Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2208725_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
12. juni 2020
2020-3860
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 445:
Hvem tjener penge på udvidelsen af Københavns Lufthavn, og hvor meget tje-
ner de?
Svar:
Det danske samfund tjener rigtig mange penge på at have en international
knudepunktslufthavn. Luftfarten vurderes at bidrage med 30-57 mia. kr. i sam-
fundsøkonomisk værdi grundet den internationale tilgængelighed, som luftfar-
ten sikrer; altså at vi kan bevæge os hurtigt og effektivt rundt i EU og resten af
verden. Luftfarten har derfor stor betydning for den økonomiske vækst og be-
skæftigelsen i Danmark.
I forbindelse med udbygningen af Københavns Lufthavn vil en lang række an-
lægsvirksomheder og deres medarbejdere, underleverandører og samarbejds-
partnere tjene penge på de opgaver, som de måtte blive bedt om at udføre.
Såfremt efterspørgslen på flyrejser stiger i fremtiden, vil der generelt blive an-
sat mere personale i luftfartsbranchen. Disse ansatte vil således tjene penge på
at arbejde i lufthavnen. Det gælder for eksempel personale til rengøring, check-
in, bagagehåndtering, sikkerhedskontrol, vagter, bemanding i butikker, vedli-
geholdelse mv. Der er potentielt tale om tusindvis af mennesker, som alle vil
tjene penge på at udføre sit arbejde i lufthavnen; arbejde som i øvrigt i hoved-
parten af tilfælde er overenskomstfastsat. Med sin løn vil disse medarbejdere
som forbrugere efterfølgende bruge penge i deres dagligdag, som vil komme en
række virksomheder og disses ansatte til gode i form af indtjening.
Ifølge Danmarks Statistik havde gennemsnitsdanskeren i 2019 en årlig ind-
komst på 326.048 kr. før skat. Ifølge Dansk Erhverv havde en ansat i service-
branchen i 2018 en månedlig indkomst på mellem 24.000 og 37.000 kr.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om, hvem der tjener penge på udvidelsen af Københavns Lufthavn, og hvor meget tjener de, til transportministeren
2208725_0002.png
Side 2/2
Desuden vil ejerne af Københavns Lufthavn forventeligt også tjene penge i form
af udbytte. Dette er dog et anliggende for Finansministeriet, der varetager sta-
tens ejerskab i Københavns Lufthavn.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht