
socialpædagogisk støtte, som det var tilfældet i
»svømmepigesagen«. I en række
tilfælde indebærer afgørelsen, at borgeren helt
eller delvis mister et gode, som borgeren hidtil har haft. Det kan
f.eks. være, at borgeren har fået tildelt
hjemmehjælp 6 timer om ugen, hvor kommunen senere
træffer afgørelse om at nedsætte
hjemmehjælpen.
Kommunen træffer afgørelser ud
fra en konkret og individuel vurdering af borgerens forhold
på baggrund af den gældende lovgivning. Men
virkeligheden er også, at kommunens økonomi kan
være en faktor, der kan påvirke afgørelsen,
fordi kommunen på samme tid skal have sin økonomi til
at hænge sammen. I mange kommuner træffes
afgørelser, som kommunen godt ved er på kant med
loven, og kommunen kan også have en interesse i at
afprøve lovens rammer. Den nuværende struktur rummer
herved nogle uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter
til fordel for den kommunale myndighed.
Er borgeren ikke enig i eller tilfreds med den
kommunale afgørelse, kan borgeren klage over
afgørelsen til kommunen, hvor sagen revurderes. Hvis
kommunen fastholder sin afgørelse, har kommunen pligt til at
sende klagen og sagens akter videre til Ankestyrelsen, der herefter
behandler sagen.
Kompensation
Forslagsstillerne mener, at det er rimeligt,
at borgeren tilkendes en kompensation i tilfælde, hvor
Ankestyrelsen giver borgeren medhold i en klagesag. Borgeren har i
disse tilfælde lidt under kommunens forkerte afgørelse
og har derfor måttet undvære hjælp fra kommunen i
en periode. Hvis borgeren f.eks. klager over at have fået
nedsat sin hjemmehjælp med 4 timer om ugen, har borgeren
tålt denne forringelse, mens klagesagen har været under
behandling. Hvis hele klageforløbet har strakt sig over
f.eks. 10 måneder, har borgeren fået for lidt
hjemmehjælp svarende til 4 timer om ugen i 10
måneder.
Det er efter forslagsstillernes opfattelse
ikke rimeligt og skal derfor udløse en kontant kompensation
til borgeren. Den myndighed, der har truffet den forkerte
afgørelse, skal afholde kompensationen. Kompensationen skal
tjene to formål: For det første skal den være et
plaster på såret til borgeren over det manglende gode
eller den hjælp, som borgeren ikke har haft adgang til i den
periode, klagen har været under behandling. For det andet
skal den skabeet incitament til kommunen til at være mere
omhyggelig med at træffe den rigtige afgørelse
første gang. En kompensationsordning vil dermed medvirke til
at skabe et økonomisk incitament, så kommunerne i
højere grad træffer de rigtige afgørelser
første gang.
Kompensationen må ikke erstatte eller
træde i stedet for en eventuel højere erstatning, der
ellers ville være blevet tilkendt borgeren.
Kompensationens størrelse skal
stå i et rimeligt forhold til borgerens manglende gode og den
tid, borgeren har manglet godet. Kompensationen skal udmåles
af Ankestyrelsen, når denne træffer endelig
afgørelse i sagen.
Kompensationsordningen skal ledsages af en
såkaldt offentliggørelsesordning. Denne
indebærer, at der skal offentliggøres en liste over de
kommuner, der er blevet pålagt at betale kompensation til
borgere, som borgerne herefter kan orientere sig i.
Økonomiske
konsekvenser
Det skal bemærkes, at kommunerne under
ét allerede er blevet dut-kompenseret, med udgangspunkt i at
de overholder den gældende lovgivning. Kommunerne får
således via bloktilskuddet midler til at kunne give borgerne
den hjælp, de efter loven har ret til, med udgangspunkt i en
konkret og individuel vurdering af borgerens behov. Såfremt
en kommune ikke har givet borgeren den hjælp, vedkommende
efter loven har krav på, har kommunen opnået en
besparelse, som vil kunne anvendes til at kompensere borgeren.
Forslaget påvirker således ikke det underliggende
udgiftsniveau i kommunerne og kræver derfor ikke
dut-kompensation til kommunerne.
Såfremt beslutningsforslaget vedtages,
skal regeringens forslag til udmøntning af
beslutningsforslaget, herunder afgrænsning af
målgruppen og de konkrete kompensationstakster,
drøftes med de partier, som stemmer for
beslutningsforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
økonomisk kompensation i forbindelse med klagesager.
(Beslutningsforslag nr. B 23)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.