Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2108826_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-11-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKFB
Sagsnr.: 1908635
Dok. nr.: 1027756
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 11:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke retningslinjer der er gældende fra Lægemiddelsty-
relsen ifht. brugen af Osteoporosemedicin, og om der er patientgrupper i Danmark,
som ikke tilbydes den optimale medicinske behandling på baggrund af eventuelle an-
befalinger fra Lægemiddelstyrelsen?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har mit ministerium indhentet bidrag fra Lægemiddelsty-
relsen og Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til.
Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at:
”Produkter es i dlægsseddel beskriver de korrekte a ve delse af produktet. Læge-
iddelstyrelse udsteder ikke beha dli gsvejled i ger.”
Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:
”Sundhedsstyrelsen
har ingen nationale kliniske retningslinjer vedrørende osteopo-
rose. Sundhedsstyrelsens svar tager udgangspunkt i vores månedsbladsartikel med
lægemiddelanbefalinger vedrørende knogleskørhed, udgivet af Indsatser for Rationel
Farmakoterapi i 2019
1
. Denne vejledning baserer sig på Dansk Selskab for Endokrino-
logi og Dansk Knoglemedicinsk Selskabs behandlingsvejledninger, samt udvalgte eu-
ropæiske retningslinjer. Herudover har vi søgt viden i vores publikation:
”Osteopo-
rose - En afdæk
i g af de sa lede i dsats od osteoporose”
2
og bilagspublikatio-
e fra Su dhedsdatastyrelse ”Prævalens,
incidens og behandling i sundhedsvæse-
net for borgere med osteoporose: Bilagspublikation
en afdækning i tal af den sam-
lede indsats mod osteoporose”
3
Medicinsk behandling af knogleskørhed foregår i hovedtræk med to forskellige typer
behandling:
1. Medicin, der modvirker yderligere nedbrydning af knoglevævet (antiresorp-
tiv behandling)
2. Medicin, der genopbygger knoglevævet (knogleanabol behandling).
Laut KG, Reventlow J, Rejnmark L. Behandling af primær osteoporose i almen praksis. Må-
nedsbladet Rationel Farmakoterapi, 18.02.2019
2
Sundhedsstyrelsen. Osteoporose - En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose.
2018.
3
Sundhedsdatastyrelsen. Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere
med osteoporose: Bilagspublikation
en afdækning i tal af den samlede indsats mod osteopo-
rose. 2018
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvilke retningslinjer der er gældende fra Lægemiddelstyrelsen ifht. brugen af Osteoporosemedicin, til sundheds- og ældreministeren
2108826_0002.png
Det anbefales i månedsbladsartiklen fra 2019, at patienter med stærk nedsat T-score
(< -4)
eller
moderat knogleskørhed påvist på scanning (T-score på -2,5 eller lavere)
med samtidig mindst én risikofaktor,
eller
patienter, der har haft et lavenergibrud af
hoften og/eller sammenfald af ryghvirvler med mindre end 25% højdereduktion,
modtager antiresorptiv behandling. Endvidere kan der være indikation for at opstarte
antiresorptiv behandling blandt patienter med let nedsat knogletæthed (osteopeni),
som er i behandling med binyrebarkhormon. Førstevalg er perorale bisfosfonater
(alendronat eller risedronat). Hvis disse ikke tåles, kan denosumab eller zolendronat
anvendes.
Knogleanabol behandling anbefales til postmenopausale kvinder, og mænd over 40
år, der inden for de seneste tre år har pådraget sig et sammenfald i ryggen (>25%
sammenfald af en ryghvirvel), og svær knogleskørhed påvist på scanning (T-score un-
der -3), eller som har to eller flere sammenfald på mere end 25% i ryggen
4
.
I 2017 var der 92.391 unikke brugere af medicin mod knogleskørhed. Ud af disse
modtog langt størstedelen antiresorptiv medicin
5
. Kun 1.486 borgere, svarende til
1,6% af brugerne, modtog knogleanabol behandling (teriparatid)
3
.
Når man opgør de 11.211 unikke brugere, der var nye brugere af lægemidler til oste-
oporose i 2016, fremgår det at 96,4% fik behandling med førstevalgspræparaterne
(stort set udelukkende alendronat), imens 1% modtog behandling med denosumab.
0% fik zolendronat, og 1,7% fik teriparatid.
Der er rettet henvendelse til Sundhedsdatastyrelsen i forhold til om det ud fra regi-
sterdata kan udledes, hvorvidt borgerne modtager den korrekte behandling i forhold
til lægemiddelanbefalingerne om henholdsvis brug af antiresorptiv behandling og
knogleanabol behandling i forhold til kliniske oplysninger.
Sundhedsdatastyrelsen har oplyst følgende til Sundhedsstyrelsen:
”Det er af La dspatie tregisteret LPR uligt at fi de
kontakter for DXA-skanninger i
ryg og hofte. Dog er der ikke information om T-scoren, som er udtryk for den enkelte
persons knoglemineraltæthed sammenlignet med, hvad der er normalt for raske,
yngre individer af samme køn. Det er derudover muligt at finde kontakter med akti-
onsdiagnoser for lavenergibrud, men desværre ikke muligt at kvantificere sammen-
fald af ryghvirvler. Derfor er det ud fra nationale registerdata ikke muligt at belyse,
om en given patientgruppe modtager korrekt behandling med lægemidler til behand-
li g af osteoporose.”
6
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kirstine Friis Børsting
4
Laut KG, Reventlow J, Rejnmark L. Behandling af primær osteoporose i almen praksis. Må-
nedsbladet Rationel Farmakoterapi, 18.02.2019
5
Raloxifen, etidronsyre, alendronsyre, ibandronsyre, risendronsyre, zolendronsyre, strontium
ranelat og denosumab
6
Personlig kommunikation, Ghousia Javid, Analyse, Statistik og Økonomi, Sundhedsdatastyrel-
sen
Side 2