Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 5540
Doknr.
139308
Dato
05-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 56 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 56:
”Vil ministeren vurdere de mulige fordele, der kan være ved at henlægge kompetencen
til at træffe afgørelse om tvangsanbringelse til det nye familieretlige system, herunder
f.eks. øget fokus på barnets trivsel og rettigheder samt øget retssikkerhed, når afgørel-
ser træffes af særligt uddannede dommere?”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at der i så indgribende sager som en anbringelse uden samtykke
skal være et gennemgående fokus på barnets trivsel og rettigheder. Det fremgår også
klart af formålsbestemmelsen i servicelovens § 46.
Netop af hensyn til barnets trivsel mener jeg derfor, at beslutningen om anbringelse
uden samtykke bør blive behandlet i kommunerne, så der sikres en helhedsorienteret
tilgang, der netop har barnets bedste i centrum i den samlede indsats for barnet og
familien. Det er særligt vigtigt i de sager, hvor kommunen også har iværksat øvrige
sociale indsatser for barnet og/eller familien, såsom forebyggende indsatser, støtte til
barnet under anbringelsen og støtteperson til forældre.
Børn og unge-udvalget fungerer desuden som et uafhængigt nævn, men har kun be-
slutningskompetence i tvangsmæssige sager vedr. udsatte børn og unge. Den speciali-
sering ser jeg som en styrke for børn og unge-udvalgets afgørelser. Således har børn og
unge-udvalget efter servicelovens § 74 også afgørelseskompetencen i sager om fx gen-
nemførelse af en undersøgelse efter serviceloven § 51, ændring af anbringelsessted
efter servicelovens § 69, stk. 3, og afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5.
Selv om afgørelser om anbringelse uden samtykke tages ud af børn og unge-udvalget
vil der således stadig være behov for en uafhængig beslutningskompetence til at træffe
afgørelse i disse sager, hvor forældrene eller den unge ikke vil give sit samtykke.
På baggrund af ovenstående mener jeg for nærværende ikke, at det vil være hensigts-
mæssigt at fjerne kompetencen til at træffe afgørelser om anbringelser fra kommuner-
ne. Jeg er dog altid åben over for at se på, om tingene kan gøres bedre, og derfor er
anbringelsesområdet også et område, som jeg regner med at se nærmere på.
Med venlig hilsen
Astrid Krag