Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2175262_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3825
Doknr.
233223
Dato
07-04-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. april 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 431 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 431:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan forældres retssikkerhed sikres under corona-
krisen, når retssager udsættes, mens den administrative behandling af sager om adop-
tion uden samtykke fortsætter, og børn således placeres i egnede adoptivfamilier, læn-
ge inden sagerne kan blive prøvet ved domstolene?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at det er en forudsætning for at træffe afgø-
relse om adoption uden samtykke, at servicelovens bestemmelser om anbringelse uden
for hjemmet uden samtykke er opfyldt. Der er således tale om en situation, hvor bar-
net ikke kan bo hos sine forældre.
Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet kan bortadopteres uden foræl-
drenes samtykke, afsluttes den administrative sagsbehandling, og barnet kan efter
adoptionslovens § 32 a flyttes til sin kommende adoptivfamilie. Barnets flytning til den
kommende adoptivfamilie skal således ikke afvente, at Ankestyrelsens afgørelse prøves af
domstolene. Bestemmelsen i § 32 a skal reducere den periode, hvor barnet er i en uafkla-
ret venteposition, og understøtte, at tilknytningen til adoptivfamilien kan starte væsent-
ligt tidligere i barnets liv med deraf følgende forbedrede muligheder for en tryg og stabil
opvækst.
Ankestyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bl.a. oplyst, at styrelsen ikke
er bekendt med, at der er retssager om prøvelsen af Ankestyrelsens afgørelse, der er
udsat på grund af coronakrisen.
Ankestyrelsen har endvidere oplyst, at et søgsmål efter retspraksis undtagelsesvist kan
tillægges opsættende virkning, uanset at der ikke er direkte hjemmel hertil i lovgivning,
hvilket bl.a. følger af en afgørelse fra Højesteret. Højesteret anfører, at den konkrete afgø-
relse af, om et søgsmål bør tillægges opsættende virkning, må bero på en afvejning af det
offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og
omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, ligesom det må tillægges betyd-
ning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for forældrenes
påstand om, at barnet ikke bortadopteres uden deres samtykke.
Spørgsmålet om, hvorvidt indbringelsen af Ankestyrelsens afgørelse for retten skal tillæg-
ges opsættende virkning, hører under domstolenes kompetence og behandles kun efter
anmodning fra parten. Kun hvis retten afsiger kendelse om at tillægge indbringelsen for
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om, hvordan forældres retssikkerhed sikres under corona-krisen, til social- og indenrigsministeren
2175262_0002.png
retten opsættende virkning, afventer Ankestyrelsen rettens dom i adoptionssagen, før
barnet placeres i adoptionsfamilien. Afgørelser om opsættende virkning kan træffes på
skriftligt grundlag.
Ankestyrelsen har videre oplyst, at i de sager, der har været indbragt for domstolene, og
hvor barnet er placeret i en kommende adoptionsfamilie efter § 32 a, er der alene afsagt
én kendelse om spørgsmålet. I den konkrete sag afsagde retten kendelse om, at sagens
indbringelse for retten ikke skulle tillægges opsættende virkning. Barnet kunne derfor
flytte til de kommende adoptivforældre, inden der blev afsagt dom i sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2