Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2237074_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-08-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2009650
Dok. nr.: 1313734
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1550 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1550:
”Når
Sverige har fundet det nødvendigt i videst muligt omfang at kunne tilse og be-
handle de allersygeste ME/CFS-patienter i hjemmet for at undgå belastningen ved
transport og indlæggelse og dermed undgå, at sygdommen forværres, mener mini-
steren da ikke, at der i Danmark skal oprettes og afsættes midler til en udadgående
funktion for de ME/CFS-patienter, som er for syge til at kunne rejse til lægen og hos-
pitalet, sådan som vi også kender det fra palliativt team? Folketinget vedtog ved V82
den 14. marts 2019 (vedrørende forespørgsel F28 om ME-træthedssyndrom), at der
skal oprettes relevante udrednings- og behandlingsmuligheder til de danske ME/CFS-
patienter.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. De oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsen
opretter en højt specialiseret funktion i specialeplanen til patien-
ter med de mest alvorlige symptomer, som ofte er sengeliggende og afhængig af
hjælp til basale funktioner. I den højt specialiserede funktion tilbydes specialiseret
behandling og rehabilitering af et team med speciallæger, sygeplejersker, psykologer,
terapeuter mv med særlige kompetencer inden for funktionelle lidelser og neurore-
habilitering. Der sikres en fælles videndeling og faglig udvikling på tværs af de højt
specialiserede funktioner, som også skal være forskningsaktive og fungere som vi-
denscenter for det øvrige sundhedsvæsen.
De mest syge patienter har massivt nedsat funktionsniveau, og har ofte været senge-
liggende i en længere periode med en lang række negative konsekvenser til følge,
herunder tab af muskel- og knoglemasse og kognitiv påvirkning. Patienterne har brug
for længerevarende intensiv behandling og rehabilitering med deltagelse af speciali-
ster fra en række forskellige faglige discipliner. Behandlingen vil som udgangspunkt
forudsætte indlæggelse under en del af forløbet, da der vil være behov daglige ind-
satser af forskellig karakter. Målet for behandlingen vil som udgangspunkt ikke være
palliation men forbedring af patienternes funktionsniveau og livskvalitet.
I specialeplanen stilles ikke krav om konkrete behandlingsmetoder i forbindelse med
specialfunktioner, da disse ofte udvikles over tid. Den konkrete tilrettelæggelse af be-
handlingen i den højt specialiserede funktion sker i den/de afdelinger, som tildeles
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1550: Spm. om ikke ministeren mener, at når Sverige har fundet det nødvendigt i videst muligt omfang at kunne tilse og behandle de allersygeste ME/CFS-patienter i hjemmet for at undgå belastningen ved transport og indlæggelse og dermed undgå, at sygdommen forværres, mener ministeren da ikke, at der i Danmark skal oprettes og afsættes midler til en udadgående funktion for de ME/CFS-patienter, som er for syge til at kunne rejse til lægen og hospitalet, sådan som vi også kender det fra palliativt team, til sundheds- og ældreministeren
funktionen. Der vil være tale om længerevarende forløb, som forventeligt vil inde-
holde forskellige behandlingselementer, hvoraf besøg/behandling i hjemmet kan
i dgå so et delele e t.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Zohar
Side 2