Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2130080_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-12-2019
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 1910042
Dok. nr.: 1036784
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 228 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 228:
”Vil
ministeren afsætte midler til forskning i, hvorfor så mange børn ønsker
kønsskifte, samt hvad det betyder for deres helbred fremadrettet?”
Svar:
Det er vigtigt, at området for behandling af transkønnede børn og unge bliver belyst,
herunder at der sikres systematisk erfaringsopsamling og kvalitetssikring i takt med,
at der sker en stigende efterspørgsel efter udredning og behandling af kønsidentitets-
forhold hos børn og unge under 18 år. Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen følger
området tæt og løbende er i dialog med både Region Hovedstaden, brugere, pårø-
rende og organisationer på området.
Jeg kan ligeledes oplyse, at der i september 2019 blev etableret et Videnscenter for
sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold i Sundhedsstyrelsen. Aktuelt er der
afsat 5,5 mio. kr. over en treårig periode (2019-2021) til såvel etablering som drift af
videnscentret, herunder midler til forskning.
Videnscenteret skal indsamle og formidle sundhedsfaglig viden til fagpersoner i regio-
ner og kommuner, brugere og pårørende samt uddele midler til forskning. Videnscen-
teret arbejder på nuværende tidspunkt med udvælgelse af fokusområder, hvor der
bl.a. er behov for mere viden og forskning. I den forbindelse blev børn og unge sær-
ligt fremhævet som et muligt fokusområde.
Jeg kan derudover oplyse, at sundhedsvidenskabelig forskning generelt bl.a. udføres
på hospitaler og universiteter, der selv prioriterer deres forskningsindsatser. Instituti-
onerne har egne midler og kan dertil søge konkurrenceudsatte midler i fonde og pro-
grammer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Christine Stausholm Knudsen