Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2182740_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3730
Doknr.
237071
Dato
28-04-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 31. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 422 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 422:
”Kan
ministeren bekræfte, at man kan blive frakendt et allerede tildelt tilskud til
automatgear ifm. støtte til køb af bil efter serviceloven, hvis man vælger en elbil frem
for en benzin- eller dieselbil, og i så fald vil ministeren da redegøre for denne
diskriminering af biltype, og om ministeren påtænker at igangsætte initiativer, der gør
op med dette?”
Svar:
Det skal understreges, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan ydes tilskud til
automatgear, ikke afhænger af bilens energitype, men af hvorvidt automatgearet er
monteret fra fabrikken eller ej.
Er automatgearet monteret fra fabrikken, er der ikke hjemmel til at yde tilskud. I
denne situation indgår automatgearet i stedet som en del af lånet til støtte til køb af
bil.
Hvis automatgearet derimod eftermonteres, ydes der tilskud til det, såfremt
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvis der én gang er ydet tilskud til automatgear, fordi det er eftermonteret, og bilen på
et senere tidspunkt i forbindelse med genbevilling af bilstøtte udskiftes med en bil,
hvor automatgearet er monteret fra fabrikken, vil der således ikke kunne ydes tilskud
til automatgear i den nye bil. Dette vil gælde uanset bilens energitype.
Det er min opfattelse, at reglerne om tilskud til automatgear ikke er tidssvarende. Jeg
har derfor bedt ministeriet om at overveje mulighederne for ændringer og i den
forbindelse have særlig opmærksomhed på, at tilskuddet heller ikke fremadrettet skal
være afhængigt af bilens energitype.
Med venlig hilsen
Astrid Krag