Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2116458_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8010
Doknr.
163089
Dato
29-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 85 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mira Issa Bloch (ALT).
Spørgsmål nr. 85:
”Ministeren
bedes redegøre for i hvilke situationer, det anses for nødvendigt at belyse
et behov for hjælp efter for eksempel servicelovens §§ 95 og 96 ved at overvåge en
borger i dagevis? Der henvises til kronikken "Kommunernes overvågning af borgere
med handicap er indgribende og ydmygende", bragt på Information.dk den 25.
oktober 2019.”
Svar:
Det er kommunens ansvar at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan
træffes en afgørelse. Der skal imidlertid kun tilvejebringes de oplysninger, som efter en
konkret og individuel vurdering anses som nødvendige i den enkelte sag. Det er
kommunen, der vurderer, hvilke oplysninger der konkret må anses som nødvendige.
Det er dermed ikke muligt at angive, i hvilke tilfælde det kan være relevant at
observere en borger i eget hjem i dagligdagssituationer med henblik på at belyse
borgerens behov for hjælp f.eks. i relation til hjælperordningerne i servicelovens §§ 95
og 96.
Det skal dog understreges, at kommunen bør tilvejebringe de nødvendige oplysninger
på den mindst indgribende måde, hvorfor observation i hjemmet ikke bør anvendes,
såfremt oplysningerne kan tilvejebringes på anden og mindre indgribende vis.
Hvis observation i hjemmet vurderes nødvendig, skal den naturligvis finde sted så
hensynsfuldt og kortvarigt som muligt og med størst mulig respekt for borgerens og
eventuelle øvrige husstandsmedlemmers integritet.
I mit arbejde med at følge op på regeringens handicappolitiske målsætninger vil jeg
derfor også se på, om der er behov for at gentænke rammerne for de
behovsvurderinger, som ligger til grund for de kommunale afgørelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om overvågning af borgere med handicap, til social- og indenrigsministeren
2116458_0002.png
2