Aktstykke nr.
159
Folketinget 2019-20
Afgjort den 28. maj 2020
159
Børne- og Undervisningsministeriet.
København, den 6. maj 2020.
a.
Børne- og Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositio-
ner i 2020 til udmøntning af et ekstraordinært tilskud som følge af de øgede krav i forbindelse med
COVID-19 til rengøring på institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses-
og Forskningsministeriets område:
– Der tilføres 120,0 mio. kr. til § 20.86.08. Tilskud i forbindelse med COVID-19
– Der tilføres 60,0 mio. kr. til § 19.11.79. Reserve og budgetregulering
b.
I forbindelse med den gradvise og kontrollerede genåbning af de regulerede statsligt selvejende insti-
tutioner (gymnasier, erhvervsskoler, voksenuddannelsescentre og FGU-institutioner) og de ikke-re-
gulerede institutioner (frie fagskoler, efterskoler samt fri- og privatskoler) på Børne- og Undervis-
ningsministeriets område samt uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område ønsker regeringen at yde et ekstraordinært tilskud. Tilskuddet ydes som følge af skærpede
krav og tilhørende forventede merudgifter til rengøring på baggrund af Sundhedsstyrelsens retnings-
linjer til forebyggelse af COVID-19 som led i den gradvise, kontrollerede genåbning af uddannelses-
institutionerne. Dette aktstykke vedrører alene selvejende og private institutioner på Børne- og Un-
dervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
For så vidt angår kommunale tilbud og de kommunalt finansierede private tilbud, som fx folkeskole,
daginstitutioner og STU mv., drøftes håndteringen heraf i forbindelse med økonomiaftalen for kom-
munerne for 2021.
De berørte institutioner inden for ministerområderne er:
Institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet
– Gymnasier (inkl. private gymnasier og kostafdelinger)
– Erhvervsskoler (inkl. andre institutioner og virksomheder godkendt til at udbyde erhvervsuddan-
nelser samt kostafdelinger)
– Voksenuddannelsescentre (VUC)
– TAMU
DA000253