Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2124224_0001.png
Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Besvarelse af samrådsspørgsmål R
Den 11. december 2019 kl. 11.30-13.00
2-011
Ca. 10 min.
Åbent samråd.
Publikum og
programpunkt
Social- og indenrigsministeren taler først
inden sundheds- og ældreministeren.
Samrådsspørgsmål R stillet af Jane Heitmann (V).
”Ministrene bedes, på baggrund af sagen fra Odense hvor en
50-
årig kvinde i maj 2019 døde på et bosted som følge af en ikke
tilstrækkelig medicininstruks fra Odense Kommune oplyse, hvilke
initiativer ministrene vil tage for at sikre patienternes sikkerhed på
bosteder, og hvordan man vil sikre, at personalet på kommunale
og private bosteder har de nødvendige kvalifikationer for en sikker
medicinhåndtering?”
Det talte ord gælder
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/12-19 om patientsikkerhed på bosteder, til social- og indenrigsministeren
2124224_0002.png
[Indledning]
Tak for ordet. Og tak for muligheden for at drøfte, hvordan vi
sikrer, at sikkerheden og trygheden for de mennesker, som
opholder sig på botilbud, er i orden
det gælder også ift.
medicinhåndtering.
Jeg vil besvare de to dele af spørgsmålet i forlængelse af
hinanden, inden jeg giver ordet til sundhedsministeren.
[Trist baggrund]
Det er en utrolig sørgelig sag, der danner baggrund for
samrådet i dag. Nemlig sagen om en 50-årig kvinde, der i
følge pressen i maj tidligere på året blev fundet død af sin
mor på det socialpsykiatriske botilbud ”Fangelvej”.
Mine tanker går til familien, der har mistet og nu står tilbage
med en stor sorg
og sikkert også en masse spørgsmål
om, hvordan dét, der ikke må ske, alligevel kunne ske.
[Fagligheden skal være i orden]
Når vi taler om børn, unge og voksne, som er anbragt eller
opholder sig på et botilbud, er det vigtigste for mig, at vi gør alt,
hvad vi kan for at sikre, at alle får den omsorg, hjælp og støtte,
som de har brug for.
Det er mennesker, som er særligt sårbare og som har brug for,
at det personale, der er ansat til at hjælpe dem, er i stand til at
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/12-19 om patientsikkerhed på bosteder, til social- og indenrigsministeren
2124224_0003.png
håndtere den opgave på en faglig, forsvarlig og kompetent
måde. Det gælder i forhold til de socialfaglige indsatser.
Og det gælder i stigende grad også sundhedsfagligt.
[Medicinhåndtering fylder mere]
For vi kan se, at den sundhedsfaglige behandling, herunder at
personalet er i stand til at håndtere medicin på en sikker og
forsvarlig måde, i dag fylder mere på de socialpsykiatriske
bosteder, end den gjorde tidligere.
Vi har set en udvikling, hvor der er blevet færre og færre senge
i psykiatrien. Ikke fordi der er blevet færre med psykiatriske
diagnoser
tværtimod er der blevet flere. Men fordi vi er gået
væk fra tankegangen om, at psykisk syge mennesker skal bo
halve og hele liv på en lukket psykiatrisk afdeling
isoleret fra
det omkringliggende samfund.
I stedet tror vi i dag på, at mennesker med psykiske lidelser
skal have hjælp til at blive så stor en del af samfundet som
muligt. Man kan tale om, at der er sket et paradigmeskifte
som man siger med et moderne politisk ord
i måden vi ser
på, hvordan vi bedst hjælper mennesker med psykiske lidelser.
Det betyder også, at der på de socialpsykiatriske bosteder er
kommet mere ”psykiatri” og sundhedsfaglighed ind som en
vigtig del af den hjælp og støtte, personalet skal yde. Fordi de
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/12-19 om patientsikkerhed på bosteder, til social- og indenrigsministeren
2124224_0004.png
mennesker, der bor der, som oftest ikke kun har sociale
problemer, men også har en psykiatrisk diagnose, som de
typisk får medicin for.
Det stiller krav til, at både de socialpædagogiske og
sundhedsfaglige kompetencer på botilbuddene skal være i
orden.
[Tilsyn
Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed]
Det er helt centralt, at vi som samfund og som pårørende kan
have tillid til, at kvaliteten og fagligheden er i orden på
anbringelsessteder eller botilbud, som har ansvaret for nogle af
de mest sårbare og udsatte børn og voksne i vores samfund.
Kompetent personale spiller som nævnt en afgørende rolle for
kvaliteten og patientsikkerhed i botilbuddene, og det indgår
derfor også som et parameter i socialtilsynets godkendelse af
og løbende tilsyn med tilbuddenes generelle kvalitet.
Socialtilsynets tilsyn er dialogbaseret med det formål, at
tilsynet sammen med det enkelte tilbud skal være med til at
udvikle eller fastholde den gode kvalitet.
Socialtilsynet ser bl.a. på, om medarbejdergruppen på tilbuddet
samlet set har relevant uddannelse, opdateret viden og
erfaring med målgruppen.
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/12-19 om patientsikkerhed på bosteder, til social- og indenrigsministeren
2124224_0005.png
Hvis socialtilsynet konstaterer, at der ikke er tilstrækkelige
kompetencer i tilbuddet til at håndtere den konkrete målgruppe,
har socialtilsynet bl.a. mulighed for at give tilbuddet påbud om
at rette op på det.
Når det kommer til noget så vigtigt som kompetencer til at
håndtere medicin, så har vi ud over socialtilsynets generelle
tilsyn også Styrelsen for Patientsikkerhed, som fører et
sundhedsfagligt tilsyn. Det vil sundhedsministeren komme
nærmere ind på.
Og derudover har kommunen, som er ansvarlig for den enkelte
borger i tilbuddet, også et ansvar for at føre tilsyn med den
enkeltes ophold og trivsel i tilbuddet.
Det er afgørende for kvaliteten og sikkerheden for borgerne i et
botilbud, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle
og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til
tilbuddets målsætninger og målgruppe
og det gælder i sær
når det kommer til noget så vigtigt som at hjælpe med at
håndtere medicin.
Derfor er det også vigtigt, at de tre omtalte tilsyn samarbejder
og orienterer hinanden om bekymrende forhold, f.eks. ift.
fejlmedicinering eller andet, så der bliver taget hånd om det
umiddelbart og effektivt, da følgerne ellers kan være
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/12-19 om patientsikkerhed på bosteder, til social- og indenrigsministeren
2124224_0006.png
katastrofale. Der er ikke noget, der må falde ned mellem to
stole.
[Løsning - ikke mere kontrol og nye regler
Nærhedsreform]
Når der så på trods af tilsyn alligevel kan ske så tragisk et
dødsfald som det, der skete på ”Fangelvej” –
så rejser det
selvfølgelig spørgsmålet om, hvad vi kan og skal gøre for at
sikre trygheden og sikkerheden for beboere på botilbud. Så det
ikke sker igen.
Her skal vi passe på, at vi ikke falder i den klassiske
politikerfælde, hvor vi tror, vi kan løse problemerne med mere
kontrol og nye paragraffer.
Dermed ikke sagt, at det aldrig kan være løsningen. Men vi har
i dag en offentlig sektor, hvor vi i forvejen har regler og
cirkulærer for næsten alt. Jeg tror ikke, løsningen er at lave
flere.
Når noget går galt på grund af regler
så skal vi selvfølgelig
være parate til at lave dem om. Men når noget går galt, fordi
reglerne ikke er fulgt godt nok
så løser vi det ikke med nye
regler.
Det er hele grundtanken i den nærhedsreform, som
statsministeren lancerede i sin tale til Folketingets åbning i
oktober:
5
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/12-19 om patientsikkerhed på bosteder, til social- og indenrigsministeren
2124224_0007.png
At vi skal udvikle den offentlige sektor, så den i højere grad er
kendetegnet ved tillid og faglighed. Tillid til medarbejderne og
deres faglighed, og at man lokalt kan løse problemerne og
rette op på fejl.
[Løsning - Nationalt overblik over det specialiserede
socialområde]
Ud over at vi skal skrue ned for detailregulering oppefra og
skrue op for tillid til den lokale ledelse og medarbejdernes
faglighed, så er der behov for, at vi får afdækket tilbuddene på
det specialiserede socialområde.
Det er vigtigt, at der er de rette antal og rette typer tilbud til
mennesker med specialiserede behov.
Og det kalder på et behov for at skabe et nationalt overblik
over det specialiserede socialområde, som selvfølgelig også vil
indebære, at der skal ses nærmere på kompetencer i
tilbuddene.
Det indgår også i forståelsespapiret mellem regeringen og de
partier, der udgør regeringens parlamentariske grundlag. Og
nu har vi med den netop indgåede finanslovsaftale aftalt at
sætte arbejdet med afdækningen i gang på den anden side af
nytår.
6
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/12-19 om patientsikkerhed på bosteder, til social- og indenrigsministeren
2124224_0008.png
Målet er at sikre den nødvendige specialisering og kvalitet i
indsatserne, så de mennesker, som om nogen har brug for det,
kan få den hjælp og støtte, de har behov for.
[Afslutning]
Når vi er vidne til denne slags tragiske hændelser, har vi
selvfølgelig en forpligtelse til at stoppe op og tænke os om. Og
her må vi ikke bare gribe til at lovgive om enkeltsager men i
stedet stille skarpt på, hvordan reelle forbedringer kan ske ude
lokalt, så der skabes en tillid til medarbejderne og deres
faglighed, og at man lokalt kan løse problemerne og rette op
på fejl.
Det vigtigste er, at tid og kræfter bruges på de mennesker, der
har behov for det, og vi sikrer de bedste vilkår for de børn,
unge og voksne, som opholder sig på landets
anbringelsessteder eller botilbud.
Derfor ser jeg også frem til det kommende arbejde med at få
skabt et nationalt overblik over det specialiserede område, hvor
målet er at sikre den nødvendige specialisering og kvalitet i
indsatserne, så de mennesker, som om nogen har brug for det,
kan få den hjælp og støtte, de har brug for.
7