Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 4493
Doknr.
241721
Dato
30-04-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 450 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 450:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man sikrer forældres og børns retssikkerhed
i
adoptionssager uden samtykke under corona-krisen, og vil ministeren desuden oplyse,
om hun overvejer at sætte alle adoptionssager uden samtykke midlertidigt i bero, bl.a.
set i lyset af at forældrenes ret til at få prøvet en afgørelse om adoption ved domstolene
udsættes på ubestemt tid, mens den administrativt gennemføres, hvorved forældrene
ikke længere har ret til samvær?”
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af 7. april 2020 af SOU alm. del spørgsmål 431,
hvoraf det bl.a. fremgår, at Ankestyrelsen på daværende tidspunkt ikke var bekendt
med, at retssager om prøvelsen af Ankestyrelsens afgørelse var udsat på grund af Co-
vid-19. Ankestyrelsen har oplyst, at der siden er udsat 1 sag.
Endvidere følger det af den politiske aftale af 17. april 2020 om en udvidelse af første
fase af en kontrolleret genåbning, at domstolene blev opfordret til at genåbne gradvist.
Derfor er domstolene nu genåbnet. Domstolene har i den forbindelse udarbejdet en plan
for den gradvise genåbning, hvor målet er at afvikle så mange retssager som muligt inden
for retternes kapacitet og de gældende sundhedsfaglige retningslinjer. Straffesager og
civile sager vil blive prioriteret først, herunder familieretsager. Det er dog ikke forvent-
ningen, at retterne vil kunne afvikle alle sager og komme helt op på den sædvanlige kapa-
citet, før den sundhedsmæssige situation er normaliseret. Ankestyrelsen har oplyst, at
den første sag om adoption uden samtykke efter genåbningen af domstolene behand-
les mandag den 4. maj 2020.
Af mit tidligere svar fremgår endvidere, at et søgsmål efter retspraksis undtagelsesvist
kan tillægges opsættende virkning, uanset at der ikke er direkte hjemmel hertil i lovgiv-
ning, hvilket bl.a. følger af en afgørelse fra Højesteret. Højesteret anfører, at den konkrete
afgørelse af, om et søgsmål bør tillægges opsættende virkning, må bero på en afvejning af
det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og
omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, ligesom det må tillægges betyd-
ning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for forældrenes
påstand om, at barnet ikke bortadopteres uden deres samtykke.
Ankestyrelsen oplyste til brug for besvarelsen af spørgsmål 431, at i de sager, der har væ-
ret indbragt for domstolene, og hvor barnet er placeret i en kommende adoptivfamilie
efter § 32 a, er der alene afsagt én kendelse om spørgsmålet. I den konkrete sag afsagde