SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019-7268

Doknr.

18968

Dato

11-11-2019

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 39 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 39:

”Vil

ministeren redegøre for årsagen til, at der i forbindelse med oprettelsen af det

nye familieretlige system er blevet foretaget en aldeles utilstrækkelig vurdering af

de økonomiske konsekvenser, som medfører, at der nu er uacceptabelt lange

sagsbehandlingstider i Familieretshuset?”

Svar:

Aftalen om et nyt familieretligt system er indgået under den tidligere VLAK-regering

med samtlige Folketingets daværende partier, og de økonomiske konsekvenser har

desværre været baseret på et utilstrækkeligt grundlag. Det er meget beklageligt.

Aftalepartierne ønskede en grundlæggende ændring af det familieretlige system. Bar-

net og dets trivsel i sagsforløbet skulle i fokus, og familierne skulle mødes med en hel-

hedsorienteret tilgang til deres uenigheder og udfordringer, hvor systemet tilpasser sig

familiens behov. Til baggrund har jeg som bilag vedlagt det temapapir om de økono-

miske forudsætninger, som indgik i forhandlingerne om et nyt system i 2018. I dette

papir henvises til et økonomisk skøn i forbindelse med regeringsudspillet fra juni

2017. En oversigt over det skøn er derfor også vedlagt som bilag.

Det nye familieretlige system bygger på en konflikthåndterende tilgang til familiernes

problemer, og der er fokus på at støtte forældrene i selv at kunne håndtere fremtidige

situationer og støtte forældrene i at holde fokus på barnets perspektiv. Denne tilgang

betyder, at der i langt højere grad end i den tidligere myndighed

–

Statsforvaltningen

–

er behov for et fysisk møde med familien og også i videre udstrækning behov for

håndtering af familiens situation via tværfaglighed. Dermed er brugen af skriftlig

sagsbehandling begrænset i forhold til tidligere, og tilbud om rådgivning, samarbejds-

kurser, mægling m.v. udgør en langt større del af opgavevaretagelsen.

I forbindelse med arbejdet med en fokuseret indsats for at rette op på underfinansie-

ringen af Familieretshuset kan jeg således konstatere, at Familieretshuset skal afholde

langt flere møder, end Statsforvaltningen gjorde. Ressourcetrækket ved den omfatten-

de kvalitetsforbedring af det familieretlige system synes undervurderet i de oprindeli-

ge forudsætninger. Dette har ført til, at der er afsat for få årsværk til det antal møder,

som skal afholdes i Familieretshuset.

Vurderingen af merudgifterne til højere kvalitet i det nye familieretlige system er, som

jeg har forstået det, baseret på oplysninger fra Statsforvaltningen, som ikke har haft

den fornødne datakvalitet, herunder har man f.eks. ikke kunnet angive, hvad prisen på

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset, til social- og indenrigsministeren

den enkelte sag er, men alene på den samlede sagsmængde. Meget tyder på, at man

ved beregningerne ikke i tilstrækkelig omfang har taget højde for, at der er grundlæg-

gende forskelle i den tidligere sagsbehandling og den sagsbehandling, som familierne

nu mødes med, hvor der er fokus på individuelle og tilpassede forløb.

Forudsætningerne bag reformen er således i nogen udstrækning dannet på baggrund

af erfaringsbaserede oplysninger om det tidligere tidsforbrug og det forventede tids-

forbrug ud fra det skitserede nye system. En erfaringsbaseret tilgang vil traditionelt

være forbundet med stor usikkerhed. Med oprettelsen af Familieretshuset er der sam-

tidig skabt et nyt system ud fra et ønske om grundlæggende ændringer på det familie-

retlige område, hvilket betød, at visse skøn ikke kunne baseres på erfaringer fra det

eksisterende system. Dermed øges usikkerheden for skønnet yderligere.

Hovedforklaringen er således, at det ikke i tilstrækkeligt omfang stod klart, hvor res-

sourcekrævende ambitionsniveauet i det nye system ville være. Derfor er der skønnet

for lavt, og derfor er der ikke afsat tilstrækkelige midler til at finansiere det nødvendi-

ge antal nye medarbejdere.

Derudover er der identificeret en række elementer, som yderligere har bidraget til den

økonomiske udfordring i Familieretshuset. Således skulle 5.000 allerede verserende

sager i overgangen til det nye system omvisiteres i overensstemmelse med inddelingen

af ansøgninger m.v. i § 5-, § 6- og § 7-sager. Endvidere indikerer data, at der kan være

flere komplekse og ressourcekrævende § 7-sager end forudsat. Endelig har klargøring

og upload af sager til domstolenes sagsportal vist sig at være mere tidskrævende end

forventet.

Der er med regeringens finanslovsforslag for 2020 reserveret 117 mio. kr. til situatio-

nen i Familieretshuset. Den endelige udmøntning af midlerne sker med aftale om fi-

nansloven for 2020.

Der gennemføres primo 2020 en forretningsanalyse af Familieretshuset, der skal give

bedre data og viden om tidsforbruget i styrelsen, for at der på det grundlag kan tages

stilling til den rette fremtidige finansiering af Familieretshuset.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag 1:

Bilag 1: Tema 10: De økonomiske forudsætninger for ét samlet familieretligt system

(marts 2018)

Bilag 2: Forudsætninger og økonomi - et nyt familieretligt system (maj 2017)