SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om, hvilken evidens der ligger for, at det er bedst at behandle børn, der ønsker at være et andet køn, med hormoner, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 20-12-2019

Enhed: JURA

Sagsbeh.: DEPCSK

Sagsnr.: 1910042

Dok. nr.: 1036720

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 224 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 224:

”Hvilken

evidens ligger der for, at det er bedst at behandle børn, der ønsker at være

et andet køn, med hormoner?

”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:

”Der er de se este år –

både i Danmark og internationalt

–

kommet et stigende fokus

på den lidelse, der kan være forbundet med at have en anden kønsidentitet end det

køn, man blev tildelt ved fødslen. Det er kun en ganske lille andel af børn og unge,

der oplever det store kønslige ubehag, men det enkelte barn eller unge menneske

kan være voldsomt forpint af dette, særligt ved pubertetens indtræden med begyn-

dende udvikling af sekundære kønskarakteristika som brystudvikling, behåring m.v.

Manglende behandling, med deraf følgende fuld pubertetsudvikling, kan medføre

forværring af barnets/den unges kønslige ubehag og kan i betydelig grad forværre

barnets/den unges mentale sundhed, hvilket er beskrevet i en række internationale

retningslinjer,

l.a. ”E do ri e Treat e t of Ge der-Dysphoric/Gender-Incongruent

Perso s: A E do ri e So iety Cli i al Pra ti e Guideli e” fra E do ri e So iety, der

se est er revideret i

7, sa t ”Sta dards of Care” fra World Professio al Asso ia-

tion for Transgender Health, der senest er revideret i 2010. Der er omfattende doku-

mentation for sammenhæng mellem kønsligt ubehag og dårlig mental sundhed, bl.a.

er det dokumenteret i den netop udsendte danske undersøgelse SEXUS, at andelen af

bl.a. selvskadende adfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg er markant højere

blandt transpersoner.

Kønsligt ubehag kan behandles, og Sundhedsstyrelsen har siden 2014 haft stort fokus

på at sikre, at indsatsen i det danske sundhedsvæsen for børn og unge med kønsligt

ubehag er på internationalt niveau, herunder også at vi kan tilbyde relevant sund-

hedsfaglig hjælp af høj kvalitet til de få børn og unge, der har brug for hjælp. Den

sundhedsfaglige hjælp vil i første række omfatte rådgivning og støttende samtaler til

afklaring af kønsidentitet, og det vil kun være et mindretal af de børn og unge, der

henvises, som tilbydes kønsmodificerende behandling. Ved betydeligt kønsligt ube-

hag ifm. indsættende pubertet, eller senere, kan børn og unge under 18 år tilbydes

medicinsk behandling indenfor rammerne af Sundhedsstyrelsens vejledning om køns-

identitet, der senest er revideret i 2018.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om, hvilken evidens der ligger for, at det er bedst at behandle børn, der ønsker at være et andet køn, med hormoner, til sundheds- og ældreministeren

Den medicinske behandling ved indsættende pubertet vil i første række være hor-

monbehandling, der hindrer udvikling af kønskarakteristika (såkaldte stophormoner).

Ved hormonbehandling anvendes kendte lægemidler, der gennem flere år har været

anvendt til behandling af børn med for tidligt indsættende pubertet, og som der der-

for også er langvarig erfaring med at anvende af selvsamme specialister, der behand-

ler børn og unge med kønsligt ubehag.

Under behandlingen med stophormoner tilbydes fortsatte samtaler mhp. afklaring af

kønsidentitet, således at man efter en rimelig observationsperiode kan tilbyde næste

led i behandlingen, som er kønsmodificerende behandling med kønshormoner (så-

kaldte krydshormoner). Kønsmodificerende kirurgisk behandling (kønsskiftekirurgi)

tilbydes som udgangspunkt ikke til børn og unge under 18 år.

Kønsmodificerende medicinsk behandling hos børn og unge under 18 år varetages

kun på Rigshospitalet, som er det eneste behandlingssted i Danmark, der har Sund-

hedsstyrelsens godkendelse dertil. Der er således tale om anvendelse af behandlings-

principper, som i forvejen har været anvendt, men da der er tale et nyt område, har

Sundhedsstyrelsen stillet krav om, at der sikres en systematisk erfaringsopsamling og

kvalitetssikring som betingelse for styrelsens godkendelse.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Christine Stausholm Knudsen

Side 2