Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2201499_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. juni 2020
2020-4548
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 484:
Finder ministeren det rimeligt, at et rederi, der sejler på samme rute som den
kommende faste Femern-forbindelse, skal have statsstøtte på netto-løn til an-
satte, reduceret moms, samt en gunstig beskatningsordning (tonnagebeskat-
ningen), når Femern-forbindelsen til sin tid skal svare fuld løn til sine ansatte
og betale fuld selskabsskat og moms?
Svar:
Der findes forskellige statsstøtteordninger til fordel for søtransportsektoren i
Danmark, der er godkendt af Europa-Kommissionen som forenelig statsstøtte.
De to væsentligste ordninger kaldes ”DIS-ordningen” og ”tonnageskatteord-
ningen”. Ordningerne hører under erhvervsministerens og skatteministerens
ressort.
DIS-ordningen for færger medfører overordnet, at rederierne kan udbetale en
skattefri nettoløn til søfolk, der arbejder om bord på skibe, som sejler i regel-
mæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater. Tonna-
geskatteordningen medfører overordnet, at beskatningen af rederiet ikke base-
res på en opgørelse af den selskabsskattepligtige indkomst, men opgøres som et
fast beløb på grundlag af den nettotonnage, rederiet disponerer over.
Såfremt betingelserne for at anvende ordningerne er opfyldt, kan Scandlines
på lige fod med andre rederier
anvende ordningerne og udøve godkendt,
statsstøttet virksomhed.
I øvrigt finder jeg det tankevækkende, at Scandlines har anlagt adskillige søgs-
mål mod både Kommissionen og finansministeren med klager over statsstøtte
til et offentligt ejet infrastrukturprojekt som Femern Bælt-forbindelsen.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 484: Spm. om ministeren finder det rimeligt, at et rederi, der sejler på samme rute som den kommende faste Femern-forbindelse, skal have statsstøtte på netto-løn til ansatte, reduceret moms, samt en gunstig beskatningsordning (tonnagebeskatningen), når Femern-forbindelsen til sin tid skal svare fuld løn til sine ansatte og betale fuld selskabsskat og moms, til transportministeren
2201499_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht