Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2147310_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 2000488
Dok. nr.: 1090367
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 423 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 423:
”Hvad
er praksis i de øvrige nordiske lande med hensyn til hormonbehandling af børn
for at skifte køn?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Oslo
Universitetshospital varetager udredning og behandling af børn og unge med
kø sligt ubehag i Norge. ’Tea et for kjø side titetsudred i ger av bar og u ge’
(KID-teamet) er forankret i sygehusets afdeling for børn og unges psykiske sundhed.
Der angives ingen nedre aldersgrænse for henvisning til teamet, men der er alders-
grænser på nogle behandlingstyper, herunder at man skal være fyldt 16 år for at få
tilbudt krydshormonbehandling. Børn og unges pubertetsudvikling vurderes ud fra
den såkaldte Tanner-skala, som bruges til at vurdere udviklingen baseret på de pri-
mære og sekundære kønskarakteristika (fx brystudvikling, udvikling af ydre kønsorga-
ner og graden af kønsbehåring). Der kan i Oslo tilbydes stophormonbehandling, når
barnet eller den unge er i Tanner stadie 2, og hvis størrelsen på testiklerne (volumen)
er større end 4 ml for patienter med fødselstildelt mandligt køn.
Organisering af området i Sverige er mere decentraliseret end i Danmark og Norge og
varetages således på 7 sygehuse, hvoraf to af stederne varetager udredning og be-
handling af unge fra 16 år sammen med varetagelsen af de voksne. Udredningen og
behandlingen i Sverige sker med baggrund i en ret-ningslinje fra 2015, som bl.a. be-
skriver, at kønsdysfori anses som en psykisk lidelse, hvilket ikke er i overensstem-
melse med vores tilgang i Danmark. Der har været en del kritik af den svenske tilgang
og organisering, og den svenske regering har igangsat flere initiativer på området,
herunder revidering af retningslinjen fra 2015, evidensgennemgang af området vedr.
udredning og behandling af børn og unge samt viden om langtidseffekter og mental
sundhed.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Christine Stausholm Knudsen