Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 2000488
Dok. nr.: 1090326
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 421 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 421:
”Vil
ministeren oplyse, hvad der foreligger af forskning, som belyser konsekvenser og
langtidsvirkninger af hormonbehandling af børn for at skifte køn?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Såfremt
der ved den højt specialiserede lægefaglige vurdering findes faglige begrun-
delser (indikation) for at tilbyde kønsmodificerende behandling til børn og unge un-
der 18 år, så vil der være tale om børn og unge med en kønslig uoverensstemmelse
(kønsidentitet forskellig fra fødselstildelt køn), der giver ubehag (kønsligt ubehag).
Den kønsmodificerende behandling vil blive tilbudt som medicinsk behandling med
hormoner, da kønsmodificerende kirurgisk behandling (kønsskifteopera-tion) kun helt
undtagelsesvist tilbydes til børn og unge under 18 år, og da kun i form af brystreduk-
tion.
Hor o beha dli g ka i første række gives so såkaldte ’stophor o er’, der bre -
ser pubertetsudvikling, herunder udvikling af kønskarakteristika som skægvækst,
brystudvikling, dybere stemme, muskeludvikling m.v. Desuden kan stophormoner
hæmme den vækstspurt, der ses i forbindelse med puberteten.
Børn og unges pubertetsudvikling vurderes ud fra den såkaldte Tanner-skala, som
bruges til at vurdere udviklingen baseret på de primære og sekundære kønskarakteri-
stika (fx brystudvikling, udvikling af ydre kønsorganer og graden af kønsbehåring). Ef-
ter vejledning nr. 9060 af 16. august 2018 -
’Vejled i g o su dhedsfaglig hjælp ved
kø side titetsforhold’, ka stophor o er so ud-gangspunkt
tilbydes, når bar-
net/den unge begynder at gå i puberteten, og har nået Tanner stadium 2.
Senere kan kønsmodificerende medicinsk behandling tilbydes i form af så-kaldte
’krydshor o er’, so er østroge ved fødselstildelt
mandligt køn, og testosteron ved
fødselstildelt kvindeligt køn. Krydshormoner tilbydes først,
år effekte af ’stophor-
o er’ er vurderet, og efter gru dig faglig vurderi g af
den enkeltes kønsidentitet og
behandlingsbehov under hensyntagen til den enkeltes præferencer og forhold.
Som al anden medicinsk behandling, kan der også være uønskede effekter og potenti-
elle skadevirkninger af hormonbehandlingen, særligt ved langtidsbe-handling. De for-
skellige effekter varierer afhængig af bl.a. medicintype og ind-giftsform, dosis, patien-
tens alder, sundhedstilstand, individuelle dispositioner, sundhedsvaner mv.