Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2127933_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-6151
MENA
18. december 2019
URU alm. del - svar på spørgsmål nr. 29 stillet den 26.
november 2019 af Christian Juhl (EL) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
A) Vil ministerens redegøre for, hvordan den danskejede fisketrawler,
Junior (MMSI: 312585000), kan indgå en aftale om fiskeri ud for det af
Marokko besatte Vestsahara?
Ifølge ngo’en Global Action har direktør
Esben Sverdrup-Jensen fra brancheforeningen Danmarks Pelagiske
Producentorganisation (DPPO) oplyst: ”At rederiet Asbjørn A/S har
indgået en aftale om at fiske ud for det af Marokko besatte Vestsahara for
sammen med marokkanske forskere at undersøge, hvordan
besættelsesmagten bedst muligt udnytter
de maritime ressourcer”.
B) Vil ministeren oplyse, om Danmarks Pelagiske Producentorganisation
(DPPO) er informeret om Folketingets vedtagelse af V 79?
C) Hvad påtænker ministeren at gøre, for at Danmarks Pelagiske
Producentorganisation ikke er i tvivl om betydningen af V 79?
D) Mener ministeren, at Danmarks Pelagiske Producentorganisations
rådgivning af deres medlem Asbjørn A/S er i overensstemmelse med
ånden i V 79?
E) Danske fiskere har ikke adgang til havet ud for Vestsahara, da disse
ikke er tilgodeset i Fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. Hvordan
forholder ministeren sig til, at et dansk rederi indgår aftaler direkte med de
marokkanske myndigheder, og dermed omgår
EU’s aftale med Marokko?
F): Vil ministeren oplyse, hvad folkeretten siger om personer eller
virksomheder, der hjælper en besættelsesmagt med at udnytte
ressourcerne i det besatte område?
G) Vil ministeren redegøre for, hvordan folkeretten definerer den lokale
befolkning i Vestsahara og den oprindelige befolkning i Vestsahara?
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, danskejet rederis aftale med Marokko om fiskeri ud for Vestsahara, til udenrigsministeren
2127933_0002.png
2
H) Vil ministeren oplyse, om repræsentanter for en besættelsesmagt
i
dette tilfælde Marokko
kan repræsentere den oprindelige befolkning
uden dennes samtykke?
I) Ministeren stemte, som medlem af Europa-Parlamentet, mod
fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. Kan ministeren uddybe, hvorfor
ministeren nu har ændret holdning?
J) Den tidligere statsminister modtog økonomisk støtte fra Danmarks
Pelagiske Producentorganisation til statsministerens private fond. Har den
nuværende minister modtaget økonomisk støtte fra Danmarks Pelagiske
Producentorganisation?
Svar
Til brug for besvarelsen af underspørgsmål A) til E) har jeg indhentet
bidrag fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, som oplyser
følgende: ”Danmarks
Pelagiske Producentorganisation, DPPO, har
oplyst, at det danske Rederi Asbjørn A/S lige nu deltager i et et-årigt
forskningsprojekt under ledelse af det Marokkanske Havforskningsinstitut
(INHR) med fartøjet JUNIOR (V3EU2). Forskningsprojektet skal ifølge
det oplyste bidrage til at styrke udviklingen af en bæredygtig forvaltning af
nye fiskebestande ud for Afrikas vestkyst. DPPO har oplyst, at projektets
formål mere konkret er at belyse bestanden af ”snipefish/sneppefisk”,
som er dukket op i store mængder ud for den Nordvestafrikanske kyst de
seneste år. Målet er at udvikle et bæredygtigt lokalt fiskeri på bestanden til
gavn for dem, der skal fiske og forarbejde dem, og ikke mindst for de
mange, som i dag plages af ødelæggende bifangster af fisken.
Rederiet Asbjørn A/S deltager ifølge DPPO, dels via de kompetencer og
den udrustning, der er tilstede ombord på Junior og de særlige erfaringer
besætningen har fra fiskeriet på havgalt, og dels med henblik på at kunne
lære af resultaterne fra forskningsprojektet og dermed styrke forvaltningen
af nye fiskebestande i de farvande, hvor Rederiet Asbjørn A/S fisker.
Projektet er finansieret af INHR, som dækker udgifterne til fartøjets
aktiviteter. Det er INHR, der modtager og videreformidler alle de fisk, der
landes.
Det pågældende fartøj er ikke længere et aktivt fartøj i EU’s fartøjsregister,
og er derfor ikke længere et EU-fartøj, hvilket er en forudsætning for at
være omfattet af fiskeriprotokollen med Marokko. Efter de oplysninger,
som Miljø- og Fødevareministeriet har fået fra DPPO, består aktiviteterne
ikke af kommercielt fiskeri, idet fartøjet ikke selv afsætter fangsterne. Der
er efter det oplyste tale om aktiviteter, der nærmere kan sidestilles med leje
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, danskejet rederis aftale med Marokko om fiskeri ud for Vestsahara, til udenrigsministeren
3
af fartøjet og køb af tjenesteydelser. Det vurderes derfor, at de oplyste
aktiviteter ikke ligger inden for fiskeriprotokollen.
Der er ikke vedtaget internationale sanktioner eller dansk lovgivning, der
generelt forbyder virksomhedsengagement i Vestsahara. V79 indeholder
en opfordring til danske virksomheder til at udvise særlig agtpågivenhed
ved engagement i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara, og
sikre at deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen.
Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke udtale sig om, hvilken kontakt eller
rådgivning, der har været mellem rederiet og DPPO. I forbindelse med
forhandlingerne om den nuværende fiskeriprotokol mellem EU og
Marokko blev fiskerierhvervet orienteret om den særlige problematik
omkring Vestsahara.”
For så vidt angår underspørgsmål F) kontrollerer Marokko størstedelen af
Vestsahara, der står opført på FN’s liste over ikke-selvstyrende
territorier.
Marokkansk udøvelse af økonomisk aktivitet i Vestsahara er ikke i sig selv
ulovlig. Dog må Marokko, for at efterleve folkeretten, sikre sig, at de
økonomiske aktiviteter, der pågår under dets administration, kommer
lokalbefolkningen til gode. Der er ikke vedtaget internationale sanktioner
eller dansk lovgivning, der generelt forbyder virksomhedsengagement i
Vestsahara. Investeringer og andre former for kommercielle aktiviteter er
derfor mulige. Men et enigt Folketing har i V79 samtidig klart opfordret
danske virksomheder til at udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i
områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara og opfordret
virksomhederne til at sikre, at deres kommercielle aktiviteter ikke skader
lokalbefolkningen.
For så vidt angår underspørgsmål G) henvises til besvarelse af EUU KOM
(2018) nr. 151
spørgsmål 4 af 16. april 2018.
For så vidt angår underspørgsmål H) har Kommissionen, i forbindelse
med indgåelse af fiskeriaftalen og den tilhørende protokol, oplyst, at
aftalen respekterer EU-Domstolens afgørelse af 27. februar 2018,
herunder i forhold til kravet om samtykke. Kommissionen har i den
forbindelse henvist til, at Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste
gennem konsultationer har søgt at inddrage en bred vifte af
socioøkonomiske og politiske aktører fra Vestsahara. Inddragelsen har
haft til formål at udmønte EU-domstolens dom af 27. februar 2018.
Rådets Juridiske Tjeneste har i en udtalelse vedrørende aftaleudkastets
forenelighed med EU-Domstolens afgørelse vurderet, at alle rimelige og
mulige skridt er taget for at fastslå Vestsaharas befolknings samtykke til
aftaleudkastet gennem høring af denne befolknings repræsentanter.
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, danskejet rederis aftale med Marokko om fiskeri ud for Vestsahara, til udenrigsministeren
4
For så vidt angår underspørgsmål I) lyttede jeg som EU-parlamentariker
bl.a. til Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste, der fandt, at det var uklart,
om forudsætningerne for efterlevelse af EU-Domstolens afgørelse af 2016
var opfyldt. Det var i forbindelse med indgåelse af aftalen afgørende for
den tidligere regering at sikre, at EU-retten, som international ret kan
betragtes som en integreret del af, når der indgås bilaterale aftaler, blev
overholdt. Den tidligere regering lagde derfor vægt på Rådets Juridiske
Tjenestes vurdering af aftalen, og det var på den baggrund, at den tidligere
regering støttede vedtagelsen af
EU’s aftale med Marokko.
Som bekendt
har Polisario anlagt sager for at få de nye aftaler annulleret. For denne
regering er det tilsvarende afgørende, at international ret overholdes.
Derfor vil regeringen naturligvis være meget opmærksom på udfaldet af
de sager, Polisario har anlagt ved EU-Domstolen.
For så vidt angår underspørgsmål J) kan jeg oplyse, at jeg ikke har
modtaget støtte fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod