TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om det er ministerens vurdering, at kommunerne og hovedstadsområdet har en klar lovhjemmel til at reservere parkeringspladser til el- og delebiler i den udstrækning kommunerne/hovedstadsområdet skulle ønske dette, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

Transportudvalget

Folketinget

Dato 9. juni 2020

J. nr. 2020-4623

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 12. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål

(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Henning Hyllested (EL).

Spørgsmål nr. 488:

Er det ministerens vurdering, at kommunerne og hovedstadsområdet har en

klar lovhjemmel til at reservere parkeringspladser til el- og delebiler i den ud-

strækning kommunerne/hovedstadsområdet skulle ønske dette, eller er der i

lovgivningen eller administrative bestemmelser særlige vilkår/betingelser eller

krav om tilladelse/samtykke af for eksempelvis politiet, Erhvervsstyrelsen i regi

af planloven el.lign., som begrænser kommunernes råderum? Ministeren bedes

om nødvendigt besvaret med bidrag fra andre ministre, eksempelvis boligmini-

steren og erhvervsministeren.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har udtalt følgende:

”En

kommune kan i dens egenskab af vejmyndighed for kommuneveje og

private fællesveje i byer træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker

på vejens udnyttelse eller indretning, herunder bestemmelser om parkering og

standsning. Dette følger af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1.

Det er en forudsætning, at politiet giver sit samtykke hertil.

Hvorvidt bestemmelsen konkret kan bruges som hjemmel til reservation af

parkeringspladser til el- og delebiler, afhænger af de hensyn, der varetages med

reservationen.

Justitsministeriet har som daværende ressortministerium ved to lejligheder

udtalt sig om muligheden for reservation til el- og delebiler. Vejdirektoratet

henholder sig til Justitsministeriets vurderinger.

I 2006 anførte Justitsministeriet følgende vedrørende delebiler:

”Det er Justitsministeriets vurdering, at Lyngby-Taarbæk

Kommune

–

under

forudsætning af, at Politimesteren i Lyngby samtykker heri

–

med hjemmel i

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om det er ministerens vurdering, at kommunerne og hovedstadsområdet har en klar lovhjemmel til at reservere parkeringspladser til el- og delebiler i den udstrækning kommunerne/hovedstadsområdet skulle ønske dette, til transportministeren

færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, vil kunne træffe bestemmelse om, at delebiler

forbeholdes retten til at benytte visse særligt afmærkede parkeringspladser.

Justitsministeriet har ved vurderingen lagt vægt på, at Lyngby-Taarbæk

Kommune har anført, at ordningen har til formål at varetage både færdsels-

mæssige og miljømæssige hensyn. Ministeriet har ligeledes lagt vægt på, at

kommunen har oplyst, at parkeringspladserne vil kunne benyttes af alle køre-

tøjer, der er delebiler og ikke er reserveret til bestemte

køretøjer.”

I 2011 anførte Justitsministeriet følgende om elbiler:

”Det er Justitsministeriets vurdering, at Ringsted Kommune –

under forud-

sætning af, at Politidirektøren for Midt- og Vestsjællands Politi samtykker

heri

–

med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, vil kunne træffe be-

stemmelse om, at elbiler forbeholdes retten til at benytte visse særligt afmær-

kede parkeringspladser.

Justitsministeriet har ved vurderingen lagt vægt på, at ordningen har til for-

mål at varetage miljømæssige hensyn. Det forudsættes, at de afmærkede par-

keringspladser vil kunne benyttes af alle køretøjer, der er at betragte som

elbiler.”

Vejdirektoratet er i øvrigt ikke bekendt med i hvilket omfang politiet giver

kommunerne afslag på samtykke og dermed hindrer, at der etableres

parkeringspladser for el- og delebiler.

Det er på den baggrund Vejdirektoratets vurdering, at kommunerne har en klar

lovhjemmel til at etablere parkeringspladser reserveret til el- og delebiler på

vejnettet.”

Jeg har ligeledes forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, som

til brug for

besvarelsen har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

skal bemærke, at det generelt forøgede pres på vejarealet tilsiger,

at politiet fortsat har muligheden for at fokusere på de aspekter, som er afgø-

rende for færdselssikkerheden. Såfremt politiet ikke skulle give samtykke til

etablering af et parkeringsareal, ville det i givet fald enten bero på, om den på-

tænkte etablering ville indebære forringet oversigtsmuligheder for færdslen

eller medføre udfordringer for beredskabets fremkommelighed. Rigspolitiet er

ikke bekendt med konkrete eksempler på sådanne tilfælde.

Politiet har som udgangspunkt ikke præferencer i forhold til, om et parkerings-

areal er tiltænkt særlige biler (el- /delebiler) eller almindelige køretøjer, idet

bilernes drivkraft ikke er relevant for politiets vurdering af sagen.

Side 2/3

Det er Rigspolitiets vurdering, at indhentelse af politiets samtykke i sager om

etablering af parkeringspladser i praksis ikke giver anledning til bemærkninger

fra politiets side.”

Endeligt har jeg forelagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som har indhen-

tet en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Efter

planloven kan kommuner i lokalplaner fastsætte bestemmelser om antal

parkeringspladser til forskellige anvendelser, beliggenhed og udformning af

parkeringsareal på den enkelte ejendom. Planlægning af parkeringspladser til

bestemte formål kendes i forhold til antal og beliggenhed af handicapparke-

ringspladser.

Bestemmelsen om parkering stammer fra lov om kommuneplanlægning fra

1975 og blev videreført i planloven i 1991. Hverken i 1975 eller i 1991 var det

relevant med en bestemmelse om at reservere parkeringspladser til el- og dele-

biler, og i lovgivningen omtales ikke eksplicit muligheden for at kommunerne

kan planlægge for el- og delebiler, ligesom der heller ikke findes en fast klar

klagenævns- eller domsstolspraksis om planlægning af antal og beliggenhed af

parkeringsarealer til el- og delebiler. Omvendt er bestemmelsen meget bred og

i øvrigt teknologineutral i sin ordlyd, og Erhvervsstyrelsen er derfor af den op-

fattelse, at bestemmelsen rummer hjemmel til, at kommunerne kan planlægge

for bl.a. el- og delebiler.

Erhvervsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at erhvervsministeren har

bedt Erhvervsstyrelsen om at inddrage spørgsmålet om parkeringsforhold for

nye, bæredygtige transportformer og rammerne for kommunernes planlægning

herfor i det igangværende arbejde med at evaluere planloven.”

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht