Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2175371_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020 - 14475
BBB
7. april 2020
URU alm. del
svar på spørgsmål 110 fra Sikandar Siddique
(UFG) stillet den 3. april 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål 110
Hvilke initiativer har ministeren taget i forhold til at få de ca. 300 danske
statsborgere hjem, der på nuværende tidspunkt er strandet i Pakistan
som følge af den globale corona-pandemi?
Svar
Ambassaden bistår fortsat de strandede danskere så godt som muligt med
at finde løsninger på hjemrejse og har løbende kontakt med 40
50
personer om dagen. Det er typisk bistand i form af passér-breve som skal
bruges ved transport internt i Pakistan, bistand til personer der anvender
receptpligtig medicin og andre særlige vanskeligheder samt rådgivning om
mulige flyafgange til Europa.
Det er samtidig lykkedes ambassaden i Islamabad at indgå en aftale med
PIA om en flyvning til Danmark onsdag den 8. april kl. 11.00 med plads
til 315 passagerer primært til Danmark og Sverige. Desuden er det
lykkedes for Danmark at arrangere endnu et fly i samarbejde med PIA
fra Islamabad den 10. april med plads til ca. 315 passagerer, som flyver til
København. Begge flyvninger sker på fuld kommerciel basis som PIA
ekstrafly, og der er således ikke tale om danske særfly.
Udenrigsministeriet forventer, at de to ekstrafly vil gøre det muligt for
størstedelen af de strandede danskere at komme til Danmark. For de
personer, for hvem det ikke lykkes at komme med flyene, vil ministeriet i
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvilke initiativer ministeren har taget for at få ca. 300 danske statsborgere hjem fra Pakistan, til udenrigsministeren
2
samarbejde med de øvrige nordiske lande og EU-landene fortsætte
arbejdet med at få alle danskere, der ønsker det, tilbage til Danmark.
Bistanden til de danskere, som fortsat vil være strandede i Pakistan, vil
fortsætte.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod