Til beslutningsforslag nr.
B 23
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 0. februar 2020
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk kompensation i forbindelse med
klagesager
[af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at bor‐
gernes retssikkerhed bør styrkes, ved at der kan udbetales en
økonomisk kompensation til borgere i tilfælde, hvor Anke‐
styrelsen giver borgeren medhold i, at kommunen har truffet
en forkert afgørelse efter serviceloven.
Som det er i dag, kan borgere ikke få kompensation af
kommunen, når de uberettiget har fået afslag på eller fået
frataget en serviceydelse af kommunen, som ikke kan gøres
op i kroner og øre. Samtidig har kommunerne haft en bespa‐
relse på serviceydelsen i den periode, hvor Ankestyrelsen
behandler borgerens klagesag. Der er eksempler på, at kla‐
geperioden trækker ud i flere år, og kommunerne kan såle‐
des i den periode opnå store besparelser, mens borgeren i
samme periode oplever et stort velfærdstab. DF ønsker, at
regeringen ændrer reglerne, både for at styrke borgernes
retssikkerhed, men også for at øge motivationen til at træffe
de rigtige afgørelser i første omgang. DF kan beklageligvis
konstatere, at der ikke er et flertal for beslutningsforslaget.
Det er særligt beklageligt, fordi såvel byret som landsret i
den såkaldte svømmepigesag har afgjort, at borgere ikke har
krav på en kompensation, når en kommune uberettiget har
frataget borgeren en serviceydelse.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter forslaget
om at indføre en økonomisk kompensation til borgere i til‐
fælde, hvor Ankestyrelsen giver borgeren medhold i, at
kommunen har truffet en forkert afgørelse efter servicelo‐
ven.
Ankestyrelsens mange omgørelser og hjemsendelser af
kommunale sagsafgørelser tyder på, at der i mange kommu‐
ner foregår en grænsesøgende sagsbehandlingspraksis på
servicelovens område, der indebærer, at mange borgere må
vente urimeligt længe på at få tilkendt den støtte og hjælp,
de har krav på efter lovgivningen. Der er behov for at styrke
borgernes retssikkerhed gennem indførelsen af en økono‐
misk kompensationsordning, der samtidig må anses for at
være en vej til at fremme en bedre og hurtigere sagsbehand‐
ling i kommunerne.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. november 2019
og var til 1. behandling den 10. december 2019. Beslut‐
ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Social- og Indenrigsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
DokumentId
Journalnummer