Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2251096_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8398
Doknr.
306213
Dato
28-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 698 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 698:
”Vil
ministeren kommentere den interne henvendelsen fra Vivi Ravnskjær Terp den
27. august 2020, jf. SOU alm. del - bilag 351, om bl.a. betalingsansvar ifm. støtte til en
hjemløs borger i overgangen til egen bolig, og vil ministeren desuden sende sit svar til
Vivi Ravnskjær Terp til udvalgets orientering, når dette forligger?”
Svar:
Jeg vil indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg ikke kan kommentere eller tage stil-
ling til den konkrete sag, som Vivi Terp Ravnskjær beskriver i sin henvendelse og hen-
viser i øvrigt til ministeriets svar til Vivi Terp Ravnskjær, som er vedlagt som bilag.
Regeringen vil arbejde for at forbedre indsatsen for og nedbringe antallet af hjemløse.
Derfor er jeg også glad for, at vi med aftale om kommunernes økonomi for 2021 er
enige med KL om at styrke samarbejdet om indsatsen på herberger, så et ophold er et
skridt på vejen til en tilværelse i egen bolig. Det skal blandt andet ske ved at præcisere
målgruppe for, formål med og indhold i tilbud efter servicelovens § 110 samt tydelig-
gøre ansvarsfordeling mellem tilbud og kommuner under og efter ophold.
Regeringens ambition om at nedbringe antallet af hjemløse i Danmark tager udgangs-
punkt i Housing First, hvor borgerne tilbydes en bolig samtidig med, at der gives en
individuel og helhedsorienteret social støtte med udgangspunkt i borgerens behov.
Derfor er der også nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af repræsentan-
ter fra Social- og Indenrigsministeriet, Transport- og Boligministeriet og Finansmini-
steriet, der skal foreslå nye løsninger, der kan nedbringe antallet af hjemløse i Dan-
mark, herunder løsninger, der skal være med til at nedbringe antallet af borgere på
herbergerne såvel som at nedbringe opholdstiderne på herberger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 698: Spm. om bl.a. betalingsansvar ifm. støtte til en hjemløs borger i overgangen til egen bolig, til social- og indenrigsministeremn
2251096_0002.png
Bilag:
Bilag 1
Svar på henvendelse fra Vivi Terp Ravnskjær af 27. august 2020
2