Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2208762_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
12. juni 2020
2020-3860
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 448:
Vil ministeren redegøre for anlægsomkostningerne ved forskydning og afkort-
ning af Københavns Lufthavns tredje bane, som ifølge debatindlægget
´Udvidelsen af Københavns Lufthavn er en del af vores bæredygtige omstilling´
bragt på
www.information.dk
den 8. januar 2020, har til formål at gøre plads
til mere moderne fly, som støjer mindre og udleder mindre CO2? Og vil mini-
steren samtidig redegøre for, hvor stor en andel af flytrafikken i Københavns
Lufthavn, som disse nye, større fly, der udleder mindre CO2 og har plads til
flere passagerer, som omtales i debatindlægget, udgør i dag, samt hvor stor en
stigning i den andel, som forventes frem mod 2030?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Københavns Lufthavn, som har oplyst følgen-
de:
”Københavns
Lufthavn forventer samlet set at investere omkring 30 mia. kr. i
udviklingen af lufthavnens nordområde, hvor tværbanen delvist ligger i dag.
Investeringen indeholder både omkostninger til at ændre tværbanen, men også
til de forventede lufthavnsfaciliteter, der kan etableres på området efter æn-
dring af tværbanen. Der tages naturligvis forbehold for, at effekterne af COVID-
19 på luftfarten kan påvirke investeringerne.
I 2019 udgjorde de ”nye” flytyper ca. 5-6
% af operationerne. Andelen af mo-
derne fly i 2030 afhænger dels af hvilke flyselskaber, der opererer på det tids-
punkt og af, at lufthavnen har faciliteter til at håndterer de nye flytyper. Dog
forventes andelen at stige i takt med at flere flyselskaber gennemfører deres
igangværende udskiftning af flyflåder. Et forsigtigt estimat er, at 40 % af opera-
tionerne i 2030 vil bestå af ”nye” flytyper. Men i lyset af COVID-19
pandemien
er flere luftfartsselskaber begyndt at udfase de ældre flytyper og i stedet anven-
de de nye flytyper, så det kan ikke udelukkes, at andelen af nye fly vil stige hur-
tigere end forventet.”
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om ministeren vil redegøre for anlægsomkostningerne ved forskydning og afkortning af Københavns Lufthavns tredje bane, som ifølge debatindlægget Udvidelsen af Københavns Lufthavn er en del af vores bæredygtige omstilling bragt på www.information.dk den 8. januar 2020, har til formål at gøre plads til mere moderne fly, som støjer mindre og udleder mindre CO2, til transportministeren
2208762_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht