UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke lande der modtager udviklingsbistand, som samtidig nægter at tage imod egne statsborgere, samt oplyse hvad regeringen konkret gør, for at sikre at disse lande tager imod egne borgere, til udviklingsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2019 - 45643

MNS

10. januar 2020

UUI alm. del

–

svar på spørgsmål 96 fra Pia Kjærsgaard stillet

den 13. december 2019 til udviklingsministeren.

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilke lande der modtager udviklingsbistand, som

samtidig nægter at tage imod egne statsborgere, samt oplyse hvad

regeringen konkret gør, for at sikre at disse lande tager imod egne borgere?

Svar

Lad mig indledningsvist understrege at det er regeringens politik, at

Danmark i udgangspunktet ikke skal give udviklingsbistand til lande, hvis

regeringer nægter at tage imod egne statsborgere.

Desværre er der aktuelt udfordringer i fire konkrete lande (Irak, Iran,

Indien og Myanmar). De fire lande modtog i 2019 udviklings- og

humanitær bistand, men det er Rigspolitiets vurdering, at de fortsat ikke

samarbejder om at modtage egne tvangsudsendte statsborgere. Vi har

løbende dialog med landene, og oplever også, at der er bevægelse. Vi har

derfor ikke givet op, men tålmodigheden varer ikke evigt. Det er klart, at

hvis lande, der modtager udviklingsbistand fortsat ikke samarbejder om

tilbagetagelse, må det på sigt få konsekvenser for den langsigtede

udviklingsbistand til landet.

Der er en vigtig skelnen, som det i denne sammenhæng er nødvendigt at

holde sig for øje. Vi er nødt til at skelne mellem langsigtet

udviklingsbistand og humanitær bistand.

Når det kommer til den humanitær bistand er det vigtigt at huske på, at

her er formålet at nå mennesker i øjeblikkelig nød og konflikt. Den form

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke lande der modtager udviklingsbistand, som samtidig nægter at tage imod egne statsborgere, samt oplyse hvad regeringen konkret gør, for at sikre at disse lande tager imod egne borgere, til udviklingsministeren

for bistand ydes efter de internationale humanitære principper, dvs. alene

med fokus på at lindre nød.

Anderledes forholder det sig med langsigtet udviklingsbistand, hvor vi

stiller klare krav om samarbejde om tilbagetagelse af egne tvangsudsendte

statsborgere. Det bliver understreget, at Danmark forventer samarbejde

om udsendelse, og at det vil få konsekvenser, hvis det ikke er tilfældet. Der

bliver således ført en robust dialog om udsendelse med regeringerne. Til

at fremme samarbejdet anvendes udviklingsbistand (udsendelsesmidler) i

en noget-for-noget tilgang til at støtte relevante aktiviteter. Det kan f.eks.

være styrkelse af landets immigrationsmyndigheder. Det er en tilgang,

Danmark har gode erfaringer med, og som et nyligt eksempel understøtter.

Det var indtil efteråret Rigspolitiets vurdering, at Sudan ikke samarbejdede

om udsendelse. Men efter en længere målrettet indsats og gennemførelse

af en tvangsudsendelse vurderer Rigspolitiet nu, at Sudan samarbejder om

udsendelse.

Med venlig hilsen

Rasmus Prehn