Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2213204_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 5438
Doknr.
256670
Dato
19-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 22. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 499 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 499:
”Vil
ministeren redegøre for, om man fortsat kan få tabt arbejdsfortjeneste, hvis man
samtidig er ansat i fleksjob?”
Svar:
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 kan gives til per-
soner, der forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet. Det
er dog en betingelse, at det er en nødvendig konsekvens af barnets handicap, at barnet
passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen,
der passer det.
Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om
dagen eller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt, afhængigt af hvor stort behovet
er for, at barnet eller den unge bliver passet i hjemmet. Hvis det er foreneligt med bar-
nets pasningsbehov, vil hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste kunne kombineres
med fortsat deltidsbeskæftigelse hos den forælder, der passer barnet. Der er ikke i
servicelovens bestemmelser noget til hinder for, at modtagelse af hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste kan kombineres med deltidsbeskæftigelse på særlige vilkår.
Det er dog en forudsætning for at tilkende ydelsen, at den pågældende forælders til-
knytning til arbejdsmarkedet er ophørt eller begrænset som konsekvens af, at forælde-
ren er hjemme for at passe barnet eller den unge. Det betyder i praksis, at der alene
kan kompenseres for indkomsttab i forbindelse med en ændring i moderens eller fade-
rens tilknytning til arbejdsmarkedet, som er en direkte følge af, at han eller hun er
hjemme for at passe barnet.
Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering af, om betingelserne
for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt, inden der træffes
afgørelse efter servicelovens § 42.
I forhold til reglerne om fleksjobordningen har Beskæftigelsesministeriet oplyst føl-
gende:
”Der
er ikke noget i reglerne om fleksjobordningen, der hindrer, at der kan udbetales
tabt arbejdsfortjeneste samtidig med, at en person varetager et fleksjob. Tabt arbejds-
fortjeneste efter servicelovens § 42 er ikke omfattet af gældende regler om beregning af
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm., om man fortsat kan få tabt arbejdsfortjeneste, hvis man samtidig er ansat i fleksjob, til social- og indenrigsministeren
2213204_0002.png
og fradrag i fleksløntilskuddet, da der ikke er tale om lønindtægt, men om indtægt, der
træder i stedet for en lønindtægt. En person i fleksjob vil dog aldrig kunne få en højere
indtægt samlet set, end en der er ordinært ansat i en
tilsvarende fuldtidsstilling.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2