Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 136:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af åbenhed om konsulentrapporter bestilt af det offentlige.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2020).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til finansministeren. Værsgo.

Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om gennemsigtighed i det offentliges konsulentforbrug. Beslutningsforslaget indebærer, at offentlige myndigheder forpligtes til at offentliggøre de konsulentrapporter, som de bestiller, og forslaget omfatter statslige, regionale og kommunale myndigheder. Det kommer sikkert ikke som en overraskelse for nogen her i salen, at det offentliges konsulentforbrug er et område, som ligger den her regering meget på sinde. Lad mig derfor starte med at sige, at regeringen har sympati for forslaget og for, at Dansk Folkeparti med forslaget sætter fokus på de mange penge, som det offentlige bruger årligt på konsulenter. Regeringen har nemlig en klar ambition om at bruge færre skattekroner på eksterne konsulenter og i stedet for at prioritere pengene til velfærd og en seriøs grøn omstilling. Det har vi allerede leveret på, og det har vi tænkt os at fortsætte med. Med finansloven for 2020 har regeringen med partierne, som vi har aftalt finansloven med, aftalt besparelser på konsulentforbruget i staten for over 850 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Hertil kommer, at regeringen med den netop indgåede økonomiaftale med kommunerne og regionerne har aftalt besparelser på årligt 1,1 mia. kr. tilsammen, når de er fuldt indfaset, hvilket gør, at den her regering, inden der er gået 1 år af dens levetid, har leveret på 2 mia. kr. årligt.

Regeringen er samtidig enig med Dansk Folkeparti i intentionen med beslutningsforslaget, nemlig mere åbenhed i de konsulentrapporter, som det offentlige bestiller. Men beslutningsforslaget vil i sin nuværende form forpligte alle offentlige myndigheder til at offentliggøre alle konsulentrapporter og kræver derfor også ny lovgivning. Det ser vi ikke som vejen frem. Dansk Folkeparti begrunder beslutningsforslaget med, at det vil være enkelt at administrere og ikke vil medføre ekstraomkostninger for de offentlige myndigheder – så god tror vi ikke at verden er. Et lovkrav om, at alle konsulentrapporter, der er bestilt af stat, kommuner og regioner, skal offentliggøres, vil indebære, at der vil skulle bruges ressourcer på at gøre den enkelte rapport tilgængelig, ligesom der vil skulle bruges tid på at gennemgå hver enkelt rapport for at vurdere, om der er oplysninger, der skal undtages efter bestemmelserne i offentlighedsloven. Det kan være oplysninger om drifts- eller forretningsforhold, fortrolige oplysninger og lignende.

Endelig og vigtigst ser regeringen en risiko for, at offentliggørelsen af alle konsulentrapporter kan skabe utryghed i offentligheden og blandt medarbejdere. Man kan f.eks. forestille sig en konsulentrapport med forslag til en organisationsændring af en konkret styrelse med 500 medarbejdere eller rapporter, der er bestilt for at tilvejebringe et oplyst politisk beslutningsgrundlag, som skildrer veje, man efterfølgende politisk vælger ikke at betræde. Begge eksempler vil kunne skabe usikkerhed og utryghed hos medarbejdere og i befolkningen, hvis sådanne rapporter blot offentliggøres pr. automatik. Derudover er det vigtigt at slå fast, at der allerede i dag er vid mulighed for at få indsigt i konsulentrapporter, som de offentlige myndigheder bestiller. Det er således det klare udgangspunkt, at konsulentrapporter ikke kan tilbageholdes som interne dokumenter af offentlige myndigheder.

Når det er sagt, er regeringen enig i, at det er et sundt princip, at offentlige myndigheder forholder sig til, om konsulentrapporterne kan offentliggøres, og hvis de kan offentliggøres, bør de offentliggøres. Regeringen har derfor også sendt en række fælles retningslinjer for brug af eksterne konsulenter i staten til alle ministerier, og disse er i øvrigt også sendt til Folketingets partier. I retningslinjerne er der konkret en opfordring til, at alle statslige myndigheder i højere grad bør offentliggøre konsulentrapporter, som vurderes at have almennyttig karakter. En sådan offentliggørelse vil bidrage til mere gennemsigtighed i de statslige myndigheders brug af konsulenter, og det er godt. Regeringen deler således ambitionen om mere åbenhed om det offentliges konsulentforbrug, og jeg vil derfor også sende en tilsvarende opfordring til Kommunernes Landsforening og til Danske Regioner, med henblik på at også kommuner og regioner så vidt muligt offentliggør konsulentrapporter af almennyttig karakter. Men regeringen mener fortsat ikke, at vejen frem er mere vidtgående regulering på området, hvor vi laver lovkrav om, at alle konsulentrapporter bestilt af offentlige myndigheder skal offentliggøres; det vil i øvrigt også være et skridt i retning af detailregulering, som vi fra Christiansborg i givet fald vil pålægge alle offentlige myndigheder. Og regeringen kan på den baggrund ikke støtte det beslutningsforslag, der ligger her – men vi deler intentionen. Og jeg tænker, at det måske faktisk kunne være en god idé, at vi prøver i fællesskab her i Folketinget, også når vi behandler det her i udvalget, at se, om man ikke kan lave en beretning, der tager hensyn til, hvordan vi skaber mest mulig offentlighed, samtidig med at vi også tager hensyn til de problemstillinger, som vi også skal have øje for.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak, og tak til finansministeren for talen. Jeg oplever sådan en relativ imødekommenhed, og jeg oplever jo også en fælles intention i forhold til at begrænse brugen af konsulenter. En af tankerne i det her er jo, at hvis det er offentligt, hvad der bliver lavet af rapporter, hvad de koster, hvad de skal gøre godt for, så kunne det også godt være, at man tænkte sig lidt mere om, før man gjorde det.

Jeg fik en tanke under ministerens tale, da det blev sagt, at der er gjort et så og så stort indhug i forbruget af konsulenter. Hvor langt er man egentlig nået? Jeg synes, jeg hørte, at det drejede sig om 2 mia. kr. om året. Er vi i nærheden af dem i virkeligheden? Nu ved jeg godt, at der lige er lavet en aftale med KL. Det er først til næste år, at der egentlig skal komme noget ud af det, men nu er der så gået et års tid med regeringen ved roret, så hvor langt er man kommet på det statslige område med besparelserne på konsulenter?

Finansministeren.

Ja, det, vi har vedtaget i forbindelse med finanslovsaftalen for 2020, er jo i fuld gang med at blive iværksat ude i ministerierne. Der er skrevet ud til hvert enkelt ministerium og hver styrelse om, hvad man skal finde dér af besparelser i forhold til eksterne konsulenter. Så er det sådan, som også hr. Jens Henrik Thulesen Dahl i al fairness jo også selv bringer ind, at den aftale, vi har lavet med kommunerne, om, at de til næste år skal finde 500 mio. kr. på konsulentforbruget, og at det så skal stige i årene frem til 1 mia. kr. – og for så vidt angår regionerne, er det 100 mio. kr. om året – har vi indgået for en uge siden. Så vi kan dårlig forlange, at de har fundet pengene endnu.

Men det er jo et udtryk for, at vi fra regeringens side tager det dybt alvorligt, at der selvfølgelig skal være mulighed for at bruge eksterne konsulenter, men at vi også kan skære ned på det forbrug både i staten, i kommunerne og i regionerne, og at vi i stedet for kan bruge pengene på velfærd og den grønne omstilling og andre vigtige ting.

Spørgeren.

Jamen det var da også et svar, men det var lidt ukonkret, synes jeg. Nu kunne jeg også vende mig mod finansministerens eget ministerium: Hvor meget er der fundet der på konsulenter?

Supplerende vil jeg jo egentlig gerne lige høre i forhold til vores forslag, om der faktisk godt kunne være en mulighed for at arbejde i en beretning, der tager hensigten ind og egentlig stiller nogle rimelige krav – jeg er med på, at der kan være områder, hvor det er sværere, og hvor der kan være fortrolighed osv. – og få lavet nogle rammer, som gør, at der kommer en øget gennemsigtighed på det her område.

Finansministeren.

For så vidt angår Finansministeriet, skal vi bidrage på fuldstændig lige fod med alle andre ministerier. Der er ikke nogen særfordele for det ministerium, jeg har ansvaret for. Det ønsker jeg heller ikke. Vi er meget opmærksomme på, hvad vi bruger af konsulenter, og jeg vil egentlig foreslå at sende, hvis ikke hr. Jens Henrik Thulesen Dahl allerede har modtaget den, den liste, der for hvert enkelt ministerium viser, hvor meget man skal skære ned på forbruget af konsulenter.

Så synes jeg, det vil være fornuftigt, at man i udvalgsbehandlingen laver en beretning, hvor vi i fællesskab prøver at se, hvordan vi kan skabe mest mulig offentlighed, samtidig med at vi også tager hensyn til de ting, som vi skal være opmærksomme på i forhold til privatliv, i forhold til de øvrige ting, jeg har rejst i den tale, jeg holdt for et øjeblik siden.

Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak, og tak til ministeren for talen. Det, som jeg godt kunne tænke mig at prøve at spørge lidt ind til, er nogle af de tal, som regeringen også jonglerer rundt med. For det er vel sådan, at man, hvis man vælger at sige, at man sparer, lad os bare sige 700 mio. kr. på eksterne konsulenter, men i stedet for vælger så selv at ansætte dem, f.eks. i ministeriet eller i en kommune, og bruger den samme mængde penge på det, så ikke har de penge til f.eks. den grønne omstilling, som ministeren siger.

Finansministeren.

Ja, det er klart, at man, hvis man bruger nøjagtig de samme penge på at ansætte folk i en kommune, som man bruger på eksterne konsulenter, så ikke får flere penge ud af det. Men vi tror faktisk på fra regeringens side, at man ved at lave en prioritering – og det gælder både i staten og i kommuner og regioner – kan skære ned på forbruget af eksterne konsulenter og dermed også sige, at der er nogle opgaver, som man så vælger ikke at få løst med rapporter og andet fra eksterne konsulenters eller for den sags skyld fra kommunens egne medarbejderes side, fordi man hellere vil bruge pengene på noget andet. Det »andet« kunne f.eks. være bedre omsorg og pleje for vores ældre, det kunne være investeringer i forhold til vores børn og unge, det kunne være socialt udsatte, og det kunne også være den grønne dagsorden. Jeg håber da ikke, at Venstre har det synspunkt, at der ikke kan findes besparelser, i forhold til hvad man laver af rapporter i det offentlige. Det ville overraske mig, og regeringen er i hvert fald fuldstændig målrettet og stålsat på, at det kan vi gøre bedre, end man gør det i dag.

Spørgeren.

Tak. Jeg kan så betrygge finansministeren med, at sådan tænker vi også i Venstre. Der, hvor jeg også bare tænker det måske er vigtigt i forhold til det med gennemsigtigheden, er f.eks. en kommune, der så i stedet for vælger bare at flytte pengene over til nogle af deres egne medarbejdere. Er det så ikke også korrekt, at det, når kommunen gør sin økonomi op, så faktisk tæller med som kommunernes serviceudgifter, og at man så egentlig på den måde ikke kan sige, at det bliver anvendt til klassiske velfærdsopgaver, men at det alligevel tæller med, og at det dermed på en eller anden måde bliver lidt skjult?

Finansministeren.

Det, som vi for få dage siden har aftalt med Kommunernes Landsforening, er, at vi startende fra næste år skal bruge 500 mio. kr. mindre på eksterne konsulenter ude i kommunerne, stigende til 1 mia. kr. mindre, når det er fuldt indfaset. Det er da en kæmpe mulighed for, at man ude i kommunerne kan prioritere de penge til noget, der er vigtigere end konsulentrapporter, nemlig f.eks. pleje og omsorg for vores ældre, bedre skolegang for vores børn og en grøn omstilling. Så det synes jeg giver utrolig god mening, og det var jeg meget glad for at vi kunne aftale med kommunerne.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg lytter mig til, at forslaget også har sådan en varedeklarationsting med, som jeg egentlig godt kunne tænke mig kunne være lidt spændende at arbejde med. Jeg har set utrolig mange konsulentrapporter i mit liv, og det tror jeg også at ministeren har, og jeg tænker også, at mange håbefulde konsulenter og deres gode ideer måske ikke var blevet til noget, hvis det var blevet trykprøvet på et tidligere tidspunkt eller måske også efterfølgende.

Så jeg tænker, om ikke ideen, uagtet at den naturligvis skal kvalificeres og også høres i forskellige sammenhænge, også kunne tænkes at kvalificere den måde, som konsulenter byder ind på opgaver med, altså hvis man ved, at det arbejde, man laver, faktisk netop også bliver set efter i sømmene, uanset om det er medarbejdere, der skal spares på i forbindelse med en omorganisering, eller om det er gps, som man vil udstyre biler med, altså at der er nogle, der ved noget om sagen, der rent faktisk også får lov at kigge det efter i sømmene.

Finansministeren.

Helt grundlæggende er regeringens udgangspunkt jo, at langt de fleste rapporter bør kunne lægges frem, og det gælder både i forhold til staten, kommunerne og regionerne. Dermed kan der jo også komme flere øjne på, og hvis et konsulentfirma har leveret et dårligt stykke arbejde, er det jo så til offentligt skue, og det synes jeg da er helt fair.

Så er det jo korrekt, som fru Kirsten Normann Andersen siger, at vi begge har set mange, mange rapporter i vores tid. Jeg kan da huske, da vi samarbejdede i andre relationer, nemlig da fru Kirsten Normann Andersen var formand for FOA i Aarhus og jeg var borgmester samme sted, og der tror jeg nok, vi kan komme i tanker om nogle rapporter, som blev bestilt i bedste mening, men hvor pengene kunne være blevet brugt bedre, og det er præcis det, som regeringen er optaget af.

Spørgeren.

Det var da præcis også pointen. Jeg tænker faktisk, at ideen med at prøve at tænke i varedeklarationer på et eller andet niveau kunne være spændende at arbejde videre med, og derfor vil jeg også selv lægge op til, at vi måske prøver, om vi kunne arbejde videre med det i form af en beretning eller andet. Det hørte jeg måske også ministeren bekræfte faktisk giver god mening.

Finansministeren.

Ja, jeg vil som sagt gerne sige, også til forslagsstilleren, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, at vi ser positivt på at skabe så meget åbenhed som muligt, og at man også kan kigge arbejdet igennem, og jeg opfatter også intentionen sådan, at det også gør, at man lige tænker sig om en ekstra gang, før man bestiller en ekstern konsulentrapport. Det synes regeringen er klogt. Vi skal bare huske på, at der også er nogle hensyn, vi skal tage i forhold til dem, som man laver rapporterne omkring, og andre forhold, der gør sig gældende, som gør, at man ikke bare lige kan sige, at alle rapporter skal offentliggøres med det samme.

Men en varedeklaration – den kan jo have mange former – en tilgang til, at vi hele tiden bliver klogere på, hvornår vi synes det er nødvendigt at bruge konsulentrapporter, og hvad for en kvalitet de skal have, synes jeg er en spændende diskussion.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til finansministeren. Vi går videre til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Christian Rabjerg Madsen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg føler mig ganske sikker på, at en af de faktorer, der har haft størst betydning for, at vi i øjeblikket som land er ved at vinde kampen over coronaen, handler om tillid og samfundssind. Vi har som danskere udpræget tillid til, at myndighederne gør deres allerbedste for at bekæmpe coronaen og ikke tilgodeser eksempelvis magtfulde kliker, som man ser i andre lande. Vi har tillid til, at vores nabo spritter sine hænder af og holder afstand, og derfor har vi også lyst til selv at udvise samfundssind og gøre det samme. Jeg tror faktisk, at langt de fleste danskere på trods af politikerlede og andet faktisk i en krise, som vi står i nu, også har tillid til, at vi på Christiansborg er i stand til at lægge partistridigheder væk og arbejde sammen og stå sammen om at løse coronakrisen.

Når jeg indleder min tale med at bruge lidt tid på coronakrisen, når det forslag, som vi behandler, egentlig handler om konsulenter, er det jo, fordi den tillid, som jeg her taler om, og som er så afgørende, ikke er kommet ud af det blå. Den tillid, som har betydning for mange forhold i Danmark, stammer bl.a. fra den åbenhed, som vi har i den offentlige forvaltning i Danmark. Vi har tillid til hinanden og til den offentlige forvaltning og til de offentlige myndigheder, bl.a. fordi vi som offentlighed har en god mulighed for at følge med i, hvad der foregår i den offentlige forvaltning.

Derfor er det også en meget vigtig debat, vi har i dag, som er afstedkommet af Dansk Folkepartis forslag, og Socialdemokratiet bakker, som ministeren også var inde på, derfor op om den intention om mere åbenhed, der ligger i forslaget.

Åbenhed og gennemsigtighed er afgørende værdier i den offentlige forvaltning, både for tilliden til myndighederne, men også fordi åbenhed kan bidrage til, at myndighedspersoner eller politikere ikke bliver fristet til at købe overflødige konsulentydelser, fordi man som følge af åbenheden efterfølgende skal stå til ansvar for og stå på mål for sine beslutninger om indkøbene. Dertil kommer, at Socialdemokratiet har en klar ambition – og det ses i øvrigt afspejlet i dette års finanslov og også i næste års økonomiaftaler med kommuner og regioner om deres økonomi – om at bruge færre penge på konsulenter. Også i den henseende er åbenhed en fordel.

Når Socialdemokratiet alligevel ikke kan støtte forslaget, som det ligger, handler det om, at det i forvejen er sådan, at alle myndigheder af regeringen opfordres til at offentliggøre konsulentrapporter, der har almennyttig karakter. Vi bakker også op om, som ministeren sagde, at det kan være en god idé, at man i forlængelse af den debat, vi har haft her i dag, og eventuelt i forlængelse af en beretning indskærper over for alle myndigheder, at der skal være så meget åbenhed som overhovedet mulig.

Desuden mener Socialdemokratiet, at vi helt generelt skal passe på med ikke at detailregulere kommuner og regioner fra Christiansborg, hvilket dette forslag, som vi behandler, i et vist omfang gør. Jeg mener, at vi i stedet for selvfølgelig kan opfordre til det, men grundlæggende set er det de lokale og regionale myndigheder, der også bærer et ansvar for, at der er åbenhed i forvaltningen og dermed også åbenhed omkring indkøb af konsulentrapporter.

Endelig mener jeg, som finansministeren også var inde på, at det taler imod forslaget, at vi med en for ukritisk offentliggørelse af konsulentrapporter leveret til det offentlige risikerer at offentliggøre rapporter, der skitserer eksempelvis store organisatoriske ændringer med betydning for mange offentligt ansattes arbejdsliv, inden de beslutninger er truffet. Vi risikerer simpelt hen at skabe noget ubegrundet frygt blandt offentligt ansatte eller andre, hvis vi offentliggør noget, som skitserer en løsning, som ikke er politisk bestemt eller politisk blåstemplet. Det skal vi også være opmærksomme på. Det ville simpelt hen ikke være hensigtsmæssigt.

Så Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget, som det ligger, men jeg ser frem til, at vi får en drøftelse af forslaget i udvalget. Jeg synes, det er et forslag, der rummer nogle interessante debatter, og som har en fornuftig intention om mere åbenhed. Det vil være mit håb, at vi kan lande en bred beretning, som tager et skridt i retning af, at vi får endnu mere åbenhed i den offentlige forvaltning og endnu mere åbenhed om, hvilke rapporter der bliver indkøbt, og hvad der står i dem. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg synes, at ordføreren har fat i noget væsentligt, når der bliver talt om tillid. Det er jo netop kernen i det her for os at se, for der bliver lavet mange rapporter i den ene og den anden sammenhæng, som nærmest bliver brugt som en undskyldning for at træffe beslutninger. Og der er ikke nødvendigvis den store gennemsigtighed, og der er måske heller ikke nødvendigvis den store deklaration af, hvor kvalificeret den her rapport er. Men den bliver brugt som en undskyldning.

Derfor vil jeg egentlig gerne høre, om jeg kan få et tilsagn om, og det håber jeg jeg kan få, at vi kan få det ud af det her, at vi kan tale om, hvordan vi sikrer, at rapporter på en måde bliver kvalificeret og deklareret. Jeg er helt med på, at hvis det handler om en omorganisering, kan man ikke offentliggøre rapporten før på den anden side af den del. Men derfor kunne det jo alligevel være centralt også for de implicerede i sådan nogle sager – det kunne være et byråd, der sidder og skal tage stilling til noget – at man faktisk kunne se ind i rapporterne og være sikker på, at det var kvalificeret og deklareret, hvordan de var lavet.

Ordføreren.

Tak for bemærkningerne. Jeg tror, at hr. Jens Henrik Thulesen Dahl har ret i, at der kan findes eksempler på – ikke under socialdemokratisk styre – at offentligt bestilte konsulentrapporter er bestilt og udfærdiget for at give et alibi for beslutninger, som man har bestemt sig for at gennemføre alligevel. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt. Det er jo et eksempel på et stykke konsulentarbejde betalt af offentlige midler, som ikke skulle have været gennemført, som ikke gør nogen reel forskel, og som ikke tilfører nogen reel værdi. Der er jeg enig med spørgeren i – hvis det er det, spørgeren hentyder til – at en øget åbenhed måske kunne få myndigheder til at tænke sig om en ekstra gang, før de bestiller den slags rapporter, som ikke bør blive bestilt.

Derfor synes jeg, at drøftelsen, beretningen, hvis den kan bidrage til mere åbenhed, kunne være fornuftig. Det er også, fordi det jo kan bidrage til, at vi samlet set bruger færre penge på konsulenter og dermed har flere penge at bruge på velfærd, som kommer rigtige menneskers rigtige liv til gavn.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg er da helt sikker på, at det aldrig ville kunne ske under socialdemokratisk ledelse. Jeg har selv været konsulent i Aarhus Kommune under finansministerens ledelse, da han var borgmester der, og der var heller ikke noget galt med rapporterne. Selvfølgelig var der ikke det. Men jeg mener alle andre steder, hvor det nu kunne tænkes at der var. Kunne vi dog være enige om, at vi arbejder med en beretning om det her, der egentlig sætter nogle rammer for det, så vi kommer videre? For vi er nok også alle sammen interesseret i, at der ikke bliver lavet de rapporter, som ikke skulle have været lavet, og at de, der bliver lavet, ikke bliver misbrugt. Så vi kunne egentlig arbejde med, hvordan vi laver nogle rammer, der er gode og fornuftige og sikrer, at de rapporter, der så bliver lavet, bliver lavet på en ordentlig måde og er deklareret på en ordentlig måde.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en fornuftig ambition at have for udvalgsarbejdet og for beretningen, at vi gør, hvad vi kan, for at skabe mere åbenhed både af hensyn til kvaliteten af det arbejde, der bliver leveret af konsulenter, men også af hensyn til, at arbejde, som ikke er strengt nødvendigt, ikke bliver udført, sådan at vi kan bruge pengene klogere. Så jeg ser frem til en udvalgsbehandling, hvor jeg oplever, at ordføreren for forslagsstillerne og Socialdemokratiet, hvad angår intentionen, ikke står så langt fra hinanden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat i salen i dag. Jeg kan godt indlede med at sige, at vi fra Venstres side faktisk er positivt stemt over for forslaget. Vi synes faktisk, at det i forbindelse med forslaget, som vi diskuterer her i dag, og som handler om, at man jo netop også gør brug af borgernes skattepenge til typisk at lave forskellige typer af konsulentydelser, også er vigtigt, at vi tager en drøftelse om det og forhåbentlig også kan komme frem til en beslutning om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

I Venstre anerkender vi de udfordringer, der er, i forhold til også at følge den nuværende praksis, når konsulentrapporter også kan være anonyme. Derfor synes jeg, ligesom der også er lagt op til i selve beslutningsforslaget, at vi skal arbejde videre med, hvordan vi måske på den måde kan sikre en højere kvalitet og for den sags skyld sikre, at når vi bruger så mange skattekroner på konsulentrapporter, som vi gør, så går de til noget fornuftigt.

Personligt er jeg af den overbevisning, at borgerne skal kunne stole på, at det, man gør i det offentlige, er noget, man kan have tillid til, og det er i det hele taget også forudsætningen for vores velfærdssamfund, at den her tillid er til stede fra borgernes side. Når det så er sagt, mener vi også i Venstre, at der kan være forhold, hvor det kan være nødvendigt for kommunerne, for regionerne og for den sags skyld også for staten at handle i fortrolighed, og det skal der også på en eller anden måde gives en form for plads til.

På noget af det, der er blevet sagt af tidligere ordførere, fornemmer jeg lidt, at der er nogle, der er parat til at arbejde på en beretning, og der kan jeg så her afslutningsvis sige, at vi – hvis det er det, forslagsstillerne foretrækker – gerne arbejder med i den retning, men i tilfælde af at Dansk Folkeparti ønsker, at forslaget skal til afstemning, er vi egentlig parat til at stemme ja til forslaget.

Kort sagt mener jeg, at der er tale om et godt beslutningsforslag. Der er nogle ting, og det kan vi jo så drøfte under udvalgsbehandlingen, i forhold til økonomidelen, som jeg gerne vil have udboret lidt, altså hvordan man er nået frem til de ting, som man har skrevet i beslutningsforslaget. Og så er der selvfølgelig også nogle andre ting, vi vil kigge på, og det tror jeg også at forslagsstillerne selv har et ønske om. Det er det her med, hvordan vi undgår, at det bliver alt for administrativt tungt, altså set i forhold til at sikre gennemsigtigheden.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fru Kathrine Olldag fra Det Radikale Venstre.

Tusind tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag. I Radikale Venstre er vi naturligvis varme tilhængere af åbenhed i beslutningsprocesserne hos både stat, regioner og kommuner. Borgere skal have adgang til rapporter og analyser, både dem, som myndighederne selv laver, og dem, som de får eksterne konsulenter til at lave. Og jeg kan jo høre, at der er rigtig mange i salen i dag, der har både konsulenterfaring og kommunal erfaring, så vi ved godt, at det har borgerne heldigvis også i meget høj grad i dag – altså adgang.

Analyser og rapporter forefindes ofte som offentlige bilag i de tusindvis af sager, som folkevalgte i Folketinget, i regionerne og kommunerne behandler hvert år – lige bortset fra, når der er personfølsomme oplysninger involveret eller der i forbindelse med f.eks. udbud ikke må lækkes oplysninger, der kan kompromittere konkurrencevilkår og den slags.

Som udgangspunkt kan borgere allerede i dag følge med i slagets gang i kommunalbestyrelsen, i regionsrådet og i Folketinget, og når der er lavet en rapport, fremgår det også, hvem der har leveret rapporten, og hvem der har bestilt den. Men der er selvfølgelig intet til hinder for, at vi tjekker op på, hvordan det går med åbenheden derude, og at vi i alle beslutningsled minder hinanden om, at vi har en kontinuerlig opgave i at sikre åbenhed i forvaltningen.

Men lad os lige dykke ned i beslutningsforslaget et øjeblik, for der er noget, der stritter her. Der nævnes en del konsulentopgaver, som hurtigt vil kunne afskrives som typisk akademisk pseudoarbejde. Og mon ikke vi alle har eksempler på eksterne konsulentrapporter – det kan vi også høre – der enten var overflødige eller for dårlige. Men grundpræmissen her emmer af en holdning til, at konsulentarbejde er unødvendigt, og den holdning vil jeg meget gerne anfægte. For ude i kommunerne og regionerne dækker konsulentudgifter over rigtig mange forskellige typer af ydelser, og at udskamme hele feltet som akademisk pseudoarbejde viser et ringe kendskab.

Så her kommer nogle flere eksempler på, hvad eksterne konsulentydelser omfatter. De er indsamlet fra en håndfuld meget virkelige kommuner på Sjælland. F.eks. bogføres det som konsulentarbejde, når en uddannelsesinstitution købes ind til at efteruddanne kommunale ledere, for det skal de jo, altså uddannes. Det har Folketinget selv pålagt dem i forbindelse med kvalitetsreformen og kommunalreformen. Det er f.eks. også en konsulentopgave at tolke og at vurdere arbejdsmiljø. Juridisk bistand i forbindelse med særlig tunge børnesager, læge- og tandlægehjælp til socialt udsatte borgere, arbejde udført af landmålere, supervision i specialklasser, geologiske undersøgelser i forbindelse med anlæg, tilsyn af bosteder, vedligehold og udvikling af it-systemer, ergoterapi til hjemmetræning og mentorhjælp i specialskoler er også blot eksempler på eksterne konsulentydelser i kommunerne.

Hvorfor nu det? Det er, fordi rigtig mange kommuner ikke har volumen til selv at kunne ansætte medarbejdere til de mange specialiserede opgaver, som de efterhånden skal løse. Og udfordringen her er jo netop, at de konterer disse ydelser som indkøbte konsulentopgaver, og når vi så laver et træk på det herinde fra Folketinget, ser det ud, som om de får lavet en masse eksternt konsulentarbejde.

I Radikale Venstre vil vi rigtig gerne være med til at begrænse bureaukrati og spildtid i det offentlige. Vi vil rigtig gerne diskutere det offentliges brug af eksterne konsulenter på et oplyst og nuanceret grundlag. Men nej, vi vil ikke være med til at pålægge det offentlige yderligere overflødige administrative opgaver. Vi mener nemlig, at en implementering af dette forslag lige netop vil være et eksempel på den type administrativt arbejde, som vi alle søger at aflive – særlig set i lyset af at den åbenhed, som efterlyses, allerede i rigtig høj grad eksisterer. Det være sagt, er vi i høj grad villige til at kigge på, om vi i en betænkning kan skrive en tilkendegivelse af, at vi her i Folketinget sammen vil arbejde for, at dette foretages, og at det bliver bedre i både regioner og kommuner og i staten. Så det var alt herfra.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for talen. Jeg er sådan set ikke uenig i, at der er rigtig meget konsulentarbejde, som er nødvendigt, og jeg tror såmænd også, at der med den aftale, der lige er lavet med kommunerne og regionerne, godt kan blive udfordringer derude, i forhold til hvordan man så får løst de opgaver, som for en stor dels vedkommende jo skal løses, uanset om det er fastansatte eller konsulenter, der løser opgaverne. Det er sådan set slet ikke det, vi er inde på her.

Det, jeg gerne vil høre ordføreren om, er, om Radikale Venstre vil være med til at arbejde med, hvordan vi sikrer en bedre deklarering. For jeg mener ikke, at rapporter altid er deklareret godt nok, i forhold til hvem der har bestilt dem, hvad de har kostet, hvem der har lavet dem, om det er kvalificerede folk, der laver dem, og sådan noget. Tit er det konsulentfirmaer, der egentlig bare står som afsender på det. Så kan vi arbejde med at sikre, at det i hvert fald bliver deklareret, så det er nemmere og tydeligere? Det burde ikke være noget, der kostede penge, for hvis man har det med i aftalen, når man bestiller en rapport, hvad der skal være af oplysninger, burde det jo bare kunne skrives ind.

Ordføreren.

Vi er ikke klar til at gå ned i det detaljeniveau, som Dansk Folkeparti ønsker i det her beslutningsforslag, fordi vi simpelt hen mener, at det vil trække for store administrative omkostninger ude i kommunerne. Hvis et konsulentbureau leverer en rapport, vil de også til enhver tid kunne svare på, hvem det er, der har lavet rapporten, og hvad vedkommendes baggrund er, hvis det bliver nødvendigt. Så vi er ikke til sinds at lave den type meget detaljerede deklaration, men vi vil rigtig gerne være med til at lave et betænkningsbidrag.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Så ordføreren mener ikke, at det vil være rimeligt at sige, at hvis man laver en rapport, skal det også være beskrevet i den, hvem der har lavet den, hvad den har kostet, og hvem der har bestilt den. Det er ikke noget, jeg tænker på nogen måde burde være bureaukratisk. Man laver aftaler om alverdens ting og skriver alt muligt ind i det. Man aftaler selvfølgelig også en pris og aftaler tid osv. Hvis man lige fik de oplysninger ind, ville det så være alt for meget at gøre forhold til at lave bureaukrati efter De Radikales mening?

Ordføreren.

Oplysninger om både pris og bestiller og afsender, altså overordnet set som virksomhed, er jo allerede tilgængelige i dag, og det mener vi sådan set er godt nok. At vi også skal ind og have fat i et cv på en konsulent, der er ansat i en virksomhed, har simpelt hen et detaljeniveau, hvor vi mener det trækker for store administrative omkostninger.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Radikales ordfører. Så går vi over til ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det, og også tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat et, synes jeg, spændende forslag. Op til folketingsvalget i 2019 var jeg i virkeligheden ret betaget af, at utrolig mange mennesker bakker op om den danske samfundsmodel. Rigtig mange er tilmed indstillet på at slippe lidt ekstra i skat, hvis bare man kan garantere, at pengene bliver brugt til at tage vare på vores børn, vores ældre, vores syge og varetage alle de andre vigtige velfærdsopgaver. Men den opbakning kan vi ikke bare tage for givet. En rigtig vigtig forudsætning er nemlig stadig, at borgerne også har tillid til, at vi netop forvalter skattekronerne på en fornuftig måde. Mister de den tillid, mister vi altså også den eminente opbakning til velfærdssamfundet.

I SF er vi ret bevidste om den sammenhæng, og vi har også tillid til, at borgerne i høj grad bakker op om beslutninger, når vi er åbne om grundlaget for beslutningerne. Derfor mener vi også, at lov om offentlighed i forvaltningen er en afgørende vigtig lov, og jeg kan måske lige tilføje, at det for så vidt også bør gælde for enhver, som udfører opgaver på vegne af den offentlige sektor. På samme måde mener vi også, at eksterne konsulentrapporter som udgangspunkt skal være tilgængelige for offentligheden, og med ganske få undtagelser er det vel ret beset også tilfældet i dag.

Men forslaget her går skridtet videre og indebærer, at åbenhed også skal omfatte informationer om pris og navne på de respektive forfattere og deres faglige baggrunde m.v. Netop det forslag minder mig faktisk om en mangeårig it-chef i en region. Han var pænt træt af, at snart sagt et hvilket som helst problem efterhånden skulle løses med hjælp fra private konsulenter. Han havde især hæftet sig ved, at indgangsbønnen til et nyt samarbejde ofte var, at konsulenterne ikke kendte så meget til området, men i øvrigt glædede sig til samarbejdet og til at blive klogere. Jeg tror faktisk, der er rigtig mange kommunale medarbejdere, der genkender, at det godt kunne være indgangsbønnen. I den her coronatid kunne jeg måske i parentes bemærke, at jeg af og til har ønsket mig, at diverse eksperter blev varedeklareret.

Det betyder ikke, at vi siger, at konsulentrapporter ikke kan give mening. Nogle gange kan ydelserne faktisk være med til at kvalificere beslutninger, og de kan også bidrage til en bedre praksis eller til en god undersøgelse. Men antallet af konsulentrapporter har også været stigende i en lang årrække, og der har med rette været diskussioner om deres berettigelse. For kan borgerne i Danmark være sikre på, at pengene bliver brugt på den rigtige måde?

Derfor mener vi også i SF, at det er vigtigt, at alle kan være med til at kontrollere anvendelsen af konsulentydelser, og derfor ser vi også positivt på forslaget fra Dansk Folkeparti. Der kan som sagt være tilfælde, hvor der er behov for fortrolighed, men det er relevant for særlig politiske beslutningsprocesser, at rapporter bliver offentliggjort, så man kan følge med i, hvad det er for nogle overvejelser og prioriteringer, der ligger bag et givent forslag.

Forslaget, som Dansk Folkeparti har fremsat her, synes jeg dog ikke er helt færdigbagt. F.eks. synes jeg, det kunne give meget god mening netop at prøve at spørge nogle af eksperterne, som arbejder med lige præcis det her område. Jeg ville gerne sende sådan et forslag som det her i høring hos f.eks. Justitia eller Djøf, så man også kunne få andre relevante overvejelser med i behandlingen af forslaget.

Med de bemærkninger vil jeg gerne tilkendegive, at vi er positive over for forslaget, og jeg håber faktisk, at forslagsstillerne vil være med til at prøve at arbejde videre med en beretning i udvalget, hvor vi kan udfolde forslaget lidt mere og måske også blive mere præcise på, hvad der rent faktisk vil kunne lade sig gøre i praksis, og hvordan man kan få skabt større åbenhed om konsulentrapporter i fremtiden.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Rune Lund.

Tak for det her forslag fra Dansk Folkeparti. Det er et forslag, som vi er positive over for på den måde, at vi synes, at det er en vigtig dagsorden, der bliver rejst her, i forhold til hvordan det offentlige bruger eksterne konsulenter på forskellige måder.

Inden jeg går videre til nogle af de andre ting, vil jeg sige, at jeg synes, vi skal lave en beretning omkring det her, hvor vi dykker lidt ned i substansen. Der er jo bl.a. forskel på, hvordan man bruger eksterne konsulenter i staten og i regionerne og i kommunerne. Når vi snakker konsulenter i kommunerne, kan det jo være ting, som er helt tæt på driften eller den borgernære velfærd. Det kan være brug af psykologer eller andre eksperter, som har at gøre med at levere borgernær velfærd, mens nogle af de rapporter, som vi nogle gange støder på i arbejdet herinde, og som jeg f.eks. er stødt på som ordfører på forskellige områder, er frygtelig ringe, må jeg sige. Det har sikkert været dyrt. Det er underlødige rapporter, som er klart politisk bestillingsarbejde, og hvis man skal læse, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig, skal man helt om på side 187 for at forstå, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. For der står så det, som måske er rigtigt. Men hvis der har været et politisk ønske om, at det skulle være noget andet, som egentlig skulle være konklusionen, så er det det, der er fremhævet i indledningen. Det tror jeg vi alle sammen har set.

Jeg tror også, vi alle sammen er rigtig trætte af at se nogle af de rapporter, som har været med til at danne grundlaget for at ødelægge vores skattevæsen, altså hvor dyrt betalte konsulenter kommer med deres dyrekøbte råd til, hvordan man bedst muligt kan ødelægge den offentlige sektor. Det har jo været historien, altså hvordan vi har set ødelæggelsen af vores skatteforvaltning fra midten af 00'erne og frem. Det er selvfølgelig i sidste ende et resultat af katastrofale politiske beslutninger, men man må sige, at de konsulentbureauer, som har været inde over, bestemt ikke har været hjælpsomme.

Så jeg synes i høj grad, at der er grund til at se på, hvordan vi kan få færre udgifter til det. Jeg synes også, vi skal diskutere, hvad mulighederne i øvrigt er, også omkring offentlighed omkring de her rapporter, som er det, forslaget handler om. I det hele taget synes jeg, det ville være relevant at spørge nogle af de aktører, som arbejder for mere offentlighed og åbenhed, også i forhold til diskussionen om offentlighedsloven. Det er selvfølgelig Djøf eller Justitia, men det kan også være Dansk Journalistforbund eller andre, som også kan have en interesse i at få en indsigt i de her forslag. For det her handler jo i virkeligheden også om en generel diskussion omkring offentlighedsloven, for hvis vi havde en ordentlig offentlighedslov, kan man sige, at så ville der jo også være bedre mulighed for at få indsigt i de her rapporter som en del af en almindelig og velfungerende offentlighedslov og ikke den offentlighedslov, vi har i dag, hvor der er kommet meget mere lukkethed de senere år.

Det er egentlig det, jeg vil sige. Jeg synes, det er en vigtig dagsorden. Der bliver brugt mange penge på det her. Nu er det blevet aftalt, at vi skal spare på konsulenterne, og det er godt. Vi må jo følge, at det bliver reelle besparelser på konsulenter, og at det ikke ender med at være sådan et røgslør for nogle generelle nedskæringer, som vi fra Enhedslistens side er imod. Men når man kigger på nogle af de oplysninger, vi har fået i Finansudvalget gennem tiden, kan man jo se, at hvis man tæller både kommuner og regioner og stat sammen, så er der jo historisk set blevet brugt omkring 10-11 mia. kr. om året. Noget er it, noget er juridisk bistand. Det er forskellige ting, vi snakker om. Hvis man kigger på bare de seneste tal, vi har fået fra Finansministeriet, som egentlig også er meget interessante – dem fik vi over den 19. maj, altså opgørelse om statens forbrug af konsulenter – kan man faktisk se, at fra 2018-2019 er der sket en lille samlet stigning i brugen af eksterne konsulenter og juridisk bistand. Det er specielt den juridiske bistand, som trækker det op. Det rejser måske også en diskussion om – det kan vi nok ikke nå i en beretning som den her – om man har så lidt intern kapacitet nogle steder, at hver eneste gang man skal foretage sig noget, så skal man have rygdækning, og så ringer man kammeradvokaten op, som så fakturerer. Nogle gange er det dyrt hele tiden at skulle bruge de eksterne. Er der en idé i at opbygge en højere grad af intern kapacitet, som både vil give en større faglig ballast, men som også kan medføre, at vi simpelt hen kan spare nogle penge? Det er jo også en diskussion. Det kan vi måske tage i forbindelse med en beretning her, men det er en del af de relevante overvejelser, som der bør være. Til gengæld er forbruget af det, som bliver karakteriseret som management konsulenter, dog heldigvis faldende. Så det kan vi jo glæde os over. Det lyder som dem, vi gerne vil spare allermest på, hvis jeg skal sige det.

Men vi kan sådan set godt lide forslaget, men vi synes, vi skal lave en beretning, hvor vi får skitseret lidt, hvad mulighederne er her, og hvad værktøjerne er, og hvordan vi kan komme videre med det her. For vi er enige i, at det er en vigtig dagsorden.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Som udgangspunkt bakker vi op om intentionerne i B 136. Men Konservative Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget, fordi der er en række ting i det, som trækker den anden vej.

Så vil jeg også sige, at nu er konsulenter jo blevet lidt forhadte her for tiden. Der har været sådan en sætning med: færre konsulenter, mere velfærd. Det er nu ikke min erfaring, at det altid er sådan, det er. Jeg har i det kommunale system været med til benytte konsulenter op til flere gange, hvor det har vist sig at være en god investering, og hvor man har fået afkast på det i forhold til den kommunale drift, som så kunne bruges til velfærd. Så det skal være nuanceret.

Derfor er det alligevel godt, at Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslaget, så vi får den her diskussion, og jeg vil meget lægge op til det, som finansministeren var inde på: At vi får lavet en fælles beretning, så vi får lavet en bane for det her, der gør, at vi får et syn på det og får det snævret ind til noget, der er brugbart, også i det praktiske.

Allerede nu ved vi jo, at regeringen og KL på den baggrund er blevet enige om at skulle finde noget på konsulenter. I kommuneaftalen skal man jo i perioden op til 2025 finde 1 mia. kr. Så i kommunerne er man gået i gang. Man kan også sige, at forslaget her jo også uanset hvad ville gribe ind i det kommunale selvstyre. Vi Konservative er bevidste om, at det kommunale selvstyre er vigtigt, og det skal vi værne om, for det er jo under angreb konstant, i hvert fald her fra Christiansborg.

Vi kan sige, at aktindsigten på det her område og lov om offentlighed i forvaltningen løser mange af de her ting. Det er der også andre, der har været inde på. Og så kan man blive meget, meget bekymret – det gør jeg i hvert fald – for den øgede administration af det her, hvis det bliver ført ud i livet, som det er beskrevet i beslutningsforslaget. Man kan spørge: Hvilket system skal det så køre efter, og hvad skal det indberettes i? Og så kan man sige: Hvad bliver udgiften til at holde øje med de her rapporter? Den tror jeg da bliver meget høj, hvis det er sådan, at man følger det her oplæg, som ligger i beslutningsforslaget.

I forhold til åbenhed vil det jo ikke være noget problem, at rapporten offentliggøres efter sagsbehandling og det, der ligger til grund for rapporten. Det vil til gengæld være et kæmpe problem, hvis vi går i gang med at offentliggøre, inden sagsbehandlingen er gennemført. Det ville give en masse problemer, hvis det f.eks. er organisationen, man er i gang med. Så vil der lynhurtigt komme gang i interesseorganisationerne osv. Og det vil ødelægge processen. Vi ved jo også nu, at regeringen i sin finanslov også har lagt op at hente penge på konsulenter. Jeg tror, staten kunne hente endnu flere, hvis man strammer sig lidt an, og det kan vi jo håbe sker i den næste finanslov.

Men som udgangspunkt er vi enige med Dansk Folkeparti i, at man skal bruge skattekronerne bedst muligt, og at man skal have så gode konsulentrapporter, som man overhovedet kan komme i nærheden af. Men vi er også af den opfattelse, at konsulentrapporter på mange, mange områder er nødvendige i forhold til at få den ekspertise ind, og specielt i kommuner ser vi mange af dem. Det tror vi er til gavn for organisationer, det er til gavn for den måde, man har sin forvaltning kørende på. Det har været brugt over alt i Danmark, og det vil også blive brugt fremover. Vi støtter intentionen i B 136, men vi kan ikke stemme for forslaget. Men vi går ind for, at vi får lavet en fælles beretning på sagen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er bare lige en lille kort bemærkning. Ordføreren kritiserer forslaget for at undergrave det kommunale selvstyre og for at være vældig bureaukratisk, tungt osv., men som jeg læser det, handler det jo bare om, at man siger, at det skal være deklareret i en rapport, hvem der har lavet den, så man kan gå ind at vurdere på, om det altså er kvalificerede mennesker, der har lavet den. Jeg hører egentlig også ordføreren sige, at når rapporterne er gode, er det, når de er lavet kvalificeret og rent faktisk giver noget ekstra viden til en eller anden form for beslutning, eller hvad man nu skal bruge resultatet til. Så vil Konservative ikke være med til måske i beretningen at arbejdet med, at vi skal sikre en tydeligere deklarering og kvalificering af de rapporter, som vi bestiller og bruger rigtig mange offentlige penge på at få udarbejdet?

Ordføreren.

Vi vil da gerne være med til at få lavet en tydeligere deklarering. Vi skal bare være opmærksomme på, at når rapporterne er udgivet, kan man jo i dag få adgang til dem. Det vil sige, at der er nogle, der kan skyde det ned, og der er nogle, der kan sige, at det er dårligt arbejde. Jeg ved ikke, hvor mange kommuner eller staten der bruger penge på dårlige rapporter eller dårlige konsulenter. Det kan godt være, at der er nogle, der gør det, og hvis det er sådan, at der er meget af det, så synes jeg da, at vi skal tage det med i vores fælles beretning. Det vil jeg gerne være med til.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

I Nye Borgerlige går vi meget ind for åbenhed og gennemsigtighed, og det gælder selvfølgelig også konsulentrapporter. Så vi synes som udgangspunkt, at det her forslag ser rigtig positivt ud.

Noget af det, som jeg ikke rigtig kan læse af beslutningsforslaget, kunne f.eks. være om rapporter, hvor der er nogle sikkerhedsmæssige ting, der gør, at det måske ikke vil være så hensigtsmæssigt, at de blev offentliggjort. Derfor tænker jeg egentlig også, at vi for at være helt sikre på, at der ikke vil være sådan nogle risici, vil være meget positive over for at lave en beretning, hvor vi får foldet det her ud. Og vi skal også sikre os, at det her altså er åbenhed om både de konsulentrapporter, der bliver forelagt Folketinget – dem har jeg ikke set så mange af endnu – og om dem, der er ude i både kommuner og regioner, for vi skylder borgerne, at de også kan følge med i, hvad der tit ligger til grund for nogle af de politiske beslutninger, der bliver taget.

Vi er bestemt positive. Vi vil bare være sikre på, at der ikke er en flig af nogle ting, hvor det ikke vil være særlig hensigtsmæssigt, hvis man vedtager det, som det ligger her.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet, og tak til DF for at skabe rammerne om at diskutere et vigtigt emne. Jeg har et lidt ambivalent forhold til forslaget, og det hænger sammen med, at før jeg blev valgt til Folketinget, var jeg selv konsulent i mere end 10 år. Og det har jo givet mig en dyb indsigt i, hvordan det går for sig i konsulentbranchen, og i samspillet mellem stat og kommuner. Nogle gange giver det utrolig god mening at bestille en konsulentrapport. Det ville være meget dyrt for enhver organisation at opbygge stærke faglige miljøer inden for meget specialiserede områder som f.eks. matematisk modellering – der er det typisk økonomisk mere fordelagtigt at hyre konsulenter til at lave matematiske modeller end at have eksperter siddende året rundt. Men så synes jeg, at hr. Rune Lund egentlig også holdt en rigtig god tale, for der findes også rigtig mange rapporter, som skal beskytte ledelsen mod ansvar. De hedder noget grimt på engelsk, som jeg ikke vil sige, men essensen i det engelske udtryk er, at de beskytter bagdelen mod slag. Der findes varm luft-projekter, som ikke er ret meget anderledes end Operation Morgenluft, som de lidt ældre af os husker fra Lars von Triers serie »Riget«, og der findes projekter, som skal underbygge konklusioner, der allerede er draget. For mange år siden oplevede jeg i den virksomhed, som jeg selv arbejdede i, at den daværende regering – jeg vil ikke nævne nogen navne – bestilte en rapport hos os, der skulle gøre en fast forbindelse over Kattegat prohibitivt dyr. Og det er ingen kunst at gøre en fast forbindelse over Kattegat prohibitivt dyr, hvis man ved hvordan, så den daværende regering fik rapporten, hvoraf det fremgik, at det var prohibitivt dyrt at lave en fast forbindelse over Kattegat.

Så konsulenter er rigtig mange ting, og nogle gange er det rigtig fornuftigt, og andre gange er der også nogle lidt mere odiøse ting på spil, som jeg synes at den her diskussion er rigtig god til at få kigget nærmere på. Jeg anerkender fuldt ud de argumenter, som har været fremført af finansministeren, om, at en vis fortrolighed kan være påkrævet. Hvis alt blev lagt åbent frem, ville det f.eks. også fremgå, at jeg engang i en konsulentrapport selv har sagt, at der er stærke synergier mellem kunsten og erhvervslivet – det er der jo ikke, men altså, det var jo noget, som det var populært at mene for 20 år siden; så det må gerne forblive fortroligt. Så en vis fortrolighed kan altså være påkrævet, men samtidig er der jo også et rigtig stort behov for mere transparens. Og det er jo også det, der ligger i Dansk Folkepartis forslag, og det anerkender jeg fuldt ud. Så der er jo flere, der har foreslået, at man måske kunne lave en beretning, som afspejler den debat, vi har haft i dag, og som munder ud i, at der er behov for væsentlig større transparens på konsulentområdet, end der er i dag. Hvis vi kunne lande det dér, ville vi have en meget positiv holdning til det. Og jeg kan fortælle mange flere historier fra konsulentbranchen, end min taletid tillader. Jeg vil bare stoppe her og sige tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi runder af med ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Tak for en god debat. Jeg synes, der kommer mange ting frem, og jeg er absolut enig i, at der er konsulenter af alle arter, der er konsulentrapporter af både den gode og den dårlige slags. Og som hr. Henrik Dahl lige har fortalt os om, så er der også rapporter, der bliver skrevet ud fra, at de skal levere et bestemt resultat til en bestemt brug. Udfordringen er selvfølgelig, hvordan vi skelner mellem det ene og det andet.

Hensigten med det her, og det håber jeg egentlig også at vi kan samles om bagefter – og det hører jeg også lidt – er jo at sige, at der er brug for en større gennemsigtighed. Der er brug for, at der er en bedre deklarering af, hvad det egentlig er, en rapport kan, hvor den kommer fra, hvem der har bestilt den, hvad formålet med den er. Samtidig er jeg også helt med på, at der selvfølgelig er en hel masse rapporter, der skal bruges internt i et eller andet udviklingsarbejde eller ændringsarbejde i organisationer, som selvfølgelig ikke kan være offentlige fra dag et. Det kan de så måske senere hen, når de er blevet brugt, så man kan se, hvad det egentlig var, der var baggrunden for det. De kunne i hvert fald være så deklareret, at dem, der sidder og er involveret i beslutningerne, kan bruge rapporterne og få gennemsigtighed i dem og se dem, så vi ikke har alt for mange rapporter bestilt af en finansminister for at fortælle os, at det her går sådan og sådan. Det er selvfølgelig ikke den nuværende finansminister, det kunne jeg ikke finde på at sige, men der kunne være andre tilfælde. Jeg hørte Socialdemokraternes ordfører sige, at alle mulige andre end Socialdemokraterne måske godt kunne finde på et eller andet. Sådan er verden så forunderlig.

Men jeg ser egentlig frem til at få diskussionen i udvalget og grave lidt ned i det her, og så håber jeg egentlig, at vi kan nå frem til en fælles beretning, der har en bredde, så vi også kan få noget til at ske på det her område. Det er for os i Dansk Folkeparti faktisk det afgørende: at vi skubber til noget og faktisk får noget til at ske. Så jeg vil sige mange tak for debatten og tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)