Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2237080_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-08-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2009650
Dok. nr.: 1313729
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1549 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1549:
”Vil
ministeren redegøre for, på hvilket grundlag Sundhedsstyrelsen ud fra Folketin-
gets vedtagelse V82 af 14. marts 2019 (vedrørende forespørgsel F28 om ME-træt-
hedssyndrom) om at indhente viden fra andre lande har gjort »en tidligere viral infek-
tion« til et obligatorisk kriterie for at stille diagnosen »DG933A Benign myalgisk en-
cephalomyelitis«, når hverken de internationalt anerkendte Fukuda-, CCC-, ICC- eller
IOM-kriterier nævner dette som et obligatorisk diagnostisk kriterie? Der henvises til,
at de internationalt anerkendte Fukuda-, CCC-, ICC- eller IOM-kriterier intet nævner
om, at en tidligere viral infektion er obligatorisk for at stille diagnosen ME.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. De oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”ICD-10
koden G93.3, som i Sundhedsvæsenets Klassifikations System har koden
DG933, har betegnelsen Postviral fatigue syndrome. Koden DG933A, Benign myalgisk
encephalomyelit er en underkode hertil. Det fremgår heraf, at der er tale om en til-
stand med udtalt træthed som følge af en tidligere viral infektion. Sundhedsstyrelsen
anbefaler derfor, at koden DG933 anvendes, når en patient fremtræder med sympto-
mer på kronisk træthedssyndrom og dette rent klinisk formodes at være på baggrund
af en tidligere viral infektion.
Der er generel faglig enighed om at kronisk træthedssyndrom er en kompleks til-
stand, som bedst forstås ud fra en bio-psyko-social sygdomsmodel. Årsagen til kro-
nisk træthedssyndrom er ikke klarlagt og der pågår i faglige kredse drøftelser af hvor-
dan man bedst klinisk og forskningsmæssigt afgrænser sygdommen. Der er over tid
udgivet en række forskellige forslag til diagnosekriterier, men der er ikke faglig enig-
hed om et sæt kriterier, som kan adskille en gruppe patienter med ME/CFS fra en
større gruppe med abnorm træthed som det dominerende symptom. Symptomerne
har imidlertid et karakteristisk mønster, som gør det muligt at genkende tilstanden og
iværksætte behandling.
Den manglende konsensus om kriterierne for kronisk træthedssyndrom medfører
uklarhed og inkonsistent kodning af patienterne. Sundhedsstyrelsen har indført koder
for funktionelle lidelser for at sikre ensartet kodning og registrering af patienterne.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1549: Spm. om ministeren vil redegøre for, på hvilket grundlag Sundhedsstyrelsen ud fra Folketingets vedtagelse V82 af 14. marts 2019 (vedrørende forespørgsel F28 om ME-træthedssyndrom) om at indhente viden fra andre lande har gjort »en tidligere viral infektion« til et obligatorisk kriterie for at stille diagnosen »DG933A Benign myalgisk encephalomyelitis«, når hverken de internationalt anerkendte Fukuda-, CCC-, ICC- eller IOM-kriterier nævner dette som et obligatorisk diagnostisk kriterie, til sundheds- og ældreministeren
For patienter kronisk træthed anbefales det at anvende koden Funktionel lidelse, al-
men/træthed, DR688A9B1. I forbindelse med indførelse af ICD-11 gives der mulighed
for at anvende flere
koder for de sa
e tilsta d.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Zohar
Side 2