TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. juli 2020
2020-5207
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 524:
Er det i overensstemmelse med regeringens målsætning om CO2-reduktion, at
statens selskab, Femern Link, tilbyder entreprenørerne ubegrænset og gratis el
i forbindelse med Femern-projektet, f.eks. til driften af arbejdercampen, som
over en 8-årig periode skal rumme 2.000-3.000 boliger?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Femern A/S, der oplyser følgende:
”Betalingen for strømforbruget til anlægsarbejdet
på Femern Bælt-tunnelen
kan i princippet enten aftales i kontrakten mellem entreprenør og bygherre,
eller det kan indgå som en udbudsbetingelse, at bygherren betaler for strøm-
forbruget. Uanset hvilken af de to løsninger der vælges, vil Femern A/S som
bygherre i sidste ende betale for strømforbruget på linje med udgifter til byg-
gematerialer, maskiner mv.
Femern A/S indgik i 2016 anlægskontrakter med de entreprenørkonsortier, der
skal anlægge sænketunnelen. For arbejderne i selve produktionsområdet, der
omfatter etablering af arbejdshavn, produktion af tunnelelementer mv., indgår
entreprenørens betaling af strøm som en del af den samlede entreprisesum.
Efter nedsænkning af tunnelelementerne i Femern Bælt skal der udføres en
række arbejder i vej- og jernbanerørene, hvortil der skal etableres strømforsy-
ning til belysning, ventilation, drænpumper, affugtning, arbejdsredskaber mv.
Af sikkerhedsmæssige hensyn og for at undgå konflikter mellem de forskellige
udførende entreprenører vedrørende strømforbruget betaler Femern A/S for
strømforsyningen til dette arbejde. Strømforsyningen til arbejdet i tunnelrøre-
ne er ikke ubegrænset, og Femern A/S har stillet krav i kontrakterne til den
konkrete anvendelse af strømmen for at minimere CO2-udledningen fra an-
lægsarbejdet.