Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2174802_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-04-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPIKR
Sagsnr.: 2002788
Dok. nr.: 1132873
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 749 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 749:
”Kan
ministeren redegøre for forløbet i Københavns Lufthavn med hensyn til, hvornår
man begyndte at selektere og undersøge passagerer fra Coronavirus risiko-lande, og
hvorfor selektion/undersøgelser ikke blev iværksat tidligere?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan
henholde mig til:
”Passagerer
ankommende til Københavns Lufthavn fra risikolande er ikke systematisk
blevet screenet eller undersøgt. Det skyldes, at generel
indrejsescreening
ikke er vist
at have nogen effekt. Der er således ingen dokumentation for, at det kan forhindre
smittespredning. Der er foretaget
udrejsescreening
i nogle højrisikolande herunder
Kina i relation til COVID-19.
I den såkaldte inddæmningsfase fra udbruddet i Kina blev internationalt kendt og
frem til og med 11. marts, hvor Danmark overgik til afbødningsfasen, foretog Styre-
sen for Patientsikkerhed relevant kontakt- og smitteopsporing i overensstemmelse
med den gældende strategi ved ankomst af syge indrejsende fra særlige risikoområ-
der til Danmark.
I forbindelse med hjemtagning af danskere i begyndelsen af udbruddet af ny coron-
avirus i Kina, hvor Danmark befandt sig i inddæmningsfasen, foretog Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed endvidere en konkret risikovurdering for hver af de hjemtagne dan-
skere og foranstaltede, at de pågældende blev anbefalet hjemmekarantæne i 14
dage, og testet hvor det var relevant. Alle foretagne test var negative.
Følgende øvrige konkrete tiltag er blevet iværksat for at reducere risikoen for import
af ny coronavirus til Danmark:
Fra midten af februar fik passagerer, der landede med fly fra særlige risiko-
områder udleveret en flyer, når de kom ud af flyet med information om for-
holdsregler mv.
Sundhedsstyrelsen udsendte ligeledes fra midten af februar informations-
materiale til alle lufthavne med internationale flyvninger. Materialet består
bl.a. af plakater og roll-ups og indeholder information om symptomer på
smitte med ny coronavirus, hvordan man som tilrejsende skal forholde sig,
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 749: Spm., om redegørelse for forløbet i Københavns Lufthavn med hensyn til, hvornår man begyndte at selektere og undersøge passagerer fra Corona-virus risiko-lande, til sundheds- og ældreministeren
hvis man oplever symptomer på smitte herunder information om, hvem
man skal kontakte ved symptomer.
Som en del af den såkaldte inddæmningsstrategi blev danske rejsende, der
havde opholdt sig i højrisikoområder, anbefalet at gå i frivillig hjemmekaran-
tæne i 14 dage efter hjemkomst til Danmark. Rejsende fra de pågældende
områder anbefaledes at søge læge telefonisk med henblik på vurdering og
evt. test for ny coronavirus, hvis der opstod symptomer.
Siden skiftet til den nuværende såkaldte afbødningsstrategi er anbefalingen
ændret til, at
alle
rejsende (uanset nationalitet) holder sig hjemme i 14 dage
efter ankomst til Danmark, og at man udelukkende kontakter læge under
visse omstændigheder og ellers holder sig hjemme som normalt under syg-
dom.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Krems
Side 2