Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2148512_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
10. februar 2020
Dato
2020-569
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 275:
Vil ministeren redegøre for, om der efter ministeriets opfattelse af anlægsloven
følger en egentlig pligt til for Vejdirektoratet selvstændigt at iværksætte trafik-
regulerende foranstaltninger på Kronprinsesse Marys Bro for at sikre en nedbe-
taling over 40 år - også hvis der ikke kan opnås enighed med Frederikssund
Kommune om dette? Eller er dette blot en mulighed?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet som en henvisning til at iværksætte trafikregulerende
foranstaltninger på Kronprins Frederiks Bro/J.F. Willumsens Vej for at sikre
tilbagebetaling over 40 år af Kronprinsesse Marys Bro.
Det er min opfattelse, at der ikke følger en forpligtelse i anlægsloven for Vejdi-
rektoratet til at gennemføre bestemte trafikregulerende foranstaltninger. Af lov
om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund § 2, stk. 2 fremgår det:
”Vejdirektoratet kan i overensstemmelse med færdselslovens
§ 92 og efter
forhandling med Frederikssund Kommune og med politiets samtykke træffe
bestemmelser om trafikregulerende foranstaltninger på Kronprins Frederiks
Bro og J. F. Willumsens Vej og på de i § 1, stk. 1, nævnte vejstrækninger, jf.
lovens bilag 1, der indvirker på vejens udnyttelse og indretning med henblik
på at reducere den gennemkørende kørsel.”
Vejdirektoratet oplyser, at man har en løbende dialog med Frederikssund
Kommune om trafikregulerende foranstaltninger på J.F. Willumsens Vej, og at
der i 2020 gennemføres mindre justeringer på J.F. Willumsens Vej. Det vil
være med til at forbedre den nord-sydgående trafik i Frederikssund, hvilket
netop er muliggjort uden væsentlige gener, som følge af åbningen af den nye
broforbindelse.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm., om der efter ministeriets opfattelse af anlægsloven følger en egentlig pligt til for Vejdirektoratet selvstændigt at iværksætte trafikregulerende foranstaltninger m.v., til transportministeren
2148512_0002.png
Side 2/2
Jeg mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at overveje øv-
rige tiltag på Kronprins Frederiks Bro eller J. F. Willumsens Vej, men jeg vil
naturligvis følge udviklingen nøje.
Hvis der mod forventning opstår udfordringer med at tilbagebetale gælden
over maksimalt 40 år, giver anlægsloven mulighed for, at der kan laves trafik-
foranstaltninger, som kan reducere den gennemkørende trafik på Kronprins
Frederiks Bro og J.F. Willumsens Vej.
Dette vil Vejdirektoratet i samarbejde med Fjordforbindelsen Frederikssund
dog først iværksætte efter forudgående forhandling med Frederikssund Kom-
mune og med samtykke fra politiet, jf. lovens § 2, stk. 2. Ligeledes vil Trans-
portudvalget blive orienteret, inden eventuelle foranstaltninger i givet fald
iværksættes.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht