Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2137830_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-01-2020
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1909013
Dok. nr.: 1080681
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. oktober2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 85 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 85:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvor mange, hvilke og med hvilken begrundelse
kommuner dropper klippekortsordningen efter overgangen til bloktilskuddet.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har mit ministerium indhentet et bidrag fra KL.
KL har på den baggrund foretaget en rundspørge blandt landets kommuner om, hvor
mange kommuner, der har videreført klippekortsordningen til plejehjemsbeboerne,
der efter at midlerne afsat til ordningen fra 2019 har været udmøntet via bloktilskud-
det. KL har oplyst følgende:
”I
alt har 95 kommuner svaret. Der er 76 kommuner, som har videreført ordningen,
mens 18 kommuner har valgt ikke at videreføre ordningen. Læsø Kommune har på in-
tet tidspunkt haft en klippekortsordning. I alt tre kommuner har ikke svaret.
Følgende Kommuner har valgt ikke at videreføre ordningen: Assens Kommune, Faxe
Kommune, Fredericia Kommune, Frederikssunds Kommune, Glostrup Kommune,
Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,
Lejre Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Norddjurs Kommune, Rudersdal Kom-
mune, Silkeborg Kommune, Stevns Kommune, Thisted Kommune, Viborg Kommune
og Vordingborg Kommune.
Kommunerne, som har valgt ikke at videreføre klippekortsordningen, nævner føl-
gende begrundelser:
Har iværksat andre overlappende tilbud ift. klippekortsordningens formål,
som ligger ud over de almindelige tilbud
Kunne ikke få brugt de afsatte midler
Midlerne er blevet lagt ud til ældrecentrenes budgetter til højere og faste
normeringer
Prioritering af midler og indsatser
Midlerne indgik i en økonomisk handleplan med formålet om at nedbringe
et merforbrug
To ud af de 18 kommuner har ikke angivet en begrundelse.”
Vi arbejder i regeringen for, at vi skal have en god og værdig ældrepleje, hvor der er
tid til nærvær, tid til at hjælpe og yde omsorg og tid til at lytte til borgerne. Vi har
bl.a. derfor med økonomiaftalen med kommunerne for 2020 løftet kommunernes
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om, hvor mange, hvilke og med hvilken begrundelse kommuner dropper klippekortsordningen efter overgangen til bloktilskuddet, til sundheds- og ældreministeren
økonomi med 1,7 mia. kr. i 2020 sammenlignet med året før. Det betyder, at vi giver
kommunerne mulighed for at kunne prioritere flere midler til ældre.
Mange ældre har været glade for klippekortsordningen. Med mindre at kommunerne
har igangsat lignende kvalitetstiltag på plejehjemmene, så står jeg meget uforstående
over for, at der er kommuner, der ikke har prioriteret at videreføre klippekortet til
plejehjemsbeboerne efter, at midlerne er overgået til bloktilskuddet. Jeg vil derfor
skrive til hver enkelt af de 18 kommuner, der har valgt ikke at videreføre klippekorts-
ordningen, for at få en uddybet forklaring på, hvorfor den enkelte kommune ikke har
fortsat ordningen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Søren Svane Kristensen
Side 2