Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2225939_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-07-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2009754
Dok. nr.: 1279975
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1472 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1472:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke andre initiativer, f.eks. interessentmøder, ministe-
ren har taget som en del af forarbejdet til en ny 10-års plan for psykiatrien.
Der henvises til ministeriets pressemeddelelse af 30/6-20: Arbejdet med en10-års
plan for psykiatrien er skudt i gang.
https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psykiatri/2020/Juni/Arbejde-med-en-10-aars-plan-
for-psykiatrien-skudt-i-gang.aspx
Spørgsmålet bedes besvaret inden forhandlingsrunden starter til august.”
Svar:
Jeg har som første skridt i arbejdet med 10-års planen for psykiatrien den 18. juni
2020 anmodet Sundhedsstyrelsen om
i samarbejde med Socialstyrelsen
at udar-
bejde et status- og udfordringsbillede på tværs af social- og sundhedsområdet.
Status- og udfordringsbilledet skal indeholde analyser af flere vigtige elementer. Der
skal ses på tidligere nationale handlingsplaner og hidtidige store indsatser på områ-
det, ligesom udviklingen i forekomst af mistrivsel og psykiske lidelser skal belyses.
Herudover skal der gøres status på indsatser og aktiviteter i regioner og kommuner
samt kvaliteten heraf, og som det væsentligste element skal status- og udfordringsbil-
ledet indeholde en beskrivelse af udfordringerne på området med indikation af, hvor
udfordringerne er størst.
For at sikre en bred inddragelse og forankring af arbejdet omkring status- og udfor-
dringsbilledet vil Sundhedsstyrelsen inddrage en bred vifte at interessenter samt fag-
lige og organisatoriske repræsentanter og sagkyndige, der skal bistå med viden inden
for og på tværs af hhv. det kommunale og regionale perspektiv.
Status- og udfordringsbilledet skal således danne udgangspunktet for en konsolideret
beskrivelse af udfordringerne på området og udgøre det faglige grundlag, der senere
skal være forudsætningen for at prioritere løsninger til en holdbar udvikling af den
samlede psykiatri.
Jeg har medio august 2020 inviteret Folketingets sundheds- og psykiatriordførere til
et opstartsmøde, hvor ordførerne får anledning til at komme med input til, hvilke
særlige temaer, indsatsområder, udfordringer m.v., som der er behov for, at Sund-
hedsstyrelsen adresserer i udfordrings- og statusbilledet. Det skal give et godt funda-
ment, når det nærmere indhold i 10-års planen senere skal drøftes.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1472: Spm. om, hvilke andre initiativer, f.eks. interessentmøder, ministeren har taget som en del af forarbejdet til en ny 10-års plan for psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Det er vigtigt at få alle input fra start, og der lægges derudover op til en bred, inddra-
gende proces under hele arbejdet, og alle relevante interessenter vil derfor løbende
blive involveret og få mulighed for at komme med bidrag. Derudover vil jeg tage
rundt i landet og blive klogere på de udfordringer, som både patienter og dem der ar-
bejdet med området til dagligt, står over for.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye
Side 2