Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalget
Morten Dahlin
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Uddannelses- og Forskningsudvalget har i brev af 31. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Morten Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 24:
”Vil
ministeren opgøre, hvor mange midler der årligt anvendes på dagpenge og ak-
tivering af ledige dimittender samt udviklingen heraf fra 2008 til i dag?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne fremhæve, at det er en stor succes, at vi i Danmark
er lykkedes med at uddanne langt flere, herunder også flere akademikere.
Samtidig kan vi desværre konstatere, at relativt mange dimittender fra især de
lange videregående uddannelser starter deres arbejdsliv med at være ledige. Antal-
let af ledige dimittender opgjort i fuldtidspersoner har fra 2008 været stigende frem
til 2016, hvorefter antallet har været nogenlunde stabilt på omtrent 20.500 fuldtids-
personer. I dag udgør dimittendledige ca. en fjerdedel af alle dagpengemodtagere,
hvorimod det omtrent var hvert tiende ved krisen.
Antallet af dimittender steg markant i perioden 2008-2012, hvor flere gennemførte
en uddannelse, samtidig med at arbejdsmarkedet var afmattet. Siden 2012 er antal-
let af dimittendledige imidlertid ikke fulgt med den generelle ledighed ned. Det
skal dog ses i lyset af en endnu større stigning i antallet af gennemførte uddannel-
sesforløb efter 2012.
De samlede udgifter følger omtrent samme stigende udvikling frem til 2016 fra ca.
1,1 mia. kr. i 2008 til ca. 3,8 mia. kr. i 2016. Fra 2016 til 2017 sker et fald på godt
350 mio. kr. Det tilskrives primært indførelsen af en nedsat sats for ikke-forsørgere
ved årsskiftet til 2017. Dimittendsatsen for ikke-forsørgere gik fra 82,0 til 71,5 pro-
cent af den maksimale dagpengesats.
Ses der særskilt på aktiveringsudgifterne, varierer de over perioden. Det skyldes
dels ændringer i, hvor meget den enkelte aktiveres, fx er aktiveringsgraden ca. 25
pct. i 2011 og ca. 15 pct. i 2014, og dels hvilken form for aktivering der gives. Det
vil primært være ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering, som
driver udgifterne til aktivering.
28. november 2019
J.nr.
19-32879 /2019-7160