Til beslutningsforslag nr.
B 32
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 3. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor
over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund
[af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
NB) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (DF og NB) indstiller beslut-
ningsforslaget til
vedtagelse.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alli-
ances medlemmer af udvalget er dybt bekymrede over, at vi
ser parallelsamfund, hvor man har egne normer og værdier,
og partierne finder, at det er et kæmpestort problem, at der i
nogle områder er skoler, der har for høj en koncentration af
elever med anden etnisk baggrund end dansk. Der er ingen
tvivl om, at V, KF og LA ønsker at sætte en stopper for
friskoler, der modarbejder integration i Danmark.
Det er dog ikke alle friskoler med et flertal af elever med
udenlandsk baggrund, som modarbejder integrationen. Der
er mange forskellige slags friskoler som f.eks. internationale
skoler, som også vil blive ramt af forslaget. Desuden er for-
slaget grundlovsstridigt. Der ligger en vurdering fra Justits-
ministeriet, som siger, at en fratagelse af statstilskuddet med
henvisning til, at en vis andel af eleverne har udenlandsk
baggrund, vil være udtryk for indirekte diskrimination og
stride mod grundlovens § 70.
V, KF og LA har den holdning, at der er andre veje at gå.
Den tidligere VLAK-regerings aftale om ȃt Danmark uden
parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030« fra 2018 skal sørge
for, at der kommer blandede boliger og blandet befolknings-
sammensætning, således at vi ikke får de ghettoer, der bag-
efter »flytter« ind i skolerne. Vi er godt på vej til at få en
langt bredere sammensætning af vores befolkning i områ-
derne, og det vil smitte af på skolerne.
V, KF og LA har også i den tidligere VLAK- regering i
fællesskab strammet op på tilsynet med de frie grundskoler,
og stramningerne ser ud til at virke. Der er allerede nogle
skoler, der har fået frataget statstilskuddet, og der er også
skoler, som ikke lever op til loven, der kommer under op-
syn. Partierne er endvidere villige til at se på, om de nuvæ-
rende regler for tilsynet er tilstrækkelige.
V, KF og LA har også noteret sig, at der er forskel på So-
cialdemokratiets holdning, når de er i opposition, og når par-
tiet er i regering. I 2018, da Folketinget behandlede et ensly-
dende beslutningsforslag, sagde den nuværende udlændinge-
og integrationsminister: »Vi planlægger at stemme ja,« og
videre: »Og med de ord kan vi støtte beslutningsforslaget.«
Nu siger ministeren, at man ikke støtter forslaget, fordi det
ikke overholder grundloven. Det har under debatten ikke
været muligt at få oplyst, hvorfor Socialdemokraterne har
skiftet holdning. Dermed udstilles Socialdemokraternes po-
litiske hykleri i dette beslutningsforslag.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener ufor-
andret, at der skal tages et opgør med muslimske fri- og pri-
vatskoler, der drives på et grundlag, som strider mod danske
værdier og hæmmer integrationen. Folkeskolen er en af de
vigtigste veje til god integration. Den udgør fundamentet for
et stærkt og velfungerende samfund, hvor vi møder hinan-
den på kryds og tværs af forskellige kulturelle og sociale
baggrunde. Derfor ser S også med stor bekymring på den
stigende opdeling, der finder sted i vores skolesystem. Vi
kan ikke acceptere, at vi yder støtte til skoler, hvor børn med
AX024735